Erhvervsudvalget 2019-20
L 46
Offentligt
2111782_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 46 stillet af udvalget den 19. november
efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål 17:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget sigter mod at regulere direkte de-
biteringsprodukter (Betalingsservice) til trods for, at der ikke har været un-
dersøgelser af hverken Betalingsservice eller det relevante marked i mere
end fem år? Og kan ministeren redegøre for, om ministeren generelt mener,
det er fornuftigt at lovgive, inden man undersøger, om der er behov for at
lovgive, og inden man fremsætter forslag til ny lovgivning?
Svar:
Det er ikke korrekt, at der ikke har været undersøgelser af Betalingsservice
eller det relevante marked i mere end fem år.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremlagde den 10. september 2019 en
vurdering af konkurrencesituationen på markedet for direkte debitering.
Heraf fremgår det bl.a., at en væsentlig forskel mellem Betalingsservice og
direkte debiteringsløsninger i andre lande er, at danske banker og Nets ar-
bejder sammen med at udbyde ét produkt, mens lignende produkter i andre
lande udbydes af de enkelte banker i konkurrence med hinanden.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer i notatet, at sammenlignet
med andre lande har Betalingsservice en mere monopollignende karakter i
det danske marked.
Det fremgår desuden af notatet, at Betalingsservice på nuværende tidspunkt
efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering fortsat er den langt
mest anvendte direkte debiteringsløsning, og at introduktionen af og ad-
gangen til alternative direkte debiteringsløsninger ikke afgørende har æn-
dret konkurrencesituationen på markedet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævner desuden i notatet, at den sær-
lige danske markedsstruktur, hvor Betalingsservice i sammenligning med
andre lande har en mere monopollignende karakter, kan medføre større
markedsstyrke og dermed bedre mulighed for at tage en høj pris.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 46 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om lovforslaget sigter mod at regulere direkte debiteringsprodukter, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup