L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 46 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

27. oktober 2019

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag til ændring af lov om

finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov

om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven m.v.

(direkte debite-

ring, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring

tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med

begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og æn-

dring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.)

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres en række ændringer af den finansielle lov-

givning, herunder særligt med det formål at gennemføre de politiske aftaler

vedrørende direkte debitering og håndtering af kunder med ejerskifte- og

byggeskadeforsikringer i Qudos Insurance A/S.

Lovforslagets første del har været sendt i høring i perioden fra den 5. sep-

tember 2019 til den 3. oktober 2019. Der er modtaget høringssvar fra 23 af

de 125 hørte myndigheder, organisationer m.v. Heraf har ti haft bemærk-

ninger.

Lovforslagets anden del omhandlende forslag til ændring af regler om di-

rekte debitering har været sendt i høring i perioden fra den 23. september

2019 til den 7. oktober 2019. Der er modtaget høringssvar fra 24 af de 124

hørte myndigheder, organisationer m.v. Heraf har otte haft bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-

stansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at organisationerne er positive

over for lovforslaget.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/20

Det fremhæves blandt andet, at lovforslaget vil fremme transparens, kon-

kurrence og mobilitet på markedet for boliglån i form af et nyt nøgletals-

dokument, der har til formål, at forbrugerne træffer deres lånebeslutninger

på et fuldt oplyst grundlag, og at lovforslaget vil medvirke til at lette mu-

ligheden for at underskrive årsrapporter digitalt og dermed fremmer digita-

liseringen.

Forbrugerrådet Tænk støtter gennemførelsen af den politiske aftale om

håndtering af kunder i Qudos Insurance A/S, hvor sikrede vil kunne opnå

dækning i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (herefter Garanti-

foden) for skader i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos In-

surance A/S, hvis bygherren går konkurs i forsikringens løbetid.

Forsikring & Pension bemærker, at forslaget om, at Garantifonden skal

dække skader i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insu-

rance A/S vil øge Garantifondens omkostninger og vil kunne medføre, at

den igangsatte betaling af bidrag til Garantifonden vil skulle forlænges.

Dansk Industri henstiller til, at efterlevelsen af reglerne omkring transpa-

rens og synlighed i forhold til alle gebyrer og omkostninger forbundet med

de grænseoverskridende betalinger bliver monitorerer, således at virksom-

heder har mulighed for at sammenligne de forskellige udbyderes priser.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.1.6

3.1.7

3.1.8

3.2

3.3

Direkte debitering

Grundlaget for lovændringen

Lovændringens betydning for markedsvilkårene

Rækkevidden af udvidelsen af § 122 i lov om betalinger

Direkte debitering i forhold til andre regningsbetalinger

Erhvervsdrivendes opkrævning af gebyrer for anvendelse af

betalingsmidler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forestående undersø-

gelse af markedet for direkte debitering

Processen i forbindelse med lovbehandlingen

Øvrige bemærkninger

Indløsning af minoritetsaktionærer

Digitale underskrifter på årsrapporter og ændring af procedure

ved indberetning af års- og halvårsrapporter samt ophævelse af

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/20

kravet om indsendelse af dattervirksomheders årsrapporter til

Finanstilsynet.

3.4

Hjemmel til krav om udlevering af et standardiseret nøgletals-

dokument til forbrugerne om realkreditlån og realkreditlignende

lån

Finanstilsynets beføjelser overfor fondsmæglerselskaber med

hjemland i andre EU/EØS-lande

Aktindsigt i lov om betalinger

3.5

3.6

3.1. Direkte debitering

(lovforslagets § 7, nr. 5)

Nets, Forbrugerombudsmanden, DVCA, Finans Danmark, IT-Branchen,

Dansk Industri og Dansk Fintech Alliance (DAFINA) har alle afgivet hø-

ringssvar til udvidelsen af § 122 i lov om betalinger til også at omfatte di-

rekte debitering.

3.1.1. Grundlaget for lovændringen

Dansk Industri bakker op om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får

mulighed for at gribe ind, hvis der anvendes urimelige priser og avancer

ved fastsættelse af gebyrer på direkte debiteringsprodukter.

Nets angiver sammenfattende i virksomhedens høringssvar, at der er en

mangelfuld afdækning af behovet for at lovgive. Virksomheden anfører

bl.a., at grundlaget herfor ikke har været belyst siden 2014, hvor produktet

Betalingsservice blev vurderet på baggrund af data for perioden 2009-2012,

samt at der på intet tidspunkt er foretaget en analyse af det relevante marked

for regningsbetalinger, hvorfor det er vanskeligt at forstå behovet for at

ændre den gældende regulering.

Derudover fremhæver Nets, at alle forhold peger i retning af øget konkur-

rence, og henviser bl.a. til bankernes frasalg af Nets, bankernes udvikling

af egne fælles og individuelle løsninger, ikrafttrædelse af PSD2, og intro-

duktion og udbredelse af nye betalingsteknologier.

Finans Danmark anfører, at en udvidelse af lov om betalingers §122 til også

at omfatte direkte debiteringsløsninger kan begrænse innovationen og der-

med fastholde de nuværende markedsforhold med én meget stor udbyder

af direkte debiteringsløsninger. Finans Danmark tilføjer, at den igangvæ-

rende etablering af en ny nordisk betalingsinfrastruktur, kaldet P27, vil be-

tyde nye muligheder for banker eller andre aktører til at udbyde nye (nor-

diske) betalingsløsninger. De oplever endvidere, at alternative løsninger

som fx kortbetalinger er i kraftig fremgang og fx har en af landets store

teleselskaber helt fravalgt Betalingsservice. Finans Danmark havde derfor

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/20

gerne set, at man havde afholdt sig fra et politisk indgreb og i stedet set

udviklingen an på betalingsmarkedet de kommende år.

