L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 1
Offentligt

6. november 2019

J.nr. 2019-6665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende L 48 - forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteind-

beretningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af skatte-

undgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af defini-

tionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber

m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-for-

højelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle

konti m.v.)

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Endelige underskud

Advokatrådet anfører, at der

mangler eksempler på, hvornår et

underskud kan anses for at være

endeligt.

Forslaget til selskabsskattelovens §

31 E er udformet således, at ud-

gangspunktet er en fradragsret,

men at denne er undergivet visse

betingelser. Det er ikke muligt, at

give en udtømmende positiv af-

grænsning af, hvad der skal forstås

ved ”endeligt”,

bl.a. fordi reglerne

er generelle og kan anvendes uden

hensyn til, hvordan skattereglerne

er udformet i det land, hvor datter-

selskabet eller det faste driftssted

er skattemæssigt hjemmehørende,

eller hvor den faste ejendom er be-

liggende.

Eksempler på fradragsberettigede

tab vurderes på den baggrund at

ville have meget begrænset værdi

som vejledning i relation til regler-

nes anvendelsesområde. Navnlig

ville de nødvendigvis indeholde

abstrakte og generelle forbehold,

f.eks. om at der efter hjemlandets

regler ikke må bestå en mulighed

for, at 3. mand kan udnytte under-

skuddet, hvis datterselskabet, den

faste ejendom eller aktiviteten i det

faste driftssted overdrages til ved-

kommende.

Det er baggrunden for, at det er

fundet mere hensigtsmæssigt alene

at give eksempler på situationer,

hvor betingelser for fradraget ikke

er opfyldt, således at det herigen-

nem illustreres, hvad der kræves

for at opfylde kravet om endelig-

hed.

Side 2 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet anfører endvidere

med henvisning til det EU-retlige

proportionalitetsprincip, at det i

forhold til Skatteforvaltningens ad-

gang til at fastsætte regler om de

oplysninger, der skal indsendes til

godtgørelse af underskuddets en-

delige karakter, jf. den i høringsud-

kastet foreslåede bemyndigelse i

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 4,

2. pkt., bør præciseres, at omfanget

af dokumentationskravet skal af-

stemmes i forhold til, hvad der

konkret

er nødvendigt, således at

dokumentationskravet ikke i sig

selv kommer til at udgøre en trak-

tatstridig restriktion.

Formålet med bemyndigelsesbe-

stemmelsen er bl.a. at sikre tilveje-

bringelse af klare retningslinjer for,

hvilke oplysninger Skatteforvalt-

ningen anser for nødvendige for at

kunne bedømme, om betingel-

serne for et fradrag er opfyldt.

Reglerne bør være generelle for-

stået på den måde, at det ikke kan

være op til det enkelte selskab selv

at vurdere, hvad der kan anses for

en tilstrækkelig dokumentation.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet

i form af en bekendtgørelse, idet et

udkast hertil efter sædvanlig prak-

sis forinden vil blive sendt i hø-

ring. Det vil således i den forbin-

delse være muligt at komme med

konkrete kommentarer til de op-

stillede krav til dokumentation.

Transfer pricing-dokumentation

Advokatrådet anfører, at det bør

fremgå klart, at det materiale, som

Skatteforvaltningen modtager, i

alle tilfælde skal inddrages ved fo-

retagelsen af ansættelsen, hvis det

er modtaget inden ansættelsen,

dvs. også selv om skønnet ikke vil

være åbenlyst forkert uden inddra-

gelse af materialet.

Lovforslagets bemærkninger er

blevet tydeliggjort, således at det

fremgår, at Skatteforvaltningen er

forpligtet til at indhente og ind-

drage alle relevante oplysninger i

en sag, inden der træffes afgørelse.

Advokatrådet bemærker i forlæn-

gelse heraf, at det er dokumentati-

onsnøden, der generelt, og også i

transfer pricing-sager, nødvendig-

gør og derfor undtagelsesvis beret-

tiger udøvelsen af såkaldte "skatte-

skøn" fra Skatteforvaltningens

side.

Med lovforslaget kan Skattefor-

valtningen foretage en skønsmæs-

sig ansættelse, hvis transfer pri-

cing-dokumentation ikke er indgi-

vet rettidigt, dvs. hvis dokumenta-

tionen ikke er indgivet senest 60

dage efter oplysningsfristen.

Side 3 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I det omfang det for armslængde-

kravet relevante faktum er doku-

menteret, kan der således efter Ad-

vokatrådets opfattelse ikke blive

tale om, at skatteforvaltningen

udøver et "skatteskøn". I sådanne

situationer kan der dog eventuelt

blive tale om, at skatteforvaltnin-

gen ønsker at anfægte, at skatte-

yder har overholdt selve armslæng-

dekravet i ligningslovens § 2. Der

er i den henseende tale om en ret-

lig vurdering og altså ikke et skat-

teskøn. Bevisbyrdereglerne for

kontrollerede transaktioner efter

ligningslovens § 2 adskiller sig

ifølge Advokatrådet ikke princi-

pielt fra andre tilfælde på skatteret-

tens område, og der gælder ikke

nogen forhåndsformodning for, at

transaktionerne ikke er foretaget i

overensstemmelse med armslæng-

dekravet.

Herved bliver retsstillingen klar

med hensyn til, hvornår Skattefor-

valtningen har adgang til at fore-

tage en skønsmæssig ansættelse.

Ved udøvelse af skønnet vil even-

tuelt efterfølgende modtaget doku-

mentation blive inddraget.

CFC-regler

Advokatrådet bemærker, at formå-

let ifølge høringsudkastet bl.a. er at

sikre fuld implementering af de

minimumskrav til CFC-reglerne,

der følger af artikel 7 og 8 i skatte-

undgåelsesdirektivet (Rådets direk-

tiv 2016/ l 164/EU).

Direktivet opstiller to alternative

modeller for CFC-beskatning. I

høringsudkastet foreslås det i rela-

tion til definitionen af CFC-ind-

komst, at de gældende regler juste-

res med udgangspunkt i direktivets

model a (direktivets artikel 7, stk.

2, litra a).

Dette kan ikke bekræftes.

Med lovforslaget foreslås det at

implementere skatteundgåelsesdi-

rektivets model a for CFC-regler,

men det foreslås dog, at direktivets

undtagelsesbestemmelse i form af

en substanstest ikke indføres i

dansk ret.

De danske CFC-regler er bygget

op omkring en model, hvor der

sker CFC-beskatning af alle datter-

selskaber med tilstrækkelig stor

CFC-indkomst, uanset hvor de er

hjemmehørende.

Side 4 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ifølge direktivbestemmelsen finder

dette litra ikke anvendelse, når det

kontrollerede udenlandske selskab

viderefører en væsentlig økono-

misk aktivitet, der understøttes af

personale, udstyr, aktiver og loka-

ler, som det fremgår af de rele-

vante faktiske forhold og omstæn-

digheder. I direktivets betragtning

12 kaldes dette en "substansundta-

gelse".

Advokatrådet henviser til hørings-

udkastets afsnit 7 om forholdet til

EU-retten. Advokatrådet finder

det uklart, hvordan dette afsnit

skal forstås, herunder om der hen-

vises til model a og b.

Advokatrådet opfordrer derfor til,

at det bekræftes, at "substansund-

tagelsen" i direktivets model a im-

plementeres i dansk ret.

Advokatrådet bemærker i den hen-

seende, at nationale bestemmelser,

der har til formål at sikre et højere

beskyttelsesniveau for nationale

selskabsskattegrundlag, end

skatteundgåelsesdirektivet foreskri-

ver, kan udgøre en restriktion, selv

om direktivet opstiller minimums-

krav, og at substansundtagelsen i

model a netop skal sikre, at

CFC-reglerne er forenelige med de

grundlæggende frihedsrettigheder,

jf. direktivets betragtning 12 (ind-

komstkategorierne "bør" kombine-

res med en substansundtagelse).

Udformningen af de gældende reg-

ler er sket med udgangspunkt i

Cadbury Schweppes-dommen,

som fastslog, at CFC-regler, der

behandler udenlandske og natio-

nale datterselskaber forskelligt,

strider mod EU-retten, medmin-

dre de kun finder anvendelse på

kunstige arrangementer.

CFC-beskatning af alle dattersel-

skaber med tilstrækkelig stor CFC-

indkomst, uanset hvor de er hjem-

mehørende, er nødvendig for at

sikre, at de danske regler er robu-

ste, og at EU-retten samtidig over-

holdes.

Alternativt vil danske selskaber

kunne flytte mobile aktiver som fi-

nansielle aktiver (obligationer

m.v.), aktier og immaterielle akti-

ver (f.eks. patenter og varemærker)

til datterselskaber i EU/EØS-

lande med væsentligt lavere sel-

skabsskat end Danmark (fx Irland

(12,5 pct.) eller Cypern (10 pct.)).

Herved vil den danske beskatning

af afkastet af disse aktiver kunne

undgås, og selskabet vil derved

kunne opnå en betragtelig lem-

pelse af selskabsskattesatsen. Sam-

tidig vil dette potentielt kunne

medføre en betydelig udhuling af

den danske selskabsskattebase.

Advokatrådet henviser til Skatte-

ministerens indlæg i Børsen den

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

Side 5 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

17. september 2019, hvori ministe-

ren bemærker: "Men et sted står vi

fast: Vi kan ikke imødekomme øn-

skerne om, at der skal foretages så-

kaldte "substansvurderinger " af

virksomhedernes aktiviteter i an-

dre lande. Det betyder, at de dan-

ske myndigheder ikke skal sættes i

en nærmest umulig situation ift. at

vurdere, om en afdeling af en

dansk virksomhed i et andet EU-

land rent faktisk har egentlige akti-

viteter, eller om det er et skuffesel-

skab oprettet til lejligheden for at

undgå at betale dansk skat."

Hertil bemærker Advokatrådet, at

skatteyder kan afkræves de for-

nødne oplysninger. Skatteforvalt-

ningerne og skatteyderne i EU skal

i øvrigt også samarbejde om at

samle de relevante oplysninger om

faktiske forhold og omstændighe-

der for at afgøre, om fritagelses-

reglen skal finde anvendelse, hvil-

ket også fremgår af direktivets be-

tragtning 12.

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Danfoss

CFC-regler

Efter

Danfoss’ opfattelse

bør det

være et overordnet princip, at dan-

ske værnsregler følger internatio-

nale standarder. Danfoss påpeger,

at det har formodningen imod sig,

at behovet for værnsregler i Dan-

mark overstiger, hvad der gør sig

gældende generelt for de lande, vi

typisk sammenligner os med.

Overimplementering af skatteund-

gåelsesdirektivet, som der i hø-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 6 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringsudkastet lægges op til, vil ge-

nerelt være til skade for danske

virksomheders konkurrenceevne.

Danfoss henviser til Skatteministe-

rens debatindlæg i Børsen af 23.

september 2019, hvori det udtales,

at skattemyndighederne ikke har

mulighed for at vurdere substan-

sen i udenlandske datterselskaber.

Danfoss finder, at dette synspunkt

er uforeneligt med OECDs trans-

fer pricing principper, ligesom

synspunktet er uforeneligt med de

gældende danske transfer pricing

regler og ligningspraksis, der i det

hele bygger på substansvurderin-

ger tilvejebragt via transfer pricing

dokumentation og country by

country reporting. Danfoss påpe-

ger, at grundlaget for en substans-

vurdering således allerede bliver

rapporteret til skattemyndighe-

derne efter de gældende regler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Danfoss bemærker, at CFC-reg-

lerne historisk har haft karakter af

at være værnsregler i den forstand,

at de skulle afskrække skatteydere

fra en bestemt adfærd. Forudsæt-

ningen for reglerne har været, at de

i praksis ikke eller kun i meget be-

grænset omfang skulle anvendes i

den praktiske ligning, ligesom de

lovteknisk er opbygget med en

større bevisbyrde påhvilende skat-

teyderen, end hvad der normalt

gør sig gældende i danske skatte-

regler. Så længe regler er designet

til i realiteten ikke at skulle anven-

des af almindelige skatteydere, er

CFC-reglerne skal understøtte, at

indkomsten fra aktiver produceret

i Danmark også underlægges

dansk beskatning. Der er således

tale om værnsregler, der skal for-

hindre, at nogle virksomheders ad-

færd og skatteminimering medfø-

rer et mindreprovenu for det of-

fentlige. Ligesom med andre

værnsregler er formålet ikke, at de

i sig selv skal medføre et merpro-

venu, men formålet er derimod, at

reglerne skal modvirke, at den

samlede skattebase udhules. Det er

derfor heller ikke muligt at opgøre

Side 7 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det uproblematisk, at der anvendes

brede skønsmæssige normer, som

grundlag for skattepligten.

Danfoss mener, at det er proble-

matisk at anvende denne lovgiv-

ningsteknik, når reglerne skal an-

vendes bredt af skatteydere. Dan-

ske skatteydere, herunder også

danskbaserede koncerner, bør

have et sikkert og klart grundlag

for skatteansættelsen, ligesom lig-

ningsmyndighederne skal have

klare og præcise regler at admini-

strere. Historien viser, at hvis ikke

dette iagttages, så fører det til

uhensigtsmæssige resultater.

provenuvirkningen af CFC-reg-

lerne alene ved at se på virksomhe-

dernes relativt begrænsede CFC-

indkomst. Tværtimod kan en lille

CFC-indkomst være udtryk for, at

værnreglerne virker, og at indkom-

sten ikke flyttes ud af landet.

Det er således i overensstemmelse

med både de gældende og de fore-

slåede CFC-regler, at værnsreg-

lerne har en adfærdspåvirkende ka-

rakter.

Den foreslåede målretning af reg-

lerne har til hensigt at sikre, at kun

et begrænset antal skattepligtige vil

skulle beskattes efter reglerne, da

det forudsættes, at danske koncer-

ner i videst muligt omfang vil ind-

rette sig efter de foreslåede regler,

således at deres datterselskaber

ikke vil blive omfattet af CFC-reg-

lerne.

Der er i lovforslaget § 8, stk. 4,

også taget særligt hensyn til alle-

rede foretagne dispositioner ved-

rørende flytning af immaterielle

aktiver, således at de foreslåede

regler hovedsageligt vil have virk-

ning for dispositioner, der foreta-

ges fremadrettet.

Efter forslaget skal anden ind-

komst af immaterielle aktiver anses

for CFC indkomst. Efter bemærk-

ningerne skal almindelige transfer

pricing principper anvendes ved

denne opgørelse. Danfoss bemær-

ker, at anden indkomst fra imma-

terielle aktiver i de fleste tilfælde

Der er allerede i dag krav om, at

danske selskaber skal opgøre og

beskattes af indkomst fra immate-

rielle aktiver, og at dette skal un-

derstøttes af transfer pricing-doku-

mentation.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne skal sikre, at der kun

Side 8 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke kan identificeres med en så-

dan klarhed, at det er egnet til at

danne grundlag for skatteansættel-

sen for almindelige skatteydere, li-

gesom der ikke eksisterer transfer

pricing principper, der kan danne

grundlag for entydige og præcise

opgørelser. Skatteansættelsen vil i

alt overvejende grad blive skøns-

baseret og dermed skabe en væ-

sentlig usikkerhed.

Danfoss påpeger, at efter forsla-

gets vil alle immaterielle aktiver,

bortset fra skattemæssig goodwill,

danne grundlag for CFC beskat-

ning. Dvs. alle immaterielle aktiver

bortset fra kundekreds/markeds-

intangible kan give anledning til

CFC beskatning. Imidlertid gen-

nemføres der ikke registreringer af

hovedparten af disse immaterielle

aktiver, ligesom der ikke kan opgø-

res indkomster vedrørende disse.

Som altovervejende hovedregel ek-

sisterer der ikke noget grundlag for

de forudsatte opgørelser.

Efter Danfoss’ opfattelse er konse-

kvensen derfor, at skønsmæssige

opgørelser skal anvendes. Det er

kritisabelt, at beskatningen af dan-

ske eksportvirksomheder skal ske

på skønsmæssigt grundlag. Anden

indkomst fra immaterielle aktiver,

der ikke er registreret eller bogført,

kan kun konstateres indirekte ved

at se på indtjeningsniveau for et

selskab.

i et begrænset antal tilfælde vil

skulle opgøres anden indkomst fra

immaterielle aktiver til beskatning

efter CFC-reglerne, fordi indkom-

sten kun omfattes af reglerne, hvis

det immaterielle aktiv har flyttet

beskatningssted.

De foreslåede regler vil således

ikke omfatte danske eksportvirk-

somheder, medmindre virksomhe-

dens immaterielle aktiver f.eks. er

blevet flyttet til et datterselskab.

Danfoss opstiller en række spørgs-

mål til anvendelse af transfer pri-

cing opgørelsen.

Danfoss spørger til en række me-

toder, der vil kunne anvendes ved

Side 9 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danfoss spørger, om der skal fore-

tages en sammenligning med en

”normalindtjening”/”rutineindtje-

ning”.

Danfoss spørger, om der i så fald

skal udarbejdes benchmark studier

som grundlag for denne sammen-

ligning.

Danfoss spørger, om median-ind-

komsten skal anvendes, eller om

der skal skønnes i det såkaldte ”in-

ter quatile interval” [25%;75%].

Danfoss spørger, om opgørelsen

forudsætter benchmark baseret på

lokale forhold i det pågældende

land. Danfoss bemærker hertil, at

denne metode lider af den svag-

hed, at det kun er nettoeffekten,

der kan identificeres.

Danfoss beder om, at det oplyses,

hvordan adskillelsen af CFC rele-

vant indkomst fra ikke-CFC rele-

vant indkomst tænkes gennemført.

Danfoss spørger, om der generelt

skal fastsættes en fordelingsnøgle,

eller om der løbende skal gennem-

føres en vurdering. Danfoss spør-

ger til, om eksempelvis et ekstraor-

dinært stort garantikrav i et givent

indkomstår kunne medføre, at ind-

tjeningsgraden falder så meget, at

CFC beskatning undgås.

opgørelsen af anden indkomst fra

immaterielle aktiver.

Der er i lovforslagets bemærknin-

ger henvist til, hvilket konkrete

transfer pricing-metoder der kan

anvendes.

Anvendelsen af de enkelte meto-

der afhænger i høj grad af den

konkrete sag, og det kan derfor

ikke generelt siges, hvilken metode

der bør anvendes.

Det bemærkes dog, at en række af

spørgsmålene vedrører forhold,

der under alle omstændigheder

skal tages hensyn til ved værdian-

sættelse af koncerninterne transak-

tioner efter gældende transfer pri-

cing-regler.

Danfoss opstiller en række eksem-

pler på, hvordan indtjeningsgraden

i et opkøbt selskab løftes som

følge af effektiviseret ledelse.

Overordnet bemærkes, at det er en

grundlæggende forudsætning for

CFC-beskatning, at der kan opgø-

res en indkomst, der er omfattet af

Side 10 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danfoss spørger om følgende op-

timeringer, der fører til en øget

indtjeningsgrad, vil skulle medreg-

nes som anden indkomst fra im-

materielle aktiver: Forbedring af

arbejdsmiljø, der fører til færre sy-

gedage, nedbringelse af råvare-

spild, der fører til besparelser,

energieffektivisering med nedbrin-

gelse af omkostninger til energi og

eventuelle CO2 kvoter, billigere

indkøb og forbedret kvalitetssty-

ring og dermed en nedbringelse af

garantikrav. Danfoss spørger i for-

længelse heraf om, hvordan det af-

gøres, om ikke-registrerede imma-

terielle aktiver, der kun kan kon-

stateres indirekte som del af en

nettoopgørelse af indtjeningsgrad,

er overdraget fra et andet selskab.

opregningen af de former for ind-

komst, der medregnes til CFC-ind-

komsten, jf. forslaget til selskabs-

skattelovens § 32, stk. 5. Danfoss’

antagelse om, at al indkomst i et

udenlandsk datterselskab, der

overstiger en gennemsnitlig indtje-

ningsgrad, vil skulle anses for ”an-

den indkomst” af immaterielle ak-

tiver, er derfor ikke korrekt.

Derudover bemærkes i relation til

de af Danfoss omtalte optimerin-

ger, at det forekommer uklart,

hvorledes disse relaterer sig til

eventuelle immaterielle aktiver, der

måtte være overført, og der kan

derfor ikke meningsfyldt kommen-

teres på de enkelte eksempler.

Under forudsætning af, at et over-

ført immaterielt aktiv kan identifi-

ceres, betyder dette ikke automa-

tisk, at al indkomst i datterselska-

bet, der overstiger en gennemsnits-

indtjening i branchen, vil skulle an-

ses for anden indkomst vedrø-

rende dette aktiv. Der kan herved

henvises til redegørelsen i bemærk-

ningerne til lovforslagets bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 3, og navnlig til bestem-

melserne i dennes 4. og 5. pkt.

Som det omtales i disse bemærk-

ninger, benyttes på transfer pri-

cing-området bl.a. en metode,

hvor der tillægges et mark-up på

de relevante omkostninger på kon-

cerninterne transaktioner (cost-

plus metoden), men der findes

også en række andre metoder til

opgørelse af den indkomst, der

Side 11 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal allokeres i relation til koncern-

interne transaktioner. Der er i be-

mærkningerne henvist til udvalgte

afsnit i Transfer Pricing Guide-

lines, der må formodes navnlig at

kunne indeholde relevante bidrag i

konkrete situationer.

Da der i de af Danfoss skitserede

eksempler ikke er indeholdt nogen

omtale af, om der er overført im-

materielle aktiver

–

og i givet fald

hvilke

–

er det ikke muligt mere

præcist at angive, hvilke metoder

det navnlig vil kunne være rele-

vante at anvende med henblik på

fastlæggelsen af størrelsen af en

eventuel (anden) indkomst fra de

pågældende aktiver.

Danfoss bemærker, at en naturlig

sproglig forståelse fører til, at

overførsel kun finder sted, såfremt

overdrageren samtidig opgiver det

tilsvarende immaterielle aktiv.

Heraf følger, at overførsel af

knowhow med løbende betaling af

royalty/licens ikke udgør en over-

dragelse af immaterielle aktiver i

bestemmelsens forstand.

Danfoss beder om, at denne for-

ståelses bekræftes.

Det bemærkes, at det vil bero på

en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over et

immaterielt aktiv, eller om der

alene er tale om en brugsret. I en

situation, hvor der ikke er overdra-

get ejerrettigheder over det imma-

terielle aktiv til selskabet, og hvor

selskabet betaler en løbende roy-

alty for retten til at bruge f.eks.

moderselskabets knowhow, vil sel-

skabet ikke være indehaver af en

immateriel rettighed, hvis afkast

kan henføres til CFC-indkomsten.

Der vil i sådanne tilfælde efter al-

mindelige transfer pricing princip-

per kunne ske korrektion af stør-

relsen af den løbende royalty, hvis

den ikke svarer til værdien efter

armslængdeprincippet.

Side 12 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danfoss spørger til situationen,

hvor en koncern efter et opkøb af

et selskab udstationerer en fabriks-

chef eller anden medarbejder,

hvorefter det lykkes at øge indtje-

ningsgraden i det pågældende sel-

skab.

Danfoss spørger, om dette skal an-

ses for en overdragelse af (ikke re-

gistrerede) immaterielle aktiver.

Ud fra de sparsomme oplysninger

i eksemplet vurderes der ikke

umiddelbart at være tale om over-

dragelse af immaterielle aktiver,

hvis indkomst vil skulle medregnes

til CFC-indkomsten.

Danfoss spørger til situationen,

hvor et nyt koncernselskab køber

koncerninterne konsulentydelser

indenfor effektivisering.

Danfoss spørger, om dette skal an-

ses for en overdragelse af immate-

rielle aktiver.

Ud fra de sparsomme oplysninger

i eksemplet vurderes der ikke

umiddelbart at være tale om over-

dragelse af immaterielle aktiver,

hvis indkomst vil skulle medregnes

til CFC-indkomsten.

Danfoss bemærker, at der i forsla-

get er medtaget en særlig bestem-

melse vedrørende fælles udvikling

af immaterielle aktiver. Efter

denne bestemmelse anses en for-

holdsmæssig andel af indkomsten

vedrørende fællesudviklede imma-

terielle aktiver for indkomst af

egen oparbejdede immaterielle ak-

tiver.

Danfoss påpeger, at logikken i be-

stemmelsen synes at overse, at ved

etablering af fælles udvikling efter

de gældende transfer pricing prin-

cipper, så deles både udviklings-

omkostninger og senere indtje-

ning. Den indtjening, der opnås,

svarer derfor til den relevante for-

I eksemplet gennemføres det fæl-

les udviklingsprojekt ved, at hvert

af de koncernforbundne selskaber

bidrager med forskningsydelser.

Dette er sammenligneligt med situ-

ationen, hvor det ene koncernfor-

bundne selskab alene vederlægger

de øvrige selskaber for forsknings-

ydelserne kontant og for vederla-

get modtager en del af ejerskabet

over det immaterielle aktiv.

Der bør ikke være forskel på, om

ejerskabet over et immaterielt aktiv

opnås mod vederlag i naturalier

(forskningsydelser) eller mod et

kontantvederlag.

Side 13 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

holdsmæssige andel. Kombinatio-

nen af transfer pricing principper

for cost sharing og den foreslåede

bestemmelse fører derfor ifølge

Danfoss til en dobbelt beskæring. I

den foreliggende form skader for-

slaget således muligheden for fæl-

les udviklingsprojekter, der er et

kerneelement i Danfoss udvik-

lingsstrategi.

Det immaterielle aktiv vil derfor

skulle anses for at være delvist op-

arbejdet af tilknyttede personer, og

en del af indkomsten fra det im-

materielle aktiv vil som følge heraf

skulle medregnes til CFC-indkom-

sten.

Transfer pricing-dokumentation

Danfoss anfører, at Danfoss’ sam-

handel med udenlandske dattersel-

skaber ikke er skattemotiveret.

Hovedparten af transaktioner sker

således med lande med beskat-

ningsniveauer svarende til det dan-

ske. Samhandlen med ”skattely-

lande” er dermed ifølge Danfoss

en ikke relevant faktor. Ikke desto

mindre strammes reglerne i alle re-

lationer til samhandel med alle

lande. I betragtning af, at hoved-

parten af dansk eksport sker som

koncerninterne transaktioner, me-

ner Danfoss ikke, at det er hen-

sigtsmæssigt at behandle alle over

én kam.

Transfer pricing-dokumentation

anvendes af Skatteforvaltningen til

at vurdere, om der ved en transak-

tion er blevet anvendt priser og

vilkår, som er i overensstemmelse

med, hvad der kunne være opnået,

hvis transaktionerne var afsluttet

mellem uafhængige parter.

Kontrollen heraf er en nødvendig

del af Skatteforvaltningens kon-

trolarbejde, og der er behov for en

sådan kontrol, også selv om der er

tale om transaktioner med selska-

ber i lande, hvis beskatningsniveau

ikke er lavere end det danske.

I forhold til almindelig samhandel

står virksomheder ofte mellem to

landes skattemyndigheder, der

begge ønsker en større andel af be-

skatningsgrundlaget. Fokus bør

derfor ifølge Danfoss lægges på,

hvordan skattemyndigheder hur-

tigt kommer til en fælles forståelse.

Skatteforvaltningen arbejder alle-

rede meget med, at der undgås

dobbeltbeskatning i transfer pri-

cing-sager. Særligt igennem Skatte-

styrelsens kompetente myndighed.

Side 14 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ifølge Danfoss følger det også

heraf, at den skønsudøvelse, der

lægges op til ved ikke rettidig ind-

levering af transfer pricing-doku-

mentation, ikke må have en pønal

eller vilkårlig karakter. Ethvert

skøn foretaget af skatteforvaltnin-

gen bør have fokus på at nå til et

så rigtigt resultat som muligt base-

ret på den bedst mulige viden. Det

følger af almindelige forvaltnings-

retlige principper. Danfoss opfor-

drer til, at dette præciseres i lov-

forslaget.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Dansk Byggeri

CFC-regler

Dansk Byggeri beklager, at imple-

menteringen af EU´s skatteundgå-

elsesdirektiv har været endnu et

eksempel på dansk enegang og

overimplementering af EU-lovgiv-

ning.

Dansk Byggeri bemærker, at inden

lovforslaget blev fremsat første

gang (L 28 i 1. samling 2018-2019),

afgav Implementeringsrådet en

klar anbefaling om alene at mini-

mumsimplementere skatteundgåel-

sesdirektivet i dansk ret. Imple-

menteringsrådets anbefaling blev

imidlertid tilsidesat.

Dansk Byggeri bemærker, at frem-

gangsmåden i høringsudkastet er

at lægge implementeringen af

CFC-reglerne oveni det eksiste-

rende regime, hvilket ikke alene

gør reglerne yderst komplicerede,

men også pålægger danske virk-

somheder nogle store administra-

tive byrder og stiller dem dårligere

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 15 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konkurrencemæssigt i forhold til

udenlandske konkurrenter.

Dansk Byggeri påpeger, at det på

intet tidspunkt er forklaret, hvor-

dan man kommer frem til, at en

minimumsimplementering med

substansregel og lavskattelandstest,

som man kender fra andre EU-

lande, skulle kunne true det danske

selskabsskatteprovenu.

Dansk Byggeri finder det derfor

ikke retfærdiggjort, hvorfor lovgi-

ver mener, at Danmark skal have

en så aggressiv tilgang til CFC-

skattelovgivning.

Dansk Byggeri bemærker, at når

man overimplementerer EU-regler

og indfører eller fastholder en eks-

tra dansk værnsregel, tyder det på,

at man lovgivningsmæssigt har et

for snævert provenublik - i stedet

for at se skattesystemet som en

helhed, hvor enkle, gennemskue-

lige og rimelige regler giver mulig-

hed for at adskille mod- fra med-

spillere. Denne tilgang til skattesy-

stemet, vil efter Dansk Byggeris

opfattelse formentlig skade mere,

end det gavner, da man får skabt

et unødigt kompliceret skattesy-

stem, som afholder udenlandske

virksomheder og investorer fra at

investere i Danmark.

Det er Dansk Byggeris holdning,

at de nuværende danske CFC-reg-

ler bør opgives, og at der bør star-

tes forfra med en minimumsimple-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 16 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mentering af skatteundgåelsesdi-

rektivet, således at reglerne er på

linje med de øvrige EU-lande.

Dansk Byggeri har overordnet set

svært ved at forstå modviljen mod

at indføre en såkaldt substanstest i

CFC-reglerne. En substanstest

ville kunne reducere de administra-

tive byrder for virksomheder og

effektivt gøre mængden af datter-

selskaber, der vil skulle CFC-be-

skattes, væsentligt mindre.

Dansk Byggeri beder om, at der

redegøres for, hvorfor det er hen-

sigtsmæssigt at undlade at inklu-

dere en substanstest, når det kan

medføre, at almindelige decentrale

forretningsmodeller vil blive CFC-

beskattet i Danmark, uagtet at

armslængdeprincippet i ligningslo-

vens § 2 er overholdt.

Dansk Byggeri henviser til, at det i

høringsudkastet anføres, at forsla-

get vurderes at medføre admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet for under 4 mio. kr. år-

ligt.

Det er imidlertid Dansk Byggeris

vurdering, at forslaget vil medføre

administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der væsentligt over-

stiger de estimerede 4 mio. kr. år-

ligt.

I den henseende bemærkes det, at

CFC-reglerne alene vil kræve, at

danske koncerner med aktiviteter i

udlandet, hvori der handles med

varer, der inkluderer et ”indlejret

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 17 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

royaltyafkast”, skal klassificere

samtlige af deres immaterielle akti-

ver samt værdiansætte afkastet, der

relaterer sig til disse immaterielle

aktiver. Dette er efter Dansk Byg-

geris opfattelse en særdeles kom-

pliceret og omkostningstung pro-

ces.

Transfer pricing-dokumentation

I høringsudkastets forslag til skat-

tekontrollovens § 39, stk. 3, lægges

der op til, at ”dokumentationen

skal indgives til Skatteforvaltnin-

gen samtidig med oplysningsske-

maet”. For selskaber med kalen-

derårsregnskab betyder det, at ind-

givelse skal ske den 30. juni i året

efter indkomstårets udløb. Dansk

Byggeri finder, at det er en poten-

tiel voldsom administrativ byrde at

lægge oveni et normalt presset for-

løb for færdiggørelse og elektro-

nisk indberetning af selvangivelser.

Fristen for indgivelse af TP-doku-

mentation bør derfor efter Dansk

Byggeris opfattelse som minimum

forlænges med to måneder. Det vil

give bedre arbejdsvilkår.

Lovforslaget er justeret, således at

transfer pricing-dokumentation

skal indgives senest 60 dage efter

fristen for indgivelse af oplysnings-

skemaet.

Kravet om indgivelse af dokumen-

tation bør konkretiseres og mini-

meres. Dansk Byggeri anbefaler, at

det alene skal være ”local country

file” (for Danmark) uden bilag/ap-

pendiks, der skal indgives. Det er i

Dansk Byggeris optik rigeligt til at

fjerne usikkerheden om, hvornår

den skriftlige dokumentation er

færdiggjort. Efter Dansk Byggeris

opfattelse vil både virksomheder

og skatteforvaltningen formentlig

For at sikre dokumentationsgrund-

laget skal den udarbejdede transfer

pricing-dokumentation indsendes

til Skatteforvaltningen.

Omfanget af transfer pricing-do-

kumentationen er fastlagt i den

gældende bekendtgørelse nr. 1297

af 31. oktober 2018, og det er

Skatteforvaltningen, der fastsætter

reglerne for indholdet af den

Side 18 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

drukne i dokumentation og admi-

nistrative byrder, hvis der med lov-

forslaget lægges op til, at det er

virksomhedernes/koncerners sam-

lede TP-dokumentation (dvs. både

den såkaldte Master File og alle

Local Country Files, inkl. alle bi-

lag/appendiks mv.), der skal ind-

sendes.

skriftlige dokumentation. Der vur-

deres ikke at være grundlag for at

begrænse pligten til indgivelse af

materialet til visse dele af det mate-

riale, der allerede efter de gældende

regler skal være udfærdiget lø-

bende og være færdiggjort senest

på tidspunktet, hvor oplysnings-

skemaet skal indsendes.

