L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Skatteudvalget 2019-20
L 4 Bilag 7
Offentligt

Dato

J.nr.

20. november 2019

140482

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Att. Skatteudvalget

L4 FT 2019/2020 – FREMSENDELSE AF BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAG

Med henvisning til det fremsatte lovforslag L4 – Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningslo-

ven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love, tillader vi os hermed at fremsende vores

bemærkninger til det fremsatte lovforslag.

Særligt lovforslagets §§ 1, 7 og 8, giver anledning til bemærkninger.

1.1

ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVENS § 26, STK. 6

Generelle bemærkninger

Det foreslås at ændre avanceopgørelsen ved delvist salg af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 4,

således at anskaffelsessummen ved afståelse af hovedaktionæraktier fordeles på baggrund af aktiernes

handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Opdelingen af kapitalklasser i et selskab kan ske af mange grunde og de forskellige kapitalklassers ret-

tigheder kan variere endnu mere. Udgangspunktet vil dog oftest være, at der ved opdelingen af kapital-

klasser differentieres på enten de økonomiske eller forvaltningsretlige rettigheder.

Ved en differentiering af de økonomiske rettigheder, fx ved indførelse af en forlods udbytteret eller lig-

nende, vil dette have betydning for handelsværdien af de pågældende kapitalklasser, med den følge at

den foreslåede ændring i ABL § 26, stk. 6 finder anvendelse.

Sker der derimod alene en differentiering af de forvaltningsmæssige rettigheder, mellem kapitalklasser-

ne, fx ved at en kapitalklasse gøres stemmeløse, har dette i praksis ikke ført til nogen formueforskydning

mellem kapitalklasserne, som altså har haft samme værdi.

Kan det bekræftes, om denne praksis fortsat

er gældende efter gennemførelsen af lovforslaget, og således at der ikke skal ændres på de skatte-

mæssige anskaffelsessummer, alene fordi der differentieres på kapitalandelenes forvaltningsmæssige

rettigheder?(1)

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 2 af 9

J.nr.: 140482

Det fremgår af lovforslaget, bemærkningerne til § 1, nr. 6, at lovforslaget også finder anvendelse, hvis en

person ejer hovedaktionæraktier i et selskab og også ejer konvertible obligationer, som kan konverteres

til kapitalandele i det pågældende selskab. Med andre ord betragtes de konvertible obligationer som en

selvstændig kapitalklasse.

Det fremgår yderligere af lovforslaget, at den samlede anskaffelsessum her skal fordeles mellem kapital-

andelene og de konvertible obligationer, ved et

delsalg,

efter handelsværdien ved afståelsen.

1.2

Problemstilling omkring konvertible obligationer

En konvertibel obligation er et udlån til et selskab (fordringen) med ret til konvertering til kapitalandele i

selskabet (tegningsretten). Ved en konvertibel obligation kan man derfor enten få sit udlån indfriet eller

også kan det konverteres til kapitalandele i selskabet.

Det fremgår generelt af bemærkningerne i lovforslaget, at anskaffelsessummen for hovedaktionæraktier

skal fordeles mellem flere kapitalklasser efter kapitalklasserne handelsværdi, ved en

delafståelse.

En konvertibel obligation kan enten overdrages eller den kan indfries ved at fordringen tilbagebetales.

Begge dele er en

afståelse,

men kun overdragelsen af den konvertible obligation er et

salg.

I forarbej-

derne til lovforslaget fremgår det, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på konvertible obli-

gationer ved et

delsalg,

og altså dermed ikke ved en

delafståelse,

som ved øvrige kapitalklasser.

Kan det bekræftes, at en tilbagebetaling af lånet på den konvertible obligation ikke omfattes af be-

grebet

”delsalg”?(2)

Således at den foreslåede bestemmelse om fordeling af anskaffelsessummen på

baggrund af handelsværdien ikke finder anvendelse ved tilbagebetaling af et lån, desuagtet at der er tale

om en konvertibel obligation, men alene i det tilfælde hvor den konvertible obligation sælges.

Under forudsætning af, at indfrielseskurs og -tidspunkt er aftalt for en konvertibel obligation, vil en hel

eller delvis indfrielse af denne, skulle beskattes som en afståelse og ikke efter LL § 16B, jf. Skatterådets

bindende svar i SKM.2010.774.SR. Ejer man både kapitalandele og konvertible obligationer i samme sel-

skab, kan der altså foreligge en delafståelse.