IT-Branchen henviser i sit høringssvar til, at lovforslaget begrundes med et

notat udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der refererer til en

analyse fra 2014, og finder, at dette næppe [kan] lægges til grund for, hvor-

dan konkurrencesituationen ser ud i dag, og om der derfor er behov for

ændret regulering.

DVCA anfører i sit høringssvar, at DVCA ikke har kunnet finde de analy-

ser, som lovforslaget henviser til i sin begrundelse. Der er publiceret et no-

tat på Erhvervsministeriets hjemmeside, der refererer til en analyse fra

2014. Alene på det grundlag er det vanskeligt at gennemskue, hvordan kon-

kurrencesituationen, set med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øjne,

ser ud i dag, og om der derfor er behov for ændret regulering.

Kommentar

Den seneste større analyse fra november 2014 viste, at produktet Beta-

lingsservice, som udbydes af Nets, havde en stærk markedsposition inden

for tilbagevendende betalinger uden væsentlig konkurrence fra andre pro-

dukter eller udbydere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efterfølgende den 10. september

2019 udarbejdet et nyt notat om konkurrencesituationen på markedet for

direkte debiteringsløsninger. Det fremgår af notatet, at en væsentlig forskel

mellem Betalingsservice og direkte debiteringsprodukter i andre lande er,

at danske banker og Nets arbejder sammen om at udbyde ét produkt, mens

lignende produkter i andre lande udbydes af de enkelte banker i konkur-

rence med hinanden. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer såle-

des, at sammenlignet med de andre lande har Betalingsservice en mere

monopollignende karakter på det danske marked. Samtidig er det vurde-

ringen, at introduktionen af og adgangen til alternative direkte debiterings-

løsninger ikke afgørende har ændret konkurrencesituationen på markedet.

Lovforslaget vurderes således at være balanceret set i lyset af den særlige

struktur, der gennem en årrække har kendetegnet det danske marked for

direkte debitering. Konkret øges myndighedernes mulighed for at gribe ind

overfor urimeligt høje priser, men samtidig vil der fortsat være adgang til

at opnå en rimelig fortjeneste på markedet.

Dertil kommer, at udvidelsen evalueres to år efter lovens ikrafttræden med

henblik på at undersøge, om lovforslaget virker efter hensigten, og om der

er udviklinger på markedet for direkte debiteringsløsninger, som der skal

tages hensyn til.

Endelig fremgår det af den politiske aftale om ”Styrkelse af indgrebsmu-

ligheder over for gebyrer m.v. på Betalingsserviceløsninger” af den 19.

september 2019, af aftaleparterne (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/20

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og

Alternativet), at aftaleparterne er enige om at mødes i sommeren 2020 med

henblik på at drøfte konkurrencen på markedet for direkte debiteringsløs-

ninger, herunder udviklinger på markedet i lyset af PSD II, samt hvilke

virkemidler der kan tages i anvendelse for at bidrage til en mere fri kon-

kurrence.

3.1.2. Lovændringens betydning for markedsvilkårene

IT-Branchen anfører, at det vil være uheldigt, hvis den potentielle prisre-

gulering får en afdæmpende effekt på udviklere af nye løsninger, eller hvis

prisregulering får den betydning, at nye udviklere får sværere ved at slå

igennem i betalingsmarkedet.

Nets påpeger i sit høringssvar, at visse investeringsbeslutninger vil påvir-

kes negativt af den regulatoriske usikkerhed, der kan herske som følge af

lovforslagets mulige vedtagelse. Nets anfører endvidere, at udviklere af nye

betalingsløsninger må forventes at udvise tilbageholdenhed med hensyn til

at udvikle direkte debiteringsløsninger og måske snarere vil satse på at ud-

vikle regningsbetalingsløsninger, der ikke baserer sig på direkte debitering,

eller satse på at udvikle og markedsføre betalingsløsninger i andre lande.

Nets bemærker i den forbindelse bl.a., at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen i november 2014 understregede, at man skal være meget påpasselig

med at regulere, eftersom regulering kan reducere innovationen og be-

grænse udbuddet af nye og alternative produkter, og tilføjer, at disse slag-

sider ved at lovgive synes kun overfladisk noteret i bemærkningerne til lov-

forslaget, selvom det også er derfor, at bl.a. EU-Kommissionen ofte adva-

rer nationale konkurrencemyndigheder mod at regulere virksomheders

prisniveauer.

Endelig gør Nets opmærksom på, at udvidelsen af §122 i lov om betalinger

fremstår ulogisk og anakronistisk henset til, at §122 i lov om betalinger

blev indført i loven som en midlertidig overgangsbestemmelse i 1999 i takt

med, at markedet blev liberaliseret for at understøtte overgangen fra et sær-

ligt reguleret marked til et frit marked. En udvidelse af §122 vil således

tjene det modsatte formål, nemlig at regulere et frit marked.

Dansk Industri anfører, at det er fornuftigt, at udarbejde en rapport om an-

vendelsen af forbuddet samt at evaluere denne lovændring. Specielt taget i

betragtning af, at det er et marked i konstant udvikling.

Finans Danmark påpeger, at prisregulering på et marked påvirker udbyde-

res vurdering af rentabiliteten af en ny løsning på dette marked, hvilket kan

afholde disse i at udvikle og markedsføre nye produkter. Set i lyset af den

konkurrencemæssige udvikling, hilser Finans Danmark derfor også vel-

kommen, at der efter en periode på to år skal foretages en evaluering med

henblik på at fastslå, om udvidelsen er hensigtsmæssig.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/20

Kommentar

Reguleringen vil kunne bidrage til at sikre, at der ikke anvendes urimelige

priser for direkte debiteringsprodukter på et marked, hvor den aktuelle

konkurrence vurderes at være begrænset. Derudover kan reguleringen hin-

dre, at priser anvendt af en udbyder af direkte debitering ikke medfører en

urimelig avance.

