L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 4 Bilag 3
Offentligt

11. november 2019

J.nr. 2019 - 2158

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende L 4 - forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,

ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber

med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspart-

nere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet takker for høringen,

men har besluttet ikke at afgive

høringssvar.

Danske Advokater

Beskatning af kapitalfondspartnere

Danske Advokater anfører, at det i

bemærkningerne til § 4, nr. 2 (om

justering af reglerne om beskatning

af kapitalfondspartnere) er anført:

"Investeringer skal anses for foretaget via

en kapital-, venture eller infrastruktur-

fond, hvis deltagerne og/eller kapital-

fondspartnerne investerer det pågældende

beløb i overensstemmelse med det samlede

aftalegrundlag, som regulerer den pågæl-

dende fond. Investeringer er således om-

fattet af bestemmelserne, selv om de sker

direkte i et underliggende selskab uden

om fonden. Det gælder også, selv om

fonde er organiseret som et selvstændigt

skattesubjekt."

Efter Danske Advokaters opfat-

telse er det uklart, om udtalelsen

tilsigter at være en beskrivelse af

gældende ret eller af retsstillingen

efter vedtagelsen af lovudkastet.

Der ses under alle omstændigheder

ikke at være ordlydsdækning i lo-

ven for denne fortolkning, hver-

ken i den nugældende formulering

af reglerne eller i den foreslåede

formulering, og beskrivelsen kan

derfor efter Danske Advokaters

opfattelse ikke være udtryk for en

beskrivelse af retstilstanden.

Det af Danske Advokater citerede

afsnit indgår i de specielle bemærk-

ningers beskrivelse af, hvordan

den foreslåede bestemmelse i lig-

ningslovens § 16 I, stk. 1, 1. pkt.,

skal forstås. Afsnittet forklarer,

hvornår en investering skal anses

for foretaget

”via”

en af de omfat-

tede fonde.

Det bemærkes, at der vurderes at

være fuld overensstemmelse mel-

lem bemærkningerne og ordlyden

af bestemmelsen. Det er netop

med henblik på at tydeliggøre, at

investeringen ikke skal ske i selve

fonden, at ordet ”via” anvendes i

den foreslåede bestemmelse. Her-

ved tages der også hensyn til, at

fonden kan være organiseret som

en transparent enhed, således at

deltagerne i skattemæssig hen-

seende ikke foretager investeringer

i fonden. Endvidere tages der hen-

syn til, at det efter regelsættets for-

mål ikke bør være afgørende,

hvorvidt en investering, der foreta-

ges i overensstemmelse med afta-

legrundlaget for fonden, foretages

i selve fonden eller i eventuelle sel-

skaber, som fondens deltagere in-

vesterer i.

De nugældende bestemmelser be-

nytter også udtrykket, at der skal

være tale om investeringer ”via”

fondene, og det er således også

Side 2 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen, at de gældende regler

omfatter den type investeringer,

der omtales i det afsnit fra be-

mærkningerne, som Danske Advo-

kater citerer. For en ordens skyld

bemærkes det i den forbindelse, at

der efter forslaget sker en nyaffat-

telse af bestemmelsen i ligningslo-

vens § 16 I, og at det i relation til

den foreslåede bestemmelse derfor

fremadrettet er bemærkningerne i

lovforslaget, der indgår som en

retskilde ved fortolkningen. Be-

mærkningerne til lovforslaget kan

omvendt ikke anses for en rets-

kilde, der i sig selv skal tillægges

betydning for fortolkningen af de

nugældende bestemmelser.

Danske Advokater bemærker, at

det følger af ordlyden af de fore-

slåede bestemmelser i ligningslo-

vens § 16 I, stk. 1 og 3, at kapital-

fondspartneren skal investere i

selve fonden, for at reglerne finder

anvendelse. Hvis investeringen

sker i det erhvervede selskab (tar-

get-selskabet), finder reglerne ikke

anvendelse, medmindre dette sel-

skab selv opfylder definitionen på

en fond, hvad der sjældent vil være

tilfældet. Den gældende formule-

ring af ligningslovens § 16 I og ak-

tieavancebeskatningslovens § 17 A

svarer på de nævnte punkter til

den foreslåede formulering.

Danske Advokater bemærker, at

hvis hensigten med lovudkastet er,

at merafkast, som realiseres ved in-

vestering direkte i drifts- eller in-

frastrukturselskabet (og altså ikke

via fonden), skal medregnes som

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor. Det bemær-

kes for en ordens skyld endvidere,

at den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 16 I ikke er fore-

slået tillagt tilbagevirkende kraft,

idet den udelukkende finder an-

vendelse på merafkast erhvervet

efter lovens ikrafttræden, jf. lov-

forslagets § 8.

Side 3 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattepligtig indkomst, bør ordly-

den ændres, og ændringen bør ikke

få tilbagevirkende kraft.

Beskatning ved nedsættelse af gæld

Danske Advokater bemærker, at

der i høringsudkastets § 3 og § 6

foreslås ændringer, som indebærer,

at indirekte overdragelser af for-

dringer til et selskab, der er kon-

cernforbundet med debitorselska-

bet, kan medføre beskatning eller

underskudsbegrænsning hos debi-

torselskabet.

Danske Advokater påpeger, at den

foreslåede formulering medfører,

at en debitorkoncerns køb af et

selskab, der tilfældigvis har for-

dringer mod et selskab i debitor-

koncernen, vil kunne medføre be-

skatning eller underskudsbegræns-

ning (såfremt fordringen ikke er

pari værd).