I et selskab, som er stiftet ved indskud af kr. 40.000 til kurs 100 og hvori der efterfølgende er tegnet en

konvertibel obligation på kr. 1.000.000 på anfordringsvilkår og som er indbetalt til kurs 100, vil selskabets

tilbagebetaling af den konvertible obligation derfor ikke have skattemæssige konsekvenser efter de nu-

værende regler.

På nuværende tidspunkt fordeles anskaffelsessummen på kapitalandelene og den konvertible obligation

efter gennemsnitsmetoden i den nugældende ABL § 26, stk. 6. Dette medfører, at anskaffelsessummen

for de tegnede kapitalandele er kr. 40.000 svarende til kurs 100, og at anskaffelseskursen på den konver-

tible obligation er kr. 1.000.000, også svarende til kurs 100.

Tilbagebetaling af den konvertible obligation vil dermed ikke udløse afståelsesbeskatning, hvis tilbagebe-

talingen sker til kurs 100, idet der i denne situation ikke udløses nogen avance ved tilbagebetalingen.

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 3 af 9

J.nr.: 140482

Hvis anskaffelsessummen for kapitalandelene henholdsvis den konvertible obligation derimod ikke skal

fastsættes på baggrund af gennemsnitsmetoden men i stedet på baggrund af handelsværdien for hen-

holdsvis kapitalandelene og den konvertible obligation på indfrielsestidspunktet, vil det afgørende for en

eventuel avancebeskatning af en tilbagebetaling være, hvorvidt værdien af den konvertible obligation

svarer til værdien af kapitalandelene. Svarer de to ikke længere til hinanden, kan den rene gennemsnits-

betragtning ikke længere anvendes.

En konvertibel obligation indeholder to elementer. Et låneelement og et warrantelement. Den konvertib-

le obligation er således et lån, som kan tilbagebetales. Lånet er dog konvertibelt, idet låntager kan væl-

ge at konvertere lånet til kapitalandele i selskabet, på nogle på forhånd aftalte vilkår. Det fremgår af

Landsskatterettens afgørelse i SKM2001.577.LSR, at handelsværdien af en konvertibel obligation kan op-

gøres som summen af værdiansættelsen af de to elementer. Det ansvarlige lån og warrantdelen.

Warrantelementet kan på baggrund af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, offentliggjort i

TfS1995.197.LR beregnes på baggrund af følgende formel: (H x L x R) / 100 = F. H er den underliggende

kapitalandels handelsværdi af exerciseprisen, L er løbetiden i måneder, R er lånerenten, efter skat pr.

måned og F er warrantens værdi i procent af markedskursen på en underliggende kapitalandel.

Afgørende for værdiansættelsen af warrantelementet er, at dette altid vil have positiv indflydelse på

værdiansættelsen af en konvertibel obligation. Warrantelementet kan ikke påvirke værdiansættelsen

negativt.

Værdiansættelsen af låneelementet må ske på baggrund af fordringens kursværdi. Såfremt der er tale om

en konvertibel obligation på anfordringsvilkår, må kursværdien udgøre kurs 100, under forudsætning af,

at låntager er solvent.

Såfremt den foreslåede ændring af ABL § 26, stk. 6, skal finde anvendelse på tilbagebetalingen af konver-

tible obligationer, vil en eventuel beskatning af tilbagebetalingen fremadrettet kunne afhænge af værdi-

ansættelsen af warrantdelen i den konvertible obligation, i form af fordringsdelen på den ene side og de

kapitalandele man er ejer af på den anden side. Hvis værdien af hver 100 kr. kapitalandele henholdsvis

konvertible obligationer ikke er ens, vil den blotte indfrielse af et konvertibelt obligationslån kræve en

avanceopgørelse og medføre en gevinst beskatning.

Dette belyses med følgende eksempel:

Et selskab, S, stiftes med nominelt kr. 1.000.000 indskudt til kurs 100. Samtidig hermed, tegnes en kon-

vertibel obligation i selskabet på kr. 1.000.000, denne indbetales tilsvarende til kurs 100. Den konvertible

obligation forrentes med en rente på 3 % p.a., svarende til en efterskat rente på 2 % p.a. Den konvertible

obligation er udstedt på anfordringsvilkår, med en løbetid på 10 år og med ret til i hele løbetiden, at

kunne konverteres til kapitalandele i S, til kurs 100, i forholdet 1:1, således at lånet på kr. 1.000.000 kan

konverteres til kapitalandele i selskabet for nominelt kr. 1.000.000.

