Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven m.v. (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 06.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Malte Larsen. Værsgo.

Mange tak. Vi har her et ordentligt samleforslag med forskellige ændringer af den finansielle lovgivning. Der er i alt 24 underpunkter.

Jeg noterer mig først og fremmest, at der er nogle rigtig gode takter i lovforslaget i retning af en bedre forbrugerbeskyttelse. Eksempelvis forpligtes udbydere af boliglån til at udarbejde ensartede nøgletalsdokumenter, så man som forbruger kan sammenligne forskellige lån fra forskellige udbydere. Os, der har prøvet at optage et boliglån, ved, hvilken jungle det kan være at gennemskue sammensætningen af omkostninger på forskellige lån, både nu og her og på sigt, og med forskellige bidragssatser og oprettelsesgebyrer, og hvad der nu måtte følge. Vi ved også, at investering i en bolig er den vigtigste investering i de fleste menneskers liv, og valget af boliglån har stor betydning for den daglige økonomi. På den her måde giver vi forbrugerne langt bedre mulighed for at træffe det valg på et oplyst grundlag.

Et andet underelement i den store pakke er, at der sættes ind over for urimelige priser på direkte debiteringsløsninger som eksempelvis betalingsservice. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får værktøjer til at gribe ind, hvis priserne ikke er, som hvis der var konkurrence på området. Det er også med til at sikre forbrugerne, at priserne på de her løsninger ikke bare kan løbe løbsk. Det er tiltag, som vil forbedre vilkårene for danske forbrugere, og det mener vi grundlæggende er en god ting.

Derudover er der elementer i lovforslaget, som letter nogle byrder for erhvervslivet. Og her synes jeg, det er værd at lægge mærke til, at lovforslaget giver finansielle virksomheder mulighed for at underskrive årsrapporter elektronisk. Det er med til at gøre det lettere at drive virksomhed, og vi kan se, at der bliver taget positivt imod det i høringssvarene.

Alt i alt synes jeg, at lovforslaget rummer mange gode elementer, og idet høringssvarene heller ikke giver anledning til større bekymring, kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Det er ganske rigtigt en lang række delelementer i det her lovforslag – lidt alt godt fra havet – som samler op på aftaler, som både er indgået under den tidligere regering og under den nuværende regering.

Det første element, som er kommet senest, er spørgsmålet om direkte debiteringsløsninger, også kendt som betalingsservice, som der jo er rigtig mange af os, der benytter dagligt eller i hvert fald nogle gange om måneden. Det lavede vi en bred politisk aftale om i september, hvor vi gav konkurrencemyndighederne bedre mulighed for at analysere markedet og også mulighed for, hvis der måtte være misbrug af dominerende stilling, at gribe ind over for det. I Venstre har vi grundlæggende den opfattelse, at det er en god idé, at vi har effektive og stærke konkurrencemyndigheder, og derfor er vi en del af aftalen.

Derudover – for at tage en af de andre store klumper – får vi forhåbentlig, og jeg mener faktisk, at nu skulle vi være helt i mål, sikret, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber bliver ændret, således at bygningsskadesforsikrede dækkes, i tilfælde af at deres forsikringsselskab er gået konkurs inden den 1. januar 2019. Vi har lavet en række oprydningsheat her, hvor nogle boligejere er kommet i klemme i forbindelse med skadesforsikringsselskabers konkurs, men jeg mener, at det her må være det sidste, for kravet er i dag, at nu skal alle forsikringsselskaberne være tilknyttet Garantifonden – og dermed er det sidste gang, vi får lavet den her oprydning. Men det betyder altså, at de boligejere, der stod med risiko for at have mistet deres forsikring, nu bliver samlet op – og det giver rigtig god mening.

Der er som sagt rigtig, rigtig mange elementer i forslaget. Den socialdemokratiske ordfører var også inde på elementet om, at udbydere af boliglån nu fremover bliver forpligtet til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugerne, når de modtager et tilbud om realkreditlån. Det har til formål at gøre det mere gennemskueligt og dermed styrke forbrugerbeskyttelsen, når man tager et boliglån.

Lovforslaget sikrer i højere grad forbud mod, at direktører i investeringsselskaber kan have plads i bestyrelsen eller ledelsen eller forestå driften af de selskaber, der er indgået væsentlige samarbejdsaftaler med. Det forbud gøres nu absolut, og det betyder, at der fjernes enhver tvivl på området, så der undgås interessekonflikter også til skade for forbrugerne.

Det foreslås også, at Finanstilsynet gives videre rammer til at føre tilsyn med finansielle institutter, og det skal sikre, at tilsynet kan udføre sine opgaver effektivt, og at aktørerne på markedet handler forsvarligt. Der er også ændrede regler for virksomheder, der har tilladelse til at udstede e-penge eller udbyde betalingstjenester. De skal også ligesom så mange andre inden for det finansielle område have en whistleblowerordning, der giver mulighed for, at medarbejdere, der måtte være vidne til problematiske forhold, har mulighed for at tippe myndighederne uden risiko for deres arbejde og dermed sørge for, at eventuelle problemer kommer frem i lyset.