Danske Advokater bemærker, at

det også gælder i den situation,

hvor der er tale om et reelt køb af

en virksomhed, hvor det indirekte

køb af fordringen alene er en til-

fældig omstændighed.

Det fremgår, at høringsudkastet

bl.a. har til hensigt at hindre en si-

tuation, hvor kreditor udskiller

fordringen i et særskilt selskab,

hvorefter det koncernforbundne

selskab kan erhverve selskabet, der

ejer fordringen, i stedet for direkte

at erhverve fordringen.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse bør man overveje at lade den

Det foreslås, at værnsreglerne også

skal omfatte indirekte erhvervelser

af fordringer, da dette er med til at

sikre, at værnsreglerne ikke kan

omgås. Det vurderes mest hen-

sigtsmæssigt direkte at regulere

dette i loven.

Det bemærkes endvidere, at den af

Danske Advokater skitserede situ-

ation vurderes at være meget sjæl-

dent forekommende i praksis.

Danske Advokater forudsætter en

situation, hvor en debitorkoncern

erhverver et andet selskab, som

helt tilfældigt har en fordring mod

debitorkoncernen. Beskatningen

udløses i givet fald kun, hvis for-

dringen ligger under kurs pari,

hvilket må antages at være af andre

årsager end debitors manglende

betalingsevne, da debitorkoncer-

nen netop er likvid nok til at er-

hverve et andet selskab.

Forslaget vurderes derfor ikke at

besværliggøre noget nævneværdigt

omfang af transaktioner.

Side 4 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slags omgåelse blive imødegået

ved brug af ligningslovens § 3 eller

retspraksis om realitetsgrundsæt-

ning m.v. i stedet for at udforme

en værnsregel, som også rammer

og besværliggør alle reelle forret-

ningsmæssige transaktioner, hvor

formålet med transaktionen ikke

har været at undgå kursgevinstbe-

skatning eller underskudsbegræns-

ning.

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening kvitterer

for modtagelsen af høringsudka-

stet og meddeler, at foreningen

ikke har bemærkninger til forsla-

get.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke selvstæn-

dige bemærkninger til lovforslaget,

men henviser til DVCA’s hørings-

svar.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DVCA.

Beskatning af hovedaktionærer

DI bemærker, at den såkaldte

A/B-model ofte anvendes for at

give erhververen (f.eks. næste ge-

neration) lettere adgang til at opnå

en større del af virksomhedens ak-

tiekapital. Modellen går typisk ud

på, at den hidtidige aktionær opde-

ler den hidtidige kapital i flere ak-

tieklasser, så der dannes en ny ak-

tieklasse, B-aktien, som tildeles rin-

gere økonomiske rettigheder end

A-aktien.

DI bemærker, at det i høringsud-

kastet anføres, at det på baggrund

af oplysninger om de sager, Skatte-

forvaltningen har kendskab til,

Forslaget ændrer ikke på mulighe-

derne for at gennemføre generati-

onsskifter ved brug af A/B-model-

ler, og forslaget har ikke umiddel-

bart konsekvenser for praksis ved-

rørende generationsskifter, herun-

der værdiansættelser af aktieklasser

m.v.

Forslaget vil alene have betydning

for den overdragende hovedaktio-

nær i den forstand, at hovedaktio-

næren fremover vil skulle anvende

en anden metode til fordeling af

sin anskaffelsessum mellem de ak-

tier, der afstås, og de aktier, der

beholdes, så der ikke opnås en

Side 5 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skønnes, at størrelsen af skatteplig-

tige avancer, der søges reduceret,

og størrelsen af tab, der søges fra-

drag for, i forbindelse med A/B-

modeller og gennemsnitsmetoden,

udgør ca. 120 mio. kr. årligt.

DI påpeger, at der foreligger en

lang række afgørelser fra Lignings-

rådet/Skatterådet gennem de sene-

ste årtier, som accepterer anven-

delse af den såkaldte A/B-model.

DI anmoder om et samlet prove-

nuskøn, der også omfatter de fore-

slåede reglers betydning for så-

danne generationsskifter, som hid-

til efter langvarig praksis har været

accepteret.

kunstig reduktion af avancen eller

kunstige tab.

Det vil fortsat være muligt at etab-

lere generationsskifter ved anven-

delse af A/B-modeller, så næste

generation lettere kan komme ind i

virksomheden.

Forslaget vurderes derfor ikke at

have nævneværdige konsekvenser

for den generelle anvendelse af

A/B-modeller og vurderes derfor

ikke at have provenumæssige kon-

sekvenser udover de i lovforslaget

anførte 40 mio. kr. årligt.

Beskatning ved nedsættelse af gæld

DI bakker op om robuste skatte-

regler, som ikke giver mulighed for

skattearbitrage. DI er derfor enig i

intentionen med lovforslaget.

Beskatning af kapitalfondspartnere

DI bakker op om robuste skatte-

regler, som ikke giver mulighed for

skattearbitrage. DI er derfor enig i

intentionen med lovforslaget.

Skattefri virksomhedsomdannelse

DI bakker op om robuste skatte-

regler, som ikke giver mulighed for

skattearbitrage. DI er derfor enig i

intentionen med lovforslaget.

DVCA

Beskatning af kapitalfondspartnere

DVCA fremhæver indledningsvist,

at bemærkningerne til lovforslaget

Side 6 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udelukkende fokuserer på tekniske

aspekter i de dele af lovforslaget,

der vedrører beskatning af kapital-

fondspartnere. Det er overordnet

DVCAs holdning, at carried inte-

rest ikke skal personbeskattes. Så

længe et bredt flertal i Folketinget

mener det modsatte, skal lovens

formål dog beskyttes, og derfor

støtter DVCA op om det overord-

nede formål med lovforslaget.