Dansk Erhverv

CFC-regler

Dansk Erhverv bemærker, at hele

forløbet omkring implementerin-

gen af skatteundgåelsesdirektivet i

dansk ret har været uheldig. Dansk

Erhverv mener, at det bør være et

princip i dansk lovgivning herun-

der i skattelovgivningen, at man,

medmindre der er essentielle dan-

ske interesser på spil, alene skal

minimumsimplementere EU-lov-

givning, og ikke overimplementere

den.

Dansk Erhverv påpeger, at forin-

den lovforslaget blev fremlagt før-

ste gang (L 28 i 1. samling 2018-

2019), afgav implementeringsrådet

en meget klar anbefaling om alene

at minimumsimplementere skatte-

undgåelsesdirektivet i dansk ret.

Implementeringsrådets anbefaling

blev imidlertid tilsidesat. I det

fremsatte lovforslag var det klart,

at man havde valgt at lægge imple-

menteringen af CFC-reglerne

oveni det eksisterende regime,

hvilket ikke alene gør reglerne

yderst komplicerede, men også på-

lægger danske virksomheder nogle

meget store administrative byrder

Der er ved udformningen af lov-

forslaget lagt vægt på, at skatte-

undgåelsesdirektivets minimums-

krav til CFC-regler implementeres

i dansk ret på en afbalanceret

måde. Der er således lagt vægt på,

at de eksisterende danske CFC-

regler ikke udhules med risiko for,

at der kan opstå et betydeligt min-

dreprovenu. Samtidig er der lagt

vægt på, at forslaget ikke indehol-

der stramninger, der rammer dan-

ske virksomheder unødigt hårdt.

Med lovforslaget indføres ikke en

substanstest, selv om det ligger in-

den for direktivets rammer. En

substanstest vil (jf. nedenstående)

medføre en væsentlig svækkelse af

de eksisterende danske CFC-regler

og vil åbne op for, at indkomst fra

bl.a. immaterielle aktiver og know-

how produceret og udviklet i Dan-

mark vil kunne føres ud af landet,

uden at indkomsterne fra disse ak-

tiver underlægges dansk beskat-

ning. Dette vil potentielt kunne

underminere en væsentlig del af

den danske selskabsskattebase.

Ved udformningen af lovforslaget

er der dog lyttet til den tidligere

Side 19 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og stiller dem dårligere konkurren-

cemæssigt i forhold til udenland-

ske konkurrenter.

fremsatte kritik. Denne kritik har

bl.a. afstedkommet en væsentlig

indsnævring af, hvilke immaterielle

aktiver der skal anses som CFC-

aktiver. Den foreslåede målretning

af CFC-reglerne indebærer, at ind-

komst fra immaterielle aktiver kun

vil være omfattet af reglerne i de

tilfælde, hvor der faktisk er risiko

for skatteundgåelse.

Dansk Erhverv påpeger, at Dan-

mark ligger i bunden af listen

blandt OECD-landene, når man

vurderer de internationale skatte-

regler, hvilket formentlig kan være

en af årsagerne til, at Danmark af

mange udenlandske virksomheder

ikke ses som et attraktivt land at

investere i. Det er klart, at yderli-

gere stramninger af CFC-reglerne

ikke vil forbedre denne bundplace-

ring.

Det er uklart, hvilken liste der hen-

vises til. Danmark ligger generelt i

toppen, når landene rangeres ift.

deres forretningsklima. På Ver-

densbankens liste over, hvor let

det er at drive forretning i de en-

kelte lande, ligger Danmark ek-

sempelvis på en 3. plads i 2019. På

AT Kearneys liste over mest at-

traktive lande at investere i, ligger

Danmark på en 14. plads i 2019,

som det bedst placerede land i

Norden.

Dansk Erhverv bemærker, at det

på trods af gentagne opfordringer,

bl.a. ved spørgsmål til L 28 (1.

samling 2018-2019), ikke er forkla-

ret, hvordan man kommer frem til,

at en minimumsimplementering

med substansregel og lavskatte-

landstest, som man kender fra an-

dre EU-lande, skulle kunne true

det danske selskabsskatteprovenu.

Dansk Erhverv finder det derfor

ikke retfærdiggjort, hvorfor lovgi-

ver mener, at Danmark skal have

en så aggressiv tilgang til CFC-

Praksis fra EU-Domstolen viser, at

der stilles meget lempelige krav til

opfyldelsen af en substanstest.

Hvis der indføres en substanstest,

vil reglerne derfor ikke kunne hin-

dre, at immaterielle aktiver, der er

oparbejdet i Danmark, overføres

til datterselskaber i lavskattelande,

der reelt er oprettet udelukkende

af skattemæssige årsager. Der vil

således være en stor risiko for, at

Danmark ikke vil kunne beskatte

den CFC-indkomst, der optjenes i

datterselskabet, fordi datterselska-

bet må anses for at have tilstræk-

kelig substans. CFC-reglerne vil

derfor i en sådan situation ikke

Side 20 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattelovgivning og overimple-

mentere skatteundgåelsesdirekti-

vet.

Dansk Erhverv bemærker, at når

man forsøger at overimplementere

EU-regler og hellere indfører en

ekstra værnsregel, så tyder det på,

at man lovgivningsmæssigt har et

for snævert provenublik. I stedet

for at se skattesystemet som et

samlet hele, hvor enkle fornuftige

regler hegner synderne ude og ikke

overbebyrder det store brede er-

hvervsliv, så skyldes det et fokus

på at sikre, at alle mulige og umu-

lige risici er effektivt hegnet ind.

Efter Dansk Erhvervs opfattelse

vil denne tilgang til skattesystemet

formentlig skade Danmark mere,

end den gavner, da man får skabt

et skattesystem, som afholder

udenlandske virksomheder og in-

vestorer fra at investere i Dan-

mark.

Det er Dansk Erhvervs holdning,

at de nuværende danske CFC-reg-

ler bør opgives, og at der bør star-

tes forfra ved at minimumsimple-

mentere skatteundgåelsesdirekti-

vet, således at det er på linje med

de øvrige EU-lande.

Dansk Erhverv har overordnet set

svært ved at forstå modviljen mod

at indføre en substanstest i CFC-

reglerne. En substanstest vil effek-

tivt kunne reducere de administra-

tive byrder for virksomheder og

effektivt gøre mængden af datter-

selskaber, der vil skulle CFC-be-

skattes, væsentligt mindre.

kunne opfylde deres formål om at

værne mod udhuling af det danske

selskabsskatteprovenu.

Det vurderes på dette grundlag, at

det ikke vil være muligt at opret-

holde tilstrækkelig robuste værns-

regler, hvis der indføres en sub-

stanstest i CFC-reglerne, hvilket

kan erodere en væsentlig del af sel-

skabsskattebasen.

Ved udformningen af lovforslaget

er det søgt at udforme reglerne så

enkle som muligt, samtidig med at

det er søgt at målrette reglerne, så-

ledes at der kun sker CFC-beskat-

ning i de situationer, hvor immate-

rielle aktiver er flyttet. Dvs. at

CFC-reglerne så præcist som mu-

ligt rammer de situationer, hvor

beskatning er i overensstemmelse

med det overordnede formål om

at hindre skatteundgåelse.

Forslaget vurderes at have den

rette balance mellem på den ene

side målrettede regler, der ikke

utilsigtet rammer situationer, som

det ikke er hensigten at ramme, og

på den anden side regler, der ud-

gør et effektivt værn mod skatte-

undgåelse og derved sikrer, at

Danmark fortsat har en robust sel-

skabsskattebase.

Formålet med målretningen af

CFC-reglerne er bl.a. også at sikre,

at almindelige decentrale forret-

ningsmodeller ikke vil medføre

CFC-beskatning af indkomst fra

immaterielle aktiver, da indkom-

sten fra immaterielle aktiver kun

Side 21 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv beder om, at der

redegøres for, hvorfor det er hen-

sigtsmæssigt at undlade at inklu-

dere en substanstest, når det kan

medføre, at almindelige decentrale

forretningsmodeller vil blive CFC-

beskattet i Danmark, uagtet at

armslængdeprincippet i ligningslo-

vens § 2 er overholdt.

skal medregnes til CFC-indkom-

sten, hvis aktivet faktisk har flyttet

beskatningssted eller er blevet op-

arbejdet ved koncerninterne ydel-

ser i andre lande.

Den af Dansk Erhverv foreslåede

implementering vurderes at ville

svække den danske selskabsskatte-

base væsentligt, og den sikrer såle-

des ikke denne rette balance.

En sådan implementering ville ud-

gøre en svækkelse af de i dansk ret

allerede opstillede værn mod skat-

teundgåelse. Det strider funda-

mentalt imod direktivets formål, at

implementeringen i dansk ret

skulle føre til et lavere dansk be-

skyttelsesniveau mod skatteundgå-

else.

En substanstest ville som påpeget

af Dansk Erhverv naturligt føre til

en reduktion af administrative byr-

der, og at en mindre mængde af

datterselskaber ville skulle CFC-

beskattes.

Dette ville dog bl.a. være en følge

af, at reglerne ikke ville virke efter

hensigten. Dette kunne potentielt

medføre, at CFC-datterselskaber,

der er oprettet udelukkende af

skattemæssige årsager, skulle und-

tages fra reglerne, fordi selskabet

er blevet påfyldt tilstrækkelig sub-

stans.

Dansk Erhverv henviser til hø-

ringsudkastet, hvoraf det fremgår,

at indkomst fra egen-oparbejdede

Det kan bekræftes, at indkomst fra

immaterielle aktiver, der er opar-

bejdet ved kontraktforskning fra

tilknyttede personer i andre lande,

Side 22 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

immaterielle aktiver eller fra imma-

terielle aktiver oparbejdet ved kon-

traktforskning (levering af forsk-

nings- og udviklingsydelser) fra

uafhængige tredjeparter efter for-

slaget ikke vil være omfattet af

CFC-reglerne.

Dansk Erhverv beder om en rede-

gørelse for, om indkomst fra im-

materielle aktiver, som helt eller

delvist er oparbejdet igennem kon-

traktforskning udført koncernin-

ternt, vil være omfattet af CFC-

reglerne, uagtet at dette er sket i

overensstemmelse med armslæng-

deprincippet.

Hvis dette er tilfældet, ønskes der

redegjort for, hvorfor armslængde-

princippet i dette tilfælde ikke er

udtryk for priser og vilkår mellem

uafhængige parter.

vil skulle medregnes til CFC-ind-

komsten.

Det skal dog bemærkes, at CFC-

beskatning efter de foreslåede reg-

ler bl.a. er betinget af, at mere end

1/3 af datterselskabets samlede

indkomst er CFC-indkomst.

CFC-beskatning er ikke et udtryk

for, at kontraktforskningen ikke er

vederlagt på armslængdevilkår.

Transfer pricing-reglerne og CFC-

reglerne supplerer hinanden og va-

retager forskellige værnshensyn.

OECDs Base Erosion og Profit

Shifting-arbejde har derfor også

udmøntet sig i parallelle anbefalin-

ger vedrørende CFC-reglerne og

retningslinjer for håndteringen af

transfer pricing problemstillinger

forbundet med bl.a. komplekse

immaterielle aktiver.

Dansk Erhverv bemærker, at efter

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 15, kan

det danske moderselskab vælge

alene at medregne datterselskabets

CFC indkomst ved indkomstopgø-

relsen i stedet for den fulde ind-

komst i datterselskabet.

Efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 16,

skal moderselskabet senest i for-

bindelse med selvangivelsen for

det første indkomstår, hvor der er

CFC indkomst til beskatning,

vælge, om der alene skal ske med-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR fsva. om-

valgsreglerne.

Side 23 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regning af CFC indkomsten. Val-

get er bindende i 5 indkomstår og

gælder for alle datterselskaber.

Hvis valget ikke angives, anses

moderselskabet for at have valgt at

medregne datterselskabets samlede

indkomst.

Dansk Erhverv bemærker, at dette

betyder, at hvis moderselskabet

f.eks. har opgjort en andel af en

salgspris for en vare som embed-

ded royalty til netto at udgøre 30

pct. af datterselskabets indkomst,

og der efterfølgende kommer et

slagsmål med SKTST, der ender

med, at andelen af embedded roy-

alty forøges, således at CFC ind-

komsten udgør 35 pct. af dattersel-

skabets indkomst, så har modersel-

skabet ikke foretaget CFC valget i

tide, og hele datterselskabets ind-

komst kommer til beskatning.

Da vurderingen af andelen af em-

bedded royalty vil være baseret på

en meget høj grad af skøn, mener

Dansk Erhverv, at det virker for-

kert, at man skal fortabe retten til

alene at medtage datterselskabets

CFC indkomst ved beskatningen

af moderselskabet.

Dansk Erhverv påpeger, at der

derfor bør være mulighed for at

foretage dette tilvalg senere. Dette

kan evt. begrænses til situationer,

hvor moderselskabet har været

inde og lave en reel vurdering af

datterselskabets CFC indkomst -

dvs. uden for tilfælde af uagtsom-

hed.

Side 24 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv bemærker, at der

efter høringsudkastets § 8 gives et

step-up til handelsværdien for de

aktiver, der som følge af forslaget

om medregning af embedded roy-

alty giver CFC indtægter.

Der vil være adgang til at afskrive

på denne overgangsværdi, men af-

skrivningerne er tvungne med 1/7

om året eller evt. en højere sats,

hvis f.eks. beskyttelsen af et patent

udløber mindre end 7 år efter lo-

vens ikrafttræden.

Dansk Erhverv påpeger, at hvis

datterselskabet ikke har indtægter -

det kan være et R&D selskab, som

moderselskabet lige har købt, og

hvor det immaterielle aktiv ikke er

taget hjem til Danmark - så bety-

der det, at 1/7 af afskrivningerne

ikke kan modregnes i nogen ind-

tægter, og der skabes heller ikke

underskud til fremførsel, da af-

skrivningen ikke findes efter uden-

landske regler. Dvs. i mange til-

fælde kan værdien af step-up'en

være meget begrænset.

Dansk Erhverv mener derfor, at

hensigten med step-up-reglen er

fin, men afskrivningerne bør ikke

være bundne - men frivillige, da

overgangsreglen ellers i mange til-

fælde ingen værdi har.

Der er i lovforslagets § 8, stk. 4,

foretaget justeringer i forhold til

høringsudkastet, der tager højde

for den af Dansk Erhverv skitse-

rede problemstilling.

Dansk Erhverv henviser til, at det i

høringsudkastet anføres, at forsla-

get vurderes at medføre admini-

Team Effektiv Regulering har vur-

deret, at forslagene til ændring af

CFC-reglerne medfører admini-

Side 25 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

strative konsekvenser for er-

hvervslivet for under 4 mio. kr. år-

ligt.

Det er imidlertid Dansk Erhvervs

vurdering, at forslaget vil medføre

administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der væsentligt over-

stiger de estimerede 4 mio. kr. år-

ligt.

I den henseende bemærkes det, at

CFC-reglerne alene vil kræve at

danske koncerner med aktiviteter i

udlandet, hvori der handles med

varer, der inkluderer et

”indlejret

royaltyafkast” skal klassificere

samtlige af deres immaterielle akti-

ver samt værdiansætte afkastet, der

relaterer sig til disse immaterielle

aktiver. Dette er en særdeles kom-

pliceret og omkostningstung pro-

ces.

Estimatet på 4 mio. kr. årligt bør

således sammenholdes med en

samlet balancesum fratrukket li-

kvide midler for danske koncerner

på ca. 11.642 mia. kr. hertil skal til-

lægges udenlandske koncerner

med danske selskaber.

strative konsekvenser for er-

hvervslivet på under 4 mio. kr. år-

ligt.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at for-

slaget kun vil berøre relativt få

multinationale koncerner.

Der er i lovforslaget taget højde

for, at de foreslåede regler, særligt

fsva. opgørelsen af anden ind-

komst fra immaterielle aktiver, vil

medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Dette er

bl.a. årsagen til, at der foreslås en

særlig opkøbsregel i selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 17, som indebærer

en administrativ forenkling for

virksomhederne, idet indkomst fra

immaterielle aktiver erhvervet ved

selskabsopkøb som udgangspunkt

slet ikke omfattes af reglerne.

Det er vurderingen, at CFC-reg-

lerne på denne baggrund hverken i

relation til reglernes anvendelses-

område eller deres administrative

konsekvenser rækker videre, end

hvad der er nødvendigt for at vare-

tage de hensyn, der ligger bag re-

gelsættet.

Det anerkendes, at forslaget vil

være forbundet med administrative

udfordringer, særligt fsva. opgørel-

sen af anden indkomst fra immate-

rielle aktiver.

I lovforslaget anføres det, at der

særligt i perioden fra 2020-2022 vil

være forøgede udgifter for Skatte-

forvaltningen. Disse forøgede ud-

gifter skal bl.a. udmøntes i en ud-

videt vejledningsindsats, da der

Side 26 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderes at være et særligt behov

for at prioritere samarbejde med

virksomhederne i starten. Vejled-

ningsindsatsen og dialogen med

virksomhederne har til hensigt at

sikre større regelefterlevelse og at

håndtere og afklare nogle af de ad-

ministrative udfordringer forbun-

det hermed.

Transfer pricing-dokumentation

I høringsudkastets forslag til skat-

tekontrollovens § 39, stk. 3, lægges

der op til, at dokumentation skal

indgives til Skatteforvaltningen

samtidig med oplysningsskemaet.

Dansk Erhverv henviser til, at det

for selskaber med kalenderårsregn-

skab betyder, at indgivelse skal ske

den 30. juni i året efter indkomst-

året udløb.

Dansk Erhverv bemærker, at dette

er en voldsom administrativ byrde

at lægge oveni et normalt presset

forløb for færdiggørelse og elek-

tronisk indberetning af selvangi-

velser.

Dansk Erhverv anbefaler i stedet

følgende:

Fristen for indgivelse af TP doku-

mentation bør ifølge Dansk Er-

hverv som minimum forlænges

med 2 måneder, hvilket vil give

noget bedre ”arbejdsvilkår” for

selskaberne og deres rådgivere.

Det vil ligeledes være positivt for

skatteforvaltningens egne indbe-

retningssystemer, der plejer at være

rigeligt belastet lige op til 30. juni.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Side 27 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kravet om indgivelse af dokumen-

tation bør konkretiseres og mini-

meres. Dansk Erhverv anbefaler,

at det alene skal være local country

file (for DK) uden bilag/appen-

diks, der skal indgives. Selv et re-

duceret krav bør ifølge Dansk Er-

hverv være fuldt ud tilstrækkelig til

at fjerne usikkerheden om, hvor-

når den skriftlige dokumentation

er færdiggjort og ligeledes lette

Skatteforvaltningens mulighed for

kontrol af dokumentationen og

herunder lette udsøgningen. Både

virksomheder og skatteforvaltnin-

gen vil formentlig drukne i doku-

mentation og administrative byr-

der, hvis der med lovforslaget læg-

ges op, at det er virksomheder-

nes/koncerners samlede TP doku-

mentation

–

dvs. både Master File

og alle Local Country Files, inkl.

alle bilag/appendiks m.v.

–

der

skal indsendes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Danske Rederier

CFC-regler

Danske Rederier henstiller til, at

lovgiver i bemærkningerne til lov-

ændringen bekræfter, at tonnage-

skatteordningen vedbliver at være

gældende for datterselskaber, der

udøver rederivirksomhed, ved op-

gørelsen af CFC-indkomsten, så-

dan som det er bekræftet i be-

mærkningerne til L 213 (2006-07),

s. 112; ”Datterselskaber, der udø-

ver rederivirksomhed, kan opgøre

indkomsten efter danske regler,

herunder tonnageskattelovens

bestemmelser.”

Lovforslaget foreslår ikke ændrin-

ger til forholdet mellem CFC-reg-

lerne og tonnagebeskatningsreg-

lerne i denne henseende, og det

kan derfor bekræftes, at dattersel-

skaber, der udøver rederivirksom-

hed, kan opgøre indkomsten efter

danske regler, herunder tonnage-

skattelovens bestemmelser, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Side 28 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fast driftssted

Danske Rederier anser det som

positivt, at lovforslaget fastholder

selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, 2. punktum, om udøvelse af

erhverv om bord på et skib med

hjemsted her i landet.

Transfer pricing-dokumentation

Efter Danske Rederiers opfattelse

indføres der med lovforslaget en

væsentlig skærpelse af

gældende dansk lovgivning for så

vidt angår kravet om indsendelse

af TP-dokumentation samtidig

med oplysningsskemaet. TP-doku-

mentationens omfang er en stor

opgave for både selskaber og myn-

digheder. Danske Rederier henstil-

ler til, at behovet for/nytteværdien

af, at der stilles krav til, at alle kon-

cerninterne aftaler skal indsendes

overvejes, særligt under hensynta-

gen af, at alle transaktionstyper er

beskrevet i Master/Local File, og

at Skattestyrelsen altid har mulig-

hed for at spørge om yderligere

oplysninger fra selskabet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

I relation til tidsfristen for indsen-

delse af TP-dokumentationen kan

der ifølge Danske Rederier være

en udfordring i forhold til danske

datterselskaber af udenlandske

koncerner, fordi det udenlandske

moderselskab ikke nødvendigvis

vil udarbejde Master File før den

lokale deadline, der f.eks. i Eng-

land er den 31. december. Det er

alene moderselskabet i koncernen,

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 29 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der er i besiddelse af de nødven-

dige oplysninger til at kunne udar-

bejde en Master File.

Endvidere angives som lovens for-

mål at give Skatteforvaltningen

forbedret adgang til at foretage

skønsmæssig ansættelse for så vidt

angår koncerninterne transaktioner

i tilfælde af, at dokumentationen

ikke er indsendt. Danske Rederier

henstiller til, at det tydeliggøres,

hvori skønsadgangen for myndig-

hederne ændres, når anden rele-

vant lovgivning mv. tages i be-

tragtning (eksempelvis forvalt-

ningslov, officialmaksimen mv.).

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Det bemærkes endvidere, at tyde-

liggørelsen består i, at Skattefor-

valtningen har adgang til at fore-

tage en skønsmæssig ansættelse,

hvis transfer pricing-dokumentati-

onen ikke er udarbejdet rettidigt,

og det foreslås samtidig, at doku-

mentationen kun kan anses for ud-

arbejdet rettidigt, hvis den er indgi-

vet senest 60 dage efter fristen for

indgivelse af oplysningsskemaet.

Sluttelig henstiller Danske Rede-

rier til, at det overvejes, om den

obligatoriske indgivelse af TP-do-

kumentation bør medføre, at den

udvidede ligningsfrist for kontrol-

lerede transaktioner bortfalder. Er-

faringsmæssigt skyldes det ikke

kompleksitet, at TP-sager først af-

gøres ved udløbet af den udvidede

ligningsfrist, men udelukkende det

forhold, at Skatteforvaltningen

først indkalder TP-dokumentatio-

nen efter udløbet af den ordinære

ligningsfrist under henvisning til

den udvidede frist. Skatteforvalt-

ningen vil efter lovforslaget have

den nødvendige information til rå-

dighed på selvangivelsestidspunk-

tet til at foretage den nødvendige

risikovurdering og sagsudsøgning,

hvorfor der ikke er behov for en

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 30 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forlænget ligningsfrist til usikker-

hed for skatteyder.

CFC-regler

DI bemærker, at det i de seneste år

er lykkedes Danmark sammen

med mange andre lande i OECD

at vedtage fælles robuste internati-

onale skatteregler, eksempelvis i

form af regler mod skatteundgå-

else (Base Erosion and Profit Shif-

ting, BEPS).

EU-landene har valgt, at flere af

disse regler skal implementeres i

EU via direktiver for at opnå mere

ens regler. DI bakker klart op om

vedtagelse af robuste fælles inter-

nationale skatteregler, som EU og

Danmark følger. I det omfang lan-

dene er enedes om robuste inter-

nationale skatteregler, bør natio-

nale særregler så vidt muligt und-

gås, og kun vedtages hvor der er

særligt tungtvejende grunde. Hvis

alle lande vedtager egne særregler,

medfører det retsusikkerhed, dob-

beltbeskatning og ekstra admini-

strative byrder, som skader inter-

national samhandel, investeringer,

jobs og landenes økonomi. Desu-

den er nationale særregler især en

hindring for de mindre virksomhe-

ders udvidelse af aktivitet til andre

lande. For Danmark som et lille

eksportorienteret land er fælles in-

ternationale regler særligt vigtigt.

Skatteundgåelsesdirektivet er ud-

tryk for et samlet politisk kompro-

mis mellem 28 EU-lande.

For Danmark var det i den sam-

menhæng afgørende, at der var tale

om et minimumsdirektiv, således

at det danske beskyttelsesniveau

kunne opretholdes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. den overordnede tilgang til

implementeringen.

DI er af den opfattelse, at der i be-

mærkningerne til høringsudkastet

er en misforståelse af konsekven-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

Side 31 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

serne for erhvervslivet af de fore-

slåede CFC-regler. Efter DIs op-

fattelse er de foreslåede regler ikke

i tråd med god erhvervspolitik.

CFC-regler adskiller sig fra andre

regler mod international skatte-

undgåelse ved alene at regulere

danske koncerner med udenland-

ske datterselskaber og ikke uden-

landske koncerner med aktivitet i

Danmark.

CFC-beskatning indebærer, at dan-

ske koncerners datterselskaber i

udlandet ud over den lokale sel-

skabsskat i udlandet også skal be-

tale ekstra dansk selskabsskat op til

dansk niveau. I høringsudkastet

anføres det, at forslaget ikke med-

fører væsentlig ekstra beskatning

af danske koncerner, men det gæl-

der efter DIs opfattelse ikke gene-

relt og er desuden under forudsæt-

ning af, at virksomhederne tilpas-

ser deres forretning efter forslaget,

eksempelvis således at aktivitet i

udlandet ikke flyttes mellem to

lande.

De foreslåede regler i høringsud-

kastet kan dermed stå i vejen for

sunde forretningsmæssige beslut-

ninger. Høringsudkastets regler vil

skade et stort antal danske virk-

somheders konkurrenceevne i ud-

landet og dermed også skade dan-

ske koncerners muligheder for op-

køb af udenlandske virksomheder.

DI bemærker, at det i bemærknin-

gerne til høringsudkastet anføres,

at forslaget ikke har væsentlige ad-

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 32 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Efter DIs opfattelse er

realiteten imidlertid, at danske

koncerner med udenlandske dat-

terselskaber påføres en væsentlig

ekstra administrativ byrde.

DI påpeger, at ingen andre lande

har så brede CFC-regler, som også

omfatter almindelig forretningsak-

tivitet i udenlandske datterselska-

ber, netop for ikke at skade landets

eget erhvervslivs konkurrenceevne

i udlandet.

DI og en række virksomheder har

været i omfattende dialog med

Skatteministeriet om danske virk-

somheders forretningsmodeller in-

ternationalt. DI kvitterer for de

tekniske justeringer, dette har af-

stedkommet. DI påpeger dog, at

det desværre allerede i forbindelse

med den dialog blev konstateret, at

ønsket er at fastholde en tilgang til

CFC-reglerne, som ingen andre

lande har, og som indebærer, at

CFC-reglerne helt unødvendigt

rammer danske koncerners uden-

landske aktivitet til skade for virk-

somhedernes internationale kon-

kurrenceevne.

Efter DIs opfattelse er det i fælles

interesse at have stærke danske

koncerner, som også står stærkt in-

ternationalt.

Mange internationale koncerner

betaler efter de almindelige inter-

nationale skatteregler hovedparten

af selskabsskatten i det land, hvor

hovedsædet ligger. Tilsvarende

Efter transfer pricing reglerne skal

værdien beskattes dér, hvor den er

skabt.

De danske robuste værnsregler

mod international skatteundgåelse,

herunder CFC-reglerne er med til

at sikre, at værdiskabelse i Dan-

mark også beskattes her. Dette er

en stor del af årsagen til, som DI

Side 33 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gælder, at mange danske koncerner

med eksempelvis 95-99 pct. af det

globale salg i udlandet alligevel be-

taler hovedparten af koncernens

samlede globale selskabsskat i

Danmark. Svækker man danske

koncerners konkurrenceevne i ud-

landet med dansk CFC-skat, som

udenlandske konkurrenter ikke be-

taler, er det ikke alene skadeligt for

danske koncerner og danske jobs,

men kan også have direkte nega-

tive konsekvenser for det danske

selskabsskatteprovenu.

selv pointerer, at mange danske

koncerner, der har placeret deres

værdiskabende aktiviteter i Dan-

mark, også betaler hovedparten af

deres selskabsskat her, selv om

størstedelen af deres salg er i ud-

landet.

Det er således afgørende for at be-

skytte det danske selskabsprovenu,

at Danmark fortsat har en robust

selskabsskattebase.

Efter DIs opfattelse er løsningen,

at høringsudkastet ændres, således,

at de eksisterende danske CFC-

regler erstattes med reglerne i skat-

teundgåelsesdirektivet inkl. direkti-

vets bestemmelse om, at CFC-reg-

lerne ikke skal finde anvendelse,

når det kontrollerede udenlandske

selskab viderefører en væsentlig

økonomisk aktivitet, der under-

støttes af personale, udstyr, aktiver

og lokaler.

DI bemærker, at det vil medvirke

til, at danske koncerner kan kon-

kurrere internationalt på lige vilkår

med andre europæiske koncerner.

Det er umiddelbart DIs vurdering,

at en sådan fuld implementering af

CFC-reglerne i direktivet ikke vil

betyde dansk tab af selskabsskatte-

provenu.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås ikke at indføre den så-

kaldte substanstest i dansk ret, og

den provenumæssige vurdering

heraf.

Side 34 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI henviser til, at hvis de aktuelle

forhandlinger i OECD om beskat-

ning af digital økonomi mv. (Søjle

1) og CFC-lignende global mini-

mumsbeskatning mv. (Søjle 2) fø-

rer til vedtagelse af fælles internati-

onale regler, som supplerer eller

udvider CFC-reglerne i skatteund-

gåelsesdirektivet, vil DI bakke op

om, at Danmark også følger disse

regler. Danmark kan imidlertid

umuligt forudsige den nærmere

udformning og afgrænsning af

OECD-regler om minimumsbe-

skatning og må derfor afvente ud-

faldet af forhandlingerne inden for

nogle måneder.

Nærværende lovforslag har til for-

mål at sikre, at de danske CFC-reg-

ler lever op til minimumskravene i

skatteundgåelsesdirektivet.

Lovforslaget kan

–

som også an-

ført af DI

–

således ikke foruddi-

skontere resultaterne af forhand-

lingerne i OECD om beskatning af

den digitale økonomi.

DI bemærker, at høringsudkastets

udgangspunkt er, at danske kon-

cerners datterselskaber og faste

driftssteder bliver omfattet af

CFC-reglerne, når mere end 1/3 af

indkomsten i datterselskabet eller

faste driftssted hidrører fra CFC-

aktiver, dvs. immaterielle aktier

(f.eks. patenter og varemærker) el-

ler finansiel indkomst. Det vil have

den konsekvens, at danske koncer-

ners virksomhed i udenlandske

datterselskaber eller faste driftsste-

der i alle lande med lavere sel-

skabsskat end den danske ovenpå

den udenlandske selskabsskat på-

lægges en ekstra dansk skat op til

niveauet for dansk selskabsskat,

mens lokale konkurrenter i udlan-

det ikke pålægges skatten.

DI påpeger, at høringsudkastet

ikke tager højde for, at danske

virksomheder internationalt set har

Det bemærkes, at der kun sker

CFC-beskatning, hvis betingel-

serne herfor er opfyldt. Hvis betin-

gelserne er opfyldt, sker der i over-

ensstemmelse med reglernes for-

mål og hensigt en beskatning op til

dansk niveau af et datterselskabs

indkomst.

Lovforslaget indeholder en målret-

ning og styrkelse af CFC-reglerne

fsva. reglernes anvendelsesområde

for indkomst fra immaterielle akti-

ver.

Den udvikling, som DI henviser

til, understreger behovet for mål-

rettede og tidssvarende CFC-reg-

ler, der tager højde for, at en stadig

større del af internationale koncer-

ners indkomst kan henføres til im-

materielle aktiver.

Side 35 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en høj andel af indkomsten fra im-

materielle aktiver. Det må antages,

at det samme gælder danske kon-

cerners udenlandske datterselska-

ber og faste driftssteder. Immateri-

elle aktiver udgør en stadig større

del af virksomhedernes kapital og

dermed også af virksomhedernes

afkast af deres kapital. Forbruget

af immaterielle rettigheder udgør i

2017 mere end 25 pct. af alt for-

brug af kapital i de private virk-

somheder i Danmark. For indu-

strien er andelen på mere end 60

pct. For medicinalindustrien nær-

mer andelen sig 90 pct. For indu-

strien kan hovedparten af kapital-

afkastet dermed henføres til imma-

terielle aktiver.

DI bemærker, at erhverv med en

høj grad af immaterielle aktiver bi-

drager med omkring 90 pct. af

EUs handel samt en væsentlig del

af beskæftigelsen og BNP.

Dette er også baggrunden for, at

det i OECDs Base Erosion and

Profit Shifting-rapport anbefaling

4 påpeges, at immaterielle aktiver

udgør en særlig BEPS risiko, da

disse aktiver nemt kan flyttes. I

rapporten fremføres det endvidere,

at indkomst fra immaterielle akti-

ver nemt kan manipuleres, fordi de

kan blive udnyttet og distribueret

på mange forskellige måder.

Dette begrunder lovforslagets ud-

formning, hvor der sikres robuste

regler, der imødegår skatteundgåel-

ses, bl.a. i de tilfælde hvor et im-

materielt aktiv overføres internt i

en koncern.