Så det er en lang række forskellige initiativer, som vi grundlæggende synes er ganske fornuftige. Vi kan godt tage en lang diskussion om, hvorvidt det beslutningsgrundlag, vi havde, da vi lavede aftalen i september måned, nu også var helt opdateret i forhold til konkurrencesituationen på markedet for direkte debiteringer. Vi ville godt have haft, at de var blevet mere opdateret, så vi havde et skarpere blik på, hvordan situationen reelt var i øjeblikket. Men det bliver jo så tilvejebragt med den analyse, der nu skabes hjemmel til, så vi kan sikre, at vi får truffet afgørelser, som jo naturligvis afspejler den konkrete konkurrencesituation. For det er vigtigt, at vi sikrer, at der er en stærk konkurrence, men det kræver selvfølgelig også, at vi har et grundlæggende miljø, hvor det er attraktivt at etablere nye virksomheder og udvikle nye produkter og skabe innovation.

Det er i hvert fald vores ambition, at den grundstruktur naturligvis skal være til stede, men vi støtter selvfølgelig altid, at konkurrencemyndighederne er slagkraftige og kan gribe ind, hvis der måtte være problemer på markedet, og det er grundlæggende det, vi sikrer med lovændringen her. Så der er tilslutning fra Venstre til lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Jeg vil da gerne kvittere for, at ministeren har valgt at fremsætte et komplekst lovforslag med alt godt fra havet, som også hr. Torsten Schack Pedersen udnævnte det til at være. Man kunne måske godt foranlediges til at tro, at det skyldes, at ministeren har en fortid som fiskeriordfører.

Det, man måske kan undre sig lidt over, hvis man endelig skal finde de kritiske briller frem i forhold til lovbehandlingen, er selvfølgelig, at vi også i det her tilfælde oplever, at man i forbindelse med de her samlelove, som bliver fremsat fra forskellige ministres side, vælger den relativt smarte indgang og skriver, at formålet med lovforslaget er at højne forbrugerbeskyttelsen og forbrugertilliden i Danmark. Og når der lægges ud med det fra starten af, skulle man jo som parti være et skarn, hvis man gik i clinch med ministeren om, om det her så vitterlig er noget, der er til gavn for forbrugerbeskyttelsen i Danmark, eller om det er noget, som indeholder en masse andre småting, som dybest set ikke flytter noget rent forbrugerretligt, men som måske bare lyder lidt smukt.

Nogle af tingene, som ligger i det her lovforslag, er jo aftalebaseret, og andre delelementer er noget, som kommer direkte fra regeringens side, og som ikke har været behandlet i forskellige forligsfora her på Christiansborg i Folketinget. Jeg vil også her fra talerstolen have lov til at kritisere omgangen med aftaler og aftaleforligsstof, i forhold til at tingene godt kan blive lidt sammenblandet, når noget, som er forligs- eller aftalebelagt, lægges ind i et lovkompendium, hvori også indgår andre delelementer, som ikke er det, og så er det, at vi som politikere, som lægmænd, selv skal begynde at læse lovstoffet for at se, hvad det egentlig er, vi har sagt ja til, og hvad vi ikke har sagt ja til på forhånd. Så jeg håber selvfølgelig også, at ministeren fremadrettet ikke vil gøre brug af den her form for sammenkogt ret – for sprogligt at blive inden for madområdet – for det er sådan, det godt kan opleves, når man blander rigtig mange forskellige ting sammen.

Dansk Folkeparti er glade for, at vi med lovforslaget netop får sikret, at der i forhold til de her debiteringsprodukter bliver en bedre forbrugerretlig beskyttelse. Det er noget, som flere har efterspurgt, og det er også noget af det, som indgår i lovforslaget, så selvfølgelig er begrundelsen også i det her tilfælde ganske rimelig.

Den anden del, som jeg gerne vil reflektere lidt over, er i forbindelse med de her byggeskadeforsikringer. Det er jo rigtigt, at vi for flere år tilbage oplevede, at Gable Insurance, som jeg tror var Liechtensteinbaseret eller sådan noget, havde været så letsindige at sælge en masse ejerskiftebyggeskadeforsikringer i Danmark, sjovt nok til en pris, der lå ca. 40-50 pct. under alle deres konkurrenters pris. Mange vælger jo altid den billigste, men det skulle man måske ikke have gjort, for det betød, at de lige pludselig stod med en værdiløs byggeskadeforsikring, og at den danske del af selskabet, som hed Husejernes Forsikring, var gået konkurs. Det var en absurd situation, og det gjorde selvfølgelig også, at Forsikring & Pension som brancheorganisation var ude at sige: Vi føler faktisk, at vi, selv om vi ikke er forpligtede til det, gerne vil være med til at give en håndsrækning til de her mange tusinde danske berørte husejere, som har ladet sig forvilde og forlede i forhold til de her ganske dårlige forsikringsdækninger.