DVCA bemærker endvidere, at

foreningens sekretariat ikke har

kunnet identificere medlemmer,

der har omgået de gældende regler.

DVCA anfører, at den foreslåede

bestemmelse i ligningslovs § 16 I

generelt omfatter investeringer fo-

retaget ”via” de omhandlede

fonde, men at den foreslåede be-

stemmelse i § 16 I, stk. 4, efter sin

ordlyd omfatter investeringer fore-

taget

”i

eller via” fonden.

DVCA anmoder om, at der rede-

gøres for, om der er tiltænkt en re-

alitetsforskel, og om at det i givet

fald uddybes, hvad forskellen er.

Der er ikke tiltænkt nogen ind-

holdsmæssig forskel. Der vil der-

for blive stillet ændringsforslag til

lovforslaget med henblik på at

bruge samme ordvalg i stk. 1 og 4,

således at der ikke opstår usikker-

hed omkring de foreslåede be-

stemmelsers indhold og række-

vidde.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til bemærkningerne fra

Danske Advokater om forståelsen

af udtrykket ”via”.

DVCA bemærker til den foreslå-

ede bestemmelse i ligningslovens §

16 I, stk. 5, at den i situationer,

hvor der er forskellige aktieklasser

i selskabet, og disse aktieklasser

har forskellige økonomiske ret-

tigheder, kan indebære, at en aktio-

nær (med flere økonomiske ret-

tigheder) modtager afkastet, mens

DVCAs forståelse af den foreslå-

ede bestemmelse i ligningslovens §

16 I, stk. 5, kan bekræftes.

Det bemærkes, at den foreslåede

bestemmelse efter ordlyden reelt

svarer til de gældende regler i lig-

ningslovens § 16 I, stk. 4 og 7, og

Side 7 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en anden aktionær (med større an-

tal aktier) carry-beskattes.

Det bedes bekræftet, at dette er

korrekt forstået. Hvis dette er til-

fældet, opfordrer DVCA til, at det

overvejes at ændre ordlyden, så

carry-beskatningen følger de øko-

nomiske rettigheder.

at der på dette punkt ikke er til-

tænkt ændringer i forhold til gæl-

dende regler.

I lyset af DVCAs bemærkninger

vil det dog blive undersøgt nær-

mere, om der kan forekomme situ-

ationer med flere aktieklasser med

forskellige rettigheder, hvor regler-

nes formål tilsiger, at aktionærerne

bør beskattes på grundlag af deres

andel i selskabets overskud frem-

for deres ejerandel. I givet fald vil

der blive stillet ændringsforslag til

det foreslåede stk. 5.

DVCA bemærker, at der i situatio-

ner, hvor der er mere end et ni-

veau af selskaber

–

f.eks. hvor hver

carried interest berettiget person

har et personligt ejet holdingsel-

skab, som i fællesskab ejer et sel-

skab, som ejer andele i en venture-

eller kapitalfond og modtager car-

ried interest

–

kan opstå tvivl om,

hvilke selskaber der er omfattet af

de foreslåede bestemmelser i lig-

ningslovens § 16 I, stk. 6 og 7.

DVCA anmoder om, at det be-

kræftes, at den foreslåede bestem-

melse i ligningslovs § 16 I, stk. 6,

også finder anvendelse for skat be-

talt af et personligt holdingselskab,

og at den foreslåede ligningslovs §

16 I, stk. 7, også finder anvendelse

for udbytter betalt af det person-

ligt ejede holdingselskab, uanset at

carried interest-selskabet teknisk

set er det fællesejede selskab.

DVCAs forståelse af de foreslåede

bestemmelser i ligningslovens § 16

I, stk. 6 og 7, kan ikke bekræftes.

Det følger af ordlyden af forslaget

til ligningslovens § 16 I, stk. 6, at

der kun kan opnås lempelse for

eventuelle skatter betalt af det sel-

skab, der har en fortrinsstilling i

fonden, det vil sige det selskab, der

er betegnet som ”selskabet” i for-

slaget til ligningslovens § 16 I, stk.

4, 1. pkt.

Er der anvendt en ejerstruktur,

som den af DVCA omtalte, og ud-

løser det f.eks. skat ved udlodning

af udbytter fra det fællesejede sel-

skab til det personligt ejede hol-

dingselskab, vil denne beskatning

principielt ikke være en konse-

kvens af, at der i selskabet er op-

nået en indtægt omfattet af det fo-

reslåede regelsæt. En eventuel ud-

byttebeskatning af det personligt

ejede holdingselskab vil derimod

Side 8 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis dette ikke bekræftes, vil der

kunne opstå situationer, hvor car-

ried interest beskattes med en hø-

jere effektiv sats end de nuværende

ca. 56 pct., hvilket efter DVCA´s

opfattelse vil være i modstrid med

grundprincippet for reglen om at

beskatte carried interest på niveau

med lønindkomst.

blot være en konsekvens af de al-

mindeligt gældende regler om be-

skatning af aktionærer og deres

selskaber.

Der vurderes derfor ikke at være

grundlag for at foreslå en ændring,

som giver en fysisk person, der be-

skattes af et merafkast som per-

sonlig indkomst, adgang til at opnå

lempelse for eventuelle skatter i

andre selskaber end det selskab,

der er omfattet af forslaget til § 16,

stk. 4, 1. pkt.