DI påpeger, at forslaget til CFC-

reglerne som udgangspunkt ram-

mer danske industrivirksomheder

og andre virksomheder med om-

fattende forskning og udvikling.

DI bemærker, at det også i be-

mærkningerne til høringsudkastet

erkendes, at

”for

koncerner, hvis

virksomhed i betydeligt omfang er

baseret på udnyttelse af koncer-

nens egne immaterielle aktiver,

ville den foreslåede udvidelse af

definitionen af CFC-indkomst iso-

leret set kunne medføre en beskat-

ning, der ikke kan anses for nød-

vendig med henblik på, at CFC-

Den målrettede definition af, hvil-

ken indkomst fra immaterielle akti-

ver der skal medregnes til CFC-

indkomsten, foreslås som en aner-

kendelse af, at danske koncerner

kan have fornuftige forretnings-

mæssige grunde til at have forsk-

ningsaktiviteter placeret i mange

forskellige lande.

CFC-reglerne foreslås målrettet så-

ledes, at indkomst fra immaterielle

aktiver kun skal medregnes til

CFC-indkomsten, hvis det imma-

terielle aktiv har flyttet beskat-

ningssted, eller hvis det er oparbej-

det af tilknyttede personer i andre

Side 36 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reglerne kan opfylde sin funktion

som værn mod flytning af mobile

indkomster til lande med lavere

beskatning.”

DI henviser til, at høringsudkastet

formulerer en række undtagelser

med henblik på at målrette reg-

lerne. En undtagelse er, at CFC-

beskatning begrænses til tilfælde,

hvor indkomst fra immaterielle ak-

tiver kan henføres til immaterielle

aktiver, der ved overdragelse har

ændret beskatningssted.

Det vil efter DIs opfattelse betyde,

at en dansk koncern, som af for-

retningsmæssige grunde flytter ak-

tivitet fra et datterselskab i Polen

til et datterselskab Tjekkiet, kan

blive omfattet af CFC-beskatning.

Det samme gælder ved flytning

mellem alle andre lande. Efter DI

opfattelse underkender høringsud-

kastet, at danske koncerner kan

have gode forretningsmæssig

grunde til at flytte aktivitet mellem

datterselskaber i forskellige lande,

eksempelvis efter opkøb af virk-

somhed for at indpasse i koncer-

nens øvrige aktivitet eller som led i

løbende forretningsmæssig opti-

mering.

DI bemærker, at det er kendeteg-

nende for førende danske koncer-

ner, som står stærkt internationalt,

at der foretages en løbende opti-

mering.

lande. Reglerne foreslås dermed

målrettet til situationer, hvor der er

særlig risiko for skatteundgåelse.

Konsekvensen heraf er, at danske

koncerner i højere grad skal være

opmærksomme ved flytning af im-

materielle aktiver mellem lande,

idet dette kan medføre risiko for

CFC-beskatning.

De foreslåede regler ses dog ikke

at udgøre en hindring for, at dan-

ske koncerner løbende kan opti-

mere og reorganisere driftsaktivite-

ter i forskellige lande.

DI bemærker, at høringsudkastet

ligeledes formulerer undtagelser

Transfer pricing reglerne og CFC-

reglerne supplerer hinanden og va-

retager forskellige værnshensyn.

Side 37 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om, at egen-oparbejdede immateri-

elle aktiver og immaterielle aktiver

oparbejdet ved kontraktsforskning

fra uafhængige tredjeparter ikke er

omfattet af CFC-reglerne. Det be-

tyder imidlertid, at danske koncer-

ner bliver omfattet af CFC-reg-

lerne, hvis forskningen er udarbej-

det af koncernforbundne selskaber

i andre lande.

DI påpeger, at dette sker, uanset at

transfer pricing-reglerne indebæ-

rer, at der ved køb af forskning fra

koncernforbundne selskaber skal

betales de samme priser som til

uafhængige tredje-parter.

DI mener derfor, at høringsudka-

stet underkender, at danske kon-

cerner kan have gode forretnings-

mæssige grunde til at samle forsk-

ning i et eller flere koncernselska-

ber.

Det er således ikke en forudsæt-

ning for CFC-beskatning, at trans-

fer pricing-reglerne ikke er an-

vendt korrekt til at værdiansætte

transaktioner mellem koncernfor-

bundne selskaber.

Immaterielle aktiver udgør dog,

som anført ovenfor, en særlig ri-

siko i forhold til skatteundgåelse.

De foreslåede regler vil have den

konsekvens, at immaterielle aktiver

bør forblive placeret der, hvor de

er udviklet. Dette ses ikke at hin-

dre danske koncerners mulighed

for at samle forskningsaktiviteter i

et eller flere koncernselskaber.

Foretages forskning delvist via

kontraktsforskning fra koncernfor-

bundne selskaber i andre lande, vil

en del af indkomsten fra det im-

materielle aktiv dog skulle medreg-

nes til CFC-indkomsten. Det be-

mærkes dog, at der fortsat ikke

sker CFC-beskatning, medmindre

mere end 1/3 af datterselskabets

indkomst er CFC-indkomst.

DI bemærker, at høringsudkastet

endvidere formulerer en undta-

gelse om, at afkast fra immaterielle

aktiver i et selskab, som den dan-

ske koncern køber fra en uaf-

hængig sælger, som udgangspunkt

ikke beskattes som CFC-indkomst.

Men dog således, at denne undta-

gelse ikke gælder, hvis mere end 50

pct. af det købte selskabs aktiver er

CFC-aktiver, dvs. immaterielle og

finansielle aktiver. Opkøbte vi-

Den foreslåede særlige opkøbsre-

gel har til hensigt at sikre, at dan-

ske koncerner ikke stilles dårligere

i den internationale konkurrence

ved opkøb af selskaber.

Den foreslåede regel er dog for-

bundet med en betingelse om, at

det opkøbte selskab ikke i overve-

jende grad må være et CFC-sel-

skab, hvilket vil være tilfældet, hvis

mere end 50 pct. af selskabets akti-

ver er CFC-aktiver.

Side 38 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

denstunge virksomheder med om-

fattende forskning og udvikling,

kan således være omfattet af CFC-

reglerne. Også opkøbt aktivitet

kan blive omfattet af CFC-beskat-

ning, hvis aktiviteten efterfølgende

flyttes til et andet land som nævnt

ovenfor.

DI henviser til, at det i høringsud-

kastet anføres, at undtagelsen ved-

rørende opkøb af virksomhed med

højst 50 pct. CFC-aktiver vil finde

anvendelse i ”alle” tilfælde, hvor

der ikke i særlig grad er indikatio-

ner for, at mobil indkomst inden

opkøbet er flyttet til det pågæl-

dende selskab med henblik på

skatteundgåelse.

DI mener ikke, at denne antagelse

er korrekt, idet opkøbte videns-

tunge virksomheder med omfat-

tende forskning og udvikling, kan

være omfattet af CFC-reglerne.

Supplerende bemærker DI, at så

længe den købte aktivitet ikke er

flyttet ud fra Danmark, ses der

ikke grundlag for at sætte en øvre

grænse for andelen af immaterielle

og finansielle aktiver.

Betingelsen har til formål at hin-

dre, at opkøb af CFC-datterselska-

ber, der er oprettet udelukkende af

skattemæssige årsager, undtages fra

reglerne.

Lovforslaget er dog justeret i

denne henseende, således at det ty-

deliggøres, at der ved vurderingen

af, om et selskabs aktiver udgør

CFC-aktiver, tages højde for at im-

materielle aktiver delvist kan være

egen-oparbejdede eller oparbejdet i

samme land, således at en for-

holdsmæssig del af det immateri-

elle aktiv skal anses

som et ”godt”

aktiv og ikke et CFC-aktiv.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret til

FSR.

DI bemærker, at de andre EU-

lande, der også implementerer

skatteundgåelsesdirektivets brede

CFC-regel (model a), også følger

skatteundgåelsesdirektivets undta-

gelse for virksomhed i dattersel-

skaber, der viderefører en væsent-

lig økonomisk aktivitet, der under-

støttes af personale, udstyr, aktiver

og lokaler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 39 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter DIs opfattelse bliver tilgan-

gen i høringsudkastet med vedta-

gelse af brede CFC-regler, som

derefter søges målrettet igennem

smallere danske undtagelser, meget

kompleks og påfører danske kon-

cerners udenlandske datterselska-

ber og faste driftssteder omfat-

tende administrative byrder og

konkurrenceforvridende ekstra

skat.

DI henviser til Implementeringsrå-

dets anbefalinger til implemente-

ring af skatteundgåelsesdirektivet

af 14. marts 2017.

Fra anbefalingerne citerer DI bl.a.,

at ”Implementeringsrådet

anbefa-

ler overordnet, at Danmark så vidt

muligt bør følge direktivet og ikke

indføre eller beholde danske sær-

regler, der går længere end direkti-

vet. Dette vil styrke virksomheder-

nes retssikkerhed, begrænse de

ekstra administrative byrder samt

minimere risikoen for tvister og

dobbeltbeskatning.

Så vidt det er DI bekendt, er der

ingen andre lande, der tilnærmel-

sesvist implementerer reglerne

som Danmark.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Det bemærkes, at det danske ud-

gangspunkt for implementeringen

afviger fra de øvrige EU-landes,

idet der heller ikke i de nuværende

danske CFC-regler gælder en sub-

stanstest.

Det er vanskeligt at foretage en

sammenligning landene imellem.

En stor del af EU-landene havde

således forud for vedtagelsen af

skatteundgåelsesdirektivet slet in-

gen CFC-regler i national ret.

Dette er sandsynligvis også årsa-

gen til, at disse lande har gennem-

ført en direktivnær implemente-

ring, da dette i sig selv vil være en

stramning i forhold til deres gæl-

dende nationale regler.

DI bemærker, at der er rejst

spørgsmål om, hvorvidt CFC-reg-

lerne i høringsudkastet kan være i

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet

Side 40 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

strid med den EUs traktatsikrede

frie etableringsret og EU-reglerne

om forskelsbehandling mv.

DI henviser til, at det af skatteund-

gåelsesdirektivets præambels punkt

12 fremgår, at

“… Af hensyn til de

grundlæggende frihedsrettigheder

bør indkomstkategorierne kombi-

neres med en substansundtagelse,

der tager sigte på i Unionen at be-

grænse reglernes virkninger til til-

fælde, hvor CFC ikke viderefører

en væsentlig økonomisk aktivitet.

Det er vigtigt, at skatteforvaltnin-

ger og skattesubjekter samarbejder

om at samle de relevante oplysnin-

ger om faktiske forhold og om-

stændigheder for at afgøre, om fri-

tagelsesreglen skal finde anven-

delse. Det bør være acceptabelt, at

medlemsstaterne i forbindelse med

gennemførelse af CFC-reglerne i

deres nationale lovgivning anven-

der hvide, grå eller sorte lister over

tredjelande, som er opstillet på

grundlag af visse kriterier i dette

direktiv og kan omfatte selskabs-

skatteniveau, eller anvender hvide

lister over medlemsstater, som er

opstillet på dette grundlag.”

DI henviser endvidere til hørings-

udkastets almindelige bemærknin-

ger, hvori der henvises til OECDs

Base Erosion and Profit Shifting-

rapport handlingspunkt 3, der end-

videre omtaler spørgsmålet om

foreneligheden med EU-retten.

DI påpeger, at OECD-rapporten

imidlertid tager forbehold vedrø-

rende den danske tilgang i hørings-

udkastet, og at rapporten nævner,

fsva. de foreslåede CFC-reglers

forenelighed med EU-retten.

Det er vurderingen, at de foreslå-

ede regler

–

på samme måde som

de allerede gældende regler

–

er i

overensstemmelse med EU-retten.

De foreslåede regler giver derfor

ikke anledning til at kontakte EU-

Kommissionen, da der på de på-

gældende punkter er tale om en vi-

dereførsel af gældende regler.

Side 41 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at Danmark er det eneste tilfælde,

hvor et land har valgt, at CFC-reg-

lerne også skal gælde nationale dat-

terselskaber for at kunne argumen-

tere, at der ikke er forskelsbehand-

ling af nationale og udenlandske

datterselskaber i strid med EU-ret-

ten.

DI påpeger, at den mest oplagte

måde at opnå sikkerhed for, at de

danske regler er i overensstem-

melse med EU-retten er at erstatte

de gældende danske CFC-regler

med CFC-reglerne i direktivet,

herunder med direktivets bestem-

melse om, at CFC-reglerne ikke

skal finde anvendelse, når det kon-

trollerede udenlandske selskab vi-

derefører en væsentlig økonomisk

aktivitet, der understøttes af perso-

nale, udstyr, aktiver og lokaler.

Hvis det politisk måtte ønskes

grundlæggende at fastholde hø-

ringsudkastet i den nuværende

form, opfordrer DI til, at Dan-

mark før fremsættelse af lovforsla-

get indgår i en dialog med EU-

Kommissionen om de foreslåede

danske regler med henblik på at

opnå en højere grad af vished for,

at de danske regler er holdbare og

ikke risikerer at blive underkendt

af EU-Domstolen som i strid med

EU-retten.

DI bemærker, at høringsudkastet

ikke afspejler, at immaterielle akti-

ver har væsentligt forskellige egen-

skaber. Danske koncerner med

virksomhed, der i høj grad er base-

Det vurderes, at forslaget tager

højde for, at forskellige immateri-

elle aktiver oparbejdes på forskel-

lige vis. Det er vanskeligt at se, at

Side 42 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ret på varemærker, påpeger, at hø-

ringsudkastet ikke tager højde for

den væsentligt anderledes forret-

ningsmæssige natur af varemærker

i forhold til patenter.

en virksomhed baseret på vare-

mærker ikke skulle kunne anvende

de foreslåede regler.

DI bemærker, at høringsudkastets

regler om skattemæssige indgangs-

værdier bør ændres eller suppleres

af regler om, at virksomhederne

kan vælge, at de omhandlede im-

materielle aktiver i stedet for at

give ret til afskrivning ikke be-

handles som CFC-aktiver.

DI bemærker endvidere, at reglen i

høringsudkastets § 8 om, at de

omfattede immaterielle aktiver skal

anses for afskrevet maksimalt, er

uhensigtsmæssig i de tilfælde, hvor

et omfattet immaterielt aktiv

endnu ikke er færdigudviklet til

kommerciel brug og derfor endnu

ikke genererer indkomst.

Den foreslåede overgangsregel i

høringsudkastets § 8 har til formål

at reducere forslagets konsekven-

ser for immaterielle aktiver, der al-

lerede er flyttet på tidspunktet for

lovens ikrafttræden, når disse akti-

ver som følge af de foreslåede æn-

dringer kan blive omfattet af CFC-

reglerne. Der ses ikke grundlag for

fuldstændig at fritage sådanne akti-

ver for fremtidig CFC-beskatning.

I det fremsatte lovforslag er der

dog foretaget en justering af af-

skrivningsreglerne for immaterielle

aktiver omfattet af overgangsreg-

len. Ændringen tager højde for si-

tuationer, hvor et immaterielt aktiv

endnu ikke er færdigudviklet og

derfor genererer lav eller ingen

indkomst. Ændringen har til for-

mål at sikre, at afskrivninger i så-

danne tilfælde ikke fortabes.

DI opfordrer til, at det i forslaget

til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 6-7, præciseres, at der ved be-

skatningen af indkomst fra finan-

siel leasing også er fradrag for om-

kostninger relateret til den finan-

sielle leasing, herunder eventuelle

omkostninger ved back-to-back

leasing.

Det følger af forslaget til selskabs-

skattelovens § 32, stk. 5, nr. 7, at

skattepligtig indkomst fra finansiel

leasing skal medregnes til CFC-

indkomsten.

Det følger af bestemmelsen, at det

er den skattepligtige nettoind-

komst (opgjort efter danske reg-

ler), der er CFC-indkomst.

Side 43 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker, at nr. 6 kun vedrø-

rer skattemæssige fradrag, der rela-

terer sig til indkomst omfattet af

nr. 1-5.

DI henviser til den foreslåede be-

stemmelse til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 16, om valg af opgørel-

sesmetode for CFC-indkomst.

DI bemærker, at det fremgår af

forslagets 4. pkt., at det er det ulti-

mative moderselskab, der vælger

metode.

DI påpeger, at dette kan læses som

det øverste CFC-selskab, men at

det også kan læses som administra-

tionsselskabet. Afhængigt af, hvor-

dan det læses, kan konsekvensen

være, at det fælles moderselskab

skal bestemme, hvilken metode

der skal anvendes til opgørelsen af

CFC-indkomsten i eksempelvis to

underliggende CFC-moderselska-

ber.

DI bemærker, at dette er kommer-

cielt og administrativt uhensigts-

mæssigt i store koncerner, og at

det derfor i bemærkningerne til lo-

ven bør præciseres/bekræftes, at

der er tale om det ultimative CFC-

moderselskab altså skattesubjektet

for CFC-beskatningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 16,

4. pkt., vil valget skulle tages af det

ultimative moderselskab i en sam-

beskatning, og valget vil være bin-

dende for samtlige CFC-modersel-

skaber i sambeskatningen.

Det bemærkes, at det typisk også

vil være det ultimative modersel-

skab, der vil blive anset som mo-

derselskab efter CFC-reglerne.

Det foreslås i lovforslaget, at val-

get vil skulle være bindende for det

ultimative moderselskab for at hin-

dre såkaldt ”cherry picking”, og at

valget skal gælde alle datterselska-

ber i koncernen.

Hvis der var mulighed for, at mo-

derselskabet kunne vælge individu-

elt i forhold til hvert enkelt datter-

selskab, om det kun er CFC-ind-

komsten eller hele datterselskabets

indkomst, der undergives CFC-be-

skatning i moderselskabet, vil det

give mulighed for skattemæssigt

begrundet tilrettelæggelse af kon-

cernens aktiviteter.

DI henviser til den foreslåede be-

stemmelse til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 18.

DI mener, at betingelsen om, at

ikke mere end 50 pct. af selskabets

Der henvises til kommentarerne til

DIs bemærkning ovenfor.

Side 44 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aktiver må være CFC-aktiver, bør

fjernes, idet den ikke kan begrun-

des i CFC-reglernes formål.

Fast driftssted

DI bakker op om, at Danmark føl-

ger den internationale standard i

OECD’s modeloverenskomst og

bakker derfor op om den foreslå-

ede lovændring.

Endelige underskud

DI bakker op om, at de danske

regler bringes i overensstemmelse

med EU-retten i henhold til EU-

Domstolens praksis.

DI anser det for bekymrende, at

det stilles som krav, at underskud-

det kunne være anvendt efter sel-

skabsskattelovens § 31 A. Efter

DI’s opfattelse bør målet være, at

der gives fradrag for underskud i

samme grad, som var underskud-

det opstået i et dansk dattersel-

skab.

Formålet med forslaget til sel-

skabsskattelovens § 31 E er alene

at justere de danske regler, således

at der gives adgang til fradrag for

underskud i udenlandske dattersel-

skaber mv., i det omfang dette er

et krav efter EU-retten. Formålet

er ikke at indføre en fradragsret

for udenlandske underskud på

fuldstændig lige fod med under-

skud i danske selskaber. Dette er

baggrunden for, at det stilles som

betingelse, at underskuddet skal

kunne have været anvendt efter

reglerne i selskabsskattelovens § 31

A om international sambeskatning.

Transfer pricing-dokumentation

Efter lovforslaget skal transfer pri-

cing-dokumentationen ikke læn-

gere først indgives efter anmod-

ning fra skatteforvaltningen med

60 dages frist, men skal generelt

Efter gældende regler skal virk-

somhederne løbende udarbejde og

senest færdiggøre transfer pricing-

dokumentationen på tidspunktet

Side 45 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgives sammen med oplysnings-

skemaet.

Det er DIs opfattelse, at dette krav

er forbundet med en væsentlig

ekstra administrativ byrde for virk-

somhederne.

for indgivelse af oplysningsske-

maet, og på begæring skal doku-

mentationen indsendes til Skatte-

forvaltningen inden for en frist på

60 dage. Lovforslaget indebærer

således blot, at indsendelse af den

udarbejdede transfer pricing-doku-

mentation konkret skal ske.

Det anerkendes dog, at selve ind-

sendelsen kan være tidkrævende,

og at den i sig selv kan give admi-

nistrative byrder for virksomhe-

derne. Lovforslaget er derfor juste-

ret, således at dokumentationen vil

være indgivet rettidigt, såfremt den

er indgivet senest 60 dage efter fri-

sten for indgivelse af oplysnings-

skemaet. Dette vil give den samme

frist for indsendelse, som hvis

Skatteforvaltningen havde anmo-

det om indsendelse på tidspunktet

for indsendelse af oplysningsske-

maet.

Hertil kommer en bekymring for,

at transfer pricing-dokumentation

generelt omfatter særdeles forret-

ningsfølsomme oplysninger, som

kan være ekstra kritiske at afgive

på et tidligere tidspunkt. DI ud-

trykker desuden bekymring for, at

disse oplysninger mere generelt (i

videre omfang) på det tidligere

tidspunkt, mens oplysningerne sta-

dig er særligt aktuelle og dermed

forretningsfølsomme, kan blive

udvekslet fra de danske skattemyn-

digheder til myndighederne i andre

lande.

Skatteforvaltningen håndterer dag-

ligt sensitiv information og er der-

for også underlagt en udvidet tavs-

hedspligt. Denne tavshedspligt

iagttages også i samarbejdet med

myndigheder i andre lande, og

dette ændrer lovforslaget ikke på.

Såvel dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne, de bilaterale aftaler om

udveksling af information på skat-

teområdet, Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet, som den

multilaterale konvention om admi-

nistrativ bistand i skattesager inde-

holder således udtrykkelige be-

stemmelser om fortrolighed

Side 46 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For at kunne håndtere det store

mængde af materiale, er det hen-

sigten, at der udvikles et særskilt

flow i selskabsskattesystemet

(DIAS). Dette vil kunne medvirke

til at understøtte, at adgangen til

data i flowet bliver begrænset til

brugere, som har et arbejdsbetin-

get behov for at se materialet.

I tilfælde, hvor danske selskaber

ejes af et udenlandsk modersel-

skab, foreligger der endvidere ikke

nødvendigvis en masterfile på op-

lysningstidspunktet på grund af se-

nere frist i udlandet. Såfremt for-

slaget fremmes, vil det derfor være

relevant at forlænge de danske fri-

ster for indgivelse af oplysnings-

skema eksempelvis til 12 måneder

og samtidig koordinere med fri-

sterne for indgivelse af land for

land-rapport, jf. skattekontrollo-

vens § 48, stk. 2.

Lovforslaget ændrer ikke på, at

virksomhederne kan opleve at

skulle aflevere transfer pricing-do-

kumentation, selvom fristen for af-

levering af dokumentation i mo-

derselskabets hjemland endnu ikke

er udløbet. Efter de gældende reg-

ler kan transfer pricing-dokumen-

tation, således allerede i dag ind-

kaldes med en frist på 60 dage,

uanset eventuelle andre frister i det

land, hvor moderselskabet er

hjemmehørende.

Hertil kommer, at transfer pricing-

dokumentationen

–

både den lo-

kale dokumentation og fællesdoku-

mentationen

–

skal udarbejdes lø-

bende, jf. skattekontrollovens § 39,

stk. 3, idet der ellers vil være en

betydelig risiko for, at afregnings-

priserne ikke er korrekte, og der-

med at oplysningsskemaet heller

ikke er korrekt.

DI ser ikke noget væsentligt behov

for at fremrykke fristen for indsen-

Transfer pricing-dokumentationen

skal allerede efter de gældende reg-

ler udarbejdes løbende og senest

Side 47 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delse af transfer pricing-dokumen-

tationen og anmoder om, at forsla-

get skrinlægges.

færdiggøres på tidspunktet for ind-

givelse af oplysningsskemaet. Når

der samtidig stilles krav om ind-

sendelse af dokumentationen, vil

det sikre, at der ikke opstår tvivl

om, hvilket dokumentationsgrund-

lag, der foreligger på oplysnings-

tidspunktet.

Af hensyn til at give tid til at samle

dokumentationen er lovforslaget

dog justeret, således at dokumenta-

tionen først skal indsendes 60 da-

ges efter udløbet af fristen for ind-

givelse af oplysningsskemaet.

I høringsudkastet foreslås det tyde-

liggjort, at der kan foretages en

skønsmæssig ansættelse af skatte-

forvaltningen i transfer pricing-sa-

ger, hvis den særlige transfer pri-

cing-dokumentation ikke er udar-

bejdet rettidigt, dvs. senest ved ud-

løbet af oplysningsfristen. Uanset

om den skattepligtige efterføl-

gende udarbejder supplerende do-

kumentation, har skatteforvaltnin-

gen ifølge bemærkningerne i hø-

ringsudkastet derfor mulighed for

at foretage en skønsmæssig ansæt-

telse.

Efter DIs opfattelse, bør den tids-

mæssige fremrykkelse af fristen for

indlevering af transfer pricing-do-

kumentationen ikke påvirke kra-

vene til en skønsmæssig ansættelse.

Hvorvidt skatteforvaltningen kan

foretage en skønsmæssig ansæt-

telse bør i overensstemmelse med

de almindelige forvaltningsretlige

principper afhænge af de oplysnin-

ger, skatteforvaltningen har adgang

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 48 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til på det tidspunkt, hvor afgørel-

sen træffes.

Såfremt hensigten med lovforsla-

get er at vedtage regler på skatte-

området, som fraviger de alminde-

lige forvaltningsretlige principper,

bør konsekvenserne heraf efter

DI´s opfattelse undersøges og be-

skrives nærmere, herunder i for-

hold til betydningen i en eventuel

administrativ klagesag eller ved

prøvelse for domstolene.

Hvis lovgivningen ændres, så Skat-

teforvaltningen er i besiddelse af

den fulde transfer pricing-doku-

mentation allerede på tidspunktet

for virksomhedernes indgivelse af

oplysningsskema, bør den særligt

forlængede ligningsfrist, jf. skatte-

forvaltningslovens § 26, stk. 5,

ifølge DI ophæves eller forkortes.

DI anfører, at virksomheder har

oplyst, at erfaringen er, at Skatte-

forvaltningen først indkalder trans-

fer pricing-dokumentationen efter

udløbet af den ordinære lignings-

frist og derfor ikke bruger længere

tid på selve sagsbehandlingen af

disse sager.

Der gælder ikke blot en forlænget

ligningsfrist vedrørende kontrolle-

rede transaktioner som følge af, at

Skatteforvaltningen ikke modtager

den fulde transfer pricing-doku-

mentation samtidig med oplys-

ningsskemaet. Den forlængede lig-

ningsfrist har således i særlig grad

sammenhæng med, at denne type

sager ofte er omfangsrige, særdeles

komplicerede, tidskrævende og

forudsætter indhentelse af yderli-

gere oplysninger fra virksomhe-

derne, hvortil kommer, at sagerne

undertiden kræver udveksling af

oplysninger med udlandet. Endvi-

dere vil en vurdering af, om arms-

længde princippet er overholdt,

ofte kræve en sammenholdelse af

flere års regnskabsoplysninger.

Disse forhold ændrer lovforslaget

ikke på.

Side 49 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter EU-Domstolens dom C-

382/16 Hornbach-Baumarkt har

DI tidligere foreslået, at reglerne

om transfer pricing-dokumenta-

tion vedrørende rent danske trans-

aktioner som udgangspunkt ophæ-

ves, således at krav om dokumen-

tation vedrørende rent danske

transaktioner begrænses til de få

særlige tilfælde, hvor det er rele-

vant. DI opfordrer til, at denne re-

gelændring medtages i lovforslaget.

Det vil blive undersøgt, om der er

grundlag for at lempe reglerne for

rent danske transaktioner.

Det følger af skattekontrollovens §

39, stk. 2, at den skattepligtige ikke

skal udarbejde skriftlig dokumen-

tation for kontrollerede transaktio-

ner, der i omfang og hyppighed er

uvæsentlige. DI foreslår, at Dan-

mark på linje med Sverige lovgiver

om, at danske selskaber med kon-

trollerede transaktioner under 5

mio. kr. anses for uvæsentlige i

forhold til skattekontrollovens §

39, stk. 2.

Hvilke typer af transaktioner, der

omfattes af denne undtagelse,

fremgår af bekendtgørelse nr. 1297

af 31. oktober 2018 om dokumen-

tation af prisfastsættelsen af kon-

trollerede transaktioner. Det er op-

fattelsen, at der ikke generelt bør

ske en undtagelse for transaktioner

under 5 mio.kr.

Opbevaringsperioden efter skatteindberet-

ningsloven

DI bakker op om, at de danske

regler bringes i overensstemmelse

med de internationale standarder.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

Generelle bemærkninger

TER vurderer, at høringsudkastet

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

TERs vurdering fremgår af lov-

forslaget.

Side 50 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

TER bemærker, at der i høringsud-

kastet ikke er indarbejdet en vur-

dering af efterlevelsen af de agile

principper for erhvervsrettet regu-

lering.

TER opfordrer til, at dette indar-

bejdes forud for fremsættelsen.

Det vurderes, at principperne for

agil, erhvervsrettet regulering ikke

er relevante for lovforslaget. Lov-

forslaget indeholder alene ændrin-

ger til den materielle skattelovgiv-

ning, hvilket ikke umiddelbart har

konsekvenser for erhvervslivets

muligheder for at teste, udvikle og

anvende nye digitale teknologier

og forretningsmodeller.

Vurderingen er indarbejdet i lov-

forslaget.

Forsikring & Pension

Fast driftssted

Forsikring og Pension noterer sig,

at den gældende bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 7, der

blev indsat ved lov nr. 725 af 8.

juni 2018, foreslås videreført uæn-

dret som selskabsskattelovens § 2,

stk. 6.

FSR

–

danske revisorer

CFC-reglerne

FSR - danske revisorer (FSR) kvit-

terer for, at nogle af de bekymrin-

ger, som blev udtrykt i forbindelse

med behandlingen af L 28 i 2018,

er imødekommet. FSR er imidler-

tid af den opfattelse, at det foreslå-

ede regelsæt er kompliceret og in-

debærer stor risiko for fejl på

grund af reglernes kompleksitet og

i visse tilfælde skønsmæssige ka-

rakter. Det er positivt, at reglernes

anvendelsesområde målrettes, men

det bør begrænses yderligere.

Forslaget vurderes at have den

rette balance mellem på den ene

side målrettede regler, der ikke

utilsigtet rammer situationer, som

det ikke er hensigten at ramme, og

på den anden side regler, der ud-

gør et effektivt værn mod skatte-

undgåelse og derved sikrer, at

Danmark fortsat har en robust sel-

skabsskattebase.

Side 51 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at det i høringsud-

kastets indledende bemærkninger

er anført, at CFC-reglernes formål

er, at ”der i moderselskabets hjem-

land sker beskatning af værdier,

der er skabt i hjemlandet.” De fo-

reslåede regler er imidlertid formu-

leret sådan, at værdier skabt i an-

dre lande end Danmark også un-

dergives dansk beskatning, hvilket

går videre end hensynet til dansk

beskatning kræver.

Det har altid været et element i de

danske CFC-regler, at danske kon-

cerner omfattes af reglerne, så-

fremt mobile aktiver i selskaber

under koncernens kontrol flyttes

til lande med lavere beskatning.

Det er derfor ikke afgørende, om

aktiverne er flyttet direkte fra Dan-

mark.

FSR anfører, at formålet i stedet

kunne opfyldes ved at implemen-

tere direktivets ”substanstest”, så-

dan at et selskab med reelle forret-

ningsmæssige aktiviteter i udlandet

ikke beskattes i Danmark. Det vil

endvidere have den fordel, at dan-

ske koncerner ligestilles med deres

konkurrenter i andre EU-lande,

der har eller planlægger at imple-

mentere ”substanstesten”.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og DI.

FSR bemærker, at en trust eller en

selvejende institution, der er et

”selvstændigt skattesubjekt”, efter

høringsudkastet vil kunne være et

CFC-datterselskab, hvis modersel-

skabet har ret til mere end halvde-

len af overskuddet. Da CFC-sel-

skabet skal være et selvstændigt

skattesubjekt, må de danske regler

for at kunne anses for en fond

skulle opfyldes, herunder at mid-

lerne er uigenkaldeligt udskilt til

fonden. FSR anmoder om uddyb-

ning af, hvordan et dansk moder-

selskab i disse tilfælde kan have ret

Det er et krav efter skatteundgåel-

sesdirektivet, at medlemsstaternes

CFC-regler skal finde anvendelse i

forhold til alle enheder, der er selv-

stændige skattesubjekter, hvilket er

baggrunden for, at f.eks. trusts

principielt vil kunne være CFC-sel-

skaber efter de foreslåede regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at

lovforslaget ikke ændrer ved den

eksisterende praksis om, hvornår

udenlandske enheder vil skulle an-

ses for selvstændige skattesubjek-

ter, herunder i relation til f.eks. en-

heder med betegnelsen ”trust”.

Side 52 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til halvdelen af overskuddet fra

fonden.

Det bemærkes endvidere, at det er

vurderingen, at det næppe i praksis

vil være sædvanligt forekom-

mende, at der er tillagt et selskab

en juridisk ret til overskuddet i en

trust eller en selvejende institution.

Der gælder imidlertid ikke interna-

tionalt bindende regler om, hvilke

former for juridiske enheder der

kan etableres. Når f.eks. en trust

og en selvejende institution kan

være et CFC-selskab sikres det, at

der tages højde for de forskellige

retstraditioner landene imellem, og

at anvendelse af sådanne

–

i dansk

sammenhæng

–

usædvanlige juridi-

ske enheder/konstruktioner ikke

vil kunne benyttes til at omgå

CFC-reglernes formål.