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 4 af 9

J.nr.: 140482

Hvis lånet tilbagebetales uden at blive konverteret, beskattes dette som en afståelse. Idet lånet tilbage-

betales til kurs 100, altså med kr. 1.000.000, skal der laves en avanceopgørelse. Denne vil med de nu-

gældende regler medføre, at anskaffelsessummen for de konvertible obligationer fastsættes på baggrund

af gennemsnitsmetoden. Anskaffelsessummen vil derfor være kr. 1.000.000 og en tilbagebetaling til kurs

100 med kr. 1.000.000 vil derfor ikke medføre en avance og dermed ikke udløse beskatning – dette gæl-

der uanset hvornår i lånets løbetid, lånet tilbagebetales.

Såfremt den foreslåede ændring af ABL § 26, stk. 6, skal finde anvendelse på tilbagebetalingen af konver-

tible obligationer, vil en fremtidig avanceopgørelse ved tilbagebetaling af lånet nu blive påvirket af vær-

diansættelsen af den konvertible obligation og selskabet. Dette illustreres på følgende vis.

Eksempel 1:

5 år efter at S er stiftet og den konvertible obligation er udstedt, skal lånet betales tilbage. Handelsvær-

dien af selskabet er på daværende tidspunkt kr. 20 mio. Den handelsværdi som selskabet har, skal forde-

les som en værdi på kapitalandelene og på den konvertible obligation.

Værdien af den konvertible obligation skal beregnes efter TfS1995.197.LR og på baggrund af følgende

formel: (H x L x R) / 100 = F.

H er den underliggende kapitalandels handelsværdi af exerciseprisen. Denne kan opgøres som

(20.000.000/1.000.000) x 100 = 2.000

L er løbetiden i måneder, i eksempel 1 tilbagebetales lånet efter 5 år, der resterer derfor fortsat 5 år,

svarende til 60 måneder.

R er lånerenten, efter skat pr. måned, efterskat renten er i eksemplet sat til 2 % p.a., svarende til

0,16667 % pr. måned.

Warrantens værdi i procent af markedskursen på den underliggende kapitalandel kan derved beregnes

således: 2.000 x 60 x 0,16667 = 20.000.

Da markedskursen på den underliggende kapitalandel er 2.000, er warrentens værdi ifølge beregningen

kr. 40.000.000.

Hertil kommer værdien af det underliggende lån, som ved kurs 100 udgør kr. 1.000.000.

Den samlede værdiansættelse for den konvertible obligation er dermed kr. 41.000.000. Den værdi er

højere en hele selskabets værdi. Det er derfor usikker hvilken værdi der skal tilføres kapitalandelene og

hvilken værdi der skal tilføres den konvertible obligation når man skal fordele anskaffelsessummen på

dem hver især.

Hvordan skal den fordeling ske?(3)

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 5 af 9

J.nr.: 140482

Anskaffelsessummen for kapitalandelene og den konvertible obligation udgør samlet kr. 2.000.000. Hvis

denne skal fordeles efter handelsværdien, kunne en fordeling være en anskaffelsessum på kr. 1.344.000

for den konvertible obligation og kr. 656.000 for kapitalandelene. Dette er blot et eksempel.

Hvis lånet på kr. 1.000.000 i eksemplet derfor tilbagetales, realiseres der et fradragsberettiget tab på

den konvertible obligation på kr. 344.000.

Eksempel 2:

Hvis lånet derimod tilbagebetales 9 år efter at S er stiftet og den konvertible obligation er udstedt, er

beregningen anderledes. Handelsværdien af selskabet er på daværende tidspunkt fortsat kr. 20 mio.

Værdien af den konvertible obligation skal igen herefter beregnes efter formlen i TfS1995.197.LR: (H x L

x R) / 100 = F.

H er den underliggende kapitalandels handelsværdi af exerciseprisen. Denne kan opgøres fortsat som

(20.000.000/1.000.000) x 100 = 2.000

L er løbetiden i måneder, i eksempel 2 tilbagebetales lånet efter 9 år, der resterer derfor nu kun 1 år,

svarende til 12 måneder.