Efter ordlyden af forslaget til lig-

ningslovens § 16 I, stk. 7, er der

mulighed for skattefrihed for ud-

bytter fra det selskab, der er om-

fattet af forslaget til § 16, stk. 4, 1.

pkt. Det vil som følge af DVCAs

bemærkninger blive overvejet, om

der er grundlag for at stille et æn-

dringsforslag, således at bestem-

melsens ordlyd udvides til at om-

fatte udbytter til den personlige ak-

tionær i en situation som den af

DVCA omtalte.

DVCA anmoder om, at der rede-

gøres for, hvornår den skatteplig-

tige efter den foreslåede bestem-

melse i ligningslovens § 16 I, stk.

8, skal afgive oplysninger om,

hvorledes det skattepligtige meraf-

kast er opgjort. Er det fra tids-

punktet, hvor den skattepligtige

anses for at have en fortrinsstilling

og opfylder reglerne for kontrol,

eller først på tidspunktet for rets-

erhvervelsen af carried interest-

indkomsten eller noget helt tredje?

Den foreslåede oplysningspligt

indtræder på det tidspunkt, hvor

merafkastet skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

–

det vil sige på retser-

hvervelsestidspunktet for meraf-

kast omfattet af reglerne.

Formålet med den foreslåede op-

lysningspligt er, at told- og skatte-

forvaltningen

–

samtidig med op-

lysningerne om selve merafkastet

–

får en række oplysninger om

Side 9 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

merafkastet med henblik på at

kunne gennemføre kontrol heraf.

DVCA anfører, at oplysningsplig-

ten for den skattepligtige fremgår

både af den foreslåede ligningslovs

§ 16 I, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8.

DVCA anmoder derfor om, dels at

der redegøres for årsagen til, at

forpligtigelsen fremgår af to be-

stemmelser, dels at det overvejes,

om bestemmelserne ikke med for-

del kunne samles i stk. 8.

Der er tale om to forskellige oplys-

ningsforpligtelser.

Oplysningsforpligtelsen i den fore-

slåede ligningslovs § 16 I, stk. 7, 2.

pkt., omhandler udelukkende op-

lysninger om eventuelle udbytter,

som efter 1. pkt. i den foreslåede

bestemmelse ikke skal medregnes

til den skattepligtige indkomst.

Oplysningsforpligtelsen i den fore-

slåede ligningslovs § 16 I, stk. 8,

omhandler derimod oplysninger

om det merafkast fra investeringer

i kapital-, venture- eller infrastruk-

turfonde, der beskattes efter be-

stemmelserne i forslaget til lig-

ningslovens § 16 I.

DVCA bemærker, at er carried in-

terest andelene ejet gennem selska-

ber, er beskatningsprincippet i lig-

ningslovens § 16 I, at carried inte-

rest i første led skal beskattes med

22 pct., uanset hvordan carried in-

terest betales (udbytter, avancer,

renter, kursgevinster mv.), og her-

efter som aktieindkomst (op til 42

pct.), når selskabet udbetaler ud-

bytter til den personlige ejer (sam-

let beskatning på ca. 55 pct.).

DVCA bemærker videre, at skat-

ten på 22 pct. påhviler de person-

lige aktionærer, og at der gives cre-

dit for skatter betalt af carried inte-

rest selskabet, jf. den foreslåede

DVCAs beskrivelse af beskat-

ningsprincippet i relation til andele

ejet gennem selskaber i forslaget til

ligningslovens § 16 I kan kun del-

vist bekræftes. Det grundlæggende

princip er,

at merafkastet (”carried

interest”)

altid skal beskattes som

CFC-indkomst hos den fysiske

person på det tidspunkt, hvor sel-

skabet opnår ret til merafkastet.

Det sikrer, at der

–

når der derud-

over efterfølgende sker beskatning

som aktieindkomst af eventuelle

udbytter eller afståelsesavancer,

som den fysiske person måtte

opnå ret til

–

samlet sker en be-

skatning, der afspejler, at der er

tale om vederlag for en personlig

arbejdsindsats.

Side 10 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelse i stk. 6. Det er imid-

lertid ikke usædvanligt, at carried

interest selskabet har andre inve-

steringer eller er sambeskattet med

et andet selskab, som foretager an-

dre investeringer.

DVCA anmoder derfor om, at der

redegøres for de skattemæssige

konsekvenser for carried interest

beskatning, hvis carried interest af-

kastet realiseres som skattepligtige

indtægter (f.eks. renter, kursgevin-

ster og udbytter) i følgende situati-

oner:

a) Skatten i carried interest sel-

skabet betales efter et lager-

princip, mens carried interest

beskatningen sker efter et rea-

lisationsprincip.

b) Carried interest selskabet kan

fremføre skattemæssige tab fra

anden aktivitet end carried in-

terest investeringen.

c) Carried interest selskabets øv-

rige aktiviteter medfører fra-

dragsberettigede under-

skud/tab, som reducerer be-

skatningen af carried interest

afkastet i carried interest sel-

skabet.

d) Carried interest selskabet er

sambeskattet med et dattersel-

skab, som har fradragsberetti-

gede underskud/tab, som via

sambeskatningen reducerer

beskatningen af carried inte-

rest afkastet i carried interest

selskabet.