Afgørelsen af, om

–

og i givet fald

i hvilket omfang

–

et selskab har

ret til overskuddet i enheder som

en trust eller en selvejende institu-

tion, vil afhænge af en konkret be-

dømmelse, hvor det navnlig vil

være relevant, om det af trustens

eller den selvejendes institutions

stiftelsesdokument eller vedtægter

fremgår, at der for selskabet består

et retskrav på at oppebære en an-

del af overskuddet.

Dette kan både være i form af en

ret til en vis løbende overskudsan-

del eller en vis andel af løbende

uddelinger. Der vil herved skulle

lægges vægt på, om der foreligger

et retskrav på en andel af trustens

eller den selvejende institutions

overskud, uanset hvordan dette

overskud betegnes.

Side 53 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ikke blot stiftelsesdokumentet

og/eller vedtægterne vil kunne

inddrages ved bedømmelsen, idet

det også må tillægges vægt, hvis

der er andre omstændigheder eller

aftaler, der i praksis gør, at der fo-

religger en ret til andel i overskud-

det i trusten eller den selvejende

institution.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om der kun vil skulle være ret til

halvdelen af overskuddet i de år,

hvor fonden eventuelt udlodder til

moderselskabet, og om der kun

skal medregnes udlodninger, der

foretages af overskuddet i modsæt-

ning til egenkapitalen. FSR anmo-

der endvidere om eksempler på,

hvornår et dansk selskab har ret til

50 pct. af overskuddet fra en trust

eller en selvejende institution.

Det afgørende er ikke, om der i et

konkret år faktisk sker hel eller

delvis udlodning af overskuddet.

Hvad angår spørgsmålet, om ud-

lodningerne skal foretages af over-

skuddet i modsætning til egenkapi-

talen, bemærkes, at det ikke er af-

gørende, om de beløb, der udbeta-

les i en bestemt periode, kan hen-

føres til årets overskud eller helt

eller delvist består af opsparet

overskud fra tidligere år. Det be-

mærkes i den forbindelse, at CFC-

reglerne tilsigter at værne mod, at

aktiver kunstigt placeres i lande

med lav beskatning med henblik

på at opnå en sådan lav beskatning

af den fremtidige indkomst fra de

pågældende aktiver. Det er derfor

retten til andel i CFC-selskabets lø-

bende overskud, herunder eventu-

elt opsparet overskud, der er rele-

vant i relation til CFC-reglerne.

Dette indebærer omvendt, at det

som udgangspunkt ikke vil være

relevant, hvorledes der skal forhol-

des med hensyn til udlodninger af

den oprindeligt indskudte kapital

(grundkapitalen) i den selvejende

institution ved dennes opløsning.

Side 54 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvad angår FSRs ønske om, at an-

vendelsen på en trust eller en selv-

ejende institution illustreres med

eksempler, henvises til bemærknin-

gerne ovenfor.

FSR bemærker, at det af hørings-

udkastets forslag til selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 1, nr. 1, 4. pkt.,

følger, at der ved moderselskabets

direkte eller indirekte nedbringel-

sen af ejerandelen i datterselskabet

skal medregnes den indkomst, som

datterselskabet ville have oppebå-

ret, hvis moderselskabet havde af-

stået samtlige aktiver og passiver.

FSR anmoder om af få oplyst, om

der er tilsigtet en forskel i forhold

til høringsudkastets forslag til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 10, 1.

pkt., hvori det anføres, at afståel-

sen skal anses for at være sket til

handelsværdien.

Det er nu også i lovforslagets § 32,

stk. 1, nr. 1, 4. pkt., præciseret, at

overdragelsen skal anses for at

være sket til handelsværdien.

FSR bemærker, at høringsudka-

stets forslag til selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., efter

sin ordlyd indebærer, at der ved

moderselskabets direkte eller indi-

rekte nedbringelse af ejerandelen

ved opgørelsen af indkomstbetin-

gelsen ”medregnes den

indkomst,

som datterselskabet ville have op-

pebåret, hvis det havde afstået

samtlige aktiver og passiver på

samme tidspunkt”. Efter ordlyden

synes det således ikke muligt at be-

grænse beskatningen til CFC-akti-

verne. Bemærkningerne til den fo-

reslåede bestemmelse kan dog give

Efter bestemmelsen i forslaget til

selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

nr. 1, sker beskatning efter CFC-

reglerne kun, hvis datterselskabets

CFC-indkomst udgør mere end

1/3 af den samlede skattepligtige

indkomst (den såkaldte indkomst-

betingelse). Bestemmelsen vedrø-

rer således ikke fastlæggelsen af,

hvilken indkomst der skal beskat-

tes som CFC-indkomst, men der-

imod spørgsmålet om, hvorvidt

betingelserne for CFC-beskatning

overhovedet er opfyldt. Den ind-

komst, der skal beskattes i moder-

selskabet ved direkte eller indirekte

nedbringelse af ejerandelen, når

betingelserne for CFC-beskatning

Side 55 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det indtryk, at det modsatte er til-

fældet.

er opfyldt, skal i givet fald fastlæg-

ges efter den foreslåede bestem-

melse i § 32, stk. 10.

Når det skal vurderes, om betin-

gelsen i § 32, stk. 1, nr. 4, er op-

fyldt i tilfælde, hvor der er sket di-

rekte eller indirekte afståelse af

ejerandele i datterselskabet, skal

avancer og tab på aktiver og passi-

ver medregnes som CFC-indkomst

på helt samme måde, som hvis

datterselskabet selv havde afstået

de pågældende aktiver og passiver,

jf. forslaget til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5. Da § 32, stk. 1, nr. 4,

vedrører CFC-indkomstens andel

af datterselskabets samlede skatte-

pligtige indkomst, skal avancer og

tab på samtlige aktiver og passiver

medregnes ved opgørelsen af den

samlede skattepligtige indkomst,

således at det er muligt at fastlægge

forholdet mellem CFC-indkom-

sten og den samlede skattepligtige

indkomst.

Lovforslagets bemærkninger er ty-

deliggjort for at undgå den uklar-

hed, som FSR omtaler.

FSR opfordrer til, at det i bemærk-

ningerne til selskabsskattelovens §

32, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., beskrives,

hvad der er konsekvenserne af, at

selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

2.-8. pkt., finder anvendelse, når et

moderselskab nedbringer sin ejer-

andel.

FSR anmoder i den forbindelse

om en bekræftelse af, at aktiver og

passiver ikke skal anses for afstået

Lovforslaget er justeret, således at

det i selskabsskattelovens § 32, stk.

1, nr. 1, 5. pkt., alene anføres, at §

32, stk. 10, 3.-8. pkt., finder tilsva-

rende anvendelse. I relation til vur-

deringen af, om indkomstbetingel-

sen i § 32, stk. 1, nr. 1, er opfyldt,

giver det således ikke mening at

henvise til § 32, stk. 10, 2. pkt., der

specifikt vedrører spørgsmålet om,

hvilken andel af indkomsten i dat-

terselskabet, der skal beskattes i

Side 56 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i forhold til indkomstbetingelsen,

hvis nedbringelsen af ejerandelen

skyldes overdragelser til nærtstå-

ende, jf. ligningslovens § 16 H, el-

ler et sambeskattet selskab, jf. sel-

skabsskattelovens § 31.

moderselskabet, når der sker ned-

bringelse af ejerandelen, og betin-

gelserne for CFC-beskatning

–

herunder indkomstbetingelsen i §

32, stk. 1, nr. 1

–

er opfyldt.

Om virkningen af, at de pågæl-

dende punktummer finder tilsva-

rende anvendelse, henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets for-

slag til § 32, stk. 10, 3.-8. pkt. Det

kan bekræftes, at det bl.a. medfø-

rer, at aktiver og passiver ikke skal

anses for afstået i forhold til ind-

komstbetingelsen, hvis nedbringel-

sen af ejerandelen skyldes overdra-

gelser til nærtstående, jf. lignings-

lovens § 16 H, eller et sambeskat-

tet selskab, jf. selskabsskattelovens

§ 31. Det fremgår af henvisningen

til, at § 32, stk. 10, 6. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Det be-

mærkes dog, at det af henvisnin-

gen til § 32, stk. 10, 8. pkt., følger,

at der skal ske en forholdsmæssig

medregning af gevinst og tab på

datterselskabets aktiver og passi-

ver.

FSR anmoder endvidere om en

bekræftelse af, at det alene vil være

CFC-aktiver, der skal anses for af-

stået ved nedbringelse af moder-

selskabets ejerandel i relation til

indkomstbetingelsen i selskabs-

skattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, så-

fremt moderselskabet efter den fo-

reslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 32, stk. 15, har valgt

kun at medregne indkomst af

CFC-aktiver.

Det kan ikke bekræftes. Ved ned-

bringelse af moderselskabets ejer-

andel skal der som nævnt ovenfor

i relation til indkomstbetingelsen i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

nr. 1, ske en opgørelse af gevinst

og tab ved datterselskabets afstå-

else af samtlige aktiver og passiver.

Det skyldes, at vurderingen af, om

indkomstbetingelsen er opfyldt,

nødvendiggør, at der både opgøres

en CFC-indkomst og en samlet

skattepligtig indkomst for datter-

selskabet. Det ville således være en

Side 57 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

væsentlig skærpelse af indkomst-

betingelsen, hvis FSRs forståelse

blev lagt til grund.

FSR anmoder om at få oplyst, om

eksisterende fritagelser for finan-

sielle selskaber meddelt af Skatte-

rådet efter den gældende bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, 2. pkt., vil kunne oprethol-

des efter ikrafttræden af forslaget

om at ophæve denne bestemmelse

og erstatte den med en objektive-

ret fritagelsesregel.

Sådanne fritagelser vil ophøre, når

den nye affattelse af selskabsskat-

telovens § 32, stk. 2, har virkning,

dvs. med virkning fra indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 2020

eller senere, jf. lovforslagets § 8,

stk. 2.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at definitionen af immaterielle

aktiver omfattet af selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 5, nr. 3, er ander-

ledes end definitionen af immateri-

elle aktiver omfattet af afskriv-

ningsloven § 40, stk. 2

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvilke imma-

terielle rettigheder der omfattes af

regelsættet. Selskabsskattelovens §

32, stk. 5, indeholder en udtøm-

mende opregning af de indtægter,

der medregnes til CFC-indkom-

sten, og hvis en immateriel ret-

tighed ikke er omfattet af opreg-

ningen i § 32, stk. 5, nr. 3, skal af-

kast heraf således ikke medregnes

til CFC-indkomsten.

FSR henviser til, at det af hørings-

udkastets bemærkninger fremgår,

at et selskab vil kunne være inde-

haver af immaterielle aktiver, også

selv om der er tale om begrænsede

rettigheder, f.eks. hvis selskabet

har erhvervet en eksklusiv ret til at

bruge et varemærke i et geografisk

afgrænset område. FSR anmoder

om, at det bekræftes, at der ikke

Det kan bekræftes, at selskabet i

det af FSR nævnte eksempel, som

antages at vedrøre en situation,

hvor der ikke er overdraget ejerret-

tigheder over det immaterielle ak-

tiv til selskabet, og hvor selskabet

betaler en løbende royalty for ret-

ten til at bruge f.eks. moderselska-

bets varemærke, ikke vil være inde-

haver af en immateriel rettighed,

hvis afkast kan henføres til CFC-

indkomsten. Der vil i sådanne til-

Side 58 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tænkes på situationer, hvor der be-

tales løbende for retten, eksempel-

vis i form af en løbende royalty.

fælde efter almindelige transfer pri-

cing principper kunne ske korrek-

tion af størrelsen af den løbende

royalty, hvis den ikke svarer til

værdien efter armslængdeprincip-

pet. Det bemærkes, at det vil bero

på en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over det

pågældende immaterielle aktiv, el-

ler om der alene er tale om en

brugsret.

FSR påpeger, at det i relation til

høringsudkastets forslag til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.

3, kan være ufatteligt svært at op-

gøre den værdi, som kan henføres

til den del af et immaterielt aktiv,

der er erhvervet fra et koncernsel-

skab i et andet land. Derudover

kan der også opstå et dokumenta-

tionsproblem, når der i overdragel-

sesaftalen ikke er en præcis angi-

velse af, til hvilket niveau det im-

materielle aktiv var udviklet på

overdragelsestidspunktet, f.eks.

hvis overdragelsen fandt sted før

ikrafttrædelsen af det foreslåede

regelsæt. FSR foreslår derfor en

undtagelsesregel, hvorefter CFC-

selskabet skal anses for at have op-

arbejdet hele det immaterielle aktiv

selv, såfremt overdragelsen fra et

koncerninternt selskab ligger et

vist antal år tilbage i tid.

Der vurderes ikke at være grundlag

for en undtagelsesregel som den af

FSR foreslåede.

Det bemærkes, at der med hensyn

til immaterielle rettigheder, der er

erhvervet fra et koncernselskab i et

andet land før ikrafttrædelsen af

det foreslåede regelsæt, er foreslået

en overgangsregel, jf. lovforslagets

§ 8, stk. 4, og at virkningen heraf

er, at de foreslåede CFC-regler i

hvert fald i almindelighed kun vil

have betydning for immaterielle

aktiver, der er genstand for en

grænseoverskridende flytning efter

reglernes virkningstidspunkt. Der-

udover bemærkes, at der i relation

til koncerninterne transaktioner

gælder et dokumentationskrav ef-

ter almindelige transfer pricing-

regler. Hvis transfer pricing doku-

mentationen ikke længere er opbe-

varet, vil det kunne være nødven-

digt for koncernen at foretage en

værdiansættelse af det immaterielle

aktiv, herunder værdien af de

eventuelle bidrag til det immateri-

elle aktiv, der er erhvervet fra kon-

cernforbundne selskaber i andre

Side 59 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lande. Skatteforvaltningen vil i gi-

vet fald have bevisbyrden for, at

en sådan værdiansættelse ikke er

korrekt og/eller ikke er foretaget

på et korrekt grundlag.

FSR spørger til, om der i relation

til den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, 3. pkt, tages højde for, at et

immaterielt aktiv kan være skabt

gennem forskellige bidrag. FSR

opfordrer i den forbindelse til, at

der laves et eksempel, der dækker

de forskellige situationer, der er

nævnt i lovforslaget, herunder de

mere komplicerede tilfælde, hvor

et immaterielt aktiv er skabt gen-

nem forskellige bidrag, hvor der

både indgår tilkøbte immaterielle

aktiver koncerninternt, egen delud-

vikling såvel som kontraktforsk-

ning udført af koncerninterne eller

koncerneksterne selskaber.

De i lovforslaget foreslåede be-

stemmelser i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5, nr. 3, 4. og 5. pkt., ta-

ger netop højde herfor. Virknin-

gerne heraf er detaljeret beskrevet i

både de specielle bemærkninger og

i afsnit 2.1.2.4. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget. Ek-

sempler, som nødvendigvis vil

være baseret på forudsætninger om

bl.a. værdien af de bidrag, som det

immaterielle aktiv er baseret på,

vurderes ikke at være relevante for

at forstå reglernes indhold.

FSR spørger til, om royalty og an-

den indkomst vedrørende et im-

materielt aktiv skal medregnes til

CFC-indkomsten hos selskab

Y i land B, hvis aktivet er købt fra

datterselskab X i land A, der har

udviklet aktivet ved indkøb af ud-

viklingsydelser fra et uafhængigt

selskab i samme land.

Det lægges til grund, at der sigtes

til en situation, hvor selskaberne X

og Y er søsterselskaber med et fæl-

les dansk moderselskab. I så fald

har Y erhvervet aktivet ved en

koncernintern overdragelse fra et

andet land, og royalties og anden

indkomst fra aktivet vil være CFC-

indkomst efter forslaget til bestem-

melsen i § 32, stk. 5, nr. 3, 3. pkt.

Det er således uden betydning,

hvordan det overdragende kon-

cernselskab har erhvervet aktivet.

FSR finder, at der ikke bør være

forskel på, om kontraktforskning i

Det er et grundlæggende formål

med CFC-reglerne at hindre, at

Side 60 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et andet land indkøbes fra kon-

cernselskaber eller fra uafhængige

parter, da koncernselskaber der-

med stilles ringere end uafhængige,

selv om koncernselskaber er for-

pligtet til at handle på armslængde-

vilkår. FSR anmoder derfor om, at

det genovervejes, om indkomst fra

immaterielle aktiver oparbejdet af

CFC-selskabet ved indkøb af ydel-

ser fra tilknyttede personer i et an-

det land, skal medregnes til CFC-

indkomsten.

koncerner placerer deres mobile

aktiver og dermed indkomsten

herfra i koncernselskaber i lande

med lavere skattesats end det land,

hvor koncernen har oparbejdet ak-

tiverne. FSRs forslag om at und-

tage immaterielle aktiver oparbej-

det ved kontraktforskning udført

af koncernselskaber i et andet land

ville helt underminere værnet mod

denne form for flytning af ind-

komst til lande med lavere beskat-

ning. En sådan undtagelse ville

f.eks. kunne søges udnyttet, ved at

ejerskabet til et aktiv, der i sin hel-

hed udvikles af et moderselskab

her i landet, fra starten placeres i et

datterselskab i et lavt beskattet

land, der løbende betaler for forsk-

ningsydelserne. Det bemærkes for

god ordens skyld, at de afholdte

udgifter til indkøb af kontrakt-

forskningsydelserne kan fradrages

ved opgørelsen af CFC-indkom-

sten.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om omkostninger i forbindelse

med kontraktforskning udført af

koncernselskaber eller erhvervede

immaterielle aktiver fra 3. mand el-

ler koncernselskaber, jf. forslaget

til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, 4. og 5. pkt., skal indregnes i

CCA opgørelsen i takt med, at be-

talingerne foretages, eller om den

samlede kontraktsum skal indreg-

nes ved aftaleindgåelse.

Det lægges til grund, at spørgsmå-

let skal ses i lyset af, at der i be-

mærkningerne til lovforslaget hen-

vises til, at vejledning om afkast-

fordelingen bl.a. kan findes i kapi-

tel VIII, pkt. C.4. i OECD’s

Transfer Pricing Guidelines (2017)

om såkaldte cost contribution ag-

reements (aftaler om omkostnings-

bidrag). Der er heri også indeholdt

retningslinjer for, under hvilke

omstændigheder den aktuelle

værdi af de bidrag, som hvert en-

kelt koncernselskab har leveret,

kan fordeles direkte på grundlag af

de udgifter, som det enkelte sel-

skab har afholdt.

Side 61 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der bemærkes for god ordens

skyld, at der f.eks. ikke kan tages

hensyn til omkostninger til udvik-

lingsopgaver, som endnu ikke har

bidraget til udviklingen af det im-

materielle aktiv, som indkomsten

stammer fra.

FSR anmoder om en stillingtagen

til, om arbejde udført for et datter-

selskab af en uafhængig 3. mand

skal anses for udført af en tilknyt-

tet person, hvis (1) datterselskabet

betaler 3. mand direkte for det ud-

førte arbejde, (2) moderselskabet

betaler på vegne af datterselskabet,

der efterfølgende refunderer mo-

derselskabets udlæg, og (3) moder-

selskabet udfører monitorerings-

opgaver på 3. mands kontraktud-

vikling på vegne af datterselskabet,

der betaler moderselskabet separat

for varetagelsen af denne opgave. I

relation til det sidste eksempel an-

moder FSR om en stillingtagen til,

om det har betydning, om datter-

selskabet betaler 3. mand direkte,

eller i stedet refunderer modersel-

skabets udlæg tillagt betalingen for

monitoreringsopgaven.

Baseret på FSRs beskrivelse må

det lægges til grund, at alle eksem-

plerne vedrører situationer, hvor

det reelt er datterselskabet, der har

foranlediget, at kontraktarbejdet er

udført, og hvor moderselskabet på

intet tidspunkt har været ejer af re-

sultaterne af det udviklingsarbejde,

som udføres af den pågældende 3.

mand. Datterselskabet skal derfor i

relation til alle de opstillede eksem-

pler anses for at have erhvervet

udviklingsarbejdet direkte fra den

pågældende 3. mand. Det er såle-

des i relation til afgørelsen af, om

kontraktudvikling leveres af en

uafhængig 3. mand, ikke afgø-

rende, hvordan betalingen herfor

rent praktisk er tilrettelagt.

FSR ønsker bekræftet, at der ikke

er tale om, at datterselskabet har

erhvervet et immaterielt aktiv fra

et andet land, hvis det erhverves

fra et fast driftssted, som moder-

selskabet eller en tilknyttet person

har i det land, som datterselskabet

skattemæssigt er hjemmehørende i.

Det kan bekræftes.

Side 62 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at indkomst fra immaterielle

aktiver kun skal medregnes som

CFC-indkomst, hvis CFC-selska-

bet har erhvervet aktivet, således at

indkomst fra en brugsret til et im-

materielt aktiv ikke vil indgå i

CFC-indkomsten.

Det bemærkes overordnet, at afgø-

relsen af, om der er overdraget

ejerrettigheder eller kun en brugs-

ret til et immaterielt aktiv, altid vil

bero på en konkret vurdering i

hvert enkelt tilfælde. Derudover

bemærkes, at det som udgangs-

punkt kan bekræftes, at en brugs-

ret til et immaterielt aktiv ikke i sig

selv udgør en immateriel rettighed.

Som FSR også er opmærksom på,

jf. ovenfor, kan begrænsede ret-

tigheder dog i sig selv være imma-

terielle rettigheder i regelsættets

forstand, f.eks. hvis selskabet har

erhvervet en eksklusiv ret til at

bruge et varemærke i et geografisk

afgrænset område.

I relation til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 17, om immaterielle aktiver

i opkøbte selskaber, anmoder FSR

om, at det bekræftes, at indkomst

fra det opkøbte selskabs eksiste-

rende immaterielle aktiver kan

indgå i den samlede skattepligtige

indkomst, der efter § 32, stk. 1, nr.

1, skal anvendes til at vurdere, om

datterselskabets skattepligtige ind-

tægter for mere end 1/3’s ved-

kommende er CFC-indtægter.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om den foreslåede

regel i selskabsskattelovens § 32,

stk. 17, vil kunne anvendes ved

opkøb foretaget før de nye regler

træder i kraft.

Nej, reglen gælder kun opkøb fo-

retaget efter det tidspunkt, hvorfra

de foreslåede regler har virkning. I

relation til tidligere foretagne op-

køb vil datterselskabernes eksiste-

rende immaterielle rettigheder

imidlertid være omfattet af den

Side 63 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

særlige overgangsregel i lovforsla-

gets § 8, stk. 4.

FSR spørger, om undtagelsen efter

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 17,

også gælder immaterielle aktiver,

som datterselskabet ikke ejer, men

alene har en brugsret til.

Undtagelsesbestemmelsen i forsla-

gets § 32, stk. 17, er kun relevant i

relation til immaterielle rettigheder

omfattet af den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 5. Der henvises derfor til be-

mærkningerne ovenfor, hvorefter

brugsrettigheder efter omstændig-

heder kan anses for immaterielle

rettigheder, hvis de udgør begræn-

sede rettigheder, som datterselska-

bet har ejerrettigheder over.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om et immaterielt aktiv vil være

omfattet af undtagelsen i den fore-

slåede bestemmelse i selskabsskat-

telovens § 32, stk. 17, hvis det op-

købte selskab har overdraget akti-

vet til et koncernselskab og deref-

ter erhverver det på ny. FSR spør-

ger også, om det har nogen betyd-

ning, om koncernselskabet har fo-

retaget videreudvikling i sin ejerpe-

riode.

Når et immaterielt aktiv ikke læn-

gere ejes af det opkøbte selskab,

finder undtagelsen efter forslaget

til § 32, stk. 17, ikke længere an-

vendelse, og den vil ikke kunne på-

beråbes på ny, hvis det opkøbte

selskab tilbagekøber aktivet. Det

bemærkes for god ordens skyld, at

det omtalte eksempel forekommer

teoretisk.

FSR bemærker, at den foreslåede

undtagelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 17, efter ordlyden kun gæl-

der, når moderselskabet erhverver

ejerandele i datterselskabet. FSR

anmoder derfor om uddybning af,

om bestemmelsen vil finde anven-

delse, hvis moderselskabet bliver

moderselskab for datterselskabet

(1) som følge af et kapitalindskud

eller (2) som følge af, at andre

Den foreslåede bestemmelse har til

hensigt at sikre, at indirekte er-

hvervelse af immaterielle aktiver

ved opkøb af selskaber fra ikke-til-

knyttede personer, ikke beskattes

som CFC-indkomst, fordi det dan-

ske moderselskab i sådanne til-

fælde ikke har flyttet de immateri-

elle aktiver fra det land, hvor akti-

verne er oparbejdet eller udviklet,

med henblik på at opnå en lavere

beskatning af aktivernes afkast.

Side 64 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejere af datterselskabet sælger de-

res aktier tilbage til datterselskabet.

Idet det forudsættes, at begge de af

FSR omtalte eksempler blot er

praktiske fremgangsmåder, hvor-

ved moderselskabet (direkte eller

indirekte) yder vederlag for at er-

hverve en majoritet af ejerandelene

i datterselskabet fra ikke-tilknyt-

tede personer, vil der være tale om

opkøb omfattet af den foreslåede

bestemmelse.

FSR bemærker, at begrundelsen

for den foreslåede særlige undta-

gelse for opkøbssituationer i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 17, er

begrundet med, at der i disse til-

fælde ikke er sket en sådan flytning

af immaterielle aktiver, som CFC-

reglerne har til hensigt at værne

imod. FSR forstår ikke, hvorfor

det samme ikke gælder, når det er-

hvervede datterselskabs immateri-

elle aktiver udgør mere end 50 pct.

af værdien af datterselskabets sam-

lede aktiver, jf. den foreslåede be-

stemmelse i § 32, stk. 18.

Bestemmelsen i forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 18, fin-

der kun anvendelse, hvis de akti-

ver, hvis afkast er omfattet af § 32,

stk. 5, nr. 3, udgør mere end 50

pct. af værdien af selskabets sam-

lede aktiver. Det er i lovforslaget

præciseret, at der i tilfælde, hvor

kun en del af afkastet af et imma-

terielt aktiv vil skulle medregnes

ved opgørelsen af CFC-indkom-

sten efter stk. 5, 3.-5. pkt., også

kun skal medregnes en forholds-

mæssig del af aktivets værdi ved

opgørelsen af værdien af CFC-ak-

tiverne i det opkøbte selskab.

Som anført i bemærkningerne til

lovforslaget skal bestemmelsen

hindre, at CFC-beskatning undgås

ved opkøb af selskaber i lande

med lav beskatning, der hovedsa-

geligt ejer finansielle aktiver og im-

materielle aktiver, som er blevet

placeret i det pågældende land

netop af skattemæssige grunde,

f.eks. for at opnå lav beskatning af

afkast fra immaterielle aktiver. Selv

om det ikke er den opkøbende

koncern, der selv har foretaget en

sådan skattemæssigt begrundet

Side 65 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flytning af aktiverne, bør undtagel-

sesbestemmelsen i selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 17, i sådanne til-

fælde ikke kunne udnyttes til at be-

vare en kunstigt lav beskatning af

indkomsten i det danske modersel-

skabs udenlandske datterselskab.

FSR henviser til, at det efter be-

mærkningerne til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 18, er

indkomst fra eksisterende CFC-ak-

tiver i det opkøbte selskab, der

skal medregnes ved opgørelsen.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at der vil være tale om et eksi-

sterende immaterielt aktiv, selv om

aktivet løbende undergives en al-

mindelig vedligeholdelse og vide-

reudvikling.

Det kan bekræftes. Opgørelsen ef-

ter § 32, stk. 18, er en opgørelse,

der kun foretages på opkøbstids-

punktet, og senere videreudvikling

m.v. har derfor ingen betydning

for opgørelsen efter denne be-

stemmelse.

Det bemærkes, at senere videreud-

viklinger m.v. derimod kan få be-

tydning i relation til tilfælde, hvor

undtagelsesbestemmelsen i forsla-

gets § 32, stk. 17, finder anven-

delse. Kan en del af den fremtidige

indkomst fra et immaterielt aktiv

f.eks. henføres til videreudvikling

foretaget af et koncernforbundet

selskab i et andet land, vil denne

del af indkomsten ikke kunne und-

tages fra medregning til CFC-ind-

komsten efter forslaget til § 32,

stk. 17.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at et immaterielt aktiv ikke skal

medregnes efter forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 18, når

det ikke er færdigudviklet, og der

derfor ikke opnås nogen indtægt

på aktivet.

Det kan ikke bekræftes. Når der

foreligger et immaterielt aktiv af

økonomisk værdi, vil dette skulle

medregnes i opgørelsen.

Side 66 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger, om en købsprisallo-

kering (PPA) ved køb af et (dat-

ter)selskab, der udarbejdes til brug

for årsregnskabet, vil kunne lægges

til grund for fordeling af immateri-

elle aktiver mellem patenter mv. og

goodwill.

Der gælder ikke noget særligt

herom i forhold til andre lignende

tilfælde. Spørgsmålet om, hvilken

bevismæssig betydning en sådan

købsprisallokering kan tillægges i

relation til en konkret skatteansæt-

telse, vil således bl.a. kunne af-

hænge af, om parterne har mod-

stridende interesser i relation til

fordelingen af den aftalte købspris.

Det vil f.eks. ikke være tilfældet,

hvis kun den ene af parterne i afta-

len har en (skattemæssig) interesse

i, at der foretages en fordeling af

købsprisen som den af FSR om-

talte.

FSR anmoder om en stillingtagen

til, om der er adgang til afskrivnin-

ger efter forslaget til § 32, stk. 5,

nr. 6, på aktiver, hvor der er ad-

gang til step up efter overgangs-

reglen i lovudkastets § 8, stk. 4.

Overgangsreglen i lovforslagets §

8, stk. 4, regulerer udtømmende,

hvorledes der skal forholdes med

hensyn til afskrivninger på aktiver

omfattet af reglen. Det bemærkes,

at overgangsreglen i lovforslaget er

justeret i forhold til høringsudka-

stet, og at justeringerne bl.a. ved-

rører, hvordan afskrivningerne fo-

retages. Der henvises herom også

til bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse.

FSR anmoder om, at der gives

nogle eksempler på eller opstilles

nogle kriterier for, hvornår et sel-

skab efter den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 9, skal anses for kun at

bidrage med ringe økonomisk

værdi. Vil f.eks. opretholdelse af et

selskab af hensyn til de momsmæs-

Det vil bero på en konkret vurde-

ring i hvert enkelt tilfælde, om et

selskab må anses for at bidrage

med ingen eller ringe økonomisk

værdi i koncernen. Det er derfor

ikke muligt at opstille relevante

konkrete eksempler på eller ab-

strakte retningslinjer for bedøm-

melsen. Det kan således ud fra de

angivne oplysninger heller ikke

Side 67 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sige forhold i et land kunne aner-

kendes som et bidrag med reel

økonomisk værdi i koncernens

værdikæde?

med sikkerhed fastslås, om et sel-

skab som det i FSRs eksempel be-

skrevne konkret bidrager med in-

gen eller ringe økonomisk værdi i

koncernen.

FSR spørger, om forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 6, be-

tyder, at et dansk moderselskab

kan blive CFC-beskattet af ind-

komsten i et datterselskab, som

det har købt 100 pct. af aktierne i,

men som det endnu ikke har er-

hvervet bestemmende indflydelse

i, fordi købet er betinget af f.eks.

en myndighedsgodkendelse.

Det kan bekræftes. Det afgørende

i en situation som den af FSR be-

skrevne er, om moderselskabet ef-

ter almindelige retserhvervelses-

principper skal anses for at have

erhvervet ret til aktierne.

FSR anmoder om, at det uddybes

–

og at der opstilles eksempler

herpå

–

hvornår der består en ret

til overskud efter den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 6.

Afgørelsen af, om

–

og i givet fald

i hvilket omfang

–

et selskab har

ret til overskuddet i en enhed, vil

afhænge af en konkret bedøm-

melse, hvor f.eks. både enhedens

vedtægter og alle aftaler indgået

med enhedens ejere vil skulle ind-

drages. Det er derfor ikke muligt

på dækkende vis at uddybe, hvor-

ledes bedømmelsen vil skulle fore-

tages.

Der henvises imidlertid til be-

mærkningerne nedenfor til de af

FSR opstillede eksempler.

FSR spørger til, hvilken indkomst-

periode moderselskabet skal selv-

angive CFC-indkomst for, hvis det

har ret til et overskud, der eksem-

pelvis udbetales i et enkelt år, f.eks.

den 1. juni.

CFC-indkomsten skal medregnes i

den indkomstperiode, som over-

skuddet vedrører, når det ligger

fast, at moderselskabet har ret til

(en andel) overskuddet. En for-

skydning af udbetalingen i forhold

Side 68 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til optjeningsperioden er således ir-

relevant.

FSR spørger, om et overskud, som

et moderselskab modtager som

følge af, at det i forbindelse med

moderselskabets overdragelse af

aktierne i CFC-selskabet er aftalt,

at det sælgende moderselskab har

ret til et udbytte fra CFC-selskabet

efter aktieoverdragelsen, vil skulle

anses for en ”ret” til overskud.

Spørgsmålet kan besvares bekræf-

tende.

FSR spørger, om moderselskabet

har ret til overskuddet i relation til

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 6, hvis

et aktiv er solgt til et udenlandsk

selskab mod en løbende ydelse,

hvis størrelse afhænger af det

udenlandske selskabs fremtidige

overskud.

I det omfang der foreligger et rets-

krav på en løbende ydelse i form

af en andel af overskuddet, er det

ikke afgørende, på hvilket grundlag

denne ret er opnået. Såfremt der

ved en overdragelse er opnået ret

til at oppebære en andel på mere

end 50 pct. af det købende sel-

skabs overskud, vil det købende

selskab derfor i CFC-reglernes for-

stand være et datterselskab til det

overdragende selskab.

I relation til tilfælde, hvor der ha-

ves en ret til overskud, spørger

FSR om, på hvilket grundlag det

skal afgøres, om denne ret udgør

mere end 50 pct. af overskuddet,

herunder om overskuddet opgøres

på grundlag af EBITDA, EBIT el-

ler årets resultat før eller efter skat.

