Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38
Offentligt
2093014_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L
38 efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til L 38:
Hvilke konkrete beviser skal anklagede (eller den særlige advokat) kunne frem-
lægge a) til forsvar / for at bevise uskyld og b) for at begrunde proportionalitets-
hensynet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
spørges til bevisvurderingen under domstolsbehandlingen. Hvilke beviser, der
indgår i og kan tillægges vægt i en konkret sag ved domstolene, vil afhænge af den
konkrete sag. Der kan således ikke siges noget generelt om, hvilke beviser, der
kan/vil blive fremlagt under eventuelle sager for domstolene.
I lovforslagets pkt. 2.2.5 beskrives den efterfølgende domstolsprøvelse af afgørel-
sen. Det fremgår heraf, at sagen som udgangspunkt vil undergå en behandling ved
domstolene med partsindsigt i alt relevant materiale, der har ligget til grund for
udlændinge- og integrationsministerens afgørelse.
Det fremgår videre, at forslaget indebærer, at i de undtagelsesvise tilfælde, hvor
justitsministeren har vurderet, at en person har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og afgørelsen således i væsentligt
omfang hviler på oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregi-
ves til den person, vurderingen angår, vil det fortrolige materiale blive fremlagt
for retten i lukkede retsmøder, således at retten får det bedst mulige bedømmel-
sesgrundlag af sagen.
I disse undtagelsesvise sager vil der blive beskikket en særlig advokat for pågæl-
dende, der har adgang til det samme fortrolige materiale som retten, og som har
til opgave at varetage pågældendes interesser i relation til det fortrolige materiale
under domstolsbehandlingen, herunder kan advokaten f.eks. fremsætte begæring
22. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 15577
1060812
Side
1/3
 L 38 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke konkrete beviser anklagede skal kunne fremlægge til forsvar, til udlændinge- og integrationsministeren
over for retten om, at de fremlagte fortrolige oplysninger helt eller delvist videre-
gives til pågældende under domstolsbehandlingen.
De oplysninger, der har dannet grundlag for justitsministerens vurdering af den
udviste handlemåde, vil som det klare udgangspunkt blive fremlagt for retten i
lukkede retsmøder. Der kan dog i denne vurdering være indgået oplysninger af en
sådan særlig karakter, at de af hensyn til
state s sikkerhed, heru der PET’s virk-
somhed, ikke kan videregives til andre og heller ikke som led i den foreslåede sær-
lige domstolsbehandling. Hvis sådanne oplysninger ikke fremlægges for retten og
den særlige advokat, vil oplysningerne ikke indgå i grundlaget for rettens afgørelse
i sagen.
Indtil det fortrolige materiale er fremlagt for den særlige advokat, kan den pågæl-
dende drøfte sagen med personen, der har fået frakendt sin danske indfødsret og
dennes advokat med henblik på, at deres synspunkter kan indgå i den særlige
advokats videre arbejde med sagen. Når den særlige advokat har fået kendskab til
det fortrolige materiale, foreslås det, at han eller hun ikke længere kan drøfte
sagen med pågældende og dennes advokat. I modsat fald kunne der være en risi-
ko for, at den særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende spørgsmål til pågæl-
dende uforvarende kan komme til at afsløre kendskab til oplysninger, som af sik-
kerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til pågældende. Det bemærkes, at
personen, der har fået frakendt sin danske indfødsret og dennes advokat også
efter, at den særlige advokat har fået kendskab til det fortrolige materiale, løben-
de kan give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen m.v.
Personen, der har fået frakendt sin danske indfødsret og dennes advokat vil der-
for have kendskab til, hvem der er beskikket som særlig advokat i sagen.
Selv i disse undtagelsesvise tilfælde med fremlæggelse af dele af sagens materiale
i lukkede retsmøder er det forudsat, at der i den åbne del af domstolsbehandlin-
gen vil blive fremlagt tilstrækkeligt materiale til, at pågældende og dennes advo-
kat har mulighed for kontradiktion, jf. også Højesterets kendelse af 2. juli 2008 om
lovligheden af frihedsberøvelse af tunesisk statsborger, der var udvist, fordi han
var anset for en fare for statens sikkerhed.
Det fre går af Højesterets ke delse, jf. UfR 00 .
H, at ”[s]elv o beslut i -
gen om frihedsberøvelse sker for at sikre gennemførelsen af udvisningsafgørelsen,
som igen er baseret på afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for
statens sikkerhed, og selv om gyldigheden af disse afgørelser ikke kan prøves un-
der en sag om frihedsberøvelse i henhold til § 37, finder Højesteret, at en kontrol
af frihedsberøvelsens lovlighed skal indebære en vis prøvelse af det faktuelle
grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sik-
kerhed. Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant
faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for
uhjemlet eller ubegrundet, jf. herved også menneskerettighedskonventionens
artikel 5, stk. 4. Denne sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for retten
Side
2/3
 L 38 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke konkrete beviser anklagede skal kunne fremlægge til forsvar, til udlændinge- og integrationsministeren
fremlægger de i så henseende fornødne oplysninger med passende adgang til
kontradiktio
.”
I sager hvor det er vurderet, at pågældende har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for landets vitale interesser forudsættes således, at der er en rime-
lig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for vurderin-
gen af den udviste handlemåde, og at denne sandsynliggørelse sker ved, at myn-
dighederne for retten fremlægger de i så henseende fornødne oplysninger med
passende adgang til kontradiktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende
proportionalitetsvurdering. Heraf fremgår det bl.a., at den betydning, som frata-
gekendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurde-
ring af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges
vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de
lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. læg-
ges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlan-
det. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin op-
vækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsophol-
det skyldes arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende person un-
der sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem
tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet mv.
Der kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige for-
hold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om fami-
lien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkundskaber kan have en
betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og
sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Også udlæn-
dingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvisning
bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. Herudover kan perso-
nens alder også have betydning, herunder særligt hvis der er tale om en mindre-
årig person.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3