Så vi lavede en aftale bredt funderet her i Folketinget, og det var jo godt, at den så kunne gælde fra den 1. januar 2019. Men hvem kunne så vide, at der i december måned 2018 kom endnu et konkursbo, Qudos Insurance, som gik konkurs få dage før årsskiftet. Dermed var der så igen tusinder af boligejere, som havde tegnet forsikringer, men som så lige pludselig ikke var omfattet, fordi de var værdiløse. Med det her lovforslag, som vi behandler nu, får vi også løst den udfordring set i forhold til de mange tusinde husejere, som får mulighed for at nytegne i et andet selskab og også få en del af den økonomiske kompensation tilbage. Dog er der en række udgifter, som bliver trukket fra, og det må man ligesom acceptere.

I Dansk Folkeparti vil vi også gerne hilse det velkommen, at der står i lovforslaget står, at man får bedre vilkår for at gennemskue sine tilbud på boliglånsprodukter. Det er faktisk ikke så skidt endda, at vi får sikret et standardiseret nøgletalsdokument i forhold til det, som en forhåbentlig relativt tryg huskøber eller investor overvejer at investere i, så de ved, hvad de har af fremtidige lånemæssige forpligtelser.

Så samlet set indeholder forslaget en lang række andre initiativer, som jeg ikke kan nå at komme ind på, men det er nogle meget, meget små ændringer i en lang, lang række af forskellige love. For at vende tilbage til mit udgangspunkt er det forbrugerretligt i den rigtige retning, og derfor kan Dansk Folkeparti naturligvis støtte det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Kathrine Olldag. Værsgo.

På vegne af vores ordfører skal jeg hilse og sige, at danskerne skal kunne regne med, at de ikke betaler urimelige priser. De eksempler, vi har set, hvor velgørende organisationer har betalt overpris for en vare og dermed ikke haft mulighed for at bruge pengene på deres velgørende arbejde, er naturligvis ikke acceptable. Det er heller ikke acceptabelt, hvis helt almindelige danskere betaler en urimelig overpris for et produkt, fordi der ikke er konkurrence på markedet. Vi skal sikre, at danskerne ikke udsættes for urimelige gebyrer på deres faste transaktioner. Det betyder naturligvis ikke, at vi vil have private virksomheder til at give deres produkter væk gratis, eller at vi vil hæmme udviklingen inden for sektoren, men det betyder, at vi vil give Finanstilsynet ordentlig mulighed for at undersøge det.

Ideelt set var der naturligvis konkurrence på markedet, og det skal Finanstilsynet nu have mulighed for at undersøge, når det kommer til betalingsservices. Det er sund fornuft, som vi Radikale naturligvis bakker op om. Vores erhvervsordfører, Katrine Robsøe, ser frem til udvalgsarbejdet om både denne del af lovforslaget og de resterende dele og vil være bedre i stand til at svare på eventuelle spørgsmål end mig.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Det er jo et meget omfangsrigt forslag, som rummer mange gode ting. Det gælder styrkelsen af indgrebsmuligheder over for urimelige gebyrer. Det gælder direkte debiteringsløsninger. Det gælder gennemførslen af en politisk aftale om det konkursramte Qudos Insurance. Det gælder også forpligtelsen for udbydere af boliglån til at udlevere standardiserede nøgletalsskemaer, der gør, at det simpelt hen bliver lettere som forbruger at kunne holde dem op mod hinanden og sammenligne de forskellige tilbud. Og jeg kunne nævne flere gode ting, som alle sammen er gode forslag, vi kan støtte, og jeg vil også rose for samarbejdet omkring aftalen vedrørende Nets.

Men det hjørne af loven, hvor jeg i hvert fald bliver bekymret – som også er en del af det, som vi behandler i dag – er den del, der handler om tavshedspligt for personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til lov om EKF Danmarks Eksportkredit. Jeg kommer til at tænke på – jeg ved ikke, om I kan huske den – en verserende sag, som bl.a. EKF er involveret i. Det startede tilbage i 2013, hvor EKF, FLSmidth og pensionsselskabet PensionDanmark indgik et samarbejde om at anlægge en kobbermine i Armenien. Med EKF Danmarks Eksportkredit og PensionDanmark i ryggen kunne det armenske mineselskab Valex købe udstyr af FLSmidth til en værdi af 350 mio. kr. Problemet er bare, at minen har haft enorme konsekvenser for det omkringliggende samfund og for miljøet.

Sagen om EKF og Armenien og dens konsekvenser er udførligt dokumenteret af undersøgende journalist Jens Malling i en artikelserie i flere opfølgende artikler i magasinet Eftertryk, og jeg citerer noget fra artiklen:

»Lokale småbønder har fået frataget deres jord for at give plads til minen og er ikke blevet kompenseret ordentligt ifølge deres advokat. Deres sager venter nu på afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kobberet fra danskernes mineprojekt forarbejdes på et nærliggende smelteri under forhold, som eksperter kalder »horrible« og i strid med internationale retningslinjer. Både inden, under og efter opførelsen af minen protesterede det armenske civilsamfund mod projektet. Alligevel besluttede de danske virksomheder og den danske stat at gennemføre det.«