Det afgørende er, om der er ret til

en andel på mere end 50 pct. af

overskuddet før skat (opgjort efter

danske regler). Det bemærkes, at

det er kunstig flytning af den skat-

tepligtige indkomst, som CFC-reg-

lerne udgør et værn mod.

FSR henviser til et eksempel, hvor

et selskab besidder mere end 50

pct. af stemmerne, et andet selskab

Det af FSR skitserede eksempel

om ejerskab vurderes at være sær-

deles usædvanligt og ikke fore-

kommende i praksis.

Side 69 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

besidder mere end 50 pct. af kapi-

talen, og et tredje selskab har ret til

mere end 50 pct. af overskuddet.

FSR spørger, hvilke af de tre sel-

skaber der efter den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 6, bliver CFC-skattepligtige

i Danmark, og i givet fald med

hvilken begrundelse.

Det lægges til grund, at de tre sel-

skaber ikke er tilknyttede personer

til hinanden. I eksemplet opfylder

hver af selskaberne de objektive

betingelser for at være modersel-

skab for CFC-selskabet. Da selska-

berne ikke indgår i en koncern el-

ler er tilknyttede personer, vil de

hver især skulle anses for at være

moderselskab for CFC-selskabet i

henhold til deres respektive indfly-

delse i CFC-selskabet.

Det følger herefter, at hver af sel-

skaberne skal beskattes af CFC-

selskabets indkomst. Er der f.eks.

tale om, at de besidder henholds-

vis en kapitalandel, stemmeandel,

og overskudsandel på hver 51 pct.,

vil de tre selskaber alle skulle be-

skattes af 51 pct. af CFC-selska-

bets indkomst/CFC-indkomst.

Det gælder, selv om dette medfø-

rer, at der samlet set sker CFC-be-

skatning af 153 pct. (51 pct.*3) af

CFC-selskabets indkomst/CFC-

indkomst.

CFC-reglerne er værnsregler, der

skal hindre, at mobile aktiver flyt-

tes til datterselskaber i lande med

en lavere beskatning end Dan-

mark. Det er op til det enkelte sel-

skab at sikre, at de ikke bliver om-

fattet af reglerne. Havde hver af

selskaberne i eksemplet haft en

indflydelse på under 50 pct. i CFC-

selskabet, og selskaberne i øvrigt

ikke er tilknyttede personer, var in-

gen af selskaberne blevet beskattet

efter CFC-reglerne.

Side 70 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at spørgsmålet om, hvorvidt

moderselskabet har en ret til at

modtage 50 pct. af overskuddet,

skal besvares på samme måde som

spørgsmålet om, hvorvidt en til-

knyttet person har ret til at mod-

tage 25 pct. af overskuddet.

Det kan bekræftes.

FSR henviser til det eksempel, der

fremgår af figur 1 i lovbemærknin-

gerne, og spørger, om det i be-

mærkningerne anførte skal forstås

således, at det altid er størrelsen af

kapitalandelen, der afgør, hvor me-

get af det udenlandske selskabs

indkomst, der skal CFC-beskattes

efter danske regler.

FSR spørger i forlængelse heraf

om, hvorvidt der i relation til for-

slaget til selskabsskattelovens § 32,

stk. 7, ikke

–

på samme måde som

i relation til stk. 6

–

bør ske sam-

menlægning med kapitalandele

m.v., som indehaves af tilknyttede

personer.

Spørgsmålet kan besvares benæg-

tende. Eksemplet er medtaget i

lovbemærkningerne for at illu-

strere, at det er væsentligt at son-

dre mellem den opgørelse, der skal

foretages efter henholdsvis forsla-

get til selskabsskattelovens § 32,

stk. 6, om betingelserne for at anse

et selskab for moderselskab, og §

32, stk. 7, om opgørelsen af den

andel af CFC-selskabets indkomst,

der skal CFC-beskattes i det pågæl-

dende moderselskab.

Ved vurderingen efter § 32, stk. 6,

af, om betingelserne for at anse et

givet selskab for moderselskab i

forhold til CFC-selskabet er op-

fyldt, medregnes alle kapital-,

stemme- og overskudsretsandele i

CFC-selskabet, som indehaves af

det pågældende selskab og tilknyt-

tede personer. Hvis denne kreds

sammenlagt besidder mere end 50

pct. af enten kapitalen eller stem-

merne eller har ret til mere end 50

af overskuddet i CFC-selskabet,

skal det pågældende selskab anses

for moderselskab.

Efter forslaget til selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 7, CFC-beskattes

moderselskabet af den andel af

Side 71 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CFC-selskabets indkomst, der sva-

rer til moderselskabets gennem-

snitlige direkte eller indirekte ind-

flydelse i CFC-selskabet i ind-

komståret. Er der ikke sammen-

fald i andelenes størrelse, skal der

ske medregning af den gennem-

snitlige kapital-, stemme- eller

overskudsretsandel, der er størst,

hvilket også er fremhævet i be-

mærkningerne til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 7. Er

der tale om en indirekte indflydelse

–

f.eks. hvis moderselskabet ejer

kapitalandele i en tilknyttet person,

der ejer kapitalandele i CFC-sel-

skabet

–

sker der således kun med-

regning af indkomsten med et be-

løb svarende den samlede direkte

og indirekte indflydelse.

Denne forskel mellem de foreslå-

ede bestemmelser i § 32, stk. 6 og

7, er tilsigtet og sikrer, at moder-

selskabet ikke CFC-beskattes i et

omfang, der overstiger den andel

af CFC-selskabets indkomst, der

forholdsmæssigt svarer til moder-

selskabets indflydelse i dette sel-

skab.

Der henvises i øvrigt bemærknin-

gerne til eksemplerne nedenfor.

FSR opstiller 4 eksempler med et

dansk moderselskab (A), et uden-

landsk selskab (B) og et uden-

landsk CFC-selskab (C), hvor det

lægges til grund, at selskaberne

udelukkende har netop de besid-

delser, der nævnes. FSR anmoder

om at få oplyst, om A i eksem-

plerne CFC-beskattes i relation til

I alle eksemplerne er B et tilknyttet

selskab i forhold til A. A’s egne ka-

pital-, stemme- og overskudsrets-

andele i C skal derfor sammenlæg-

ges med B’s andele.

Det betyder, at A i alle eksem-

plerne vil være moderselskab i for-

hold til C efter forslaget til § 32,

Side 72 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

C, og i givet fald med hvilken an-

del af C’s indkomst:

1. A ejer 40 pct. af kapitalen i C og

har ret til 51 pct. af overskuddet i

B. B ejer 11 pct. af kapitalen i C.

2. A ejer 40 pct. af kapitalen i C og

råder over 51 pct. af stemmeret-

tighederne i B. B ejer 11 pct. af ka-

pitalen i C.

3. A ejer 40 pct. af kapitalen i

C og 51 pct. af kapitalen i B. B ejer

11 pct. af kapitalen i C.

4. A har ret til 25 pct. af overskud-

det i C og ejer 51 pct. af kapitalen i

B. B har ret til 26 pct. af overskud-

det i C.

stk. 6. I eksempel 1-3 skyldes det,

at A og B sammenlagt besidder 51

pct. af kapitalen i C, og i eksempel

4 skyldes det, at A og B sammen-

lagt besidder en ret til 51 pct. af

overskuddet i C.

relation til den andel af C’s ind-

komst, der skal medregnes efter

forslaget til § 32, stk. 7, vil denne

udgøre:

1 og 2. 40 pct., idet højeste direkte

eller indirekte indflydelse er kapi-

talandelen, opgjort som den di-

rekte kapitalandel på 40 pct. Base-

ret på de af FSR opstillede forud-

sætninger for eksemplerne er den

indirekte kapitalandel 0 pct.

3. 45,61 pct., idet højeste direkte

eller indirekte indflydelse er kapi-

talandelen, opgjort som den di-

rekte kapitalandel på 40 pct. tillagt

den en indirekte kapitalandel på

5,61 pct. (0,51*0,11).

4. 25 pct., idet højeste direkte eller

indirekte indflydelse er overskuds-

retsandelen, opgjort som den di-

rekte andel på 25 pct. Baseret på

de af FSR opstillede forudsætnin-

ger for eksemplerne er den indi-

rekte overskudsretsandel 0 pct.

Det bemærkes, at FSRs eksempler

og de opstillede forudsætninger fo-

rekommer teoretiske og usandsyn-

lige. Det gælder eksempelvis, når

det i eksempel 4 forudsættes lagt

til grund, at A besidder en ret til 25

pct. af overskuddet i C, men ingen

ejerandel i C, og omvendt besidder

Side 73 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

51 pct. af kapitalen i B, men ingen

ret til en andel af overskuddet i B.

Det skal derfor understreges, at

det ved besvarelsen er forudsat, at

der ikke er tale om kunstige forsøg

på at undgå beskatning efter CFC-

reglerne.

FSR spørger, om det har betyd-

ning for den periode, hvori ind-

komsten i CFC-selskabet skal

medregnes af moderselskabet, hvis

grundlaget for, at selskabet er et

moderselskab, ændrer sig, f.eks. fra

at være baseret på kapitalandele til

at være baseret på stemmeandele.

I forlængelse heraf spørger FSR til,

hvordan den gennemsnitlige di-

rekte eller indirekte indflydelse be-

regnes, ved en sådan ændring af

grundlaget for, at et selskab er et

moderselskab.

Det har ingen betydning i relation

til den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 6,

om der i løbet af indkomståret

sker en ændring som den af FSR

beskrevne.

I relation til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 7, skal den gennemsnitlige

direkte eller indirekte indflydelse i

indkomståret opgøres på grundlag

af den til enhver tid værende stør-

ste indflydelse i relation til kapital-,

stemme- eller overskudsandel.

FSR spørger, om den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 8, 1. pkt., på samme

måde som den gældende bestem-

melse i § 32, stk. 8, 1. pkt., skal

forstås således, at tidspunktet for

fastsættelsen af indgangsværdien er

uafhængigt af, om datterselskabet i

øvrigt opfylder betingelserne for

CFC-beskatning.

Spørgsmålet kan besvares bekræf-

tende, og det er således ikke afgø-

rende, om CFC-skattepligt faktisk

indtræder på det pågældende tids-

punkt.

FSR nævner et eksempel, hvor

moderselskabet bliver modersel-

skab i CFC-selskabet som følge af,

at en eksisterende kapitalandel (un-

der 50 pct.) i CFC-selskabet skal

Det kan bekræftes.

Side 74 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sammenlægges med den kapitalan-

del i CFC-selskabet, som besiddes

af et selskab, som bliver et tilknyt-

tet selskab, fordi moderselskabet

køber aktier i det pågældende sel-

skab. FSR anmoder om, at det be-

kræftes, at aktiver og passiver i

datterselskabet ved en senere afstå-

else efter forslaget til selskabsskat-

telovens § 32, stk. 8, 1. pkt., skal

anses for anskaffet til værdien på

tidspunktet, hvor moderselskabet

erhvervede aktierne i det tilknyt-

tede selskab.

FSR spørger, om det vil påvirke

tidspunktet for værdiansættelsen af

aktiverne efter selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 8, 1. pkt., hvis

grundlaget for, at selskabet er et

moderselskab, ændrer sig, f.eks. fra

at være baseret på kapitalandele til

at være baseret på stemmeandele.

Spørgsmålet kan besvares benæg-

tende.

FSR spørger, om aktiver og passi-

ver, der hidtil har været undergivet

CFC-beskatning i et andet dansk

datterselskab, skal anses for i for-

vejen at have indgået i den danske

indkomstopgørelse i relation til be-

stemmelsen om fastsættelse af ind-

gangsværdier i selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 8.

FSR anmoder i forlængelse heraf

om, at det oplyses, om indgangs-

værdier, der er fastsat under de

gældende regler (altså værdien på

tidspunktet for opnåelse af be-

stemmende indflydelse), fortsat vil

være gældende, efter at de nye reg-

ler er trådt i kraft.

Det lægges til grund, at der sigtes

til tilfælde, hvor det udenlandske

datterselskab efter nugældende

regler er CFC-selskab i forhold til

et datterselskab i den danske kon-

cern, hvori det danske selskab, der

skal anses for moderselskab efter

de foreslåede regler, indgår. Med-

mindre moderselskabet bliver mo-

derselskab som følge af erhver-

velse af aktier i CFC-selskabet fra

en ikke-tilknyttet person, skal der

imidlertid ikke fastsættes en særlig

indgangsværdi for det udenlandske

datterselskabs aktiver og passiver

efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 8, 1.

pkt.

Side 75 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Når et moderselskab opfylder kon-

trolbetingelsen i den gældende be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 6, vil det også opfylde kon-

trolbetingelsen efter de foreslåede

ændringer af § 32, stk. 6. Indgangs-

værdier fastsat i henhold til de gæl-

dende regler i § 32, stk. 8, vil der-

for også kunne anvendes efter den

foreslåede ændring af bestemmel-

sens 1. pkt. Om aktiver omfattet af

afskrivningslovens § 40, stk. 2, be-

mærkes, at der dog skal anvendes

de indgangsværdier, der følger af

overgangsreglen i lovforslagets § 8,

stk. 4, jf. bestemmelsens 2. pkt.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om der vil skulle ske beskatning

efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

hvis moderselskabet overdrager

aktier i CFC-selskabet til en til-

knyttet person. FSR bemærker, at

moderselskabet i et sådant tilfælde

skal medregne den tilknyttede per-

sons ejerandele og derfor fortsat

vil være moderselskab efter forsla-

get til § 32, stk. 6.

Der vil i et sådant tilfælde skulle

ske beskatning efter forslaget til §

32, stk. 10.

Det bemærkes, at beskatning efter

§ 32, stk. 10, kun udløses, i det

omfang moderselskabet nedbrin-

ger sin direkte eller indirekte ejer-

andel. Tilknyttede personers ejer-

andele i CFC-selskabet medregnes

fuldt ud ved vurderingen af, om

moderselskabet er moderselskab,

jf. forslaget til § 32, stk. 6, men det

er kun 100 pct. ejede datterselska-

bers ejerandele, der medregnes

fuldt ud ved fastlæggelsen af den

andel af CFC-selskabets indkomst,

der skal beskattes i moderselska-

bet. Der henvises i den forbindelse

til bemærkningerne ovenfor om

bestemmelserne i forslaget til stk.

6 og 7.

Side 76 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder om uddybning af

begrundelsen for, at der, jf. forsla-

get til selskabsskattelovens § 32,

stk. 10, foreslås en udvidelse af be-

skatningen ved indirekte afståelser

fra kun at omfatte aktiver og passi-

ver omfattet af aktieavance- og

kursgevinstbeskatningsloven til at

omfatte alle aktiver og passiver.

FSR finder ikke, at hensynet bag

reglen

–

nemlig at hindre overfør-

sel af visse finansielle aktiver til et

koncernselskab, som ikke er et

CFC-selskab, hvorefter aktier i

CFC-selskabet sælges skattefrit

–

gør sig gældende i forhold til akti-

ver og passiver, der forbliver i

CFC-selskabet.

Da datterselskabsaktier kan sælges

skattefrit, vil der ved afståelse af

aktier i CFC-selskabet være mulig-

hed for uden beskatning indirekte

at realisere gevinster på aktiver,

hvis afkast er CFC-indkomst. Reg-

len om beskatning ved indirekte

afståelse af datterselskabets aktiver

og passiver, jf. § 32, stk. 10, er bl.a.

et værn imod, at der på denne

måde undgås (en tilsigtet) CFC-be-

skatning. Værnshensynet gør sig

gældende i forhold til alle aktiver

og passiver, hvis afkast medregnes

til CFC-indkomsten efter forslaget

til § 32, stk. 5.

FSR antager, at den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 10, 4. pkt., om overdra-

gelse til en nærtstående omfattet af

ligningslovens § 16, vil gælde, selv

om den nærtstående ikke aktuelt

CFC-beskattes.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om der er adgang til

at modregne indkomst, der er

medregnet ved indkomstopgørel-

sen efter selskabsskattelovens § 32,

i skattepligtige udbytter og aktie-

avancer, jf. forslaget til § 32, stk.

14, uanset hvornår CFC-indkom-

sten er blevet medregnet, herunder

uanset om CFC-indkomsten er

blevet medregnet før de foreslåede

reglers ikrafttræden.

Der gælder med hensyn til adgan-

gen til modregning i skattepligtige

aktieavancer og

–udbytter

ingen

tidsbegrænsning i relation til, hvor-

når medregningen som CFC-ind-

komst skal være sket. Det bemær-

kes, at der kun kan ske modreg-

ning i skattepligtige aktieavancer

–udbytter,

så længe modersel-

skabet er moderselskab til CFC-

selskabet efter forslaget til § 32,

stk. 6.

Side 77 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anmoder om, at det uddybes,

hvordan moderselskabet skal fast-

sætte, hvilken forholdsmæssig del

af de skattepligtige udbytter og

avancer der kan ske modregning i,

jf. forslaget til § 32, stk. 14, 3. pkt.,

når moderselskabet har været

CFC-skattepligtig af datterselska-

bets indkomst i flere år og har

valgt alene at blive beskattet af

CFC-indkomsten, jf. forslaget til

selskabsskattelovens § 32, stk. 15.

I givet fald kan modregning ske

med en andel svarende til forhol-

det mellem CFC-indkomsten og

den samlede indkomst i CFC-sel-

skabet i hele den periode, hvor

moderselskabet har været CFC-

skattepligtig af datterselskabets

indkomst.

FSR anmoder om, at det uddybes,

om et selskab kan vælge kun at

medregne CFC-indkomsten, selv

om selskabet ikke har foretaget et

sådant valg, jf. den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 15, fordi moderselskabet

på selvangivelsestidspunktet var af

den opfattelse, at der ikke skulle

ske CFC-beskatning, men hvor

Skatteforvaltningen senere har

fastslået, at betingelserne var op-

fyldt. FSR finder, at der i sådan si-

tuation bør være mulighed for, at

valget træffes på et senere tids-

punkt som følge af den store usik-

kerhed, der vil være forbundet

med at opgøre CFC-indkomsten.

Det er vurderingen, at det ville

skabe risiko for spekulation, hvis

der blev givet mulighed for at ud-

sætte valget. Der vil imidlertid

kunne anmodes om omvalg efter

bestemmelsen i skatteforvaltnings-

lovens § 30, stk. 1, hvorefter Skat-

teforvaltningen kan tillade, at en

skattepligtig ændrer valg af oplys-

ninger afgivet efter skattekontrol-

lovens § 2, i det omfang skatte-

myndighederne har foretaget en

ansættelse, der har betydning for

valget, og valget som følge heraf

har fået utilsigtede skattemæssige

konsekvenser.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at i en situation, hvor en fond,

der er skattepligtig efter fondsbe-

skatningsloven, ejer et dansk sel-

skab 100 pct., og dette selskab

(holdingselskabet) ejer mere end

50 pct. af stemmerne i et dansk

børsnoteret selskab, der igen ejer

100 pct. af aktierne i et udenlandsk

Det antages, at holdingselskabet

ejer mindre end 100 pct. af akti-

erne i det børsnoterede danske sel-

skab, og at dette er årsagen til, at

det er forudsat, at CFC-beskatnin-

gen sker i det danske børsnoterede

selskab. Baseret på denne antagelse

kan FSRs forståelse bekræftes.

Side 78 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CFC selskab, vil det være holding-

selskabet, der skal træffe valget for

hele sambeskatningen, såfremt det

børsnoterede selskab skal med-

regne CFC-indkomst fra det uden-

landske selskab. Tilsvarende øn-

skes bekræftet, at fonden, der ikke

indgår i sambeskatningen, kan

træffe et valg uafhængtigt af hol-

dingselskabet med hensyn til, om

fonden ønsker at medregne alene

CFC-indkomsten eller den fulde

indkomst, og at fonden ikke skal

foretage en separat CFC-test af

selskaber ejet af holdingselskabet,

selv om fonden måtte have truffet

et andet valg end holdingselskabet.

FSR bemærker vedrørende den i

høringsudkastets § 8, stk. 4, fore-

slåede overgangsregel, at når en

negativ CFC-indkomst, ikke kan

videreføres til modregning i senere

år, og selve afskrivningsadgangen

pr. år er maksimeret til 1/7, vil det

ikke være muligt at udligne beskat-

ningen af anden indkomst af im-

materielle aktiver, selv om der op-

nås en indgangsværdi svarende til

handelsværdien pr. 1. januar 2020.

FSR foreslår derfor, at der i rela-

tion til CFC-reglerne skabes mulig-

hed for at afpasse afskrivningerne

på det immaterielle aktiv

–

både i

det aktuelle og i tidligere ind-

komstår - i forhold til indkomst-

årets skattepligtige indtægt vedrø-

rende ”anden indkomst” fra im-

materielle aktiver.

Der er i lovforslagets § 8, stk. 4,

foretaget justeringer i forhold til

høringsudkastet, og disse justerin-

ger imødekommer FSRs ønske.

FSR spørger, om den step up på

værdien af det immaterielle aktiv,

Der er i lovforslaget foretaget ju-

steringer i forslaget til § 8, stk. 4.

Side 79 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der kan opnås efter udkastets § 8,

stk. 4, kan anvendes i andre ind-

komster - f.eks. ikke CFC-skatte-

pligtig royaltyindkomst, jf. forsla-

get til selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 3, eller driftsindkomst,

hvis hele indkomsten i selskabet

medregnes. I forlængelse heraf

spørger FSR, om det kan bekræf-

tes, at alle immaterielle aktiver i et

datterselskab skal have fastsat en

indgangsværdi, uanset om de im-

materielle aktiver er omfattet af

forslaget til selskabsskattelovens §

32, stk. 5, nr. 3, ligesom FSR an-

moder om, at det præciseres, om

det er et krav, at et immaterielt ak-

tiv har genereret indkomst, som

har givet anledning til CFC-beskat-

ning, før en indgangsværdi kan op-

nås.

Disse justeringer indebærer, at der

skal fastsættes indgangsværdier for

alle immaterielle aktiver, og at der

på hver enkelt aktiv skal foretages

afskrivninger på den således fast-

satte indgangsværdi, men kun i det

omfang disse afskrivninger kan

rummes inden for den indkomst,

som vedrører det pågældende im-

materielle aktiv.

Opbevaringsperioden efter skatteindberet-

ningsloven

FSR bemærker, at der ikke er ind-

sat nogen bestemmelse om virk-

ningstidspunkt for den foreslåede

ændring af skatteindberetningslo-

vens § 56, stk. 1.

Den omhandlede ændring skal ef-

ter lovforslagets § 8, stk. 1, træde i

kraft den 1. januar 2020. Da der

ikke er fastsat et særligt virknings-

tidspunkt, vil ændringen have virk-

ning fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Endelige underskud

FSR finder det positivt, at det sik-

res, at EU-retten overholdes.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvornår kravet i høringsudkastets

forslag til selskabsskattelovens §

31 E, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2,

om, at datterselskabet, det faste

driftssted, foreningen eller fonden

Kravet skal være opfyldt både på

det tidspunkt, hvor underskuddet

opstod, og på det tidspunkt, hvor

underskuddet anses for endeligt,

Side 80 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

m.v. skal være beliggende i et EU-

land eller et EØS-land, skal være

opfyldt.

dvs. i det indkomstår, hvor fradra-

get kan indrømmes.

FSR anmoder endvidere om at få

oplyst, hvordan Storbritannien,

skal håndteres, hvis landet forlader

EU den 31. oktober 2019.

Det vil bero på, hvorledes en så-

dan udtræden konkret kommer til

at foregå.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at begrebet ”datterselskab” i hø-

ringsudkastets forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1, 1. og 2.

pkt., skal fortolkes efter selskabs-

skattelovens § 31 C.

Det kan bekræftes.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at udtrykket

”selskaber

m.v.”

som

anvendt på side 64 i høringsudka-

stet ved omtalen af, hvad der for-

stås ved et direkte ejet dattersel-

skab, ikke omfatter enheder, der i

Danmark anses for transparente.

Til illustration har FSR opstillet

følgende eksempel: Et dansk sel-

skab kontrollerer en enhed, der

skattemæssigt anses for en transpa-

rent enhed (fx et dansk K/S eller

et tysk KG), og denne enhed ejer

alle aktierne i et EU/EØS-datter-

selskab med et endeligt underskud.

Det kan bekræftes, at udtrykket

”selskaber

m.v.”,

som anvendt det

pågældende sted i høringsudkastet,

ikke omfatter transparente enhe-

der, og dermed at situationen i for-

hold til eksemplet vil være den, at

EU/EØS-datterselskabet anses for

at være ejet direkte af det danske

selskab.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at det vil være DS DK og ikke MS

DK, der har fradrag for det ende-

lige underskud, hvor der foreligger

en struktur med et dansk selskab

(MS DK), der ejer et dansk datter-

selskab (DS DK), der ejer et

Det kan bekræftes, at fradraget i

den beskrevne situation vil skulle

foretages af DS DK, da DS DK

ikke er hjemmehørende i samme

land som DS EU.

Side 81 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EU/EØS-datterselskab (DS EU),

med et endeligt underskud.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at adgangen til fradrag for under-

skud i faste driftssteder - udover

det løbende driftsunderskud - også

omfatter eventuelle fradragsberet-

tigede tab, der konstateres ved af-

ståelse/nedlukning af det faste

driftssted (enten afståelse af drifts-

stedet som en helhed eller afståelse

eller skrotning af driftsstedets en-

kelte aktiver som led i nedluknin-

gen af det faste driftssted).

Indkomsten (underskuddet) i det

faste driftssted skal opgøres efter

den danske skattelovgivnings al-

mindelige regler. Afgørende vil så-

ledes være, om de afholdte udgif-

ter og konstaterede tab er fradrags-

berettigede i den skattepligtige ind-

komst efter dansk skattelovgiv-

ning.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvilke momenter der skal lægges

vægt på, når det skal afgøres, hvor-

vidt en udlejningsejendom udgør

et ”fast driftssted (med ejendom)”

eller ”bare” en

fast ejendom.

Som anført i lovforslagets be-

mærkninger følger afgræsningen

den tilsvarende afgrænsning i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a

og b.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvordan betingelsen i høringsud-

kastets forslag til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., hvoref-

ter fradrag for underskud er betin-

get af, at underskuddet kunne have

været anvendt efter reglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 A, hvis der

havde været valgt international

sambeskatning, skal forstås.

FSR har illustreret anmodningen

med en række eksempler, der kan

sammenfattes til følgende:

A. Et dansk selskab, der ikke ind-

går i en national sambeskatning (et

Betingelsen i forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt.,

skal forstås således som det er be-

skrevet i FSRs alternativ nr. 1.

Det vil sige, at meningen ikke er

den, at der kun skal udarbejdes en

fiktiv sambeskatningsopgørelse for

år 5 (endelighedsåret), og det er

heller ikke sådan, at det kun vil

være den del af det endelige under-

skud, der kunne have været an-

vendt i år 5, som vil kunne fradra-

ges i det danske selskab.

Hvor der efter fradrag i endelig-

hedsåret måtte henstå en uudnyttet

del af EU/EØS-datterselskabets

Side 82 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

singulært beskattet selskab), har si-

den stiftelsen ejet et EU/EØS-dat-

terselskab, som likvideres i år 5.

B. Et dansk selskab, der indgår i

en national sambeskatning har si-

den stiftelsen ejet et EU/EØS-dat-

terselskab, som likvideres i år 5.

I forhold til A og B er spørgsmå-

let, om betingelsen skal forstås så-

ledes:

Der skal for hvert af årene 1-4

udarbejdes en fiktiv sambeskat-

ningsopgørelse, hvor EU/EØS-

datterselskabet fiktivt medtages i

sambeskatningsopgørelsen med sit

endelige underskudsbeløb for disse

år, for at det herved kan afgøres,

hvilket underskudsbeløb i

EU/EØS-datterselskabet for år 1-

4, der kunne have været anvendt

(modregnet) i hvert af årene 1-4,

enten i indkomst i det danske sel-

skab eller i andre sambeskattede

danske selskaber. Det herefter op-

gjorte beløb udgør da det beløb,

som det danske selskab (eller an-

dre sambeskattede danske selska-

ber) kan fradrage i år 5 som en ne-

gativ indkomstkomponent i opgø-

relsen af selskabets skattepligtige

indkomst.

Der skal kun udarbejdes en fik-

tiv sambeskatningsopgørelse for år

5 (endelighedsåret), hvor

EU/EØS-selskabet medtages som

et fiktivt selskab kun for år 5 og

hvor kun den del af det endelige

underskud, der kunne have været

anvendt i år 5, kan fradrages i det

danske selskab.

negative indkomst (det endelige

underskud), så vil denne del bort-

falde efter principperne for likvi-

dation af sambeskattede selskaber

med underskud. Dvs. konsekven-

sen er som beskrevet under a.

Side 83 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I relation til alternativ

nr. 1,

yderligere angivet to mulige scena-

rier for den del af det endelige un-

derskud, som det danske selskab

ikke kan udnytte i år 5.

Den uudnyttede del af

EU/EØS-datterselskabets nega-

tive indkomst (det endelige under-

skud) bortfalder efter principperne

for likvidation af sambeskattede

selskaber med underskud.

Den uudnyttede del af

EU/EØS-datterselskabets nega-

tive indkomst (det endelige under-

skud) kan fremføres af det danske

selskab på normal vis.

FSR anmoder om en kommentar

til 6 eksempler, som alle er udar-

bejdet under den forudsætning, at

betingelsen i høringsudkastets for-

slag til selskabsskattelovens § 31 E,

stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradrag for

underskud er betinget af, at under-

skuddet kunne have været anvendt

efter reglerne i selskabsskattelo-

vens § 31 A, hvis der havde været

valgt international sambeskatning,

skal forstås således som beskrevet i

alternativ nr. 2 ovenfor.

Det er opfattelsen, at betingelsen i

forslaget til selskabsskattelovens §

31 E, stk. 1, 4. pkt., skal forstås så-

ledes som det er beskrevet i alter-

nativ nr. 1 ovenfor, og ikke som

beskrevet i alternativ nr. 2 ovenfor.

FSR anmoder om at få oplyst, om

den fiktive sambeskatningsopgø-

relse skal udarbejdes uden eller un-

der hensyntagen til det maksime-

rede underskudsforbrug efter 60

pct. reglen i selskabsskattelovens §

12, stk. 2, hvor det danske selskab

Den fiktive sambeskatningsopgø-

relse skal udarbejdes under hen-

syntagen til reglen i selskabsskatte-

lovens § 12, stk. 2.

Efter forslaget til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 1, er det en betin-

Side 84 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har fremførselsberettigede under-

skud. Hvis der skal tages hensyn til

reglen, anmoder FSR endvidere

om at få oplyst, om anvendelsen af

reglen skal baseres på det danske

selskabs indkomst eller den fiktive

sambeskatningsindkomst.

I forlængelse heraf opstilles en

række eksempler, hvor det ønskes

oplyst, hvilket eksempel, der er det

korrekte.

gelse for, at et underskud i uden-

landske datterselskaber kan fradra-

ges, at underskuddet kunne have

været anvendt efter reglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 A.

Det fremgår af selskabsskattelo-

vens § 31 A, stk. 1, at reglerne i

selskabsskattelovens § 31 om nati-

onal sambeskatning finder tilsva-

rende anvendelse, og selskabsskat-

telovens § 31, stk. 3, indeholder en

udtrykkelig regel om anvendelse af

selskabsskattelovens § 12, stk. 2.

Derudover skal der tages højde for

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2,

om ”gamle” underskud.

Anvendelsen af selskabsskattelo-

vens § 12, stk. 2, vil skulle baseres

på den fiktive sambeskatningsind-

komst.

I forhold til de opstillede eksem-

pler vil det således være de forud-

sætninger, der indgår i eksempel C,

der er de korrekte. Det bemærkes,

at det ligger uden for rammerne

for høringen i lovgivningsfasen, at

forholde sig til konkrete beregnin-

ger i opstillede eksempler.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at et dansk selskab opretholder

muligheden for at få fradrag for et

endeligt underskud i sit EU/EØS-

datterselskab, uanset om

•

det danske selskab får nye ejere,

•

det danske selskab går fra at være

et singulært dansk beskattet sel-

Det kan bekræftes under den an-

givne forudsætning om, at det dan-

ske selskab hele tiden opretholder

kontrollen over EU/EØS-selska-

bet efter selskabsskattelovens § 31

C, således at koncernforbindelsen

uanset ændringerne opretholdes

uændret.

Side 85 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skab til at være en del af en sambe-

skatning med andre danske selska-

ber,

•

det danske selskab går fra at være

en del af én dansk sambeskatning

til at indgå i en anden dansk sam-

beskatning,

•

det danske selskabs sambeskat-

ning med andre danske selskaber

udvides, indskrænkes eller ophø-

rer,

når

blot det danske selskab opret-

holder kontrollen over EU/EØS-

selskabet efter selskabsskattelo-

vens § 31 C, og koncernforbindel-

sen hertil altså ikke mistes.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvordan der skal forholdes i for-

hold til muligheden for fradrag for

endelige underskud efter hørings-

udkastets forslag til selskabsskatte-

lovens § 31 E ved en omstrukture-

ring af det danske selskab, der ejer

EU/EØS-selskabet:

•

I situationer, hvor det danske sel-

skab ophører med at eksistere

(indskydende selskab ved en op-

hørsspaltning eller en fusion), og

hvor et andet modtagende selskab

fremadrettet kommer til at kon-

trollere EU/EØS-selskabet.

•

I situationer, hvor det danske sel-

skab ikke ophører med at eksistere

(indskydende selskab ved en gren-

spaltning eller tilførsel af aktiver),

men hvor ejerskabet til EU/EØS-

FSRs spørgsmål kan efter deres

abstrakte karakter ikke besvares

præcist med en konkret stillingta-

gen til, om et underskud vil være

endeligt og kunne fradrages.