Reguleringen kan samtidig påvirke nye aktørers vurdering af rentabiliteten

ved at agere på markedet. Reguleringen kan dermed påvirke nye aktørers

incitamenter til at innovere og udvikle nye løsninger. Reguleringen kan af

samme grund mindske aktuelle aktørers incitament til at effektivisere og

investere i kvalitetsforbedringer i eksisterende produkter.

Fordele og ulemper ved at regulere skal derfor afvejes grundigt. Denne

afvejning er også gjort i dette konkrete tilfælde, og vurderingen er, at lov-

forslaget er balanceret set i lyset af den særlige struktur, der er på det dan-

ske marked for direkte debitering.

Det kan ikke afvises, at konkurrencesituationen på markedet for direkte de-

biteringsløsninger vil ændre sig. Den teknologiske udvikling inden for be-

talingsområdet og den øgede brug af konto-til-konto baserede betalings-

løsninger kan skabe mulighed for nye innovative betalingsløsninger, her-

under direkte debiteringsløsninger. Af samme årsag vurderes det derfor

hensigtsmæssigt, at udvidelsen evalueres to år efter lovens ikrafttræden. På

den baggrund er der mulighed for at evaluere, om lovforslaget virker efter

hensigten, og om der er udviklinger på markedet for direkte debiterings-

løsninger, som der skal tages hensyn til.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil endvidere iværksætte en undersø-

gelse af betalingsløsninger og beslægtede markeder i relation til direkte

debitering. Denne undersøgelse forventes færdig i sommeren 2020.

I dag følger det af lovbemærkningerne

til § 122, at: ”Bestemmelsen anses

for nødvendig, i hvert fald indtil der er skabt fuld og reel konkurrence på

betalingskortmarkedet”. Det fremgik blandt en række andre forhold af lov-

bemærkningerne til loven fremsat i december 1998, at: ”En konkurrence-

situation vil forudsætte en decentralisering af Dankort-indløsninger, såle-

des at en flerhed af fx pengeinstitutter tilbyder betalingsmodtager indløs-

ning af bl.a. Dankort”.

En udvidelse af § 122 til også at omfatte direkte debiteringsløsninger vil

give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at gribe ind over

for, at forbrugere og virksomheder betaler urimelige gebyrer og priser for

bl.a. Betalingsservice. Med bestemmelsen får Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen alene en indgrebsmulighed, såfremt der er priser eller avancer,

der er urimelige. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avan-

cer, der er højere, end det ville være tilfældet under virksom konkurrence.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/20

Lovforslaget gør det lettere for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at

gribe ind, såfremt der ved fastsættelse af gebyrer på direkte debiterings-

produkter opkræves urimeligt høje priser og avancer. Formålet med æn-

dringen af bestemmelsen i § 122 er således i sidste ende at hindre, at dan-

skerne betaler urimeligt høje priser.

3.1.3. Rækkevidden af udvidelsen af § 122

Ifølge DAFINA vil bestemmelsen unødigt begrænse konkurrencen og in-

novationen på betalingsområdet, såfremt betalingsinitieringstjenester og

tredjepartsudbydere heraf omfattes af bestemmelsen. DAFINA opfordrer

derfor i sit høringssvar til, at det udtrykkeligt anføres i bemærkningerne, at

bestemmelsen ikke omfatter, hverken nu eller fremover, betalingstransak-

tioner ved brug af betalingsinitieringstjenester”, og anfører endvidere, at

bestemmelsen i forvejen udgør dansk særregulering og dermed overimple-

mentering i forhold til EU-reguleringen på området, dvs. PSD2, hvorfor

bestemmelsen bør have et så snævert anvendelsesområde som muligt.

DAFINA opfordrer endvidere til, at det præciseres i lovbemærkningerne,

at den kommende undersøgelse ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

vil omfatte virkningen i forhold til etableringen af alle nye former for

konto-til-konto baserede betalingsløsninger, herunder betalingsinitierings-

tjenester.

DAFINA opfordrer endelig til, at der snarest muligt igangsættes en særskilt

myndighedsundersøgelse af, hvorledes de forskellige lovmæssige ramme-

vilkår for udbud af konto-til-konto baserede betalingsløsninger ensrettes,

således at der ikke fastholdes en regulatorisk skævvridning til fordel for

direkte debitering betalingsløsninger i forhold til andre/nye konto-til-konto

baserede betalingsløsninger og dermed til konkurrencemæssig skade for

etableringen af andre/nye konto-til-konto baserede betalingsløsninger, her-

under betalingsinitieringstjenester.

Kommentar

Den foreslåede udvidelse af § 122 er udformet generelt, således at den om-

fatter prisfastsættelsen hos enhver virksomhed, der fastsætter gebyrer og

vederlag i forbindelse med gennemførsel af direkte debitering. Bestemmel-

sen omfatter således alle virksomheders prisfastsættelse, herunder udby-

dere af betalingsinitieringstjenester, i forbindelse med gennemførsel af di-

rekte debitering.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at bestemmelsen ikke er udformet mod en

specifik type af virksomhed, men finder generelt anvendelse ved fastsæt-

telse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførsel af direkte debitering. På

denne måde er bestemmelsen teknologineutral og alle udbydere af direkte

debitering behandles således lige.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/20

Det følger af den politiske aftale

om ”Styrkelse af indgrebsmuligheder over

for gebyrer m.v. på Betalingsserviceløsninger” af den 19. september 2019,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forlængelse af aftalen vil iværk-

sætte en undersøgelse af priser og avancer inden for betalingsserviceløs-

ninger og beslægtede markeder. Denne undersøgelse forventes færdig i

sommeren 2020.

I forhold til muligheden for at fortage justeringer i rammevilkårene for di-

rekte debiteringsløsninger henholdsvis nye konto-til-konto baserede løs-

ninger bemærkes det, at disse rammevilkår følger af EU-reguleringen på

området, hvorfor der ikke nationalt er mulighed for at justere heri.

