Dato
J.nr.
20. november 2019
140482
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att. Skatteudvalget
L4 FT 2019/2020 – FREMSENDELSE AF BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAG
Med henvisning til det fremsatte lovforslag L4 – Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningslo-
ven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love, tillader vi os hermed at fremsende vores
bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
Særligt lovforslagets §§ 1, 7 og 8, giver anledning til bemærkninger.
1
1.1
ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVENS § 26, STK. 6
Generelle bemærkninger
Det foreslås at ændre avanceopgørelsen ved delvist salg af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 4,
således at anskaffelsessummen ved afståelse af hovedaktionæraktier fordeles på baggrund af aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Opdelingen af kapitalklasser i et selskab kan ske af mange grunde og de forskellige kapitalklassers ret-
tigheder kan variere endnu mere. Udgangspunktet vil dog oftest være, at der ved opdelingen af kapital-
klasser differentieres på enten de økonomiske eller forvaltningsretlige rettigheder.
Ved en differentiering af de økonomiske rettigheder, fx ved indførelse af en forlods udbytteret eller lig-
nende, vil dette have betydning for handelsværdien af de pågældende kapitalklasser, med den følge at
den foreslåede ændring i ABL § 26, stk. 6 finder anvendelse.
Sker der derimod alene en differentiering af de forvaltningsmæssige rettigheder, mellem kapitalklasser-
ne, fx ved at en kapitalklasse gøres stemmeløse, har dette i praksis ikke ført til nogen formueforskydning
mellem kapitalklasserne, som altså har haft samme værdi.
Kan det bekræftes, om denne praksis fortsat
er gældende efter gennemførelsen af lovforslaget, og således at der ikke skal ændres på de skatte-
mæssige anskaffelsessummer, alene fordi der differentieres på kapitalandelenes forvaltningsmæssige
rettigheder?(1)
DAHL Advokatpartnerselskab
Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085