Det er en konsekvens af de fore-

slåede betingelser for fradragsret-

ten, herunder betingelsen i forsla-

get til selskabsskattelovens § 31 E,

stk. 4, 1. pkt., at det i konkrete sa-

ger vil være nødvendigt år-for-år at

foretage en vurdering af, om der

–

hvis international sambeskatning

havde været valgt

–

uanset de fore-

tagne omstruktureringer fortsat

ville have været mulighed for, at

det til enhver tid værende direkte

danske moderselskab ville kunne

udnytte og fremføre uudnyttede

underskud fra tidligere indkomstår

i det udenlandske datterselskab.

Side 86 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabet ved spaltningen/tilførs-

len overføres til et andet dansk

modtagende selskab, som derfor

fremadrettet kommer til at kon-

trollere EU/EØS-selskabet.

Endvidere anmodes om at få op-

lyst, om

•

det har betydning, om omstruk-

tureringen gennemføres skattefrit

eller skattepligtigt.

•

det har betydning, om det mod-

tagende danske selskab er nystiftet

eller et eksisterende selskab.

•

det har betydning, om det mod-

tagende danske selskab er et sel-

skab

”inden for” en evt. eksiste-

rende sambeskatningskreds eller er

et koncerneksternt selskab.

FSR anmoder sammenfattende om

at få bekræftet, at det afgørende

alene er, at det modtagende sel-

skab indgår i

–

eller hvis det er ny-

stiftet

–

kommer til at indgå i den

samme

sambeskatningskreds, som

det hidtidige danske selskab indgik

i før omstruktureringen.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvordan reglerne om fradrag for

endelige underskud efter hørings-

udkastes forslag til selskabsskatte-

lovens § 31 E skal forstås ved en

omstrukturering af det danske sel-

skab, der ejer et fast driftssted i

EU/EØS eller en fast ejendom i

udlandet, hvorved ejerskabet til det

faste driftssted i EU/EØS eller

den udenlandske faste ejendom

Det er afgørende, om det modta-

gende selskab efter dansk skatte-

rets almindelige regler succederer i

adgangen til at fratrække tab fra

tidligere indkomstår. Som eksem-

pel kan nævnes, at en overdragelse

af en udenlandsk fast ejendom ved

en skattepligtig omstrukturering vil

medføre, at driftstab for tidligere

indkomstår vedrørende den faste

Side 87 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overføres til det modtagende sel-

skab.

ejendom eller det faste driftssted

bortfalder.

FSR anmoder endvidere konkret

om at få bekræftet, at der for faste

driftssteder og faste ejendomme i

EU/EØS ikke er et krav om, at

det faste driftssted hhv. den faste

ejendom skal være helejet eller så-

gar kontrolleret af det danske sel-

skab.

Et udenlandsk fast driftssted er

per definition ejet fuldt ud, jf. såle-

des også bemærkningerne til lov-

forslagets forslag til ændring af sel-

skabsskattelovens § 8, stk. 2, 6.

pkt.

Det kan bekræftes, at det ikke vil

være en betingelse for adgangen til

at fradrage endelige tab vedrø-

rende fast ejendom, at den faste

ejendom har været ejet 100 pct. af

det danske selskab.

FSR anmoder yderligere om at få

bekræftet, at der i forhold til fra-

drag for endelige underskud i faste

driftssteder i EU/EØS og for un-

derskud vedrørende udenlandsk

fast ejendom ikke gælder en betin-

gelse om, at underskuddet

”kunne

have været anvendt” efter reglerne

for international sambeskatning,

således som det er betingelsen for

EU/EØS-datterselskaber efter hø-

ringsudkastes forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt.

Det kan bekræftes, idet en sådan

betingelse ikke ses at være relevant

i relation til fast ejendom/faste

driftssteder, hvor der er tale om, at

det underskud, der ønskes fradrag

for, er selskabets eget underskud.

FSR anmoder endelig sammenfat-

tende om at få bekræftet, at for fa-

ste driftssteder i EU/EØS og fast

ejendom i udlandet skal det ende-

lige underskud blot medtages som

en negativ indkomstkomponent i

selskabets indkomstopgørelse i

”endelighedsåret”, og

hvis selska-

bets indkomst i

”endelighedsåret”

FSRs forståelse kan bekræftes, idet

det forudsættes, at der kun sker

fradrag for underskud, som er sel-

skabets eget, dvs. det er akkumule-

ret i løbet af en periode, hvor det

danske selskabs ejerskab til den fa-

ste ejendom/det faste driftssted

har bestået uafbrudt.

Side 88 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herved bliver negativ, da kan sel-

skabets underskud anvendes af

evt. andre danske selskaber, som

selskabet er sambeskattet med i

endelighedsåret, og et evt. uudnyt-

tet underskud kan fremføres af sel-

skabet til brug i efterfølgende ind-

komstår

–

på helt samme måde,

som hvis driftsstedet eller ejen-

dommen havde været beliggende i

Danmark.

FSR anmoder med henvisning til

høringsudkastes forslag til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 6.

pkt., (det fradragsberettigede ende-

lige underskud skal opgøres efter

danske regler) om at få oplyst,

hvordan indkomsten i det faste

driftssted skal påvirke opgørelsen

af det endelige underskud i

EU/EØS-selskabet i

den situation, hvor et datterselskab

i et EU/EØS-land har et fast

driftssted i et andet EU/EØS-land

eller i et land uden for EU/EØS.

Det er en konsekvens af forslaget

til selskabsskattelovens § 31 E, stk.

1, 6. pkt., at underskuddet i det på-

gældende datterselskab skal opgø-

res efter territorialprincippet, og

der er således ikke adgang til fra-

drag i de beskrevne tilfælde. Det

bemærkes, at udenlandske datter-

selskabers underskud i fast ejen-

dom/faste driftssteder i et 3. land

derfor er stillet på samme måde

som underskud i indirekte ejede

datterselskaber i sådanne tredje-

lande, jf. forslaget til selskabsskat-

telovens § 31 E, stk. 1, 2. pkt.

FSR anmoder endvidere med hen-

visning til høringsudkastes forslag

til selskabsskattelovens § 31 E, stk.

1, 6. pkt., om at få bekræftet, at det

er uden betydning for anvendelsen

af de foreslåede regler i selskabs-

skattelovens § 31 E, hvad opgørel-

sen af resultatet efter udenlandske

regler udviser i ”endelighedsåret”

Det kan bekræftes.

FSR anmoder endelig med henvis-

ning til høringsudkastes forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1,

FSRs forståelse kan bekræftes, idet

det bemærkes, at bestemmelsen i

forslaget til § 31 E, stk. 1, 6. pkt.,

Side 89 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

6. pkt., om en kommentar til,

hvorvidt:

• Der skal

udarbejdes danske ind-

komstopgørelser for alle de ind-

komstår, hvor der har været kon-

trol med EU/EØS-selskabet hhv.

ejerskab af det faste driftssted i

EU/EØS eller den faste ejendom i

udlandet.

•

Skatteministeriet er enig i, at det

vil være den almindelige ligning

hos Skatteforvaltningen, der afgør,

om Skatteforvaltningen kan accep-

tere en efter danske regler udarbej-

det indkomstopgørelse for

EU/EØS-datterselskabet hhv. det

faste driftssted i EU/EØS eller

den faste ejendom i udlandet.

•

Reglerne for indgangsværdier i

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 7-

8, skal anvendes for de udenland-

ske aktiver mv., der ”inddrages” i

en ”fiktiv” international

sambe-

skatning, hvis EU/EØS-selskabet,

det faste driftssted i EU/EØS eller

den faste ejendom i udlandet af

det danske selskab er erhvervet fra

tredjemand (og altså ikke er et dat-

terselskab eller et fast driftssted

etableret af det danske selskab eller

en fast ejendom opført af det dan-

ske selskab).

•

Maksimeringsreglerne i selskabs-

skattelovens § 31 A, stk. 9, også

skal anvendes ved en avanceopgø-

relse på disse aktiver.

•

Der skal

udarbejdes ”fiktive”

rentefradragsbegrænsningsopgørel-

ser efter selskabsskattelovens §§

indebærer, at det i enhver hen-

seende er danske regler, der er af-

gørende for opgørelsen.

Side 90 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

11, 11 B og 11 C for de enkelte år,

der inkluderer forholdene for

EU/EØS-selskabet, det faste

driftssted i EU/EØS eller den fa-

ste ejendom i udlandet, herunder

nettofinansieringsudgifterne, de

skattemæssige aktiver,

EBIT/EBITDA mv.

•

Der ved opgørelsen af under-

skuddet for de enkelte år skal an-

vendes de skatteregler, der i Dan-

mark gjaldt for de relevante år,

hvor underskuddet blev oparbej-

det, og dermed at det ikke er de

skatteregler, der gælder i Danmark

”endelighedsåret”,

der anvendes,

uanset hvornår underskuddet blev

oparbejdet.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at det danske selskab selv

godtgør

opfyldelse af ”endelig-

hedskravet”,

og dermed at en evt.

bevidst placering af

”endeligheds-

året” til et bestemt indkomstår

ikke vil være i strid med de

foreslåede regler.

Beslutning om, hvornår et uden-

landsk datterselskab likvideres,

træffes af det danske modersel-

skab. Hvornår et udenlandsk fast

driftssted nedlukkes, eller en uden-

landsk fast ejendom afstås, er til-

svarende en beslutning, der træffes

af det danske selskab.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvorfor investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 c, ikke er omfattet af høringsud-

kastet forslag til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 2.

Et investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

c, er defineret som et investerings-

institut, der opfylder reglerne i lig-

ningslovens § 16 C. Et sådant in-

vesteringsinstitut kan dermed

hverken have et fast driftssted eller

foretage investering i fast ejendom.

FSR anmoder i forhold til reglen i

høringsudkastets forslag til § 31 E,

Det kan bekræftes, jf. kommenta-

rerne til det tilsvarende spørgsmål

Side 91 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stk. 2, om at få bekræftet, at der

for de omfattede foreninger, fonde

mv. ikke er et krav om, at det faste

driftssted hhv. den faste ejendom

skal være helejet eller sågar kon-

trolleret af det danske selskab.

vedrørende forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1.

FSR anmoder endvidere om at få

bekræftet, at for de omfattede for-

eninger, fonde mv. (enheder) skal

det endelige underskud blot med-

tages som en negativ indkomst-

komponent i enhedens danske

indkomstopgørelse i ”endeligheds-

året”, og hvis enhedens indkomst i

endelighedsåret herved bliver ne-

gativ, da kan enhedens underskud

fremføres af enheden til brug i ef-

terfølgende indkomstår

–

alt på

helt samme måde, som hvis drifts-

stedet eller ejendommen havde

været beliggende i Danmark.

Det kan bekræftes, jf. kommenta-

rerne til det tilsvarende spørgsmål

vedrørende forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1.

FSR anmoder endelig om at få be-

kræftet, at

• Reglerne

om indgangsværdi i sel-

skabsskattelovens § 31 A, stk. 7-8

og maksimeringsreglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 A, stk. 9,

ikke skal anvendes ved opgørelsen

af det endelige underskud for de

enheder, som er omfattet af hø-

ringsudkastets forslag til § 31 E,

stk. 2, og som har et endeligt un-

derskud i et fast driftssted i

EU/EØS eller af en udenlandsk

fast ejendom.

•

En fond, der beskattes efter

fondsbeskatningsloven ved opgø-

relse af et endeligt underskud i et

Det kan bekræftes, jf. kommenta-

rerne til de tilsvarende spørgsmål

vedrørende forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 1.

Side 92 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fast driftssted i EU/EØS eller af

en udenlandsk fast ejendom ikke

skal anvende renteloftsreglen i sel-

skabsskattelovens § 11 B, eftersom

fonde omfattet af fondsbeskat-

ningsloven ikke er nævnt i opreg-

ningen af de skattesubjekter i sel-

skabsskattelovens § 11 B, stk. 1,

der omfattes af bestemmelsen.

•

En fond, der beskattes efter

fondsbeskatningsloven, ved opgø-

relse af et endeligt underskud i et

fast driftssted i EU/EØS eller af

en udenlandsk fast ejendom, ikke

vil skulle tage hensyn til EBIT-reg-

len i selskabsskattelovens § 11 C,

således som denne var gældende

indtil indførelsen af EBITDA-reg-

len i den nugældende selskabsskat-

telovs § 11 C.

FSR mener, at der i høringsudka-

stets forslag til selskabsskattelo-

vens § 31 E, stk. 2, umiddelbart

burde være en henvisning til, at 1.

led i høringsudkastes forslag til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 5.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at

”skattelovgivnin-

gens almindelige regler finder til-

svarende anvendelse med hensyn

til begrænsninger i fradragsretten

for

tab”.

FSR spørger, om den

manglende henvisning beror på, at

dette anses for at følge af, at stk. 1,

6. pkt. finder tilsvarende anven-

delse.

Spørgsmålet kan besvares bekræf-

tende, og det vurderes derfor, at

der hverken er grundlag eller be-

hov for at indsætte den af FSR

omtalte henvisning.

FSR anmoder om at få uddybet,

hvad ”udsigt til at oppebære ind-

tægter” betyder.

Hvad vil der fx

Det følger implicit af EU-Domsto-

lens praksis, at det hjemmehø-

Side 93 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gælde, hvis det udenlandske sel-

skabs underskud efter de uden-

landske skatteregler kunne være

udnyttet, havde det udenlandske

selskab indkøbt/startet en ny virk-

somhed/aktivitet i det pågældende

land, men dette ikke indgår i det

danske selskabs/koncernens pla-

ner, eller hvis det udenlandske sel-

skabs underskud efter de uden-

landske skatteregler kunne være

udnyttet, hvis det danske selskab

havde tilført det udenlandske

selskab yderligere egenkapital med

heraf følgende renteafkast mv.

rende selskab ikke skal være nød-

saget til at lægge ny aktivitet i det

pågældende land eller skyde ny ka-

pital ind i datterselskabet i det på-

gældende land. Bedømmelsen af,

om der er ”udsigt til”, at der vil

kunne oppebæres indtægter i det

pågældende land/datterselskab

skal derfor foretages på grundlag

af de eksisterende aktiviteter i det

pågældende land.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvor i præmisserne i EU-Domsto-

lens domme af 19. juni 2019 i sag

C-607/17, Memira Holding AB,

og i sag C-608/17, Holmen AB

det fremgår, at der ikke vil kunne

konstateres et endeligt underskud i

en situation, hvor datterselskabet

likvideres, hvis der forelå mulighed

for en anvendelse af underskuddet

i økonomisk henseende ved at

overføre dette til en tredjepart in-

den afslutning af likvidationen,

f.eks. ved salg af aktierne i datter-

selskabet.

Det fremgår af præmis 26 i dom af

19. juni 2019 i sag C-607/17,

Memira Holding AB, og af præmis

37 i dom af 19. juni 2019 i sag C-

608/17, Holmen AB.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at vurderingen af, om det er muligt

at sælge aktierne i datterselskabet

inklusive underskuddet med den

virkning, at underskuddet potenti-

elt kan anvendes efter ejerskiftet,

skal ske:

•

Som en specifik vurdering for

det enkelte datterselskab, og

Er der en blot teoretisk mulighed

for, at underskuddene i dattersel-

skabet fortsat vil kunne anvendes

økonomisk ved at overføre dem til

en tredjepart ved at sælge aktierne i

stedet for en likvidation, vil under-

skuddene ikke kunne anses for en-

delige.

Side 94 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

• under

hensyntagen til dette dat-

terselskabs specifikke forhold (fx

om det

er et ”tomt selskab”, hvil-

ket må være det normale i de situa-

tioner, der vil være relevante for

den i høringsudkastet foreslåede

selskabsskattelovens § 31 E), og

• efter

forholdene på det tids-

punkt, hvor datterselskabet likvi-

deres.

Altså generelt som en hypotetisk

vurdering af, om der er nogen al-

ternativer overhovedet til likvidati-

onen, som det danske selskab

kunne have foretaget sig med sit

datterselskab i EU/EØS-landet,

og som potentielt kunne have

medført, at underskuddet ville

kunne udnyttes af andre.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at det danske selskab kan fradrage

underskuddet i det indkomstår,

hvor ”den pågældende tidsperiode

er udløbet” i den situation, som er

omtalt i bemærkningerne til hø-

ringsudkastets forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt.,

hvor datterselskabslandet mv. har

regler om, at underskuddet uanset

nedlukning kan anvendes af en ny-

etableret enhed, hvis denne etable-

res inden et nærmere angivet tids-

rum efter nedlukningen.

Forudsat at alle de øvrige betingel-

ser i høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E er op-

fyldt, for at underskuddet kan an-

ses for endeligt, vil der kunne fore-

tages fradrag for underskuddet ved

indkomstopgørelsen for det ind-

komstår, hvor den pågældende

tidsperiode er udløbet.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at et driftsunderskud og et kapi-

taltab konceptuelt ikke er det

samme, og dermed at modifikatio-

nen i høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3,

Det kan bekræftes, at hvis et ame-

rikansk moderselskab konstaterer,

at aktierne i det danske mellemlig-

gende selskab er værdiløse og der-

for foretager fradrag efter de af

FSR omtalte amerikanske regler,

Side 95 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

3. pkt., ikke finder anvendelse i

den situation, hvor et amerikansk

moderselskab foretager et fradrag

for et tab på aktierne i det danske

selskab f.eks. efter amerikanske

regler om

”worthless

stock deduc-

tion”.

Det er her ikke

underskuddet

(udtrykket ”det” i

bestemmelsen) i

EU/EØS-selskabet, der er an-

vendt eller vil kunne anvendes i

Amerika. Det amerikanske selskab

foretager derimod fradrag for et

kapitaltab

på aktierne i det danske

selskab.

vil dette ikke være udtryk for, at

det underskud, der er konstateret i

det danske selskabs datterselskab

er blevet udnyttet til fradrag i et

andet land end Danmark.

FSR anmoder om at få oplyst,

hvorvidt det i forhold til eksemplet

med de amerikanske check the box

regler omtalt på side 67-68 i hø-

ringsudkastet er afgørende, om det

amerikanske

moderselskab ”har”

anvendt de amerikanske check the

box regler, eller efter amerikanske

regler ”kunne” have anvendt disse

regler, men de facto har undladt at

gøre det. I sidstnævnte scenario

”kunne” underskuddet have været

anvendt,

men ”vil kunne” er ikke

opfyldt.

Det falder uden for rammerne for

høringsprocessen vedrørende lov-

forslaget at tage stilling til de me-

get komplicerede amerikanske

skatteregler. Det bemærkes, at det

ikke i sig selv er afgørende, at en

mulighed for at udnytte tabet fak-

tisk ikke er blevet udnyttet, hvilket

også fremgår af EU-Domstolens

ovenfor omtalte domme, hvorefter

et tab, der knytter sig til et likvide-

ret datterselskab, ikke kan anses

for endeligt, hvis moderselskabet

kunne have udnyttet tabet ved at

sælge aktierne i underskudsselska-

bet (datterselskabet).

FSR anmoder med henvisning til

reglen i høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3,

4. pkt., om at få bekræftet, at hvis

et dansk selskab f.eks. har et over-

skudsgivende og et underskudsgi-

vende datterselskab i samme

EU/EØS-land, og dette land f.eks.

ikke har regler, der muliggør lokal

sambeskatning, så vil et underskud

Det kan bekræftes. Det fremgår

således også udtrykkeligt af be-

mærkningerne til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 4.

pkt. Resultatet følger bl.a. af præ-

mis 79 i dom af 7. november 2013

i sag C-322/11

–

K, og præmis 49

i dom af 23. oktober 2008 i sag C-

157/07

–

Krankenheim Wannsee.

Side 96 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i det underskudsgivende dattersel-

skab ikke være endeligt, i det om-

fang underskuddet kunne have væ-

ret modregnet i overskud hos det

overskudsgivende datterselskab,

såfremt de danske regler om natio-

nal sambeskatning havde været

gældende i det pågældende udland.

FSR ønsker i forlængelse heraf ud-

dybet, hvilken dom fra EU-Dom-

stolen dette kan udledes af.

FSR anmoder endvidere om at få

bekræftet, at fradrag ikke afskæres

efter høringsudkastets forslag til

selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3,

4. pkt., hvis et EU/EØS-land ikke

tillader international sambeskat-

ning, sådan som Danmark tilbyder.

Det kan bekræftes.

FSR anmoder endelig om at få be-

kræftet, at status som endeligt un-

derskud ikke afskæres efter hø-

ringsudkastets forslag til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 3, 4. pkt.,

hvis det udland, hvor den faste

ejendom er beliggende, tillader fra-

drag for kapitaltab på en fast ejen-

dom, men efter et kildeartsprincip

som efter den danske ejendomsa-

vancebeskatningslov.

Spørgsmålet må forstås således, at

der er tale om en situation, hvor de

udenlandske regler er identiske

med de danske, og der er i et så-

dant tilfælde intet grundlag for at

afskære retten til at fradrage under-

skuddet efter forslaget til selskabs-

skattelovens § 31 E, stk. 3, 4. pkt.

FSR anmoder om at få bekræftet,

at høringsudkastets forslag til sel-

skabsskattelovens § 31 E, stk. 4,

skal forstås på den måde, at der

som i enhver anden ligningssag vil

være tale om, at Skatteforvaltnin-

gen skal udsende agterskrivelse om

påtænkt forhøjelse af det danske

selskabs selvangivne indkomst

Det kan bekræftes. For at undgå

unødige misforståelser er dette ty-

deliggjort i lovforslagets bemærk-

ninger, idet ”er indsendt” er æn-

dret til ”indsendes”.

Side 97 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(hvori underskuddet er fradraget),

og at det i den forbindelse er mu-

ligt for det danske selskab at ud-

dybe de oplysninger, der blev givet

ved selvangivelsen, såfremt disse

ikke vurderes fornødne af Skatte-

forvaltningen. Det vil sige, at un-

derskudsfradraget ikke kan afvises,

blot fordi de fornødne oplysninger

ikke

”er indsendt”,

jf. den ordlyd,

der er anvendt på side 69 i hø-

ringsudkastet.

Fast driftssted

FSR anerkender, at de danske reg-

ler med lovforslaget bringes

op på internationalt niveau og føl-

ger reglerne i OECDs modelover-

enskomst. FSR bemærker videre,

at det i bemærkningerne er angivet,

hvor der er tale om en kodificering

af gældende ret, og hvor der er

materielle ændringer. I forlængelse

heraf spørger FSR, om det kan be-

kræftes, at den foreliggende praksis

vedrørende hjemmekontor kan

lægges til grund for fortolkningen

af, om et selskab m.v. har et for-

retningssted.

Som FSR bemærker, er det i lov-

forslaget angivet, hvor der er tale

om henholdsvis materielle ændrin-

ger og kodificering af gældende

ret. Når der er tale om kodificering

af gældende ret, er der i bemærk-

ningerne givet en redegørelse for,

hvad der er indholdet af gældende

ret, og denne redegørelse er base-

ret på dels kommentarerne til

OECD’s modeloverenskomst dels

gældende praksis, således som

denne fremgår af navnlig Den Juri-

diske Vejledning. Medmindre der

efter bemærkningerne er tale om

materielle ændringer, ændres der

således ikke ved lovforslaget på

gældende praksis vedrørende defi-

nitionen af fast driftssted, f.eks. i

relation til praksis om hjemmekon-

tor.

FSR spørger, om det er korrekt, at

der kan være tale om et fast drifts-

sted, inden virksomheden som så-

dan begynder at blive udøvet, idet

der kun sker forberedelse. FSR an-

moder i den forbindelse om, at der

opstilles kriterier, der ved den

Som anført i lovforslagets be-

mærkninger, vil der foreligge et

fast driftssted, når det faste drifts-

sted er taget i brug, også selv om

det endnu kun benyttes til at for-

berede den egentlige aktivitet. Der

Side 98 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

praktiske brug af reglerne gør det

muligt at skelne mellem etable-

ringsfasen og fasen med forbere-

delse af aktiviteten.

er ikke tilsigtet materielle ændrin-

ger i forhold til gældende praksis i

relation til, fra hvilket tidspunkt et

fast driftssted kan anses for at fo-

religge. Afgørelsen heraf vil bero

på en konkret vurdering i hvert en-

kelt tilfælde, og det er derfor ikke

muligt at opstille abstrakte ret-

ningslinjer for bedømmelsen ud-

over de retningslinjer, der fremgår

af kommentarerne til OECD’s

modeloverenskomst og Den Juri-

diske Vejledning.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at reglen om, at bygge-, an-

lægs- eller monteringsarbejde ud-

gør et fast driftssted fra første dag,

jf. forslaget til selskabsskattelovens

§ 2, stk. 2, 2. pkt., ikke blot vil

have betydning, hvis der ikke fore-

ligger en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, men også hvor det

udenlandske selskab vælger ikke at

påberåbe sig en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst.

Det kan bekræftes.

FSR påpeger, at det i bemærknin-

gerne til høringsudkastet er anført,

at særreglen om, at bygge-, anlægs-

eller monteringsarbejde udgør et

fast driftssted fra første dag, skal

ses i sammenhæng med reglerne i

kildeskatteloven, der indebærer, at

fysiske personer er begrænset skat-

tepligtige af alle former for lønind-

komst fra virksomhed her i landet,

når arbejdsgiveren er skattepligtig

af erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. FSR spørger i for-

længelse heraf om, hvordan ar-

bejdsgiveren, der har det faste

Det afgørende for lønmodtagernes

begrænsede skattepligt, jf. kilde-

skattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og §

44, litra b, er, om arbejdsgiveren

enten har hjemting her i landet el-

ler er skattepligtig af erhvervsvirk-

somhed med fast driftssted her.

Arbejdsgiveren vil i relation til

disse regler være skattepligtig af er-

hvervsvirksomhed med fast drifts-

sted her fra første dag, også selv

om denne skattepligt ikke kan

håndhæves over for arbejdsgiveren

Side 99 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

driftssted, kan være skattepligtige

fra første dag, jf. kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1, hvis et fast drifts-

sted efter dobbeltbeskatningsover-

enskomsten eksempelvis først fo-

religger efter 6 måneder.

som følge af bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at definitionen af fast drifts-

sted i alle danske lovbestemmelser

for fremtiden vil være identisk

med definitionen i artikel 5 i

OECDs modeloverenskomst fra

2017 med kommentarer, når bort-

ses fra de danske særregler om

bygge-/anlægsarbejder og om in-

vesteringer i aktier mv.

Det kan ikke ubetinget bekræftes,

men det er klart, at hvor der i skat-

telovgivningen henvises til begre-

bet fast driftssted i den betydning,

som begrebet har i relation til sel-

skabsskattelovens § 2 og kildeskat-

telovens § 2, vil begrebet skulle

forstås i overensstemmelse med

det af FSR anførte. Begrebet fast

driftssted benyttes imidlertid også i

mange andre sammenhænge end

direkte beskatning af udenlandske

skattesubjekter.

FSR bemærker, at der efter de fo-

reslåede regler ikke er tale om akti-

viteter af forberedende og hjæl-

pende karakter, hvis aktiviteterne

indgår som en væsentlig og essen-

tiel del i en samlet virksomhed.

FSR anmoder i relation hertil om

eksempler på sondringen mellem,

hvornår en funktion er en væsent-

lig og essentiel del af den samlede

virksomhed, og hvornår den ikke

er.

Afgørelsen heraf vil bero på en

konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde, og det vurderes derfor

ikke muligt at opstille relevante ek-

sempler, der tilfører væsentlige

yderligere fortolkningsbidrag i for-

hold til de eksempler og retnings-

linjer for bedømmelsen, der frem-

går af kommentarerne til OECD’s

modeloverenskomst.

FSR bemærker, at der foreslås ind-

ført en regel

–

jf. for selskabers

vedkommende forslaget til sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 3, 2.

pkt.

–

hvorefter aktiviteter ikke an-

Spørgsmålet, om der foreligger et

fast driftssted, skal altid vurderes i

forhold til det enkelte udenlandske

skattesubjekt. Virkningen af den

foreslåede regel er blot, at den på-

Side 100 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ses for at være af udelukkende for-

beredende eller hjælpende karak-

ter, når de indgår blandt flere gen-

sidigt supplerende funktioner i en

samlet udøvelse af erhvervsvirk-

somhed, der udøves her i landet af

vedkommende selv og/eller den-

nes nærtstående, jf. ligningslovens

§ 2. FSR spørger, om det i givet

fald er samtlige nærtstående selska-

ber, der skal anses for at have fast

driftssted i Danmark, eller om

dette kun gælder enkelte nærtstå-

ende selskaber ud fra en betragt-

ning af aktivitetens indhold/om-

fang. Hvis det er samtlige selska-

ber, spørger FSR til, om de ved

opgørelsen af det faste driftssteds

indkomst kan fradrage de omkost-

ninger, der efter ligningsloven § 2

skal betales koncerninternt, for at

der handles på markedsvilkår. I

forlængelse heraf stiller FSR en

række spørgsmål til, hvad der er de

præcise skattemæssige konsekven-

ser i relation til et eksempel anført

i kommentarerne til artikel 5 i mo-

deloverenskomsten i 2017-

udgaven.

gældende ikke-hjemmehørende fy-

siske eller juridiske person i rela-

tion til de her i landet udøvede ak-

tiviteter vil blive anset for at have

fast driftssted her i landet, selv om

de udøvede aktiviteter

–

isoleret

set

–

fremstår som værende aktivi-

teter af forberedende eller hjæl-

pende karakter. I givet fald følger

indkomstopgørelsen de helt sæd-

vanlige principper for indkomst-

opgørelsen i et fast driftssted.

FSR spørger, om den foreslåede

regel om, hvilke funktioner, der

skal anses for at være af forbere-

dende eller hjælpende karakter, in-

debærer, at den danske praksis,

hvorefter et udenlandsk selskabs

forskellige aktiviteter i Danmark

anses som flere forskellige

faste driftssteder, må anses for

fuldstændig forladt, sådan at det

udenlandske selskabs aktiviteter i

Danmark

–

uanset om de drives

særskilt

–

altid skal anses som

Det ses ikke, på hvilket grundlag

FSR antager, at den foreslåede re-

gel skulle kunne begrunde en så-

dan forståelse. Hvor et udenlandsk

selskab f.eks. driver to helt sær-

skilte former for virksomhed fra to

forskellige faste forretningssteder i

Danmark, er der i øvrigt intet

grundlag for at anvende reglerne

om aktiviteter af forberedende el-

ler hjælpende karakter.

Side 101 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en og samme virksomhed ved be-

dømmelsen af, om det udenland-

ske selskab har fast driftssted i

Danmark?

FSR anfører, at inddragelse af an-

dre skattesubjekters aktiviteter i

vurderingen af, om der er tale om

forberedende eller hjælpende akti-

viteter, vil kunne få ganske store

konsekvenser, såfremt skattemyn-

dighederne vælger en vidtgående

fortolkning. FSR anmoder derfor

om, at der i lovbemærkningerne

indføjes forhold, der sikrer, at den

fremtidige fortolkning ikke går for

vidt med den følge, at selskaber,

der ellers opererer selvstændigt, i

alt for mange tilfælde vil blive an-

set for at have funktioner, der er

komplementære med andre kon-

cernselskaber. Det bør således sik-

res, at det kun er tilfælde, hvor der

er stor sandsynlighed for, at der er

tale om en kunstig opsplitning, der

bliver omfattet af den nye regel.

Det er ved lovforslaget hensigten

af implementere de nye internatio-

nale standarder for fast driftssted.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt

at begrænse reglernes anvendelses-

område i forhold til de regler, der

er fastsat af OECD.

FSR henviser til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

2, stk. 5, hvorefter en repræsentant

ikke skal anses for uafhængig, hvis

vedkommende udelukkende eller

næsten udelukkende handler på

vegne af en eller flere fysiske eller

juridiske personer, hvormed ved-

kommende har en forbindelse som

nævnt i ligningslovens § 2. FSR an-

moder om, at det bekræftes, at der

med reglen sigtes til kommissio-

nærforhold, og at reglen således

ikke sigter på situationer, hvor en

udenlandsk koncern eksempelvis

FSRs forståelse kan bekræftes. Det

bemærkes dog, at et datterselskab

godt kan være kommissionær i for-

hold til sit moderselskab, og at det

på baggrund af oplysningerne i

FSRs eksempel ikke er muligt at

fastslå, om datterselskabet handler

som kommissionær eller på egne

vegne i forbindelse med salg til

danske kunder.

Side 102 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har et dansk salgsdatterselskab, der

køber og videresælger produkter i

eget navn til eksempelvis danske

kunder.

FSR spørger, om det ikke vil gøre

det svært at skelne mellem af-

hængige og uafhængige agenter,

når det ikke længere skal være en

betingelse for fast driftssted, at

den afhængige agent handler i

hvervgiverens navn. FSR anmoder

i den forbindelse om, at der opstil-

les kriterier, der fremover kan an-

vendes til at skelne mellem af-

hængige og uafhængige agenter.

Det vurderes ikke, at denne æn-

dring vil gøre sondringen nævne-

værdigt vanskeligere end efter det

hidtil gældende regelsæt, og det

vurderes desuden, at ændringen er

nødvendig for at sikre mod kun-

stig undgåelse af fast driftssted her

i landet. Det er også årsagen til, at

ændringen er blevet indarbejdet i

de internationalt gældende standar-

der i modeloverenskomsten.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at det afgørende for, hvorvidt

der er et dansk fast driftssted, er,

at den afhængige agent er afgø-

rende for, at den udenlandske

hvervgiver får omsat aktiver,

brugsret eller tjenesteydelser på det

danske marked.

Det kan ikke bekræftes. Der hen-

vises til bl.a. de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget afsnit

2.2.2.4. om de relevante kriterier.

Det bemærkes desuden, at det fo-

rekommer uklart, hvad der menes

med udsagnet om, at den af-

hængige agent er ”afgørende for”

hvervgiverens afsætning af varer

m.v. på det danske marked.