3.1.4. Direkte debitering i forhold til andre regningsbetalinger

DVCA anfører, at lovforslaget begrundes med henvisning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens analyser af markedet for direkte debiteringsproduk-

ter. DVCA stiller dog spørgsmålstegn ved, om der eksisterer et marked for

direkte debitering, eller om direkte debitering ikke snarere er en betalings-

form blandt flere beslægtede betalingsformer, der tilsammen udgør et mar-

ked for betalinger.

Tilsvarende anfører Nets, at det er yderst tvivlsomt, om der kan defineres

et relevant dansk marked for direkte debitering i en tid, hvor betalingsfor-

mer ændrer sig som følge af ny teknologi, EU-regulering og nye betalings-

former. Det synes i denne sammenhæng langt mere relevant at analysere,

hvordan virksomheder i dag sikrer, at regningerne betales nemt og til tiden.

Nets tilføjer, at direkte debiteringsløsninger som Betalingsservice er fuldt

ud substituérbare med f.eks. kontooverførsler eller kortbetalinger fsva. bor-

gernes mulighed for at betale regninger og virksomhedernes mulighed for

at modtage skyldige beløb. Hvis lovændringen og de efterfølgende analyser

udelader disse substituerbare produkter, vil analyserne give et forkert bil-

lede af det marked, som produktet Betalingsservice opererer på, og den

konkurrence som Betalingsservice reelt er genstand for.

Kommentar

Direkte debiteringsløsninger er kendetegnet ved, at betaling sker på kredi-

tors, dvs. forretningens, initiativ. Betalingsløsningen er derfor særligt an-

vendelig til betalinger med et løbende aftaleforhold mellem kunde og kre-

ditor, hvor kunden med jævne mellemrum skal opkræves en betaling af fast

eller varierende størrelse.

I forhold til andre betalingsløsninger har direkte debitering en række for-

dele for både kreditor og kunde, hvilket formentlig har været afgørende for,

at så mange anvender systemet. Betalingsformen er især anvendelig ved

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/20

tilbagevendende betalinger i et løbende aftaleforhold mellem kreditor og

kunde, som begge har gavn af produktet på flere områder.

Den foreslåede lovændring skal ses i sammenhæng med markedets struktur

i Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beskriver således i sit no-

tat om direkte debiteringsløsninger fra september 2019, at en væsentlig

forskel mellem Betalingsservice og direkte debiteringsprodukter i andre

lande er, at danske banker og Nets arbejder sammen om at udbyde et pro-

dukt, mens lignende produkter i andre lande udbydes af de enkelte banker

i konkurrence med hinanden. Det kan blandt andet medføre større mar-

kedsstyrke og dermed bedre mulighed for at tage en høj pris.

Lovforslaget gør det lettere for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at

gribe ind, såfremt der ved fastsættelse af gebyrer på direkte debiterings-

produkter opkræves urimeligt høje priser og avancer. Formålet med æn-

dringen af bestemmelsen i § 122 er således i sidste ende at hindre, at an-

skerne betaler urimeligt høje priser.

3.1.5. Erhvervsdrivendes opkrævning af gebyrer for anvendelse af be-

talingsmidler

Forbrugerombudsmanden rejser i sit høringssvar en problematik omkring

implementering af artikel 19 i direktiv af 2011/83/EU om forbrugerret-

tigheder (forbrugerrettighedsdirektivet), der vedrører erhvervsdrivendes

opkrævning af gebyrer ved anvendelse af betalingsmidler. Forbrugerom-

budsmanden anfører, at det bør overvejes at tilføje en bestemmelse i den

del af lovforslaget, der vedrører ændring af lov om betalinger. Bestemmel-

sen skal sikre, at gebyrer, som erhvervsdrivende opkræver af forbrugere for

anvendelse af ”betalingsmidler”, ikke overstiger de udgifter, den erhvervs-

drivende har i forbindelse med anvendelsen heraf, jf. artikel 19 i direktiv

2011/83/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet).

Forbrugerombudsmanden tilføjer, at det kan give anledning til tvivl om ar-

tikel 19 er implementeret fuldt ud i dansk ret, idet dansk lovgivning alene

regulerer gebyrer ved brugen af udenlandske kontanter, implicit danske

kontanter og betalingsinstrumenter, hvorved gebyrer på andre former for

betaling, der falder uden for disse tre kategorier, er ureguleret

–

heriblandt

gebyrer for forbrugeres anvendelse af direkte debiteringer som betalings-

middel.

Forbrugerombudsmanden bemærker endeligt, at da en sådan bestemmelse

varetager forbrugerbeskyttende hensyn, er det Forbrugerombudsmandens

opfattelse, at Forbrugerombudsmandens generelle kompetence bør omfatte

håndhævelsen af en sådan forbrugerbeskyttende bestemmelse.

For nærmere beskrivelse af fordelene ved anvendelse af direkte debitering henvises til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens analyse om Betalingsservice af 2014, afsnit 2.4.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/20

Kommentar

Lovforslaget er en følge af den politiske aftale af den 19. september 2019

om at sikre mod urimelige priser og avancer forbundet med direkte debite-

ringsløsninger. Bestemmelsen omfatter prisfastsættelsen hos enhver virk-

somhed, der fastsætter gebyrer og vederlag i forbindelse med gennemførsel

af direkte debitering.

Aftalen betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får styrket ind-

grebsmulighederne over for direkte debiteringsløsninger, og dermed vil

kunne påbyde, at priserne skal sættes ned, hvis styrelsen kan dokumentere,

at der er tale om urimelige priser. Denne løsning medfører, at der i højere

omfang bliver mulighed for at se på hele værdikæden i forhold til de enkelte

produkter, herunder en erhvervsdrivendes betaling til en anden erhvervs-

drivende. Dermed vil både almindelige forbrugere, foreninger og erhvervs-

livet få glæde af løsningen.

Forbrugerombudsmanden har i sit høringssvar peget på en mere tværgå-

ende problemstilling relateret til implementeringen af artikel 19 i forbru-

gerrettighedsdirektivet fra 2011 i dansk lovgivning. Implementeringen er

behandlet i betænkning nr. 1540 fra 2013.