Ikke længe efter at magasinet dokumenterede de alvorlige brud på menneskerettighederne og omfattende skader på vores miljø, valgte EKF omsider at standse sin finansiering af den omstridte mine i Armenien, og siden har Eftertryk søgt aktindsigt i EKF's korrespondance med FLSmidth og PensionDanmark, men EKF vil ikke give dem det. I snart et år har EKF forsøgt at holde dokumenter om ødelæggelser af miljøet i Armenien skjult for offentligheden. Miljø- og Fødevareklagenævnet gik derfor ind i sagen, og den 2. juli i år ophævede nævnet EKF's beslutning om at mørklægge informationerne, idet de slog fast, at EKF er underlagt miljøoplysningsloven, men EKF vil stadig ikke offentliggøre dokumenterne. Man har ansat Søren Stenderup Jensen, en af Danmarks førende advokater inden for erhvervsret og offentlig ret, for at sikre, at EKF's korrespondance med FLSmidth og PensionDanmark om ødelæggelserne af miljøet i Armenien aldrig kommer til offentlighedens kendskab. EKF's advokat henviser til, at der er tale om følsomme oplysninger af betydning for virksomheders økonomi- og konkurrenceforhold. Det vil altså sige, at vi står i en situation, hvor vi ser, at konkurrencehensyn trumfer hensynet til miljø og trumfer offentlighedens ret til at vide, hvad deres skattekroner bliver brugt på.

I det lys finder jeg det påfaldende belejligt for EKF, at regeringen ønsker at styrke EKF's og deres samarbejdspartneres tavshedspligt. Og der kunne jeg godt tænke mig at vide, om dette forslag også betyder, at EKF så pludselig ikke skal være undtaget fra miljøoplysningsloven. EKF er på mange måder et meget grønt foretagende, men der er, henset til erhvervseventyret i Armenien, altså al mulig grund til at styrke EKF's klimaprofil og skabe mere transparens. Der er simpelt hen behov for mere og næppe mindre transparens i Eksportkreditfondens projektfinansieringer, og der bør ske en løbende overvågning af projekternes sociale og miljømæssige konsekvenser. Det ser vi faktisk allerede nu implementeret i flere andre OECD-landes eksportkredit, men det er ikke tilfældet i EKF.

Det nærværende lovforslag synes på det her sted at modarbejde dette, og derfor kan jeg endnu ikke sige, om vi kan støtte forslaget, for så vidt det gør Eksportkreditfonden mindre transparent, end det er tilfældet i dag. Det er i hvert fald helt afgørende for os, at konkurrencehensynet selvfølgelig ikke skal trumfe miljøhensynet, som det gjorde i eksemplet med ødelæggelserne i Armenien.

Så skal jeg hilse fra SF og sige, at de støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for ordet. L 46 er nemlig sådan en pose blandede bolsjer, der hver især skal være med til at øge forbrugersikkerheden på det finansielle område, og som er i direkte forlængelse af den tidligere regerings arbejde og den seneste aftale om at styrke indgrebsmulighederne over for gebyrer på betalingsserviceløsninger.

Et af bolsjerne handler om at sikre kunder, der har tegnet en byggeskadeforsikring i et selskab, der eventuelt går konkurs. Det giver rigtig god mening.

Et andet bolsje handler om, at udbydere af boliglån skal have et nøgletalsdokument, når et tilbud om realkredit gives. Det betyder, at man kan træffe lånebeslutningen på et fuldt oplyst grundlag.

Et tredje bolsje gennemfører en pligt for virksomhederne med begrænset tilladelse til at udstede e-penge eller til at udbyde betalingstjenester til at have en whistleblowerordning, såfremt virksomheden har mere end fem ansatte.

Et fjerde bolsje skal gøre det muligt at underskrive årsrapporter med brug af digital underskrift, og finansielle virksomheder skal indsende deres årsrapporter og halvårsrapporter digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen. Jubi, tænker jeg. Langt om længe, det var også bare på tide, at vi også her kom ind i den digitale alder.

Det femte bolsje gør det muligt fremover at indløse minoritetskapitalejere efter en ny og mere effektiv procedure. Det bliver rigtig godt med en mere smidig og tidssvarende måde at håndtere indløsning af minoritetsaktionærer.

Endelig er der det sjette bolsje, som helt sikkert er det, der har skabt mest tjuhej. Det er selvfølgelig den del af lovforslaget, der handler om at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at gribe ind, hvis gebyrerne på direkte debiteringsprodukter, altså betalingsserviceprodukter, vurderes at være urimelig høje.

Der er tale om et marked i rivende udvikling, men desværre er der fortsat ikke mange udbydere, og der er derfor risiko for monopol. Det ville Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen normalt bare tage sig af, men lige her er det lidt mere kompliceret end som så. Derfor har Konservative været med til at bakke op om at lave et udkast til den her nye lov. Det betyder, at myndighederne kan se på hele værdikæden.

Lad mig bare lige understrege, at man kan have en mening om bonusprogrammer og halvsløj kommunikation, men det er trods alt ikke forbudt. Det er det heller ikke at have et produkt, alle nødig vil undvære. Sådan er det jo også. Til gengæld er det forbudt at udnytte eventuel monopolstatus.