FSR anmoder om uddybning af,

hvornår en agent ”jævnligt” udnyt-

ter en fuldmagt, samt af i hvilke si-

tuationer en agent anses for at

spille en afgørende rolle ved indgå-

else af aftaler, der ”rutinemæssigt”

indgås uden at blive væsentligt æn-

dret af hvervgiver.

Udover de retningslinjer for be-

dømmelsen heraf, der fremgår af

lovforslagets bemærkninger, er der

også i kommentarerne til OECD’s

modeloverenskomst redegjort nær-

mere for fortolkningen heraf. Det

vurderes, at det hverken er muligt

eller hensigtsmæssigt at opstille

mere uddybende generelle ret-

ningslinjer vedrørende fortolknin-

gen af udtrykkene, der skal fortol-

kes i lyset af de eksempler og ret-

ningslinjer for bedømmelsen, der

Side 103 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgår af kommentarerne til

OECD’s modeloverenskomst.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at forhold, der er omfattet af

den nugældende fjernsalgsregel, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 6,

som følge af forslaget om reglens

ophævelse fremover vil skulle be-

dømmes efter de almindelige reg-

ler om fast driftssted.

Det kan bekræftes.

FSR bemærker, at det i udkastet er

anført, at et moderselskab skal

medregne hele den positive ind-

komst i et udenlandsk fast

driftssted, uanset moderselskabets

direkte eller indirekte ejerandel i

det faste driftssted. FSR bemærker,

at et moderselskab i f.eks. et inte-

ressentskab vel kun skal medregne

sin egen andel af interessentska-

bets indkomst.

Det antages, at FSR sigter til de

specielle bemærkninger til hørings-

udkastets forslag til § 1, nr. 8 om

justering af selskabsskattelovens §

8, stk. 2, 6. pkt. Som det dér anfø-

res, er et fast driftssted per defini-

tion ejet fuldt ud, og det giver der-

for ikke mening at tale om en ejer-

andel til det faste driftssted. Dette

er præciseret i lovforslagets be-

mærkninger.

Transfer pricing-dokumentation

FSR udtrykker forståelse for, at

der er et ønske om at skabe så ty-

delig lovgivning som muligt, og at

der ønskes en tydeliggørelse af det

såkaldte samtidighedskrav.

Efter skattekontrollovens § 39

sammenholdt med § 37, stk. 1, nr.

6, skal der udarbejdes skriftlig

transfer pricing-dokumentation for

både grænseoverskridende transak-

tioner og rent danske transaktio-

ner. Reglerne om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation for

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 104 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rent danske transaktioner blev ind-

ført i 2005, ud fra en betragtning

om, at det ville være EU stridigt,

såfremt der alene var krav om do-

kumentation for grænseoverskri-

dende transaktioner.

FSR opfordrer til, at det vurderes,

om disse EU-bekymringer fortsat

er tilstede særligt henset til, at en

række EU-lande ikke har samme

krav. FSR opfordrer i den forbin-

delse til, at kravet om dokumenta-

tion for rent danske transaktioner

lempes.

Efter skatteforvaltningslovens §

26, stk. 5, er den ordinære lignings-

frist udvidet for så vidt angår kon-

trollerede transaktioner. Den for-

længede ligningsfrist blev indført

for at give Skatteforvaltningen til-

strækkelig tid til at foretage revi-

sion af kontrollerede transaktioner.

Dette hensyn synes ikke længere at

være til stede efter, at dokumenta-

tionen efter forslaget skal indsen-

des samtidig med oplysningsske-

maet, idet Skatteforvaltningen nu

får den fornødne dokumentation

til rådighed automatisk.

FSR opfordrer til, at den forlæn-

gede ligningsfrist ophæves i de til-

fælde, hvor den skattepligtige ind-

sender en tilstrækkelig dokumenta-

tion samtidig med oplysningsske-

maet, således at der i disse tilfælde

alene gælder en ordinær lignings-

frist.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 105 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter bekendtgørelse nr. 1297 af

31. oktober 2018 § 2 omfatter en

transfer pricing-dokumentation to

dele; en fælles dokumentation for

hele koncernen og en landespecifik

dokumentation for hver skatteplig-

tig i koncernen.

Der kan være tale om ganske om-

fattende materiale, og FSR opfor-

drer til, at det overvejes, om samt-

lige bilag mv. skal medsendes i for-

bindelse med indsendelse af oplys-

ningsskemaet. FSR henviser i den

forbindelse til, at en konkret virk-

somhed med datterselskaber i 5

lande har oplyst, at deres seneste

dokumentation omfatter over 425

bilag, inklusive regnskaber og afta-

ler. Nogle af bilagene er excel-filer

med store datamængder og flere

faneblade, der derfor ikke egner

sig til udskrivning. Virksomheden

anvender sit eget arkiveringssy-

stem med interne henvisninger

mellem de enkelte dokumenter.

Denne virksomhed har skønnet, at

det vil tage minimum 2 uger alene

at gøre deres udarbejdede doku-

mentation indsendelsesklar. Det vil

derfor ifølge FSR stille store krav

både til virksomheden, der skal

gøre dokumentationen indsendel-

ses parat, men også til Skattestyrel-

sens systemer, der skal kunne

håndtere de store datamængder.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

FSR anmoder i forlængelse heraf

om at få oplyst, hvilke overvejelser

der er blevet gjort om, hvorledes

dokumentationen skal indsendes

Det er hensigten, at der skal udvik-

les et særskilt flow i selskabsskatte-

systemet (DIAS) af hensyn til do-

Side 106 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(format mv.), samt via hvilket me-

die.

kumentationens karakter af føl-

somt materiale, datamængden i

filstørrelser og antal filer.

Der vil ligeledes i mange tilfælde

være tale om særdeles sensitiv in-

formation, som kan indeholde for-

retningshemmeligheder om forret-

ningsstrategier mv.

FSR spørger derfor til, hvilke over-

vejelser der er gjort i forhold til

håndtering af denne sensitive in-

formation, herunder hvilke medar-

bejdere mv. der vil have adgang til

informationen.

Der henvises til kommentaren

ovenfor samt til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

FSR henleder desuden opmærk-

somheden på, at for de danske

skattepligtige, hvor fællesdoku-

mentation udarbejdes i udlandet

typisk som følge af, at den danske

skattepligtige er en del af en uden-

landske koncern, kan fristen for

udarbejdelsen af fællesdokumenta-

tionen være på et andet tidspunkt

end efter de danske regler.

FSR opfordrer derfor til, at fristen

for indsendelsen af fællesdoku-

mentationen følger evt. frister i det

land, hvor det ultimative modersel-

skab er hjemmehørende eller alter-

nativt, at der alene stilles krav om

indsendelse af den landespecifikke

fil, og således at fællesdokumenta-

tion alene indsendes ved påkrav.

Det kunne også overvejes at lade

indsendelsesfristen følge fristen

for indsendelse af land-for-land

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 107 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rapportering for at give virksom-

hederne den fornødne tid til at

gøre dokumentationen fremsen-

delsesklar.

FSR anmoder om, at der redegøres

for, i hvilket omfang en manglende

indsendelse af transfer pricing-do-

kumentationen, eller dele heraf, vil

medføre bødekrav.

Efter lovforslaget kan der pålæg-

ges bødestraf, hvis transfer pri-

cing-dokumentationen ikke er ret-

tidigt indgivet inden for fristen an-

givet i den foreslåede bestemmelse

i skattekontrollovens § 39, stk. 3.

Det er hensigten, at der skal ske en

umiddelbar opfølgning på, hvor-

vidt der er indsendt dokumenta-

tion rettidigt. En dokumentation

kan være så mangelfuld, at det kan

sidestilles med manglende doku-

mentation, men dette vil der ikke

være mulighed for at følge op på i

forhold til alle virksomheder i alle

indkomstår. Konstateres det i for-

bindelse med en konkret kontrol,

at dokumentationen er så mangel-

fuld, at den skal sidestille med

manglende dokumentation, vil der

kunne pålægges bøder bagud i tid.

Gorrissen Federspiel

(GF)

CFC-regler

GF bemærker, at de foreslåede æn-

dringer af CFC-reglerne må for-

ventes at føre til nedsat dansk

vækst.

GF bemærker, at ved ekspansion

får lokale udenlandske dattersel-

skaber ret til at bruge virksomhe-

dens navn og varemærker, butiks-

indretninger, designs, procedurer,

opskrifter osv. Disse rettigheder

betaler datterselskaberne markeds-

mæssigt for, og betalingerne be-

skattes allerede i Danmark.

Det antages, at eksemplet vedrører

en situation, hvor datterselskabet

betaler en løbende royalty for ret-

ten til at bruge f.eks. moderselska-

bets varemærke. Datterselskabet

vil i eksemplet således ikke være

indehaver af en immateriel ret-

tighed, hvis afkast skal anses for at

udgøre CFC-indkomst. Der vil i

sådanne tilfælde efter almindelige

transfer pricing principper kunne

ske korrektion af størrelsen af den

løbende royalty, hvis den ikke sva-

Side 108 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

GF mener, at det må antages, at

datterselskabernes salg af varer og

tjenesteydelser i et vist omfang kan

henføres til brugen af koncernens

navn og øvrige rettigheder. GF be-

mærker hertil, at datterselskabets

salg og indkomst ville være lavere,

hvis datterselskabet skulle sælge

varer i eget navn mv.

GF spørger til, hvorvidt de fore-

slåede regler medfører, at datter-

selskabets merindkomst ved at til-

høre en dansk koncern og gennem

det danske moderselskab får ad-

gang til at bruge navn, varemærker

opskrifter og øvrige immaterielle

rettigheder, vil udgøre CFC-ind-

komst.

rer til markedsværdien. Det be-

mærkes, at det forudsættes, at der

alene er tale om en brugsret, såle-

des at der ikke er overdraget ejer-

rettigheder til datterselskabet. Det

bemærkes herved, at det vil bero

på en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over et

immaterielt aktiv, eller om der

alene er tale om en brugsret.

GF spørger, hvordan merindkom-

sten i givet fald skal opgøres.

GF spørger uddybende, om mer-

indkomsten er lig forskellen mel-

lem produktions- eller indkøbspris

og salgspris.

GF bemærker, at hvis et par mær-

kevaresko med en produktionspris

på 100 kr. sælges for 600 kr. til

datterselskabet og for 1.200 kr. af

datterselskabet til forbrugeren,

hvorledes skal CFC-indkomsten så

beregnes, hvis det lægges til grund,

at forbrugeren kun ville betale 150

kr. for et par tilsvarende no name

sko.

Som det fremgår ovenfor er det

den umiddelbare vurdering, at der

ikke vil være tale om en situation,

der omfattes af CFC-reglerne.

Side 109 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

GF spørger, om det konkret gør

nogen forskel, om der er sket kon-

sumption af varemærkeretten.

GF spørger, om en andel af ind-

komsten fra salg af bagerbrød i en

udenlandsk bagerbutik vil udgøre

CFC-indkomst, når brødet er pro-

duceret efter dansk opskrift, butik-

ken er indrettet efter et dansk bu-

tikskoncept, og butikken bærer

den danske kædes navn.

Det er ikke muligt at vurdere, om

indkomsten i det angivne eksem-

pel ville skulle medregnes til CFC-

indkomsten.

Det bemærkes, at det vil bero på

en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over im-

materielle aktiver, eller om der

alene er tale om brugsrettigheder. I

en situation, hvor der ikke er over-

draget ejerrettigheder over de im-

materielle aktiver til selskabet, og

hvor selskabet betaler en løbende

royalty for retten til at bruge disse

aktiver, vil selskabet ikke være in-

dehaver af immaterielle rettighe-

der, hvis afkast kan henføres til

CFC-indkomsten.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

FSR.

GF spørger, om en andel af ind-

komsten fra smykker solgt i en

udenlandsk butik vil udgøre CFC-

indkomst, når butikken bærer det

danske moderselskabs navn.

GF spørger, om en andel af ind-

komsten fra advokatydelser leveret

af en udenlandsk enhed af en

dansk advokatvirksomhed vil være

CFC-indkomst, når enheden bærer

den danske advokatvirksomheds

navn.

Der henvises til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

Side 110 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

GF bemærker, at den vide defini-

tion af CFC-indkomst er et særligt

problem, fordi de foreslåede regler

vil gælde datterselskaber i alle

lande, ikke kun datterselskaber i

lande med lav skat (der mangler en

lavskattetest, som undtager datter-

selskaber i lande med et sammen-

ligneligt skatteniveau) eller tomme

postkasseselskaber (der mangler en

aktivitetstest, som undtager datter-

selskaber med reel aktivitet).

GF bemærker, at ingen andre

medlemslande ses at have imple-

menteret skatteundgåelsesdirekti-

vet på den foreslåede måde uden

hverken en lavskattetest eller akti-

vitetstest.

GF påpeger, at hvis der havde væ-

ret et reelt behov for så vidtgående

regler, så havde Danmark næppe

været ene om at indføre dem.

GF bemærker, at konsekvensen vil

være, at nogle nye danske opstarts-

virksomheder vil flytte hovedsæde

til udlandet tidligt i deres livscyklus

før en international ekspansion.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Transfer pricing-dokumentation

Det er ifølge GF et almindeligt

forvaltningsretligt princip i enhver

anstændig retsorden, herunder i

Danmark, at en offentlig myndig-

hed skal træffe afgørelse på det

grundlag, der foreligger på afgørel-

sestidspunktet. Dette gælder for

hele den offentlige forvaltning på

tværs af forvaltningsgrene.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 111 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Blandt andet derfor sendes forslag

til afgørelse til høring hos parten,

inden afgørelsen træffes, så even-

tuelle fejl kan blive berigtiget.

Lovforslaget afviger ifølge GF fra

denne basale norm, idet Skattesty-

relsen skal kunne træffe afgørelse

på et andet grundlag end det fak-

tisk foreliggende. Skattestyrelsen

får mulighed for at afgøre sagen

ved et skøn, selv om faktum fore-

ligger, inden afgørelsen træffes, og

der ikke er nogen bevisnød, og

derfor ikke er noget behov for at

skønne.

Forsinkelser med indsendelse af

dokumentation må løses ved bø-

der eller lignende, men ikke ved at

gå på kompromis med en hjørne-

sten i en retsstat.

KPMG Acor Tax

(KPMG)

CFC-regler

KPMG spørger, hvorledes know-

how skal defineres i forhold til im-

materielle aktiver, der er omfattet

af CFC beskatning.

KPMG spørger, om knowhow

omfatter levering af mønstre, op-

skrifter, formler, særlig viden og

erfaringer i forbindelse med f.eks.

rådgivende ingeniørvirksomhed til

brug for virksomheder inden for

byggeri, energi og industri og in-

frastruktur.

KPMG spørger, om knowhow

også omfatter rådgivningsvirksom-

hedens uddannelse og instruktion

af personale indenfor byggeri,

energi og industri og infrastruktur i

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvilke imma-

terielle rettigheder der omfattes af

regelsættet. Det bemærkes dog, at

det beror på en konkret vurdering

i det enkelte tilfælde, om der fore-

ligger et immaterielt aktiv som

f.eks. knowhow.

Side 112 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendelsen af ovenstående know-

how.

KPMG spørger til en situation,

hvor et udenlandsk datterselskab

eller fast driftssted leverer ydelser

til virksomheder m.v. i form af ud-

dannelse og instruktion m.v. ved-

rørende det danske moderselskabs

knowhow. KPMG spørger kon-

kret til, om indkomst i dattersel-

skabet (det faste driftssted), der

vedrører disse ydelser, vil udgøre

CFC-indkomst, eller om ydelserne

vil kunne anses for lokalt oparbej-

det knowhow m.v.

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor.

Det bemærkes for god ordens

skyld, at der baseret på KPMGs

beskrivelse muligvis slet ikke er

tale om, at datterselskabet oppe-

bærer indkomst fra knowhow,

fordi den eventuelle indkomst, der

vedrører knowhow, oppebæres af

moderselskabet, f.eks. som følge

af, at datterselskabet betaler en

royalty for brugsretten til moder-

selskabets knowhow.

Landbrug & Fødevarer

(LF)

LF pointerer, at formålet med

CFC-reglerne er at skabe et effek-

tivt værn mod, at mobile indkom-

ster flyttes til lande med en lavere

effektiv beskatning. CFC-reglerne

har ikke til formål at beskatte al-

mindelig udenlandsk driftsind-

komst.

LF henviser til, at det i høringsud-

kastet anføres, at forslaget ikke

medfører væsentlig ekstrabeskat-

ning af danske koncerner.

Denne analyse deler LF ikke. LF

mener, at det vil forudsætte, at

virksomhederne ændrer deres akti-

viteter i udlandet, hvis ikke det skal

udløse en yderligere beskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvar fra Dansk Erhverv.

LF bemærker, at skatteundgåelses-

direktivet medfører en række

stramninger, som er nødvendige i

Som nærmere redegjort for i de

økonomiske bemærkninger til lov-

forslaget, indeholder de foreslåede

Side 113 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

relation til implementeringskravet i

forhold til dansk lovgivning. Disse

stramninger i skatteundgåelsesdi-

rektivet står dog sammenskrevet

med en række undtagelser til CFC-

beskatning. Det gælder 1) i til-

fælde, hvor den udenlandske akti-

vitet udføres i lande, der oprethol-

der et fornuftigt niveau af beskat-

ning af denne aktivitet (den så-

kaldte “lavskattelandstest”) og 2)

hvor datterselskabet i øvrigt anses

for at have tilstrækkeligt med kom-

merciel substans til at udføre den

pågældende aktivitet (den såkaldte

“substanstest”).

LF finder det uhensigtsmæssigt, at

der med høringsudkastet er lagt op

til, at stramningerne af CFC-reg-

lerne implementeres, men at de

nævnte undtagelser ikke er medta-

get som en del af den fremtidige

danske regulering. Resultatet af

implementeringen kommer efter

LFs opfattelse til at savne en høj

grad af forholdsmæssighed, idet de

manglende undtagelser netop skal

fungere som en ”sikkerhedsventil”

for, at CFC-reglerne ikke spreder

sig over et utilsigtet anvendelses-

område. I så fald er det ikke læn-

gere et rent værn i tråd med regler-

nes oprindelige formål.

justeringer af CFC-reglerne både

lempelser og stramninger. Samlet

set vurderes forslaget ikke at have

væsentlige provenumæssige konse-

kvenser.

I hvilket omfang ændringerne sam-

let set vil føre til en højere eller la-

vere beskatning, vil afhænge af den

enkelte virksomheds forhold og

dispositioner.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

Dansk Erhverv fsva. begrundelsen

for, hvorfor det foreslås at fast-

holde den danske tilgang til CFC-

reglerne, og hvorfor det foreslås

ikke at indføre den såkaldte sub-

stanstest i dansk ret.

LF påpeger, at høringsudkastet vil

medføre, at Danmark vil ende med

en CFC-beskatning, som er langt

mere vidtgående end reglerne i

skatteundgåelsesdirektivet, og

Danmark lægger dermed afstand

til arbejdet med fælles internatio-

nale løsninger. Dermed forspilder

For Danmark var det i forbindelse

med vedtagelsen af skatteundgåel-

sesdirektivet afgørende, at der var

tale om et minimumsdirektiv, såle-

des at det danske beskyttelsesni-

veau kunne opretholdes.

Side 114 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark også en god mulighed

for at implementere de internatio-

nalt standardiserede CFC-regler i

dansk ret og gør det samtidig dy-

rere at drive international virksom-

hed med base i Danmark.

Det er således i fuld tråd med di-

rektivets formål og hensigt, at EU-

medlemslandene kan vælge at have

et højere beskyttelsesniveau mod

skatteundgåelse end direktivets mi-

nimumsniveau.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås ikke at indføre den så-

kaldte substanstest i dansk ret.

LF bemærker, at de danske CFC-

regler udelukkende omfatter dan-

ske virksomheder med udenland-

ske datterselskaber og ikke uden-

landske virksomheder med dansk

aktivitet. Det betyder, at forslaget

forringer danske virksomheders

muligheder for at konkurrere på

lige vilkår med deres udenlandske

konkurrenter.

I Implementeringsrådet har LF

den 14. marts 2017 indstillet, at

Danmark så vidt muligt bør følge

direktivet og ikke indføre eller be-

holde danske særregler, der går

længere end direktivet. Det vil ef-

ter LFs opfattelse styrke virksom-

hedernes retssikkerhed, begrænse

de ekstra administrative byrder

samt minimere risikoen for tvister

og dobbeltbeskatning.

LF anbefaler på den baggrund, at

skatteundgåelsesdirektivets undta-

gelsesbestemmelser om hhv.

”lavskattelandstest” og ”substans-

test” indarbejdes i høringsudkastet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 115 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

LF beklager, at der med hørings-

udkastet synes at være en forspildt

mulighed for en mere tilbundsgå-

ende forenkling eller standardise-

ring af de danske regler. Fokusbør

ikke være at gøre implementerin-

gen så enkel som mulig, men at

gøre de fremadrettede regler enkle

og standardiserede.

LF anbefaler derfor, at den fore-

slåede implementering genoverve-

jes, og at implementeringen i ste-

det sammentænkes i en forenkling

og standardisering af de i eksiste-

rende regler, selv om det måtte be-

tyde en større revision af hørings-

udkastet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og DI fsva. den overordnede til-

gang til implementeringen og be-

grundelsen for, hvorfor det fore-

slås at fastholde den danske tilgang

til CFC-reglerne.

Transfer pricing-dokumentation

LF finder, at det bør fremgå tydeli-

gere af lovforslaget, at en fremryk-

ket oplysningsfrist ikke påvirker

adgangen og grundlaget for den

skønsmæssige ansættelse. Det bør

således præciseres, at Skattestyrel-

sen uændret er forpligtet til at tage

alt relevant materiale i betragtning

i forbindelse med den skønsmæs-

sige ansættelse. Også selv om skat-

teyderen ikke har indsendt materi-

alet rettidigt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

LF opfordrer til, at rene danske

transaktioner undtages for doku-

mentationspligten, som ikke giver

anledning til ukorrekte opgørelser.

En sådan ændring vil minimere ad-

ministrationsbyrden for en lang

række virksomheder, der hvert år

bruger unødigt mange ressourcer

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 116 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på udarbejdelse af transfer pricing-

dokumentation.

Novo Nordisk (Novo)

CFC-regler

Novo bemærker, at høringsudka-

stet indebærer en væsentlig udvi-

delse af de danske CFC regler, og

at indkomst ved ganske alminde-

lige salg af varer og tjenesteydelser

fra udenlandske datterselskaber

kan blive omfattet af CFC beskat-

ning i Danmark.

Dette medfører efter Novos opfat-

telse, at også virksomheder, der

ikke umiddelbart har finansielle ak-

tiviteter, kan blive omfattet af CFC

beskatning. En sådan beskatning

strider mod formålet med CFC

reglerne, der netop tilsigter at

ramme nemt flytbare indkomster.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Novo bemærker, at det vil kræve

betydelige administrative ressour-

cer dels at få identificeret dels at få

værdiansat den del af indkomsten

ved et varesalg mv., der kan henfø-

res til immaterielle rettigheder.

Desuden vil en opgørelse af CFC

indkomsten være behæftet med

betydelige skøn, med deraf føl-

gende usikkerhed om hvilken skat

der skal betales og med risiko for

tvister med skattemyndighederne.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Novo bemærker, at danske virk-

somheder ofte vil blive ringere stil-

let ved opkøb af udenlandske virk-

somheder, da CFC reglerne i

mange tilfælde vil betyde, at dan-

ske virksomheder ikke kan betale

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 117 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en konkurrencedygtig pris ved op-

køb af især virksomheder, der

overvejende er baseret på immate-

rielle rettigheder.

En sådan konkurrenceforvridning

vil efter Novos opfattelse skade

mulighederne for at tilkøbe imma-

terielle rettigheder og vil indebære,

at danske virksomheder og i sidste

ende Danmark som videnssam-

fund stilles dårligere i den interna-

tionale konkurrence.

Novo bemærker, at når det tages i

betragtning, at CFC beskatning

ikke har givet den danske stat no-

get skatteprovenu af betydning, er

det helt uforståeligt, at regeringen

ønsker at indføre et så kompliceret

regelsæt, der virker direkte ska-

dende på danske virksomheders

konkurrenceevne. Og vel at mærke

uden at det forventes, at lovæn-

dringen giver et merprovenu skat-

temæssigt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og DI.

Novo mener, at det vil være nemt

for den danske regering

–

og i øv-

rigt helt i overensstemmelse med

direktivet

–

at indføre en substans-

test for udenlandske virksomhe-

der. En substanstest er indført af

de fleste andre lande, der har im-

plementeret direktivet og vil dels

kunne begrænse virksomhedernes

administrative byrder og måske

vigtigst af alt indebære, at den dan-

ske konkurrenceevne ikke svæk-

kes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 118 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo bemærker, at det i henhold

til direktivets ordlyd følger, at val-

get af direktivets model a forud-

sætter, at udenlandske datterselska-

ber, der udøver en væsentlig øko-

nomisk aktivitet, som understøttes

af personale, udstyr, aktiver og lo-

kaler - eller sagt med andre ord:

Selskaber med faktisk aktivitet

(substans) i det land, hvor selska-

bet er beliggende, skal undtages fra

CFC-beskatning.

Novo henviser til en oversigt udar-

bejdet af den amerikanske tænke-

tank Tax

Foundation ”Internatio-

nal Tax Competitiveness Index,

side 52, hvoraf det fremgår, at

samtlige andre EU-lande, der har

valgt model a, har indført en så-

kaldt ”substanstest”, således at sel-

skaber med substans er undtaget

fra CFC-beskatning. De to øvrige

nordiske lande i EU, Sverige og

Finland har indført følgende und-

tagelser:

I Sverige er selskaber undtaget fra

CFC, hvis selskabet er beliggende i

EU/EØS-lande eller er på den

hvide liste (svensk liste over god-

kendte lande), når der ikke er tale

om et fiktivt arrangement.

I Finland er selskaber undtaget fra

CFC, hvis selskabet er beliggende i

EU/EØS eller i et land, hvormed

Finland har indgået en dobbeltbe-

skatningsaftale, og der ikke er tale

om et fiktivt arrangement.

Norge og Island har ligeledes

CFC-regler, der undtager fra CFC-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 119 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatning, når der er substans i

det udenlandske selskab, og selska-

bet ligger i EU eller EØS, eller

hvis der er indgået en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med det

pågældende land.

Det undrer derfor Novo, hvorfor

Danmark som det eneste land i

EU og Norden skal gå enegang

uden en eller anden form for sub-

stanstest.

Novo bemærker, at de foreslåede

regler vil påføre danske modersel-

skaber væsentlige administrative

belastninger og usikkerhed mht.,

om der skal ske CFC-beskatning

og i givet fald udstrækningen af en

sådan beskatning, herunder vil det

være nødvendigt:

1) at dekomponere datterselska-

bers salgspriser på f.eks. varer, så-

ledes at det identificeres, hvilken

del af vareprisen, der udgør

”an-

den indkomst fra immaterielle akti-

ver”, dvs. indlejret royalty. Der fin-

des ikke praksis eller guidelines,

der med nogen rimelig grad af sik-

kerhed kan anvendes til at fast-

lægge størrelsen af en sådan indlej-

ret royalty, og

2) at identificere den del af den un-

der 1) nævnte dekomponerede va-

repris, som vedrører værdien af

immaterielle rettigheder, som dat-

terselskabet selv har udviklet i lan-

det, og a) den del af værdien, som

er tilkøbt fra andre lande eller b)

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne og forsla-

gets administrative konsekvenser.

Side 120 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udviklet i andre lande af koncern-

selskaber, og som datterselskabet

har tilkøbt.

Novo påpeger, at disse opgørelser

vil indebære, at der skal foretages

værdiansættelser af de aktiver, hvis

afkast indgår i en varepris, og at

der udøves væsentlige skøn over

værdierne.

Novo savner en rational begrun-

delse for, at danske moderselska-

ber skal belastes med sådanne

både vanskelige og tidskrævende

værdiskøn, der nødvendigvis må

indebære, at virksomhederne påfø-

res omkostninger i form af yderli-

gere interne og eksterne ressour-

cer. Særligt når ingen sammenlig-

nelige lande har indført tilsvarende

belastende regler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Novo pointerer, at da det danske

statsprovenu ved opkrævning af

CFC skatter under de nuværende

regler tilsyneladende er minimalt,

så forekommer det ude af propor-

tioner at indføre meget komplice-

rede regler, der både er ressource-

krævende og behæftet med betyde-

lige elementer af skøn, når det

skatteprovenu reglerne tilsigter at

beskytte i store træk er ikke-eksi-

sterende.

Novo stiller sig derfor uforstående

overfor, hvorfor Danmark ikke

ønsker at indføre en substanstest.

Kontrollen med substansen kan

efter Novos opfattelse ske gennem

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Danfoss og

Dansk Erhverv.

Side 121 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

f.eks. virksomhedernes TP-doku-

mentation.

Novo henviser til den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 17, der indebærer, at et

dansk moderselskab i visse tilfælde

kan udeholde et datterselskabs ind-

komst fra CFC beskatning mht. de

immaterielle aktiver, som dattersel-

skabet ejer på det tidspunkt, hvor

det danske moderselskab erhver-

ver datterselskabet.

Novo bemærker, at det imidlertid

fastsættes i det foreslåede stk. 18,

at denne undtagelse ikke vil finde

anvendelse, når værdien af datter-

selskabets CFC aktiver udgør mere

end 50 pct. af datterselskabets

samlede aktiver. Denne grænse

passeres i de fleste tilfælde let, da

datterselskabers immaterielle akti-

ver ved denne beregning skal med-

tages til handelsværdien, mens øv-

rige aktiver medregnes til regn-

skabsmæssige værdier

–

herunder

medtages aktier i datterselskaber

eller uforrentede varedebitorer

ikke i opgørelsen af de øvrige akti-

ver.

Det vil efter Novos opfattelse sige,

at den lempelse, som stk. 17 og 18.

indebærer, ikke er reel, og danske

virksomheder udsættes dermed for

en væsentlig konkurrenceforvrid-

ning i forbindelse med opkøb at

udenlandske virksomheder.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra DI og FSR.

Novo opstiller følgende eksempel:

Det bemærkes indledende, at det

ikke er muligt at vurdere, om de

Side 122 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Et selskab i England ejer patenter

mv., der er af en karakter, som vil

være omfattet af CFC reglerne.

Selskabet har personale, udstyr, ak-

tiver og lokaler i England (sub-

stans). Det pågældende selskab er

sat til salg, og den fremtidige ind-

tjening (pengestrøm), der kan hen-

føres til de omhandlede patenter,

udgør 1000 millioner GBP før

skat. Skattesatsen i England er pt.

19 pct. Patenterne er udviklet gen-

nem kontraktsforskning udført af

et tysk datterselskab. Det antages

således, at indkomst i det engelske

selskab vil blive underlagt CFC

skat i Danmark, hvis det erhverves

af et dansk moderselskab.

Novo bemærker, at det for en

svensk køber betyder, at den for-

ventede pengestrøm efter skat vil

udgøre 810 millioner GBP efter

skat, mens det for en dansk køber,

som følge af CFC-beskatningen vil

medføre, at der kun er 780 millio-

ner GBP efter skat. Konsekvensen

af dette er, at den svenske køber

opnår en fordel på 30 millioner

GBP, som den svenske køber kan

anvende til at komme med et mere

attraktivt bud på den engelske

virksomhed og dermed sikre sig

virksomheden på bekostning af

den danske virksomhed.

Novo mener derfor ikke, det er

korrekt, når det i høringsudkastet

anføres ”at reglerne er målrettet,

således at de ikke indebærer en be-

skatning af danske moderselska-

ber, der vil kunne hæmme dem

unødigt i konkurrencen mod kon-

cerner, hvis moderselskaber har

svenske CFC-regler ville have fun-

det anvendelse i det pågældende

eksempel.

Novos eksempel forudsætter desu-

den, at det engelske selskabs CFC-

aktiver på opkøbstidspunktet ud-

gør mere halvdelen af selskabets

samlede aktiver.

I eksemplet forudsættes det, at pa-

tenterne er udviklet af et tysk dat-

terselskab, men at patenterne på

trods heraf er placeret i England.

Det vil under disse forudsætninger

medføre, at den foreslåede op-

købsregel i selskabsskattelovens §

32, stk. 17, ikke vil finde anven-

delse.

Det kan derfor også bekræftes, at

det pågældende selskabs indkomst

fra patenterne ville skulle medreg-

nes til CFC-indkomsten, hvis det

blev opkøbt af et dansk selskab.

Konsekvensen heraf ville være, at

indkomsten fra datterselskabet

skulle beskattes op til dansk niveau

i det danske moderselskab.

De foreslåede regler har til formål

at sikre, at immaterielle aktiver pla-

ceres og beskattes der, hvor de er

skabt.

I eksemplet kunne det ligeledes

have været tilfældet, at det pågæl-

dende selskab var placeret i et

skattely, hvor selskabsskattepro-

centen er nul, og hvor patenterne

fortsat var udviklet via kontrakt-

forskning fra koncernforbundne

Side 123 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattemæssigt hjemsted i andre

lande”.

Novo bemærker, at den konkur-

rencemæssige ulempe bliver endnu

tydeligere, når det opkøbte selskab

anvender lokale regler om f.eks.

”patent box”, der indebærer en lav

beskatning af indkomst fra imma-

terielle rettigheder. Her vil konkur-

rerende købere i andre lande end

Danmark kunne tilbyde en endnu

mere attraktiv pris.

Efter Novos opfattelse betyder

dette, at danske virksomheder ge-

nerelt vil være dårligere stillet ved

opkøb af udenlandske virksomhe-

der, og det vil i sidste ende inde-

bære, at vigtige immaterielle ret-

tigheder ikke bliver købt af danske

virksomheder men i stedet købes

af udenlandske virksomheder.

selskaber i Tyskland (eller Dan-

mark).