Øges skattebetalingen på person-

ligt niveau som følge af carried in-

I modsætning til, hvad DVCA sy-

nes at forudsætte, følger det der-

imod ikke af de foreslåede regler,

at den fysiske person på retser-

hvervelsestidspunktet kun skal be-

skattes af merafkastet som CFC-

indkomst, hvis selskabet også på

dette tidspunkt effektivt beskattes

heraf. Efter forslaget vil merafka-

stet således skulle beskattes som

CFC-indkomst på retserhvervel-

sestidspunktet uafhængigt af den

beskatning, der eventuelt måtte

udløses i selskabet. Den skatteplig-

tige kan dog opnå lempelse for en

eventuel beskatning i selskabet, så-

ledes at der ikke sker dobbeltbe-

skatning.

I ingen af de eksempler, som

DVCA opstiller, har en eventuel

manglende beskatning på selskabs-

niveauet derfor nogen indflydelse

på beskatningen hos den fysiske

person.

Det bemærkes, at hvis den skatte-

pligtige ender med at konstatere et

tab på sin samlede investering i

selskabet, vil der efter omstændig-

hederne kunne være tale om et tab,

der kan medregnes og fremføres

efter de almindelige regler i per-

sonskattelovens § 8 a om negativ

aktieindkomst.

Side 11 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

terest selskabets udnyttelse af un-

derskud/tab, vil dette ifølge

DVCA være en urimelig skatte-

mæssig konsekvens, der i princip-

pet fører til en beskatning på over

55 pct.

DVCA mener ikke, at det fremgår

tydeligt af forarbejderne til den fo-

reslåede bestemmelse i ligningslo-

vens § 16 I, hvornår der er tale om

en ændring eller en præcisering af

de nuværende regler. Det fore-

kommer således ikke indlysende, at

der allerede i den eksisterende for-

mulering af loven skulle være

hjemmel til at carry-beskatte nært-

stående, hvis disse nærtstående

ejer kapitalandele i et holdingsel-

skab, der har carry-andele i en ka-

pitalfond, og det fremgår heller

ikke af de oprindelige bemærknin-

ger til hverken aktieavancebeskat-

ningsloven § 17A eller ligningslo-

ven § 16 I.

DVCA anmoder om, at der rede-

gøres for, hvordan dette kan be-

tegnes som en præcisering. I en si-

tuation, hvor en nærtståendes ejer-

andel efter de foreslåede regler

omfattes af bestemmelsen, bedes

det bekræftet, at det er den nært-

stående, der er skattesubjektet.

Det lægges til grund, at DVCA

specifikt sigter til bemærkningerne

til den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 16 I, stk. 4, 2. pkt.,

hvor det omtales, at der foretages

to justeringer af ordlyden i forhold

til ordlyden af den gældende be-

stemmelse i ligningslovens § 16 I,

stk. 1, 2. pkt. Den anden af de ju-

steringer, der omtales i disse be-

mærkninger, består i en justering,

der vil

indebære, at ”det utvetydigt

fremgår”, at den skattepligtige skal

anses for at opfylde kontrolbetin-

gelsen, når det er en nærtstående,

der er eller har været deltager i le-

delsen eller driften af fonden eller i

virksomheder ejet af fonden. Det

anføres videre i bemærkningerne,

at Skattestyrelsen har påpeget, at

der ikke bør kunne rejses tvivl om,

at merafkast skal beskattes efter

bestemmelsen i disse tilfælde.

Konsekvensen af, at der foreslås

indført en udtrykkelig regulering af

den omtalte problemstilling, vil

være, at der fremadrettet ikke vil

kunne rejses tvivl om fortolknin-

gen.

Det bemærkes i øvrigt, at bestem-

melsen i ligningslovens § 16 I er

foreslået nyaffattet. Selv om det

generelt er søgt beskrevet i be-

mærkningerne, når der helt eller

delvist er tale om videreførsel af de

Side 12 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

allerede gældende bestemmelser, er

det ikke i sig selv hensigten med

bemærkningerne at tage stilling til

fortolkningen af de nugældende

bestemmelser, jf. også kommenta-

rerne til høringssvaret fra Danske

Advokater.

Endelig bemærkes til spørgsmålet

om, hvem der er skattesubjektet, at

skattesubjektet i forslaget til lig-

ningslovens § 16 I er

”den skatte-

pligtige”.

Efter den foreslåede be-

stemmelse vil en nærtstående til

f.eks. en (med)stifter af en kapital-

fond kunne anses for at kontrol-

lere et selskab, der oppebærer et

merafkast, og stifterens nærtstå-

ende vil i disse tilfælde blive anset

for ”den skattepligtige” efter regel-

sættet.

DVCA bemærker, at det fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget,

at regelsættet også finder anven-

delse på investeringer foretaget af

f.eks. ledelsen i de enkelte porte-

føljeselskaber eller andre medinve-

storer, der investerer via kapital-

eller venturefonden. Ledelsen i en

venture- eller kapitalfondsejet virk-

somhed medinvesterer altid i virk-

somheden for at sikre, at der er

fælles økonomiske interesser mel-

lem fonden og ledelsen i den ven-

ture- eller kapitalfondsejede virk-

somhed. Det gælder både, hvor le-

delsen ejer virksomheden i forve-

jen, og hvor ledelsen erhverver

helt nye aktier i forbindelse med

kapitalfondens køb. I begge situa-

tioner kan ledelsen og fonden have

Det afgørende for, om reglerne

finder anvendelse, er, hvorvidt der

består en fortrinsstilling, som be-

skrevet i den foreslåede bestem-

melse i ligningslovens § 16 I, stk.

1, 2. pkt.