R er lånerenten, efter skat pr. måned, efterskat renten er i eksemplet sat til 2 % p.a., svarende til

0,16667 % pr. måned.

Warrantens værdi i procent af markedskursen på den underliggende kapitalandel kan derved beregnes

således: 2.000 x 12 x 0,16667 = 4.000.

Da markedskursen på den underliggende kapitalandel er 2.000 er warrentens værdi ifølge beregningen nu

kun kr. 8.000.000.

Hertil kommer værdien af det underliggende lån, som ved kurs 100 fortsat udgør kr. 1.000.000.

Den samlede værdiansættelse for den konvertible obligation er dermed nu kr. 9.000.000. Mens værdien

af kapitalandelene må være kr. 11.000.000 (20.000.000 – 9.000.000). Værdien fordeler sig dermed i for-

holdet med 55 % til kapitalandelene og 45 % til den konvertible obligation.

Hvis anskaffelsessummen på kr. 2.000.000 fortsat skal fordeles efter handelsværdien, fordeler anskaffel-

sessummen sig med kr. 900.000 for den konvertible obligation og kr. 1.100.000 for kapitalandelene.

Hvis lånet på kr. 1.000.000 i eksemplet derfor tilbagebetales, realiseres der nu en gevinst på den konver-

tible obligation på kr. 100.000. Dette forekommer ikke rimeligt.

Når værdiansættelsen af warrantdelen sker på baggrund af formlen i TfS1995.197.LR kan den som i ek-

semplerne både overstige den faktiske handelsværdi af hele selskabet og være mindre end værdien af de

kapitalandele som faktisk kan erhverves ved konverteringen. Dette vil næppe være helt korrekt. Værdien

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 6 af 9

J.nr.: 140482

af at kunne konvertere en konvertibel obligation, kan næppe overstige handelsværdien af de kapitalan-

dele som der kan konverteres til. Omvendt kan værdien af den konvertible obligation næppe være min-

dre end handelsværdien af de kapitalandele som der kan konverteres til. Ved en konvertibel obligation er

det långiveren som har konverteringsretten. Handelsværdien af kr. 1 konvertibel obligation, som kan

konverteres til nominelt kr. 1 kapitalandel, i forholdet 1:1, må derfor til en hver tid svare til handels-

værdien af nominelt kr. 1 kapitalandel i det underliggende selskab.

Kan dette bekræftes?(4)

Disse forskelle i den skattemæssige behandling ved tilbagebetaling af en konvertibel obligation som er

belyst med eksemplerne ovenfor, fremstår ikke hensigtsmæssig. Det anbefales derfor at det præciseres i

lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i ABL § 26, stk. 6, ikke finder anvendelse ved tilbagebetaling

af en konvertibel obligation. Det bemærkes, at det på ingen måde er sigtet med L4 at ”ramme” konver-

tible obligationer, men derimod et misbrug af fiktive tab ved brug af gennemsnitsmetoden.

Subsidiært bør ikrafttrædelsen i det mindste ændres sådan at bestående konvertible obligationslån etab-

leret før 1. oktober 2019 ikke rammes af denne væsentlige ændring.

2.1

ÆNDRING I VIRKSOMHEDSOMDANNELSESLOVENS § 2, STK. 1, NR. 5, 3. PKT.

Generelle bemærkninger

Det foreslås at ændre tidspunktet for, hvornår det ved en skattefri virksomhedsomdannelse måles, om

omdanneren driver flere virksomheder, som dermed alle skal omdannes, hvis der ved omdannelse konsta-

teres en negativ anskaffelsessum på de ved omdannelse erhvervede kapitalandele.

Hvis der i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, konstateres en negativ anskaffelsessum

på de modtagne kapitalandele ved omdannelsen, er det en betingelse for at kunne omdanne efter regler-

ne i Virksomhedsomdannelsesloven, at omdanneren har anvendt VSO året før omdannelse, og at omdan-

neren omdanner alle sine virksomheder, hvis omdanneren driver flere virksomheder.

Det foreslås, at det i Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., indsættes, at vurderingen

af om der foreligger flere virksomheder, skal ske på omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er den dag

der ligger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed. Omdannelsesda-

toen vil i praksis oftest være 1. januar. I praksis vedtages omdannelser med tilbagevirkende kraft til om-

dannelsesdatoen. Vedtagelsen kan ske i op til 6 måneder efter omdannelsesdatoen.