Når lovforslaget er vedtaget, skal myndighederne bruge minimum et halvt år på at lave en analyse af markedet, og så må vi se, om der er tale om monopol, og om priserne er helt i hegnet.

Der er jo mange priser, der stikker af. Altså, min kæreste kom f.eks. ud af en isbutik og var helt i chok. Mere end 100 kr. pr. liter var alligevel for hård kost for ham, tænkte han.

Men det tilkommer jo ikke politikerne at bestemme, om hverken isen eller betalingsservicen har den rigtige pris, hvad den så end er. Det er selvfølgelig op til virksomhederne og markedet selv at regulere det. Kun når der er tale om monopol, skal virksomhederne tage sig i agt. Det synes Det Konservative Folkeparti er helt fair.

Det, der står tilbage nu, er at sikre, at den kommende undersøgelse bliver grundig, at den bliver uvildig, og at den skal bygge på de aktuelle teknologiske, regulatoriske og aktørmæssige dynamikker i markedet for regningsbetalinger.

Jeg vil i samme forbindelse også lige påpege, at den ekstra ressource, vi nu smider ind i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, også bør sikre, at styrelsen generelt vil øge indsatsen mod eventuelt monopol, bare så man ikke kun ser på de meget profilerede sager.

Den her lov skal træde i kraft ved årsskiftet, og der har været noget hastværk undervejs, især om den her betalingsservicedel; der har været en lidt for kort høringsfrist, og det håber jeg bestemt ikke bliver nogen vane. Hastværk er lastværk, også på trods af ministerens politiske utålmodighed. Det er forståeligt, men det må ikke gå ud over de demokratiske processer.

Til slut: Der er ikke nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti naturligvis ønsker at styrke transparensen, konkurrencen og ordentligheden, og derfor bakker vi op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Sikandar Siddique.

Vores ordfører, hr. Uffe Elbæk, er til finanslovsforhandlinger, og jeg har derfor fået til opgave at meddele, at Alternativet er for forslaget, som er en samling af mange ændringer, der skal øge forbrugersikkerheden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Pernille Vermund. Værsgo.

L 46 indeholder en række ændringer af den finansielle lovgivning, og enkelte dele, herunder indløsning af minoritetsaktionærer, digitale underskrifter på årsrapporter, ændringer af procedure ved indberetning af års- og halvårsrapporter samt ophævelse af kravet om indsendelse af dattervirksomheders årsrapporter til Finanstilsynet, er, som det også er sagt tidligere, en forenkling og dermed også en forbedring af de nuværende forhold. Havde de her forslag stået alene, ville Nye Borgerlige meget gerne have bakket dem op, men de står ikke alene.

Den del af forslaget, der omhandler yderligere regulering og byrder for den finansielle sektor, er i bedste fald noget makværk og i værste fald udspekuleret populisme, som rammer direkte ned i den jantelov af misundelse, som næres i vores samfund og spreder sig som en steppebrand, hvis ikke borgerlige politikere holder hovedet koldt og finder modet og viljen til at sige fra.

Den finansielle sektor er afgørende for, at vi i Danmark har sikker, let og stabil adgang til finansiering. Men i de seneste år er helt almindelige banker, pengeinstitutter og virksomheder, der leverer debiteringsprodukter, blevet udskammet som onde kapitalister, der kun er ude på at snyde og bedrage, og som vi danskere derfor skal beskyttes mod af statsmagten og dennes håndlangere. Den fortælling vil Nye Borgerlige hverken bidrage til eller lægge stemmer til.

Konkret indebærer nærværende lovforslag, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have mulighed for at gribe ind, hvis gebyrerne på direkte debiteringsprodukter vurderes at være urimelig høje. Man vil med andre ord indføre en lov, der giver en statslig styrelse ret til at diktere priserne på et produkt i et marked, som i disse år er i ekstrem udvikling verden over, og hvor nye konkurrenter og muligheder hele tiden dukker op til gavn og glæde for borgere i almindelighed. Det kræver ikke den store ledvogtereksamen at forstå, hvad politisk regulering og statens indblanding her vil få af konsekvenser for danskerne. Og har man ikke selv evnerne til at forstå det, kan man jo læse den del af høringssvarene, som nærmest entydigt er negative – eller i hvert fald voldsomt skeptiske. Prisen for det her kommer danskerne til at betale, for det vil svække innovationen inden for betalingsløsninger herhjemme, og det vil hæmme konkurrencen fra nye aktører på det danske marked.

Nye Borgerlige er et borgerligt parti. Vi er modstandere af socialistiske tiltag, der med staten som den store beskytter giver politikerne magt til at svække vores samfund og dermed borgernes muligheder med overregulering af markedet. Og selv om der er gode takter i form af forenkling og deregulering i enkelte dele af lovforslaget, trækker det samlede forslag i retning af mere socialisme, mere kontrol til staten og mindre frihed til den danske befolkning. Derfor stemmer Nye Borgerlige nej til L 46.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

Tak for det. Vi kan heller ikke støtte lovforslaget, og det er der flere forskellige grunde til. Jeg vil fremhæve tre af dem, men sådan helt overordnet synes vi lidt, at det her indgreb, man er på vej med, er både sjusket og forhastet og måske ikke så gennemtænkt.