Har f.eks. personer ledelsen i en

venture- eller kapitalfondsejet virk-

somhed direkte eller indirekte gen-

nem et kontrolleret selskab inve-

steret i virksomheden via venture-

eller kapitalfonden, og har de en

fortrinsstilling i bestemmelsens

forstand, vil reglerne således finde

anvendelse. Det er ikke afgørende,

hvilken tilknytning den skatteplig-

tige har til fonden, herunder om

denne kan betegnes som partner i

den pågældende fond. Det afgø-

rende er udelukkende, hvorvidt

Side 13 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forskellige aktieklasser med for-

skellige afkastprofiler, og dermed

kan de to grupper realisere forskel-

lige afkast i forbindelse med et salg

af virksomheden.

DVCA mener, at bemærkningerne

kan skabe tvivl om, hvorvidt ledel-

sens medinvestering i sig selv om-

fattes af reglerne om carried inte-

rest beskatning, således at det for-

skellige afkast bliver betragtet som

et merafkast. Dette vil være et un-

derligt resultat og være et stærkt

utilfredsstillende resultat for ledel-

serne i den kapital- eller venture-

fondsejede virksomhed, idet ledel-

sen ikke har noget at gøre med

fonden som helhed, men ”kun” er

ledelse for en enkelt af fondens

porteføljeselskaber.

DVCA mener endvidere, at ledel-

sen i den venture- eller kapital-

fondsejede virksomhed aldrig bør

være omfattet af den personkreds,

som bestemmelsen i lovforslaget

er tiltænkt, ligesom det afkast, de

får, aldrig kan betragtes som car-

ried interest.

Det bedes derfor bekræftet, at

dette ikke er tilfældet.

den skattepligtige har en fortrins-

stilling i den beskrevne forstand i

forhold til de øvrige investorer.

Derfor vil de foreslåede regler

også finde anvendelse for ledelsen

eller andre ansatte i en venture- el-

ler kapitalfondsejet virksomhed,

hvis de pågældende personer har

en fortrinsstilling. Dette er helt i

overensstemmelse med formålet

med reglerne, idet den større af-

kastmulighed, som de har ret til,

må anses for at være et (yderligere)

vederlag for de opgaver og den

rolle, som de pågældende varetager

under venture- eller kapitalfondens

ejerskab af virksomheden.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

Administrative konsekvenser

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

Side 14 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Principper for agil erhvervsrettet regule-

ring

TER har i forbindelse med præhø-

ringen af lovforslaget afgivet be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af efterlevelsen af prin-

cipperne for agil erhvervsrettet re-

gulering. TER har ingen yderligere

bemærkningerne.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

FSR bemærker indledningsvist, at

foreningen har forståelse for for-

slagets formål, og FSR ønsker hel-

ler ikke, det skal være muligt at ud-

nytte lovgivningen og dermed

opnå utilsigtede skattemæssige for-

dele.

FSR vil dog samtidig gerne be-

mærke, at det er uhensigtsmæssigt,

at en lov ved vedtagelse får virk-

ning fra fremsættelsestidspunktet.

Det giver i perioden fra fremsæt-

telse til vedtagelse usikkerhed om,

hvad der gælder på området, hvil-

ket aldrig er ønskværdigt ud fra et

retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

Det er kun undtagelsesvist, at

skærpende ændringer af skattereg-

ler foreslås tillagt virkning fra

fremsættelsestidspunktet. Som be-

skrevet i punkt 2.4.1. i den af

Justitsministeriet udarbejdede Lov-

kvalitetsvejledning kan udgangs-

punktet om, at virkningstidspunk-

tet ikke ligger før ikrafttrædelses-

tidspunktet, dog bl.a. fraviges, hvis

der vurderes at være væsentlige

samfundsøkonomiske omkostnin-

ger forbundet med, at love først

får virkning på den kommende

ikrafttrædelsesdato.

Som beskrevet i punkt 8 i lov-

forslagets almindelige bemærknin-

ger og i de specielle bemærkninger

til lovforslagets § 8, fremgår det af

lovforslaget, hvordan den gæl-

dende lovgivning kan udnyttes i

strid med reglernes hensigt. For at

de beskrevne modeller ikke skal

blive anvendt i endnu større om-

fang, er det derfor foreslået, at lo-

ven, med undtagelse af forslagets

bestemmelser om ændring af reg-

lerne om beskatning af kapital-

fondspartnere, skal have virkning

fra fremsættelsestidspunktet.

Side 15 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Beskatning ved nedsættelse af gæld

FSR henviser til høringsudkastets

§ 3, nr. 1.

FSR forstår forslaget således, at

ændringerne til den foreslåede be-

stemmelse i kursgevinstlovens § 6,

stk. 2, 3. pkt., vedrører konsekven-

serne af selve overdragelsen af en

fordring, mens bestemmelsens 4.

pkt. vedrører konsekvenserne af

en efterfølgende indfrielse eller ef-

tergivelse af den pågældende for-

dring, når denne er overdraget.

FSR beder om, at det bekræftes, at

i en situation med en efterfølgende

indfrielse af en fordring til en

værdi, der overstiger fordringens

kursværdi på det tidspunkt, hvor

denne blev overdraget til et sel-

skab, der er koncernforbundet

med debitorselskabet, vil debitor-

selskabet have fradrag for det be-

løb, hvormed fordringens indfriel-

sesbeløb overstiger kursen på

overdragelsestidspunktet.

FSR påpeger, at det må formodes

at kreditor vil blive beskattet af

den tilsvarende beløb, jf. kursge-

vinstlovens § 3.

FSRs forståelse kan bekræftes.