På baggrund af Forbrugerombudsmandens bemærkninger vurderes det

hensigtsmæssigt, at der i samarbejde med blandt andre Forbrugerombuds-

manden igangsættes et arbejde med henblik på at vurdere behovet for æn-

dringer i reguleringen. Der er derfor taget kontakt til Forbrugerombuds-

manden herom, der er enig i, at afklaring af dette spørgsmål sker i et sepa-

rat spor uafhængigt af indeværende lovforslag.

3.1.6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af markedet

for direkte debitering

Finans Danmark støtter, at der gennemføres en grundig analyse af markedet

for regningsbetalinger i Danmark. I den forbindelse påpeger Finans Dan-

mark, at analysen

bør indeholde de senest tilgængelige data for brugen af

de forskellige direkte debiteringsløsninger og løsninger til regningsbeta-

linger samt omkostningerne forbundet hermed.

Betalingsløsningerne i Danmark (Betalingsservice, automatiske kortbeta-

linger, MobilePay Subscriptions mv.) er forskellige i forhold til deres funk-

tionalitet, gennemsigtighed og reach (rækkevidde). For Betalingsservice

gælder, i modsætning til de fleste andre direkte debiteringsløsninger, at

løsningen indeholder mandathåndtering, kreditor-dækningsgaranti på

1000 kr. samt forskellige muligheder for information fra kreditor til debi-

tor. Disse funktioner er forbundet med omkostninger for udbyder og under-

leverandører, fx bankerne. Hvis betalingsmodtager vælger en anden (og

måske billigere) måde at opkræve sine betalinger på, kan det betyde, at

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/20

betalingsmodtager i stedet må afholde ekstra (interne) omkostninger til fx

mandathåndtering og information til betaler. Dette forhold bør indgå i vur-

deringen af prissætningen på de enkelte direkte debiterings-løsninger i

Danmark og analyseres grundigt.

Undersøgelsen bør afdække vederlag og gebyrer fastsat af betalings-mod-

tagere over for betalere.”

Kommentar

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil iværksætte en undersøgelse af pri-

ser og avancer for betalingsserviceløsninger og beslægtede markeder.

Denne undersøgelse forventes færdig i sommeren 2020.

De af Finans Danmarks foreslåede forhold er noteret og vil indgå i over-

vejelserne i forbindelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udar-

bejdelse af undersøgelsen. Styrelsen påtænker at inddrage en række inte-

ressenter i forbindelse med undersøgelsen.

3.1.7. Processen i forbindelse med lovbehandlingen

Nets anfører i sit høringssvar, at adskillige hensyn til at sikre kvalitet i lov-

givningen bliver tilsidesat i forbindelse med lovbehandlingen. Nets henvi-

ser bl.a. til den korte høringsfrist fra den 23. september med svarfrist den

7. oktober, henset til, at en høringsfrist på 4 uger er den vanlige høringsfrist,

jf. Justitsministeriets vejledning om kvalitet i lovgivningen, og konstaterer,

at der ikke har været skabt åbenhed om lovgivningsprocessen i høringsfa-

sen.

Nets anfører også, at den forventede fremsættelse af lovforslaget den 6.

november 2019 er i modstrid med Justitsministeriets vejleding om lovkva-

litet. I den forbindelse påpeges også, at det vil være vanskeligt at efterleve

4-ugers kravet om, at lovgivningen skal være vedtaget/udstedt fire uger før

ikrafttrædelse, idet det forudsætter, at lovforslaget skal vedtages senest den

4. december.

Endelig påpeger Nets, at det i forhold til Justitsministeriets vejledning om

lovkvalitet ikke virker hensigtsmæssigt, at ønsket om at regulere Betalings-

service er placeret i en samlelov.

Kommentar

Lovforslaget blev sendt i høring den 23. september 2019 til en bred mod-

tagerkreds, herunder til Nets. Ved en beklagelig fejl blev lovforslaget først

offentliggjort på høringsportalen den 2. oktober. Dette ændrer dog ikke på,

at interessenterne på høringslisten har fået lovforslaget i høring den 23.

september 2019. Fremover vil Erhvervsministeriet bestræbe sig på, at lig-

nende fejl i forhold til offentliggørelse på høringsportalen ikke gentager

sig.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/20

Lovforslaget blev sendt i høring den 23. september 2019 med frist den 7.

oktober 2019, dvs. en høringsperiode på to uger. Sædvanligvis tilstræbes

en høringsperiode på fire uger. Af den politiske aftale af den 19. september

2019 om ”Styrkelse af indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på Beta-

lingsserviceløsninger” fremgår imidlertid, at lovforslaget skal finde anven-

delse fra 1. januar 2020, hvorfor en høringsfrist på 4 uger ikke har været

mulig i dette konkrete tilfælde. Henset til lovforslagets begrænsede omfang

vurderes høringsperioden på to uger imidlertid at være acceptabel.

I forhold til at lovforslaget er inkluderet i det finansielle samlelovforslag,

er dette sket for at imødekomme det politiske ønske om, at lovforslaget fin-

der anvendelse allerede fra den 1. januar 2020.

3.1.8. Øvrige bemærkninger

Nets gør i sit høringssvar opmærksom på, at bestemmelsen i lovforslagets

§ 2, om at bestemmelsen for så vidt angår direkte debitering på et tidspunkt

kan afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 122, stk. 3 i lov om betalin-

ger, ikke kan lade sig gøre, eftersom §122, stk. 3, vedrører interbankgeby-

rer for kortbetalinger.

Nets er desuden uenige i vurderingen af, at lovforslaget lever op til prin-

cipperne for agil erhvervsrettet regulering, idet virksomheder, der efter lo-

vens ikrafttrædelse måtte ønske at udvikle nye løsninger, vil nu virke under

regulatorisk usikkerhed. Ifølge Nets skaber dette betydelig investeringsu-

sikkerhed og følgeligt tilbageholdenhed mht. at promovere alternative løs-

ninger samt udvikle og lancere nye løsninger.