Landsskatteretten har i afgørelsen af 3. december 2018, i j.nr. 14-1821754 fastslået, at vurderingen af

om omdanneren driver flere virksomheder, skal foretages på vedtagelsestidspunktet.

I den omhandlede sag, drev 2 brødre en fælles virksomhed gennem et interessentskab, som de ønskede

omdannet til et selskab ved en skattefri virksomhedsomdannelse i medfør af Virksomhedsomdannelseslo-

ven. Den ene bror ejede dog også en udlejningsejendom, som man ikke ønskede skulle indgå i omdannel-

sen.

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 7 af 9

J.nr.: 140482

Da der ved omdannelsen blev beregnet en negativ anskaffelsessum, og da man ikke ønskede at udlej-

ningsejendommen skulle indgå i omdannelsen, blev ejendommen overdraget til hustruen, inden omdan-

nelsen blev vedtaget. Dermed var der på vedtagelsestidspunktet kun en virksomhed.

Denne situation ses ofte i praksis, hvor omdanneren driver en virksomhed som skal omdannes til et sel-

skab og udover denne virksomhed fx har en udlejningsejendom eller en K/S eller I/S andel, som man ikke

samtidig ønsker omdannet. Omdannelsen kan derfor give udfordringer, hvis omdannelsen medfører en

negativ anskaffelsessum.

Det fremsatte forslag vil medføre en række praktiske udfordringer ved skattefrie virksomhedsomdannel-

ser efter Virksomhedsomdannelsesloven, ligesom begrundelsen for lovforslaget synes at bygge på en mis-

forståelse af loven.

2.2

Praktiske udfordringer

Det fremgår af Landsskatterettens præmisser i afgørelsen af 3. december 2018, i j.nr. 14-1821754, at det

ikke er muligt at omdanne en virksomhed man ikke længere ejer. En fortolkning af bestemmelsen, som

den lovforslaget vil medføre, vil derfor skabe en situation, hvor det alene er muligt at foretage en skatte-

fri omdannelse i medfør af Virksomhedsomdannelsesloven, hvis der er fuldstændig symmetri mellem de

virksomheder som ejes på omdannelsestidspunktet – 1/1 og de virksomheder som ejes på vedtagelses-

tidspunktet – fx 30/6.

De fleste virksomheder er imidlertid så dynamiske, at der kan forekomme en vis udskiftning i antallet af

virksomheder over en periode på 6 måneder, omdannerens balance vil derfor sjældent være så statisk

som lovforslaget forudsætter.

Lovforslaget vil medføre, at en omdanner, som driver flere virksomheder, ikke i perioden mellem omdan-

nelsesdatoen og vedtagelsesdatoen kan afvikle eller afhænde nogle grene af sin virksomhed, hvis han

ønsker at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse efter reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven.

Der kan heller ikke ske tilkøb i den pågældende periode, som kan indgå i omdannelsen.

Dette forekommer urimeligt byrdefuldt. Særligt når der henses til, at risikoen for om betingelserne er

opfyldte, og om der er sket ændringer i antallet af virksomheder i perioden, alene påhviler skatteyderen.

Lovforslaget må således forudsætte at ville medføre en stigning i antallet af sager, hvor betingelserne

ikke er opfyldte fordi omdanneren – måske uforvarende – har afstået eller afviklet en virksomhed i perio-

den mellem omdannelsesdatoen og vedtagelsesdatoen.

2.3

Baggrunden for lovforslaget

Herudover bemærkes, at selve baggrunden for lovændringen fremstår forkert.

Det anføres i lovforslagets generelle bemærkninger, afsnit 2.4.2, at:

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 8 af 9

J.nr.: 140482

”Der vil således være en risiko for, at der bliver inddraget privat gæld under om-

dannelsen, hvis der i perioden mellem omdannelsesdatoen og omdannelsens gennem-

førelse vil kunne ske salg eller køb af virksomhed.

Risikoen vil være til stede, hvor

indskudskontoen, der fremgår af det sidste årsregnskab, for samtlige virksom-

heder er positiv. I en sådan situation vil indskudskontoen ikke skulle udlignes, og

den vil hermed ikke være til hinder for en skattefri virksomhedsomdannelse. Men

hvis der i mellemperioden sker et frasalg eller opkøb, da vil opgørelsen af ind-

skudskontoen ikke længere være retvisende med den, der blev opgjort ved ud-

gangen af det sidste indkomstår inden omdannelsen.