FSR henviser til forslaget til lig-

ningslovens § 5, stk. 10, nr. 3,

hvoraf det følger, at påløbne renter

på tidspunktet for overdragelsen af

fordringen kun vil kunne fradrages

ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst med en andel, der

Bestemmelsen i ligningslovens § 5,

stk. 9, skal sikre, at parterne i en lå-

neaftale ikke kan maksimere rente-

fradraget ved at aftale, at en efter-

givelse af en del af gælden fortrins-

vis reducerer hovedstolen.

Side 16 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

svarer til forholdet mellem fordrin-

gens kursværdi og fordringens på-

lydende værdi på tidspunktet for

erhvervelsen af fordringen.

Det anføres ligeledes i de specielle

bemærkningerne til bestemmelsen,

at fordringen fortsat består efter

overdragelsen, at denne vil være

omfattet af skattelovgivningens al-

mindelige regler, samt at modersel-

skabet beskattes af renteindtægter,

uanset at datterselskabets rentefra-

dragsret er blevet begrænset.

FSR forstår bemærkningerne på

den måde, at det ikke menes, at

der er symmetri mellem de rente-

indtægter, som moderselskabet

(kreditor) vil blive beskattet af, og

det rentefradrag, som datterselska-

bet (debitor) vil opnå fradrag for.

FSR har ved flere lejligheder påpe-

get, at visse aspekter af ligningslo-

vens § 5, stk. 9, medfører en asym-

metrisk beskatning i relation til

gældseftergivelse indenfor sambe-

skattede danske koncerner.

FSR bemærker, at den asymmetri-

ske beskatning opstår som følge

af, at debitors fradrag for påløbne

renter efter denne bestemmelse

beskæres (eller bortfalder helt),

mens det koncernselskab, der er

kreditor, desuagtet skal beskattes

af alle renterne. Dette er en konse-

kvens af, at kursgevinstlovens § 4

ikke tillader fradrag for tab

på fordringer på koncernfor-

bundne selskaber, herunder rente-

fordringer på selskaber, hvormed

kreditorselskabet er sambeskattet.

Tilsvarende vil efter forslaget

skulle gælde ved f.eks. et modersel-

skab opkøb af en nødlidende for-

dring mod et datterselskab i kon-

cernen. Det skal modvirke, at un-

derskudsbegrænsning kan undgås

ved først at eftergive fordringen,

når underskuddet er anvendt un-

der sambeskatningen.

Det er opfattelsen, at de hensyn,

der ligger bag fradragsbegrænsnin-

gen i kursgevinstlovens § 4, også

gør sig gældende i tilfælde, hvor

debitors ansættelse vil blive ændret

efter ligningslovens § 5, stk. 9.

Reglerne i kursgevinstlovens § 4

skal ses på baggrund af, at kredi-

torselskabet ikke skal kunne opnå

fradrag for tab på datter-/koncern-

aktier eller kunne opnå dobbeltfra-

drag ved udnyttelse af debitors un-

derskud via sambeskatning og ved

fradrag for tab på fordringen i kre-

ditorselskabet.

Side 17 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Begrundelsen for, at en skyldner

efter ligningslovens § 5, stk. 9 ikke

skal have fradrag for renter i for-

bindelse med en gældseftergivelse

er, at det ikke findes rimeligt at

give fradrag for renter, der aldrig

skal betales.

FSR er ikke uenige i det argument,

men mener, at det modsatte tilsva-

rende må gælde for moderselska-

bet, der derfor kun skal beskattes

af de faktisk modtagne renter.

Beskatning af kapitalfondspartnere

FSR anfører, at kapitalfonde eksi-

sterer i en række forskellige former

og med vidt forskellige selskabs-

strukturer. De danske carrybeskat-

ningsregler bærer imidlertid fortsat

præg af, at alle kapitalfondene for-

udsættes indrettet på en ensartet

måde. De eksisterende regler og de

foreslåede ændringer giver derfor

fortsat anledning til væsentlige

tvivlsspørgsmål.

FSR anmoder om, at det i relation

til den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 16 I, stk. 4, be-

kræftes, at beskatning kun finder

sted for en medarbejder, som er 1)

medstifter af fonden, 2) deltager i

ledelse, 3) deltager i driften af fon-

den eller 4) ejer af virksomheder,

som fonden ejer. De pågældendes

nærtstående vil også være omfat-

tet, jf. bestemmelsens ordlyd.

FSRs forståelse kan ikke bekræftes.

Den foreslåede bestemmelse i lig-

ningslovens § 16, stk. 4, om be-

skatning af merafkast af investerin-

ger i kapital-, venture- eller infra-

strukturfonde, når investeringen

sker igennem et kontrolleret sel-

skab, kan også finde anvendelse på

administrative medarbejdere, som

har tilknytning til fonden.

Side 18 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSRs forståelse vil indebære, at

f.eks. en bogholder eller tilsva-

rende medarbejder, som har til-

knytning til fonden som admini-

strativ medarbejder, ikke vil blive

omfattet.

Det bemærkes, at sådanne medar-

bejdere deltager i driften af fon-

den, og at det er uden betydning,

hvilken stilling/position de indta-

ger i fonden.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra

DVCA, særligt i relation til

DVCAs bemærkninger om inve-

steringer foretaget af medarbejdere

i de virksomheder, som en kapital-

eller venturefond opkøber.

FSR foreslår, at reglerne om car-

ried interest generelt ikke skal

gælde for aktier erhvervet via børs-

noterede selskaber, hvor en er-

hvervelse af aktien til børsværdien

pr. definition må være en erhver-

velse til markedsværdien på lige

fod med alle andre investorer. Er-

hvervelsen af en børsnoteret aktie

til børskursen kan ikke indebære

nogen form for lønelement/bonus

og bør derfor falde uden for be-

stemmelsen.