Nets mener heller ikke, at lovforslaget ikke rummer EU-retlige aspekter og

bemærker, at lovforslaget strider imod de fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering og går videre end minimumskrav i EU-

regulering ved at prisregulere på nationalt niveau.

Kommentar

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for agil erhvervsrettet re-

gulering. Lovforslaget indeholder således ikke regler eller ændringsfor-

slag, der lægger hindringer i vejen for anvendelse af nye forretningsmo-

deller. Endvidere er lovforslaget teknologineutralt, da der ikke stilles krav

om specifikke teknologier eller løsninger.

Den foreslåede lovændring omfatter et forbud mod anvendelse af urimelige

priser eller avancer i forbindelse med fastsættelse af gebyrer mv. for brug

af direkte debiteringsprodukter, som

–

i modsætning til konkurrencereg-

lerne

–

bl.a. også gælder, når der er tale om en virksomhed, som ikke har

en dominerende stilling. Denne regel vil ligge udover PDS2’s regler, og

kan ses i sammenhæng med den særlige markedsstruktur i Danmark. Alle

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/20

udbydere af direkte debiteringsløsninger vil blive omfattet af forbuddet

mod urimeligt høje priser i betalingslovens § 122.

Direkte debiteringsløsninger vil således fortsat være reguleret under de

generelle EU-regler, der er i PSD2, og vil med den foreslåede lovændring

også være omfattet af forbuddet mod urimelige priser og avancer i § 122.

Der er således ingen direkte forbindelse mellem lovforslagets indhold og

andet betalingstjenestedirektiv (PSD2).

For så vidt angår lovforslagets § 2, stk. 2, vedrører dette erhvervsministe-

rens mulighed for i henhold til nugældende § 122, stk. 2, i lov nr. 652 af 8.

juni 2017 at fastsætte nærmere regler for størrelsen af interbankgebyrer.

Ministeren har med henvisning til denne bestemmelse udstedt en bekendt-

gørelse om interbankgebyrer for indenlandske forbrugerrelaterede debet-

korttransaktioner nr. 1365 af 1. december 2017. Lovforslagets § 2, stk. 2,

sikrer, at denne bekendtgørelse forbliver i kraft, selvom lovændringen med-

fører, at hjemmelsbestemmelsen i § 122, stk. 2, bliver til § 122, stk. 3.

3.2. Indløsning af minoritetsaktionærer

(lovforslagets § 13, nr. 1-3)

Finans Danmark vil gerne anerkende forslaget til indløsning af minoritets-

aktionærer, som, ifølge Finans Danmark, medvirker til en mere smidig og

tidssvarende måde at håndtere indløsning af minoritetsaktionærer.

Dansk Aktionærforening ser positivt på en revidering af selskabslovens §

72, som, ifølge Dansk Aktionærforening, forekommer unødig administra-

tiv tung. Aktionærforeningen ønsker en mere effektiv og smidig tvangsind-

løsning af minoritetsaktionærer, som sikrer, at den indløste kapitalejer får

hurtigere rådighed over indløsningssummen. Foreningen bakker op om for-

slaget.

Dansk Industri støtter forslaget til ændringen af lovforslagets § 72. Det er,

ifølge Dansk Industri, et fornuftigt forslag, der letter og smidiggør den

praktiske del af processen for udbetaling af indløsningssummen, når der

sker indløsning af minoritetsaktionærer.

VP Securities støtter den foreslåede ændring af procedure ved indløsning

af minoritetsaktionærer i selskabsloven. VP Securities opfordrer dog til, at

den foreslåede løsning skal være den eneste mulige procedure at anvende

for selskaber med kapitalandele udstedt igennem en værdipapircentral, og

at det dermed ikke skal være muligt for den indløsende kapitalejer at vælge

at indløse ved deponering af indløsningssummen.

Kommentar

Det er vigtigt, at det er nemt at drive virksomhed i Danmark, og at regule-

ring af danske virksomheder ikke er mere indgribende end hvad der er nød-

vendigt for bl.a. at sikre investorbeskyttelsen.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/20

Forventningen er, at muligheden for at benytte den foreslåede nye proce-

dure ved udbetaling af indløsningssum, når kapitalandele er udstedt igen-

nem en værdipapircentral, vil føre til lettelser for de involverede parter,

idet der undgås en manuel og administrativ tung papirgang. Det forventes

ligeledes, at proceduren i højere grad vil sikre, at den indløste kapitalejer

får rådighed over berettiget indløsningssum og at det vil ske hurtigere. Det

præciseres i lovforslaget, at den foreslåede løsning er den procedure som

selskaber med kapitalandele udstedt igennem en værdipapircentral skal

anvende ved indløsning af minoritetsaktionærer.

Den eksisterende deponeringsprocedure vil fortsat kunne anvendes, hvis

kapitalandele ikke er udstedt gennem en værdipapircentral.

3.3. Digitale underskrifter på årsrapporter og ændring af procedure

ved indberetning af års- og halvårsrapporter samt ophævelse af kra-

vet om indsendelse af dattervirksomheders årsrapporter til Finanstil-

synet

(lovforslagets § 1, nr. 9-12 og 17, § 3, nr. 2-5 og 8, § 8, nr. 1 og 2, §

9, nr. 1, § 10, nr. 1 og 2 og § 11).

Finans Danmark tilslutter sig forslaget om at ophæve kravet om, at de fi-

nansielle virksomheder skal indsende samtlige dattervirksomheders årsrap-

porter til Finanstilsynet, da kravet i flere tilfælde forekommer uforholds-

mæssigt byrdefuldt.