Men den første af de tre væsentligste årsager til, at vi er imod, er, at det her ikke sker på et tilstrækkeligt vidensgrundlag, men derimod i høj grad på et gammelt vidensgrundlag. Altså, man har sagt, at der ikke er en udvikling på markedet for debiteringsløsninger, og det har man gjort med udgangspunkt i en rapport fra 2014, der har tal fra 2009 til 2012. Men alene i de sidste 5 år har der været en rivende udvikling i det her marked, og vi ved, at Betalingsservice i dag tegner sig for under 25 pct. af de regninger, der betales i Danmark. Og det ville man også vide, hvis man havde lavet en forudgående analyse, været mere grundig og ikke havde haft så travlt med at haste det her igennem. Så alene det faktum, at man ikke foretager en grundig markedsanalyse, inden man så at sige griber ind med en monopolregulering, synes vi er bekymrende.

For det andet frygter vi, at det her indgreb kan være med til at bremse fremtidig innovation og konkurrence inden for fintech – eller finetech, eller hvordan man alt efter temperament udtaler det. Her vil jeg bl.a. henvise til en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv – ironisk nok er den fra 2014 – hvor man advarer imod netop sådan et indgreb som det her; for det første fordi man mener, at det kan reducere innovationen og begrænse udbuddet af nye og alternative produkter, for det andet fordi man mener, at det mindsker incitamentet til at effektivisere og forbedre kvaliteten, og for det tredje fordi man mener, at det bidrager til at fastholde den eksisterende markedsstruktur. Det var argumenterne fra ministeriet for 5 år siden, og nu går man så stik imod de argumenter uden at have foretaget en ny og grundig analyse.

For det tredje vil jeg fremhæve, at den her lovgivning desværre sender et lidt ærgerligt signal til udenlandske virksomheder, der gerne vil investere i Danmark. Danmark er jo en lille og åben økonomi, og vores velstand er afhængig af, at vi kan importere og eksportere og foretage investeringer i udlandet, ligesom udenlandske virksomheder kan komme til Danmark og investere her. Og der har Mastercard jo tidligere i år købt en del af Netskoncernen, herunder Betalingsservice, og nu kan Mastercard med ministerens ønske om at lovgive om Betalingsservice konstatere, at regeringen, blot få måneder efter at der sker så stor en investering, skaber usikkerhed om de grundlæggende rammevilkår for virksomhedens investering i Danmark. Og det sender jo et signal til udlandet om, at Danmark ikke har et stabilt erhvervsklima. Og det er jo en tredje årsag til, at det her lovforslag er en smule bekymrende.

Skulle jeg fremhæve en fjerde årsag, er der måske også noget ironisk i, at man er bekymret for, om Nets og Betalingsservice får en monopolstatus, og at man så vil åbne mulighed for at regulere priserne ned, så det bliver endnu sværere at udkonkurrere Nets. Men den logik kan åbenbart herske på Slotsholmen, og det må vi leve med.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og så giver vi ordet til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak også for bemærkningerne til kollegaerne i Folketinget og også for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget.

Det er jo rigtigt, at man næsten føler sig hensat til sådan lidt fredagsstemning, når vi både er omkring alt godt fra havet og bolsjer og for dyr is og paroler, der ruller, og alt er godt, og stemningen er høj. Men det er rigtigt, at det er en række forskellige ting, der er samlet i det her lovforslag.

Med lovforslaget gennemfører vi jo så en række ændringer af den finansielle lovgivning, som det er blevet sagt nogle gange har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen. Høringen har heldigvis vist, at der generelt er bred opbakning til lovforslaget. Et af de væsentlige elementer i lovforslaget er et forbud mod urimelige priser og avancer på direkte debiteringsløsninger.

Med lovforslaget følger vi op på den politiske aftale, vi lavede i september i år, om styrkelse af indgrebsmulighederne over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger. Jeg vil også gerne benytte anledningen her i dag til at kvittere for det gode samarbejde, der var i de forhandlinger, hvor vi kunne finde hinanden om at lave det her helt bredt.

Det er rigtig vigtigt, at ingen danskere, hverken som forbruger eller som virksomhed, skal opleve urimelige forhold, når de skal betale for varer eller tjenester. Konkret får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremover mulighed for at gribe ind, hvis gebyrerne i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering, som bl.a. omfatter betalingsservice, vurderes at være urimelig høje og overstiger, hvad de ville være, hvis der var en virksom konkurrence på det her område.

Det her med konkurrence er blevet berørt nogle gange, og jeg føler bare trang til at understrege, at det jo netop er en del af den politiske aftale fra september, at vi i aftalekredsen mødes, følger konkurrencen på markedet og tager politiske drøftelser af, hvordan lige præcis det forhold udvikler sig.

Samlet er det her initiativ til gavn for både forbrugere, for virksomheder, men også for de velgørende organisationer, som jo blev fremhævet undervejs i debatten.