Der vurderes ikke at være grundlag

for en generel undtagelse fra de fo-

reslåede bestemmelser baseret på,

om der er tale om børsnoterede

selskaber.

Hvorvidt reglerne finder anven-

delse, afhænger af, om der er tale

om en investering med en fortrins-

stilling, som er foretaget via en ka-

pital-, venture- eller infrastruktur-

fond. Er disse betingelser opfyldt,

finder reglerne også anvendelse på

merafkast på investeringer i form

af aktier, og det gælder også, når

der investeres i børsnoterede ak-

tier, eller erhverves aktier gennem

et børsnoteret selskab.

Er der tale om erhvervelse af ak-

tier uden fortrinsstilling i forhold

til selskabets øvrige aktionærer,

finder reglerne i sagens natur ikke

anvendelse.

FSR finder det fornuftigt og rime-

ligt, at der indrømmes en udvidet

adgang til credit for skatter, der, i

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DVCA vedrø-

rende anvendelsen af de foreslåede

Side 19 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medfør af andre regelsæt, er blevet

opkrævet af merafkastet. Hensynet

bag nedslaget for skatten er, at der

ellers betales en højere skat, end

der ville være opstået, såfremt

medarbejderen havde modtaget af-

kastet som bonus. Beskatningen,

der tilstræbes, bør således hverken

være højere eller lavere end lønbe-

skatning.

FSR bemærker ydermere, at LL §

16 I oprindeligt er udarbejdet ud

fra en forudsætning om, at der

alene er ét selskab mellem kapital-

fondspartneren og kapitalfonden. I

dag er normen dog nærmere, at

den enkelte kapitalfondspartner er

indirekte investor i kapitalfonden

via en koncernstruktur med flere

selskaber mellem partneren og ka-

pitalfonden. Ejer en kapitalfonds-

partner eksempelvis gennem et he-

lejet personligt holdingselskab en

skattepligtig porteføljeaktie i kapi-

talfondens moderselskab, der gen-

nem en række kontrollerede dat-

terselskaber ejer carried interest

rettigheder, bør der være mulighed

for at få credit af den udbytteskat,

som det personlige holdingselskab

betaler af udbyttet fra modersel-

skabet, i det omfang skatten di-

rekte eller indirekte vil kunne hen-

føres til merafkastet.

bestemmelser i ligningslovens § 16

I, stk. 6 og 7, når der er investeret

gennem en selskabsstruktur, der

består af flere niveauer.

FSR bemærker, at der selv med

muligheden for creditlempelse kan

opstå en beskatning, hvor partne-

ren beskattes af carried interest,

som partneren aldrig modtager.

FSR mener derfor, at det vil være

Den gældende regel i ligningslo-

vens § 16 J sikrer tilbagebetaling af

skat betalt af merafkastet (”carried

interest”), hvis der i kapitalfonden

sker en efterregulering af merafka-

stet, og denne efterregulering inde-

bærer, at der løbende er sket en

Side 20 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensigtsmæssigt, at det i forbin-

delse med lovforslaget præciseres,

at tilbagesøgning efter LL § 16 J

skal maksimeres ud fra, hvad kapi-

talfondspartneren har betalt af car-

ryskat igennem tiden, set i forhold

til hvad partneren bør betale car-

ryskat af ud fra, hvad partneren ul-

timativt er berettiget til på bag-

grund af en samlet fondsopgørelse

ved afslutningen af fondens leve-

tid.

beskatning af et højere merafkast

end det, der endeligt opnås ret til.

Det ses ikke at være nødvendigt el-

ler hensigtsmæssigt at foretage

eventuelle præciseringer af den

gældende regel som foreslået af

FSR.

Landbrug & Fødevarer

Skattefri virksomhedsomdannelse

Landbrug & Fødevarer har forstå-

else for, at der vurderes at være be-

hov for at præcisere lovgivningen,

således at det fremadrettet er klart,

at det på omdannelsesdatoen

–

ikke gennemførelsesdatoen

–

skal

bedømmes, hvorvidt ejer der øn-

sker at omdanne sin virksomhed

driver en eller flere virksomheder i

virksomhedsordningen.

Landbrug & Fødevarer finder det

dog beklageligt, at en landmand

som konsekvens af lovændringen

ikke kan disponere i tiden mellem

omdannelsesdatoen og tidspunktet

for gennemførelsen. En landmand

må f.eks. afstå fra at gennemføre

en god handel med erhvervelse af

jord eller fast ejendom, hvis mulig-

heden opstår i den mellemliggende

periode mellem omdannelsesda-

toen og gennemførelsen. Selv om

den mellemliggende periode ofte

vil være af kortere varighed, vurde-

res dette i visse tilfælde at være

forretningshæmmende for erhver-

vet.

Lovforslaget er nødvendigt for at

sikre, at der ikke inddrages privat

gæld ved skattefri virksomhedsom-

dannelse af virksomheder placeret

i virksomhedsordningen.

Derfor er det ikke muligt at gen-

nemføre virksomhedsomdannel-

sen skattefrit i situationer, hvor der

sker frasalg eller opkøb i perioden

mellem omdannelsesdatoen og da-

toen for omdannelsens gennemfø-

relse.

Side 21 af 22

L 4 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF - Skatterevisorfor-

eningen

Skatterevisorforeningen takker for

det modtagne materiale og kan i

den forbindelse meddele, at for-

eningen ikke har bemærkninger til

det modtagne forslag.

Side 22 af 22