Finans Danmark har ikke umiddelbart bemærkninger til forslaget om digi-

tal indsendelse af årsrapporter m.v., men imødeser den bekendtgørelse og

vejledning, der senere vil blive udstedt i tilknytning til, at reglerne om ind-

sendelse af års- og halvårsrapporter ændres.

Forsikring & Pension finder det positivt, at årsrapporterne fremover kan

underskrives og indsendes digitalt, og at dette indtil videre skal ske i form

af en PDF-fil

Forsikring & Pension finder det også positivt, at forsikringsselskaber frem-

over kun skal indsende datterselskabers årsrapporter, når myndighederne

beder om det.

LD Fonde anfører, at kravet i § 8 k, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond om, at LD Fonde i alle tilfælde skal indsende dattervirksomheders

årsrapporter til Finanstilsynet i forbindelse med indsendelse af LD Fondes

egen årsrapport, bør ophæves. LD Fonde begrunder ønsket med, at den til-

svarende regel med lovforslaget ophæves i lov om finansiel virksomhed.

Kommentar

En imødekommelse af LD Fondes ønske om, at kravet om, at virksomheden

i alle tilfælde skal indsende dattervirksomheders årsrapporter til Finans-

tilsynet, ophæves, vil sikre, at LD Fonde på dette område ligestilles med de

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/20

finansielle virksomheder. Selvom reglen ophæves, vil Finanstilsynet i hen-

hold til gældende regler i konkrete tilfælde kunne kræve, at LD Fonde ind-

sender dattervirksomheders årsrapporter, hvis der opstår et tilsynsmæssigt

behov for at gennemse dattervirksomhedernes årsrapporter.

3.4. Hjemmel til krav om udlevering af et standardiseret nøgletalsdo-

kument til forbrugere om realkreditlån og realkreditlignende lån

(lov-

forslagets § 1, nr. 3., og § 4, nr. 1.)

Finans Danmark hilser alle tiltag velkomne, som har til formål at fremme

transparens, konkurrence og mobilitet på markedet for boliglån. Det er af-

gørende, at forbrugerne kan træffe deres lånebeslutninger på et fuldt oplyst

grundlag.

Finans Danmark ønsker at

undgå ”information

overload”

i forhold til for-

brugeren, da dette hverken er til gavn for forbrugeren eller instituttet. Bo-

ligkreditdirektivet står over for en revision, og Finans Danmark opfordrer

til, at man i denne proces fra dansk side bl.a. arbejder for en forenkling af

bl.a. ESIS-skemaet og generelt arbejder for en mere forbrugervenlig infor-

mation og for at mindske ”information

overload”.

Finans Danmark understreger, at det er afgørende, at kunden ud over pris-

elementerne fortsat har den fornødne opmærksomhed på de øvrige vigtige

elementer i tilbuddet, der bl.a. omfatter afdragsprofilen. På den baggrund

opfordrer organisationen til en grundig og tæt dialog mellem Finanstilsynet

og sektoren om udformningen af det nye dokument. Implementeringen af

et helt nyt nøgletalsdokument vil være en stor og tidskrævende udviklings-

opgave i institutterne, hvilket bør tænkes ind i forbindelse med tidshorison-

ten for indførelsen af det nye dokument.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at indsætte en hjemmel i lov om

finansiel virksomhed til at udstede en bekendtgørelse, der forpligter udby-

dere af boliglån til at udlevere et standardiseret nøgletalsskema til forbru-

gere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlån som supplement til ESIS-

skemaet. Forslaget vil, ifølge Forbrugerrådet Tænk, gøre det nemmere for

forbrugere at forhold sig til informationsmaterialet og sammenligne lån fra

forskellige låneudbydere.

Kommentar

De nye regler om et standardiseret nøgletalsskema vil blive indsat i be-

kendtgørelse om god skik for boligkredit. I forbindelse med udformningen

af bekendtgørelsen vil Finanstilsynet afholde et møde med Finans Dan-

mark og Forbrugerrådet Tænk med henblik på, at disse organisationer kan

give detailbemærkninger til udkastet til bekendtgørelse.

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/20

I forbindelse med revisionen af boligkreditdirektivet vil regeringen arbejde

for, at ESIS-skemaet gøres mere brugervenligt ved inddragelse af adfærds-

videnskabelige indsigter.

3.5. Finanstilsynets beføjelser over for fondsmæglerselskaber med

hjemland i andre EU/EØS-lande

(lovforslagets § 2, nr. 5)

Nasdaq bemærker, at det er afgørende, at aktørerne på markederne handler

på forsvarlig vis for at skabe velfungerende og effektive kapitalmarkeder.

Til sikring heraf, finder Nasdaq, at det er vigtigt, at Finanstilsynet har mu-

lighed for at føre et effektivt tilsyn og har de nødvendige sanktionsmulig-

heder i tilfælde af lovovertrædelser. Nasdaq er derfor som udgangspunkt

enige i, at Finanstilsynet skal kunne træffe midlertidige forbud mod et

fondsmæglerselskabs medlemskab eller deltagelse på en markedsplads,

hvis fondsmæglerselskabet overtræder de i lovforslaget nævnte bestemmel-

ser. Nasdaq finder dog, at Finanstilsynets beføjelse til at nedlægge et mid-

lertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller delta-

gelse på en markedsplads alene bør finde anvendelse ved overtrædelse af

væsentlige forhold, der har betydning for fondsmæglerselskabets adfærd på

markedspladsen. Ifølge Nasdaq er det ikke ønskværdigt, at enhver overtræ-

delse resulterer i en afgørelse om midlertidigt forbud.

Kommentar

Ifølge forslaget, vil Finanstilsynet kunne træffe afgørelse om et midlertidigt

forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab el-

ler deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fonds-

mægleren overtræder visse bestemmelser i lov om finansiel virksomhed el-

ler visse bekendtgørelser.