Endvidere gennemfører vi med lovforslaget aftalen om håndtering af kunder i Qudos Insurance A/S med ejerskifte- og byggeskadeforsikringer. Lovforslaget udvider, som Venstres ordfører også fremhævede, Garantifondens dækningsperiode for forbrugere, der er eller kan blive ramt af Qudos Insurance A/S' konkurs, og dermed sikrer vi, at alle forbrugere kan få dækning i Garantifonden for en byggeskade, der måtte opstå i policens resterende dækningsperiode, hvis bygherren ikke har tegnet en erstatningsforsikring for den resterende dækningsperiode, og hvis bygherren er gået eller går konkurs.

Derudover vil vi gøre det nemmere for forbrugerne – og det er jo gået igen i flere taler – at forholde sig til et tilbud om realkreditlån eller realkreditlignende lån. Der er blevet lavet undersøgelser af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som viser, at det i praksis er svært for forbrugere i dag at gennemskue indholdet i de mange oplysninger, som vi modtager, når vi skal optage boliglån. Med dette lovforslag, vi behandler nu, bliver udbydere af boliglån derfor forpligtet til at lave et standardiseret nøgletalsdokument – det er sådan et sprog, som det lidt er en skam har sneget sig ind i det her, fordi det er så godt et initiativ, at det burde være mere let forståeligt – så man får de vigtigste tal fra lånepapirerne trukket frem forrest og gør det muligt at sammenligne lån på tværs af lånudbydere. Det vil gøre det nemmere for en forbruger at sammenligne lån fra forskellige udbydere og dermed nemmere at finde frem til det lån, som forbrugeren vurderer er det bedste og det billigste.

Derudover foreslås med lovforslaget en række tiltag, som bl.a. den konservative ordfører også var inde på, der fjerner administrative byrder for virksomheder, og som faktisk gør det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det bliver bl.a. foreslået at ændre en række love, så årsrapporter vil kunne underskrives med en digital underskrift; det gør det nemmere, og det kan indsendes digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen – også noget, der skulle gøre det nemmere.

Så ja, der er mange blandede bolsjer, alt godt fra havet, og hvad det ellers er blevet kaldt, i én lovbehandling. Jeg noterer mig også bemærkningen fra særlig Dansk Folkepartis ordfører om overvejelsen om, hvornår man skal samle ting, og hvornår man skal dele det op. Der er selvfølgelig en helt legitim overvejelse i det spørgsmål. Omvendt skal man jo også i forhold til den anden vægtskål vurdere, hvor ofte og med hvor relativt begrænsede forslag man vil forstyrre kollegaerne her i Tinget.

Men jeg synes, at det er positivt, og jeg synes også, at det er rart, at partiernes indstilling til lovforslaget er positiv, og på den baggrund ser jeg frem til en god udvalgsbehandling og står selvfølgelig til rådighed også der.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for ordet. I min ordførertale fremførte jeg, at høringssvarene særlig på det her punkt omkring direkte debitering er relativt negative. Det er et lovforslag, som det også er blevet nævnt her, der blander en masse ting sammen, men specifikt vedrørende den direkte debitering er man, når man har kommenteret grundlaget for lovændringen, i fire af de fem høringssvar, som er anført her i ministeriets materiale, negative, mens man i et er neutral. I forhold til lovændringens betydning for markedsvilkårene, altså om det her vil være konkurrenceforvridende eller have betydning for danskernes mulighed for at få nye produkter og nye muligheder, er der et høringssvar, der er neutralt, mens de øvrige er negative.

Jeg kunne godt tænke mig at få ministerens svar på, om han – når en overvejende andel af dem, der er blevet spurgt, nu svarer, at der er en stor risiko for, at det her vil have en negativ indflydelse på danskernes mulighed for at få nye produkter og en negativ indflydelse på konkurrencen inden for det her område, hvilket jo i virkeligheden er det stik modsatte af, hvad man ønsker at opnå – anerkender, at der er noget i de høringssvar, som man bør tænke igennem i den videre behandling.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at ordføreren også spurgte i sin ordførertale, hvem der skal betale, og sagde, at det er danskerne, der kommer til at betale for den her del af lovforslaget. Jeg har lyst til at vende det om og spørge: Hvem skal betale, hvis vi ikke har styr på, at der ikke kan tages urimelig høje gebyrer og urimelig høje avancer på direkte debiteringsprodukter? Det er der kun danskerne til at betale for. Derfor er det her lovforslag med til at styrke danskerne over for monopollignende virksomheder, som har styrken til at kunne gå ind og sætte de her niveauer.

Ja, så skal vi se på konkurrencen på det her marked. Man fristes jo til at spørge den anden vej rundt: Tror ordføreren, at det er befordrende for konkurrencen på et marked, hvis der ikke er en tilstrækkelig stærk kontrol med aktører, der har en så dominerende placering på markedet? Det er jo lige præcis den kontrol, vi ønsker at styrke med lovforslaget. Så jeg er helt sikker på, at vi opnår, hvad ordføreren ønsker: en bedre beskyttelse af danskerne som forbrugere, måske en billigere hverdag, og et fortsat grundlag for konkurrence på det her marked.