Sagen kan meget vel være

den, at indskudskontoen efter f.eks. et frasalg vil have været negativ for den tilba-

geblivende virksomhed, der skal omdannes.

Hvis antallet af virksomheder opgøres efter forholdene på omdannelsesdatoen, vil

risikoen for inddragelse af privat gæld derimod være udelukket, fordi en skattefri

omdannelse er betinget af, at en negativ indskudskonto udlignes inden omdannel-

sen.”

(min fremhævning)

Det fremgår af markeringen i den citerede tekst, at det ”hul” som lovforslaget forudsættes at skulle

lukke, opstår ved en positiv indskudskonto. Sker der i disse situationer frasalg af enkelte virksomheder i

perioden mellem omdannelsestidspunktet og vedtagelsestidspunktet, vil indskudskontoen nu ikke længe-

re være retvisende, idet indskudskontoen herefter kan være blevet negativ.

For det første er præmissen forkert. Et salg af en virksomhed i perioden mellem omdannelsesdatoen og

vedtagelsesdatoen vil ikke have betydning for opgørelsen af indskudskontoen. Denne reguleres ved at

skatteyderen trækker penge ud af virksomhedsskatteordningen uden om hæverækkefølgen.

Indskudskontoen kan derfor påvirkes i denne periode, uanset om der afstås virksomheder eller ej.

Idet omdannelsen imidlertid sker til et selskab med regnskabs- og skattemæssig virkning pr. omdannel-

sestidspunktet, vil skatteyderen, ved en disposition som påvirker indskudskontoen i denne periode, i ste-

det blive udbyttebeskattet af selskabet. Hertil kommer at Virksomskattelovens §§ 16 – 16c indeholder

værnsregler mod det anførte.

Om skatteyderen skulle udligne indskudskontoen forinden omdannelsen eller opnår at blive udbyttebe-

skattet som følge af hævningen på indskudskontoen efter omdannelsestidspunktet, vil medføre samme

skattemæssige resultat for skatteyderen, og indeholder dermed ikke nogen skattefordel.

Det fremgår i øvrigt af Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 6, at indskudskontoen opgøres ved indkomst-

årets udløb. Der ses således heller ikke at være hjemmel i lovgivningen til den i lovforslagets forudsatte

løbende korrektion af indskudskontoen.

Justeringerne af Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt. vedrører alene den situation at

anskaffelsessummen er negativ for korrektion af opsparet overskud, at der foreligger flere virksomheder,

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085

L 4 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v.

Side 9 af 9

J.nr.: 140482

virksomhedsskatteordningen er anvendt året forinden, og at disse flere virksomheder skal omdannes sam-

let.

Kan det bekræftes, at dette er korrekt?(5)

Det betyder også, at driver omdanneren flere virksomheder, kan omdanneren sagtens omdanne en af

disse virksomheder, hvis anskaffelsessummen stadig er positiv.

Kan dette bekræftes?(6)

Driver omdanneren flere virksomheder, fx to, kan omdanneren sælge den ene af de to virksomheder, og

omdanne den tilbageværende virksomhed, som en totalomdannelse, forudsat at anskaffelsessummen

bliver positiv. Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. finder ikke anvendelse i denne situation,

da anskaffelsessummen er positiv.

Kan dette bekræftes?(7)

Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. og det nye krav om, at antallet af virksomheder der

omdannes, skal være det samme pr. omdannelsesdatoen og pr. vedtagelsesdatoen, gælder alene i de

situationer hvor anskaffelsessummen bliver negativ – i alle andre situationer gælder Virksomhedsomdan-

nelseslovens § 2, stk. 5, 3. pkt. ikke.

Kan dette bekræftes?(8)

Der er anbefalingen, at lovforslagets § 7 bør genovervejes, da ændringen ikke synes at lukke noget ”hul”.

Vi uddyber gerne henvendelsen hvis der er spørgsmål.

Venlig hilsen

Troels Behnke Skak

Specialistadvokat (L)

Bent Ramskov

Advokat (H) ph.d., HD-R/Partner

DAHL Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 91 91 | www.dahllaw.dk | CVR 37310085