Den foreslåede beføjelse kan først anvendes i de tilfælde, hvor Finanstilsy-

net har konstateret en overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 24 i lov om

kapitalmarkeder eller af artiklerne nævnt i § 248 om overtrædelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder

for finansielle instrumenter (MiFIR). Det kan enten være i form af, at Fi-

nanstilsynet har givet et påbud eller en påtale. Den foreslåede beføjelse

kan også anvendes i tilfælde, hvor Finanstilsynet har pålagt en tvangsbøde

i henhold til § 265, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Det følger af lovforsla-

gets bemærkninger.

Beføjelsen er således begrænset til overtrædelser af en række specifikke

bestemmelser. Det er således ikke tiltænkt, at enhver overtrædelse vil re-

sultere i en afgørelse om midlertidigt forbud.

Henset til, at Finanstilsynet ved anvendelse af sine beføjelser skal følge de

almindelige forvaltningsretlige principper, herunder særligt proportiona-

litetsprincippet, vil et midlertidigt forbud først blive anvendt i de tilfælde,

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/20

hvor Finanstilsynet har konstateret en overtrædelse af væsentlige forhold

med betydning for fondsmæglerselskabets adfærd på markedspladsen.

3.6. Aktindsigt i lov om betalinger

(lovforslagets § 7, nr. 10)

Nets anfører, at lovforslaget vil indskrænke virksomheders adgang til egen-

acces til skade for virksomhederne, idet retten til egenacces kun vil omfatte

sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse. Nets påpeger bl.a., at det

er vigtigt, at virksomheder

–

helt generelt

–

ikke afskæres den ret til egen-

access, som grundlæggende skal sikre virksomheden indsigt i samt mulig-

hed for at fremkomme med sine betragtninger og dokumentation af kon-

krete forhold. Nets mener således, at den gældende retsstilling skal bevares,

og at forslaget ikke bør vedtages.

Kommentar

Formålet med lovændringen er at sikre, at virksomheder ikke behandles

forskelligt i sager i henhold til konkurrenceloven og lov om betalinger, hvor

sagerne i vidt omfang må forventes at indeholde de samme typer informa-

tion.

På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at de pågældende regler

for egenacces i lov om betalinger bliver ændret, så de svarer til reglerne i

konkurrenceloven, således at virksomheders ret til egenacces kun vil om-

fatte sager, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse.

Det bemærkes, at langt størstedelen af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens virksomhed i forbindelse med lov om betalinger vedrører tilsyn med

overholdelsen af de relevante lovbestemmelser og dertilhørende bekendt-

gørelser og EU-forordninger.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sit tilsyn undersøger efterle-

velse af en konkret bestemmelse, vil den indledende sagsbehandling typisk

vedrøre en foreløbig afklaring og afgrænsning af sagens indhold og om-

fang. I denne undersøgelsesfase ligger det i sagens natur ikke fast, om der

på et senere tidspunkt vil blive truffet en afgørelse.

Interessen i aktindsigt er således stærkere, når der er tale om en afgørel-

sessag

–

hvor en virksomhed skal kunne varetage sine partsinteresser

–

frem for i en undersøgelsesfase, som kan omfatte en lang række virksom-

heder og ikke nødvendigvis vil resultere i en afgørelsessag.

4. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har været hørt over lovforsla-

gets 1. del:

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/20

Aarhus BSS, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Akademikernes

Centralorganisation, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, CBS, CEPOS, Computershare, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Inter-

national Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværk-

sætterforening, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit

Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening,

Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Rederier, Da-

tatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Det nationale netværk af

virksomhedsledere, Det økonomiske råds sekretariat, Ejendomsforeningen,

Energi og Olieforum, Erhvervsstyrelsen, FDFA

–

Foreningen af Danske

Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Di-

stance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansfor-

bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Uden-

landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim

Stormly Hansen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platforms-

økonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/

Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR

–

danske revisorer, Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garantifon-

den for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, HK,

Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisa-

tionernes Brancheorganisation (ISOBRO), IBIS

–

International Bistand,

International Solidaritet Oxdam, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark

Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,

Komiteen for god selskabsledelse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kuratorforeningen, Københavns Universitet, KøbmandStandens Oplys-

ningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Libe-

rale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(LD), Moderniseringsstyrelsen, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S,

Nets, Nordic Blockchain Association, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes

Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Postnords Juridiske afde-

ling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Rigsadvokaten, Roskilde Universi-

tetscenter, Skattestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skibs- og Bådebyggeriets

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/20

Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-

onal Kriminalitet, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Telekommuni-

kationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S,

Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International

Danmark, Ørsted, Ålborg Universitet, Færøernes Hjemmestyre via Rigs-

ombudsmanden i Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsman-

den i Grønland.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har været hørt over lovforsla-

gets 2. del:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatrådet, Akademisk Arkitektfor-

ening, Akademikernes Centralorganisation, Andelskassen, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejds-

markedets Tillægspension (ATP), CBS, CEPOS, Computershare, Danish

Venture Capital and Private Equity Association (DVCA), Danmarks Nati-

onalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkø-

retøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening,

Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Ma-

nagement Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Standard,

Danske Advokater, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Det nationale netværk af

virksomhedsledere, De Økonomiske Råds sekretariat (DØRS), Drivkraft

Danmark, Ejendomsforeningen, Energy Supply DK, Erhvervsstyrelsen,

Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

–

Foreningen af

Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen

for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og Leasing, Fi-

nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsfø-

rere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Reviso-

rer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for

platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet,

Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, Garantifonden for indskydere og inve-

storer, Garban-Intercapital Scandinavia, HK, Horesta Arbejdsgiverorgani-

sation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Oxfam IBIS, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark

Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,

Komiteen for god selskabsledelse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

L 46 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/20

Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale

Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

Moderniseringsstyrelsen, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets

A/S, Nordic Blockchain Association, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes

Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PostNords Juridiske afde-

ling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Rigsadvokaten, Roskilde Universi-

tetscenter, Skattestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skibs- og Bådebyggeriets

Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-

onal Kriminalitet (SØIK), Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Tele-

kommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities

A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International

Danmark, Ørsted, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Fæ-

røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.