Fru Pernille Vermund.

Nu kender jeg af gode grunde ikke de oplysninger, som ministeriet har, og som ikke er viderebragt i det materiale, som ligger her. Men af de oplysninger, jeg har, tegner Betalingsservice sig i dag for 25 pct. af de regninger, der betales i Danmark. Det er en meget, meget stor del af danskerne, som har glæde af Betalingsservice, og som bruger det i et eller andet omfang, men Betalingsservice tegner sig altså ifølge mine oplysninger kun for under 25 pct. af de regninger, der betales i Danmark. Det betyder, at ministeren og regeringen og et stort flertal i Folketinget ønsker at styre priserne i et marked, hvor man kalder 25 pct. monopollignende tilstande. Er det korrekt?

Ministeren.

Nej, nu tror jeg lige, at vi skal prøve at passe på, at vi ikke går skævt af, hvad lovforslaget egentlig indeholder. Der er ikke nogen, der her går politisk ind og styrer priserne. Det, lovforslaget giver bemyndigelse til, er, at vores konkurrencemyndighed, som ikke er politikere, har mulighed for – sådan som den konservative ordfører sagde – at se igennem hele værdikæden i de selskaber, der arbejder med direkte debitering, og dermed kunne fastslå, om danskerne betaler urimelig høje gebyrer, eller om der er urimelig høje avancer på produkter.

Så jeg mener, at der er tale om en monopollignende situation, når – jeg mener, det er det tal, jeg har set på et tidspunkt – ni ud af ti danskere er på den samme debiteringsløsning.

Så er det hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg har egentlig mange spørgsmål, men jeg tror bare, jeg vil oversende dem til udvalget, men et enkelt skal ministeren ikke snydes for i dag. Jeg vil blot høre, om ministeren kan bekræfte, at konkurrencemyndighederne, som det er i dag, allerede har kompetencen til at gribe ind over for urimelige priser på betalingsservice i forhold til konkurrenceloven.

Med hensyn til det, at man lader direkte debiteringer blive omfattet af § 122, vil jeg sige, at den eneste forskel, det gør, er, at man, hvis man vil ind at ændre på prissætningen, hvis man så at sige vil ind at diktere prissætningen på betalingsmarkedet, så ikke længere behøver åbne en konkurrencesag. Det er forskellen. Så det, som forskellen jo grundlæggende er, er ikke, at myndighederne får større muskler, men at systemet i mindre grad skal tage hensyn til virksomhedernes retssikkerhed.

Ministeren.

Nej, det billede kan jeg på ingen måde genkende. Det, der er forskellen ved, at konkurrencemyndighederne nu kan bruge betalingsloven, når de skal undersøge forhold af den her karakter, er, som jeg lige har sagt det, at man kan se hele værdikæden igennem. Der kan vi jo se på nogle af de her debiteringsløsninger, at der er en værdikæde, der er længere, og som rækker ud i f.eks. vores finansielle sektor i øvrigt, i bankerne osv. Det er en ny mulighed, man får, og derfor tør jeg også godt bruge udtrykket, at man som konkurrencemyndighed får større muskler. Og som forbruger tænker jeg egentlig at det er sundt, at vores konkurrencemyndigheder kan holde øje med, om der er nogen, som har en dominerende stilling på et marked, og som misbruger den til at opkræve urimelig høje gebyrer eller tager urimelig høje avancer. Jeg tænker, at det i sidste ende kun kan betales ét sted, nemlig af forbrugerne, og det er dem, som den her lov sigter på at beskytte.

Så er det hr. Alex Vanopslagh.

Tak. Lad os så sige, at vi ender i en situation om x tid og myndighederne beslutter sig for at sænke prisen på betalingsservice. Er det ikke en bekymring hos ministeren, at det så kan betyde, at det er endnu sværere at få konkurrence på markedet, fordi priserne er kunstigt lave og de nye aktører, der kommer ind på markedet, får sværere ved at konkurrere med Nets, fordi de har tvunget dem til at sænke priserne? Kan man ikke ende med at få en situation, hvor der er mindre konkurrence, mindre innovation og derved i sidste ende og på den lange bane dårligere forhold for forbrugerne, eller er det en bekymring, som man på ingen måde deler?

Ministeren.

Det er jo et helt oplagt dilemma at diskutere, og jeg synes, det er godt, at det bliver bragt op. For hvad er det, der kan fremme konkurrence? Jeg vil også gerne have mere konkurrence på det her marked. Men er det at fastholde et setup, hvor konkurrencemyndighederne ikke har tilstrækkelige muskler til at kunne holde øje med de dominerende aktører på markedet, som potentielt kan låse konkurrencesituationen, eller er det netop at kunne gå ind og tage greb med dominerende aktører på markedet, så man kan åbne konkurrencesituationen? Det tror jeg vi kan diskutere i lang tid. Det gode er, at de partier, der har taget ansvar og er med i den her politiske aftale, får god lejlighed til at diskutere det, når Konkurrencestyrelsen har lavet sin analyse, og når aftalen skal evalueres om 2 år.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.