De foreslåede regler vil i så fald

også skulle finde anvendelse, når

det, som i dette tilfælde, er helt

åbenbart, at CFC-beskatning ville

være i overensstemmelse med reg-

lernes formål og hensigt.

Det bemærkes hertil, at den dan-

ske model for CFC-beskatning

forudsætter, at der ikke sker en

forskelsbehandling mellem natio-

nale og udenlandske selskaber.

Dette er årsagen til, at der ikke kan

indføres en lavskattelandstest, som

i givet fald ville kunne have undta-

get CFC-beskatning af det engel-

ske selskab.

Novo påpeger, at ulemperne kan

imødegås ved indførelse af en sub-

stanstest eller en regel, der uden de

i stk. 18 nævnte betingelser undta-

ger datterselskabet fra CFC ind-

komst mht. de immaterielle akti-

ver, der findes i datterselskabet på

opkøbstidspunktet.

Novo bemærker, at en sådan regel

ville kunne udformes i stil med

overgangsreglen i høringsudkastets

§ 8, stk. 4, hvorefter der gives et

step up til handelsværdien for im-

materielle aktiver i datterselskaber,

der kontrolleres på tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Dog uden de

tvungne afskrivninger, der er an-

ført i overgangsreglen.

Der henvises til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

I lovforslagets § 8, stk. 4, foreslås

det, at der indføres en overgangs-

regel, hvorefter allerede flyttede

immaterielle aktiver får en opskre-

vet afskrivningsværdi på tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden. Dette

er et særskilt hensyn til at reducere

forslagets konsekvenser for alle-

rede foretagne dispositioner, og

det vurderes ikke hensigtsmæssigt

at indføre dette generelt.

Side 124 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo finder det ubegrundet, at

fremtidige opkøb af virksomheder

i mange tilfælde skal behandles rin-

gere end koncernforhold, der eksi-

sterede på tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Novo bemærker, at den mang-

lende substanstest og konkurren-

ceforvridningen ved opkøb også

indebærer, at det må forventes, at

videnstunge virksomheder som for

eksempel farmaceutiske virksom-

heder vil være tilbageholdende

med at etablere sig i Danmark, og

at virksomhed med udvikling af

farmaceutiske produkter f.eks.

med fordel kan foregå i Sverige.

Novo påpeger, at dette næppe kan

være en del af regeringens politik.

Danmark har i dag en effektiv sel-

skabsskattesats, der nogenlunde

svarer til niveauet i resten af EU.

Dette vil forslaget ikke at ændre

på.

Indførelse af en substanstest vil

derimod udhule de eksisterende

danske CFC-regler og derved po-

tentielt medføre et væsentligt min-

dreprovenu.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

Dansk Erhverv fsva. begrundelsen

for, hvorfor det foreslås at fast-

holde den danske tilgang til CFC-

reglerne.

Novo bemærker, at der efter for-

slagets § 32, stk. 5, nr. 3, 3. pkt.,

medregnes indtægter ved indlejret

royalty blandt andet i tilfælde, hvor

aktiverne er oparbejdet ved aktivi-

teter udført af tilknyttede personer

i et andet land end det land, hvor

datterselskabet er hjemmehørende.

Samme regel gælder ikke for im-

materielle aktiver oparbejdet af 3.

parter i udlandet.

Dette betyder efter Novos opfat-

telse, at der vil være en væsentlig

For at sikre en robust selskabsskat-

tebase vurderes det nødvendigt at

medregne indkomst fra immateri-

elle aktiver, der er oparbejdet af til-

knyttede selskaber i andre lande, jf.

bl.a. eksemplet som angivet af

Novo.

Alternativt ville det være muligt

for en koncern at placere det øko-

nomiske ejerskab og den tilhø-

rende risiko til sine immaterielle

aktiver i et selskab i et lavskatte-

land, mens forskningen udføres af

Side 125 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ulempe ved at få udført koncernin-

tern kontraktsforskning.

koncernforbundne selskaber i høj-

skattelande.

Der er imidlertid ikke den samme

risiko, når forskningen er udført af

uafhængige parter. Derfor foreslås

det i høringsudkastet, at dette und-

tages for CFC-beskatning.

Novo bemærker, at inden for den

farmaceutiske industri er koncern-

intern kontraktsforskning særdeles

udbredt, hvilket især skyldes hen-

synet til at kunne beskytte de vi-

denskabelige resultater koncernen

har frembragt gennem mange års

forskning. Koncernintern kon-

traktsforskning er således udbredt

også blandt Novos konkurrenter.

Novo bemærker, at kontrakts-

forskning udføres i de lande, hvor

de bedst egnede forskere kan fin-

des og ofte har etableret sig i nær

kontakt med relevante universite-

ter og med adgang til relevante

samarbejdspartnere og udstyr, eller

hvor det er et lokalt krav, at stu-

dier udføres, for at man senere kan

opnå tilladelse til at markedsføre

sine produkter på det relevante

marked.

Novo påpeger, at der derfor yderst

sjældent er mulighed for, at for ek-

sempel farmaceutiske virksomhe-

der kan planlægge, i hvilket land,

kontraktsforskning skal udføres

udelukkende under hensyntagen til

skatteregler.

Der henvises til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

Det bemærkes dog, at de skitse-

rede problemstillinger umiddelbart

kan undgås ved, at det immateri-

elle aktiv placeres i det selskab, der

udfører den væsentligste del af

forskningen. I så fald ville kun en

mindre del af værdien af det im-

materielle aktiv kunne henføres til

kontraktforskning fra tilknyttede

personer i andre lande.

Alternativt kan det immaterielle

aktiv placeres i det danske moder-

selskab, hvilket umiddelbart ville

være det naturlige forretningsmæs-

sige valg, når der ikke er et andet

koncernselskab, der forestår ho-

vedparten af forskningen. Dette

synes også at være et mere natur-

ligt valg end at placere det immate-

rielle aktiv hos en principal, som i

intet eller kun i begrænset omfang

selv udfører forskning.

Side 126 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo bemærker, at det således

ikke er skatteplanlægning, der sty-

rer, i hvilket land kontraktsforsk-

ning bliver udført. Desuden beta-

ler det selskab, der modtager resul-

taterne af kontraktforskningen,

(principalen) et armslængde-veder-

lag til det selskab, der udfører

forskningen, der således også bli-

ver beskattet af dette vederlag.

Principalen har

–

på tidspunktet

for indgåelsen af aftalen om kon-

traktforskningen - ingen mulighed

for at forudse, om kontraktforsk-

ningen leder til et kommercielt

godt resultat. Så selv i tilfælde af, at

principalen er hjemmehørende i et

lavskatteland, og kontraktforsknin-

gen udføres i et højskatteland, er

dette efter Novos opfattelse ikke

udtryk for skatteplanlægning.

Novo mener derfor, at de selv og

andre virksomheder vil blive på-

ført betydelige ulemper og be-

grænsninger på grund af reglen

om, at koncernintern kontrakts-

forskning i andre lande end det

land, hvor datterselskabet er hjem-

mehørende, kan indebære en ind-

lejret royalty, der kan medføre

CFC beskatning.

Novo ser ingen reelle grunde til at

denne regel foreslås indført, og

den bør derfor udgå af høringsud-

kastet.

Side 127 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo henviser til høringsudkastets

§ 8, stk. 4, hvori det fastsættes, at

immaterielle aktiver i datterselska-

ber, der er ejet på tidspunktet for

lovens ikrafttræden, under visse

betingelser skal anses for erhvervet

til handelsværdien på dette tids-

punkt.

Novo bemærker, at det imidlertid

også er fastsat, at der ved opgø-

relse af CFC-indkomsten skal af-

skrives tvungent med 1/7 årligt

(eller en højere værdi, hvis beskyt-

telsen af rettigheden ophører min-

dre end 7 år efter lovens ikrafttræ-

den) på sådanne værdier.

Novo påpeger, at hvis afskrivnin-

gen overstiger indkomsten i datter-

selskabet, bortfalder den yderligere

afskrivning. Er der ikke indtægt i

dattervirksomheden fordi den

f.eks. driver virksomhed med

forskning og udvikling og er i færd

med at udvikle f.eks. farmaceutiske

produkter, så vil værdien af over-

gangsreglen være lig 0.

Novo bemærker, at netop for virk-

somheder, der er tunge på forsk-

ning og udvikling eller teknologi-

virksomheder, vil værdien af det

step-up, der er fastsat i overgangs-

reglen ofte være meget begrænset.

Novo påpeger, at hvis overgangs-

reglen er sat korrekt sammen, vil

den kunne sikre mod økonomisk

dobbeltbeskatning af indtægter,

som allerede er beskattet i Dan-

mark eller udlandet for eksempel

ved overdragelse til datterselskabet

Lovforslaget er ændret på dette

punkt. Der henvises til kommenta-

rerne til høringssvarene fra DI og

FSR.

Side 128 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

enten ved salg eller ved oparbej-

delse blandt andet ved kontrakts-

forskning i andre lande end datter-

selskabslandet.

Novo bemærker, at hvis denne

dobbeltbeskatning skal undgås, er

det nødvendigt, at en step-up reelt

nedbringer beskatningen efter de

nye CFC-regler.

Novo påpeger, at hvis overgangs-

reglen reelt skal lempe for beskat-

ning af indtægter, der som følge af

den foreslåede udvidede definition

af CFC indkomst kan medføre

CFC beskatning, så skal over-

gangsreglen udformes således, at

afskrivningerne enten bliver frivil-

lige eller kan skabe et underskud til

fremførsel under CFC beregnin-

gen, der så kan bruges i et senere

indkomstår, hvor datterselskabet

får CFC indtægter i form af indlej-

ret royalty.

Novo bemærker, at høringsudka-

stet medfører betydelige admini-

strative byrder, da danske virksom-

heder, hvor datterselskaberne har

immaterielle aktiver, fremover skal

foretage nedenstående opsplitning

af datterselskabets skattepligtige

indkomst. Det bemærkes endvi-

dere, at der ikke pt. findes guide-

lines, der angiver, hvorledes ind-

komsten (indlejret royalty) skal op-

gøres.

Novo uddyber, at indkomsten så-

ledes skal opsplittes i følgende ind-

komstkomponenter:

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 129 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

- Ordinær/rutineindkomst fra va-

rer og services.

- Afkast fra goodwill.

- Afkast fra immaterielle aktiver

omfattet af afskrivningslovens §

40, stk.2. (patenter, knowhow, va-

remærker mv.)

a) som er udviklet af datterselska-

bet selv i eget land eller er skabt

via koncernekstern kontraktsforsk-

ning

b) som er tilkøbt (også eksterne

køb) fra eller oparbejdet ved kon-

cernintern kontraktsforskning i et

selskab hjemmehørende i et andet

land.

Novo bemærker, at hvis der er tale

om immaterielle aktiver, der er en

blanding af a) og b), skal der ske

en yderligere fordeling af denne

indkomst på baggrund af de mo-

deller, som OECD har anvist vedr.

immaterielle aktiver. Disse model-

ler er yderst komplicerede og van-

skelige at udarbejde og vil lægge et

tungt administrativt pres.

Novo bemærker, at hele opgørel-

sesprocessen vil indeholde mange

forskellige forudsætninger og

skøn, der hver især vil påvirke op-

delingen af indkomst og en æn-

dring af disse kan medføre et helt

andet resultat.

Novo bemærker, at høringsudka-

stet medfører usikkerhed om

CFC-beskatning i fremtidige år,

idet ovennævnte opgørelse vil in-

deholde skøn og kan føre til mu-

Side 130 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lige fremtidige tvister med skatte-

myndighederne med et så kompli-

ceret og tvetydigt regelkompleks.

Novo påpeger, at de i mange til-

fælde vil blive stillet dårligere ved

opkøb end udenlandske konkur-

renter, fordi danske virksomheder

ved værdiansættelsen skal vurdere,

hvorvidt de immaterielle aktiver i

det selskab man forventer at købe

er immaterielle aktiver omfattet af

CFC eller ej. Det vil kræve, at kø-

ber får adgang til den nødvendige

information til at belyse dette. I til-

fælde af, at sælger ikke har en fyl-

destgørende dokumentation her-

for, må udgangspunktet være, at

der er tale om immaterielle aktiver

omfattet af CFC-reglerne, hvorved

indkomsten skal beskattes som

CFC-indkomst.

Det betyder efter Novo opfattelse,

at danske virksomheder stilles dår-

ligere, end deres udenlandske kon-

kurrenter, da disse ikke bliver ramt

af tilsvarende CFC beskatning.

Den af Novo skitserede problem-

stilling ses alene at være relevant,

hvis mere end 50 pct. af selskabets

aktiver består af immaterielle og fi-

nansielle aktiver, og hvor der fore-

kommer tvivl om, hvorvidt de im-

materielle aktiver er CFC-aktiver.

Dette indebærer, at det i mange til-

fælde hurtigt kan konstateres, om

et givent selskab, der ønskes op-

købt, ligger over eller under græn-

sen.

I tvivlstilfælde må der henses til

den tilgængelige information.

I relation til koncerninterne trans-

aktioner gælder et dokumentati-

onskrav efter almindelige transfer

pricing-regler, hvoraf det vil kunne

udledes, om de immaterielle akti-

ver er oparbejdet af koncernfor-

bundne selskaber i andre lande.

Hvis transfer pricing dokumentati-

onen ikke længere er opbevaret, vil

det kunne være nødvendigt for

den opkøbende koncern at fore-

tage en værdiansættelse af det im-

materielle aktiv, herunder værdien

af de eventuelle bidrag til det im-

materielle aktiv, der er erhvervet

fra koncernforbundne selskaber i

andre lande. Skatteforvaltningen

vil i givet fald have bevisbyrden

for, at en sådan værdiansættelse

Side 131 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke er korrekt og/eller ikke er fo-

retaget på et korrekt grundlag.

Novo bemærker, at Danmark na-

turligvis skal sikre ambitiøse og

stærke værnsregler for at sikre

mod skatteundgåelse i tråd med di-

rektivets ordlyd. Novo er af den

opfattelse, at høringsudkastet på

de ovenstående punkter i højere

grad rammer danske virksomhe-

der, end at det sikrer stærke værns-

regler. Direktivet bør implemente-

res i dansk lovgivning, men uden

at det medfører usikkerhed for be-

tydelige administrative byrder eller

usikkerhed for fremtidige skattebe-

talinger.

Novo bidrager som ansvarlig,

dansk virksomhed med et betyde-

ligt skatteprovenu i dansk sel-

skabsskat samt skatteindtægter fra

virksomhedens ansatte og underle-

verandører.

Novo opfordrer derfor til, at man

genovervejer en dansk udgave af

en substanstest for at undtage sel-

skaber med reel økonomisk aktivi-

tet, der er beliggende i lande, hvor-

med Danmark har indgået en dob-

beltbeskatningsaftale, således at

disse ligesom i dag heller ikke bli-

ver CFC-beskattet.

Forslaget vurderes at have den

rette balance mellem på den ene

side målrettede regler, der ikke

utilsigtet rammer situationer, som

det ikke er hensigten at ramme, og

på den anden side regler, der ud-

gør et effektivt værn mod skatte-

undgåelse og derved sikrer, at

Danmark fortsat har en robust sel-

skabsskattebase.

Det bemærkes dog, at en substans-

test er et EU-retligt fænomen, der

er baseret på EU-Domstolens

praksis og udgør en metode til at

sikre, at CFC-regler, der behandler

hjemmehørende datterselskaber og

udenlandske datterselskaber i

EU/EØS forskelligt, ikke udgør

en restriktion mod den frie etable-

ringsret. En substanstest vurderes

at udgøre en væsentlig svækkelse

af CFC-reglernes værn mod skatte-

undgåelse. Derfor foreslås det at

videreføre den danske model for

CFC-beskatning, som finder an-

vendelse, uanset hvor datterselska-

bet er hjemmehørende, hvorved

det sikres, at reglerne ikke udgør

en sådan traktatstridig restriktion.

Hvis der alene indføres en sub-

stanstest inden for EU/EØS, som

det foreskrives i direktivet, vil

dette gøre, at datterselskaber i og

uden for EU/EØS ville skulle be-

handles forskelligt. Dette vurderes

heller ikke at være hensigtsmæs-

sigt, da det burde være uden betyd-

ning, om skatteundgåelsen sker til

Side 132 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et andet EU- eller EØS-land eller

til et 3. land.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne sikrer, at der kun

sker CFC-beskatning i de tilfælde,

hvor der faktisk er størst risiko for

skatteundgåelse, og at der ikke gø-

res forskel på, om et datterselskab

er beliggende inden for eller uden

for EU/EØS.

Ørsted

CFC-regler

Ørsted er bekymret for den fore-

slåede udvidelse af de danske

CFC-reglers anvendelsesområde.

CFC-reglerne er værnsregler, der

skal forhindre skatteunddragelse

og skatteundgåelse.

Ørsted bemærker, at efter de fore-

slåede regler vil helt almindelige

driftsvirksomheder kunne blive

omfattet af CFC-reglerne, uagtet at

disse virksomheder hverken har til

formål at unddrage sig effektiv be-

skatning eller faktisk unddrager sig

effektiv beskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Ørsted pointerer, at hvis der alene

sker implementering af skatteund-

gåelsesdirektivets skærpelser af

CFC-reglerne, men ikke de i direk-

tivet indeholdte undtagelser fra

CFC-reglerne i form af den så-

kaldte ”lavskattelandstest” og und-

tagelsen for reel aktivitet (”sub-

stanstest”), vil danske virksomhe-

ders internationale konkurrence-

evne svækkes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 133 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at udenlandske

konkurrenter ikke er underlagt til-

svarende byrdefulde regler, og

danske virksomheder stilles således

dårligere i den internationale kon-

kurrence.

Ørsted bemærker, at implemente-

ring af skatteundgåelsesdirektivets

undtagelser fra CFC-reglerne ikke

vil føre til en øget risiko for skatte-

undgåelse eller skatteunddragelse,

men omvendt vil sikre, at helt al-

mindelige driftsvirksomheder ikke

omfattes af et regelsæt, som aldrig

har været tiltænkt for sådanne virk-

somheder.

Ørsted støtter robuste og stærke

internationale og danske skattereg-

ler, der sikrer, at skatteydere ikke

kan unddrage sig effektiv beskat-

ning.

Ørsted bemærker, at det imidlertid

er afgørende, at sådanne regler

ikke bliver en hæmsko for danske

koncerners muligheder for at drive

reel driftsvirksomhed i udlandet,

når en sådan type af virksomhed

ikke er motiveret af et ønske om

skatteundgåelse eller skatteunddra-

gelse.

Ørsted bemærker, at der foreslås

en væsentlig udvidelse af CFC-reg-

lernes anvendelsesområde. Ørsted

er bekymret herfor, idet de foreslå-

ede regler vil finde anvendelse for

en bred række af aktiviteter, herun-

der aktiviteter der ikke er motive-

ret af eller faktisk fører til skatte-

undgåelse eller skatteunddragelse.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 134 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted henviser til, at skatteundgå-

elsesdirektivet

–

som høringsudka-

stet skal implementere

–

på en

række punkter skærper CFC-reg-

lerne i forhold til de eksisterende

danske CFC-regler. Af samme år-

sag er en række af skærpelserne i

det danske lovforslag nødvendige.

Ørsted bemærker, at skærpelserne

af CFC-reglerne i skatteundgåel-

sesdirektivet imidlertid er ledsaget

af en række undtagelser fra CFC-

beskatning i situationer, hvor den

udenlandske aktivitet udføres i

lande, der opretholder et fornuftigt

niveau af beskatning af denne akti-

vitet (”lavskattelandstest”), eller

hvor datterselskabet i øvrigt anses

for at have tilstrækkeligt med kom-

merciel substans til at udføre den

pågældende aktivitet (”substans-

test”).

Efter Ørsteds opfattelse er disse

undtagelser helt grundlæggende

forudsætninger i skatteundgåelses-

direktivet og skal sikre, at CFC-

reglerne ikke får et uforholdsmæs-

sigt bredt anvendelsesområde,

men fortsat alene har karakter af

værnsregler mod skatteunddra-

gelse.

Ørsted finder det beklageligt, at

der er lagt op til, at skærpelserne af

CFC-reglerne i skatteundgåelsesdi-

rektivet implementeres, men at

lempelserne i form af de i direkti-

vet indeholdte undtagelser om-

vendt ikke skal implementeres i

dansk ret.

Side 135 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted er af den opfattelse, at en

sådan implementering har en

række uheldige og alvorlige konse-

kvenser for danske koncerner til

følge.

Ørsted bemærker, at CFC-reglerne

aldrig har haft til formål at be-

skatte almindelig udenlandsk

driftsindkomst, men derimod har

til formål at skabe et effektivt værn

mod skatteunddragelse i form af,

at mobile indkomster flyttes ud af

Danmark og til lande uden effektiv

beskatning af sådanne indkomster.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne fsva. indkomst fra

immaterielle aktiver søger netop at

sikre, at der ikke skal udløses CFC-

beskatning af almindelig driftsind-

komst.

Ørsted bemærker, at når en dansk

koncern oppebærer indkomst i

lande med en beskatningsprocent

lig den danske

–

eller marginalt hø-

jere eller lavere

–

har det formod-

ningen imod sig, at sådan ind-

komst oppebæres i det pågældende

land af skattemæssige årsager. År-

sagen må i stedet findes i, at kon-

cernen på det pågældende marked

har identificeret en attraktiv kom-

merciel mulighed.

Ørsted anser det på den baggrund

ikke velbegrundet, at de danske

CFC-regler ikke undtager danske

koncerners udenlandske aktivite-

ter, hvis det kan fastslås, at den

udenlandske aktivitet ikke er be-

grundet i skattemæssige forhold,

men derimod kommercielle for-

hold. Dette er en grundlæggende

forudsætning i skatteundgåelsesdi-

rektivet, som de foreslåede regler

skal implementere.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 136 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted er derfor af den opfattelse,

at der skal ske fuld implementering

af skatteundgåelsesdirektivet, her-

under også skatteundgåelsesdirek-

tivets undtagelser fra CFC-reglerne

i form af ”lavskattelandstesten” og

”substanstesten”.

Ørsted bemærker, at modviljen

mod at implementere skatteundgå-

elsesdirektivets undtagelser i form

af ”lavskattelandstesten” og ”sub-

stanstesten” synes at bygge på en

forudsætning om, at Danmark vil

blive unddraget et signifikant skat-

teprovenu ved at implementere

disse undtagelser.

Ørsted henviser til Skatteministe-

rens debatindlæg i Børsen af 23.

september 2019, hvori det udtales,

at ”de

danske myndigheder ikke

skal sættes i en nærmest umulig si-

tuation ift. at vurdere, om en afde-

ling af en dansk virksomhed i et

andet EU-land rent faktisk har

egentlig aktiviteter, eller om det er

et skuffeselskab oprettet til lejlig-

heden for at undgå at betale dansk

skat.”

Ørsted påpeger, at Skatteministe-

rens udsagn i indlægget må bero

på en misforståelse.

Ørsted bemærker, at virksomhe-

derne allerede i dag pålægges at

udarbejde transfer pricing-doku-

mentation, der ud fra en funkti-

ons- og risikoanalyse redegør for

og dokumenterer, på hvilken bag-

grund et selskab med rette kan op-

pebære en given indkomst. Hertil

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

DI og Novo Nordisk fsva. be-

mærkninger til de provenumæssige

effekter ved en substanstest og be-

grundelsen for, hvorfor det fore-

slås ikke at indføre en substanstest

i dansk ret.

Side 137 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommer, at virksomheder som

følge af kravene om Country by

Country Reporting skal redegøre

for, hvorledes koncernens ansatte,

aktiver og profit er fordelt på en

land-for-land basis.

Ørsted bemærker, at virksomhe-

derne dermed er underlagt en for-

pligtelse til at lave en redegørelse

for,

hvor ”substansen” i koncer-

nens forretning er til stede, til

Skatteforvaltningen og dokumen-

tere denne med relevant under-

støttende materiale.

Ørsted henviser til, at det følger af

BEPS (Base Erosion and Profit

Shifting) initiativerne udarbejdet af

OECD, at indkomst skal beskattes

der, hvor aktiviteten faktisk udfø-

res, dvs. der hvor der er substans.

BEPS initiativerne er implemente-

ret i dansk skattelovgivning og fin-

der således anvendelse i dag. Skat-

testyrelsen er således forpligtet til

at lave en sådan ”substanstest” ef-

ter gældende lovgivning.

Ørsted påpeger, at Skattestyrelsen

på den baggrund allerede må for-

ventes at have de fornødne kom-

petencer og muligheder for at vur-

dere, om danske koncerners uden-

landske aktiviteter er reelle, eller

om disse har karakter af kunstige

arrangementer for at unddrage

dansk skat.

Ørsted bemærker, at udtalelsen

om, at en sådan vurdering skulle

være ”umulig” for Skattestyrelsen,

heller ikke synes velunderbygget

henset til, at øvrige EU-lande har

Side 138 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

været i stand til at implementere

”substans” undtagelsen,

og at det

da netop også er forudsat af EU

ved vedtagelsen af skatteundgåel-

sesdirektivet, at medlemsstaterne

–

herunder Danmark

–

ville være i

stand til at implementere sådanne

undtagelser, og dermed admini-

strere disse.

Efter Ørsteds opfattelse bør der

ikke vedtages unødigt byrdefuld

lovgivning ud fra en forudsætning

om, at de danske skattemyndighe-

derne ikke er i stand til at lave en

vurdering, som de allerede bør lave

efter eksisterende lovgivning, og

som skal laves på baggrund af in-

formationer, som virksomhederne

efter anden lovgivning allerede

skal udlevere til skattemyndighe-

derne.

Ørsted bemærker, at Danmark

derudover allerede i den eksiste-

rende skattelovgivning har effek-

tive regler til exitbeskatning, hvor

danske koncerner flytter ind-

komstskabende aktiver ud af lan-

det. Indkomstskabende aktiver

–

eksempelvis immaterielle rettighe-

der

–

kan således ikke flyttes ud fra

dansk beskatning uden at mar-

kedsværdien af disse immaterielle

rettigheder skal medtages i den

skattepligtige indkomst. Disse reg-

ler indebærer allerede en betydelig

dokumentationspligt for de over-

dragende selskaber samt en udvi-

det frist for Skattestyrelsen til at

efterprøve og eventuelt genoptage

skatteansættelsen af den pågæl-

Transfer pricing-reglerne, exitskat-

tereglerne og CFC-reglerne sup-

plerer hinanden og varetager for-

skellige værnshensyn.

OECDs Base Erosion og Profit

Shifting-arbejde har derfor også

udmøntet sig i parallelle anbefalin-

ger vedrørende CFC-reglerne og

retningslinjer for håndteringen af

transfer pricing problemstillinger

forbundet med bl.a. komplekse

immaterielle aktiver.

Tilsvarende indeholder skatteund-

gåelsesdirektivet også regler for

både CFC-beskatning og exitbe-

skatning.

Side 139 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dende overdragelse, hvis Skattesty-

relsen ikke er enig i værdiansættel-

sen.

Ørsted bemærker endvidere, at

Danmark har omfattende regler

om begrænsning af fradrag for

renteudgifter. Der er således vidt-

rækkende begrænsninger for, i

hvilket omfang danske skatteydere

kan reducere den skattepligtige

indkomst ved at optage rentebæ-

rende gæld til eksempelvis kon-

cernforbundne udenlandske sel-

skaber.

Rentefradragsbegrænsningsreg-

lerne og CFC-reglerne varetager

forskellige værnshensyn.

Dette er således også årsagen til, at

skatteundgåelsesdirektivet indehol-

der regler for både CFC-beskat-

ning og rentefradragsbegrænsning.

Ørsted bemærker, at implemente-

ring af de i direktivet forudsatte

undtagelser fra CFC-reglerne på

baggrund af ovenstående ikke ses

at indebære en risiko for øget skat-

teunddragelse, og at der ikke ses at

være reelle grunde til ikke også at

implementere skatteundgåelsesdi-

rektivets undtagelser fra CFC-reg-

lerne i dansk ret.

Ørsted påpeger, at dette endvidere

understøttes af, at skatteundgåel-

sesdirektivets undtagelser netop

bygger på den forudsætning, at der

kun skal indrømmes fritagelse fra

CFC-reglerne i de situationer, hvor

en given disposition ikke er moti-

veret af et ønske om skatteunddra-

gelse. At implementere de i skatte-

undgåelsesdirektivet forudsatte

undtagelser ses således heller ikke

at føre til nogen svækkelse af de

danske regler mod skatteunddra-

gelse, og ej heller nogen risiko for

et signifikant provenutab.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 140 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at det er et cen-

tralt mål med reglerne at sikre, at

der skabes mere lige konkurrence-

vilkår landene imellem, ved at dan-

ske koncerner ikke kan flytte deres

overskud til skattelylande.

Ørsted kan tilslutte sig, at lige kon-

kurrencevilkår bør være et centralt

fokus ved implementeringen af

skatteundgåelsesdirektivets foreslå-

ede CFC-regler.

Ørsted påpeger dog, at fokus imid-

lertid også bør holdes på danske

koncerners evne til at konkurrere i

udlandet på lige fod med øvrige

konkurrenter på det pågældende

marked.

Efter Ørsteds opfattelse indehol-

der høringsudkastet en overimple-

mentering af skatteundgåelsesdi-

rektivet, der indebærer en betyde-

lig svækkelse af danske koncerners

globale konkurrenceevne.

Ørsted bemærker, at reglerne ikke

i praksis vil få nogle konsekvenser

for udenlandske koncerner med

driftsaktiviteter i Danmark, da reg-

lerne kan undgås, ved at udenland-

ske selskaber undlader at eje andre

udenlandske selskaber gennem

danske holdingselskaber. Reglerne

er således ikke et effektivt værn

imod udenlandske koncerner, der

forsøger at unddrage sig dansk be-

skatning. Derimod vil reglerne

Side 141 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene få effekt for danske koncer-

ner med hovedkontor og det ulti-

mative moderselskab i Danmark.

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at stramningerne

af CFC-reglerne vil føre til, at flere

virksomheder må forventes omfat-

tet af CFC-reglerne.

Ørsted påpeger, at udvidelsen af

de indkomsttyper, der nu skal klas-

sificeres som CFC-indkomst, vil

kunne medføre, at almindelige

driftsvirksomheder omfattes af

CFC-reglerne. En lang række virk-

somheder må forventes at skulle

betragte en del af deres omsætning

som anden indkomst fra immateri-

elle aktiver. Ligeledes vil lokale

salgsselskaber efter omstændighe-

derne kunne blive klassificeret som

”faktureringsselskaber”, og der-

med at disse selskabers indkomst

skal anses for CFC-indkomst.

Ørsted bemærker, at en række af

typerne af indkomst, som nu kvali-

ficeres som CFC-indkomst, ikke er

indkomsttyper, der oppebæres

med henblik på skatteundgåelse el-

ler skatteunddragelse, men udgør

helt almindelig driftsindkomst.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne fsva. indkomst fra

immaterielle aktiver søger netop at

sikre, at der ikke skal udløses CFC-

beskatning af almindelig driftsind-

komst.

Den foreslåede målretning sikrer,

at der kun sker medregning af ind-

komst fra immaterielle aktiver, i

det omfang de immaterielle aktiver

har flyttet beskatningssted.

Reglerne foreslås således målrettet

til kun at omfatte de situationer,

hvor der er særlig risiko for skatte-

undgåelse.

Ørsted bemærker, at almindelige

driftsvirksomheder med forslaget

vil kunne omfattes af CFC-reg-

lerne, uagtet at deres udenlandske

aktivitet ikke er skattemæssigt be-

grundet. Er dette tilfældet vil så-

danne danske virksomheder ikke

længere kunne konkurrere på lige

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 142 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fod med øvrige aktører på det på-

gældende marked.

Ørsted bemærker, at danske virk-

somheder i en lang række lande vil

have en merudgift set i forhold til

sine konkurrenter. Det vil være til-

fældet i lande som Storbritannien,

USA mv., hvor skatteprocenten er

lavere, end den er i Danmark. I

dette scenarie vil sådanne selskaber

skulle betale skat med 22 pct. af

CFC-indkomsten (eller hele ind-

komsten), hvorimod lokale kon-

kurrenter alene skal betale efter

den nationale skattesats (eksempel-

vis 17 pct. i Storbritannien). Her-

med er omkostningsbasen for dan-

ske selskaber højere, end tilfældet

er for konkurrenterne, og dermed

er danske selskaber dårligere stillet

i konkurrencen på disse markeder.

Ørsted bemærker, at danske sel-

skaber kan blive påført en merud-

gift til dansk CFC-beskatning, selv

om de er beliggende i lande, hvor

skatteprocenten er højere (eksem-

pelvis Frankrig). Det vil eksempel-

vis være tilfældet, hvor der er for-

skelle i afskrivningssatserne efter

udenlandske regler og danske reg-

ler, og indkomsten derfor beskat-

tes i forskellige indkomstår. De fo-

reslåede kreditlempelser vil i disse

tilfælde ikke udgøre en effektiv

lempelse for dobbeltbeskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Det bemærkes dog, at der efter de

foreslåede regler er adgang til fra-

drag for datterselskabets udenland-

ske skat i moderselskabets ind-

komstopgørelse ved CFC-beskat-

ning.

Ørsted bemærker, at en række

lande

–

herunder Danmark

–

ek-

sempelvis tillader accelererede af-

skrivninger for bl.a. investeringer i

Ved CFC-beskatning opgøres ind-

komsten efter danske regler, da

Side 143 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grøn energi. Vælger et land

–

med

henblik på at tiltrække grønne in-

vesteringer

–

at muliggøre en hø-

jere afskrivningssats, tax credits el-

ler tilsvarende for sådanne investe-

ringer, således at der kan opstå be-

grænset eller ingen betalbar skat i

udlandet i de første år af projektets

levetid, vil der ikke opnås effektiv

creditlempelse i Danmark for

udenlandsk betalt skat. Der vil i

stedet skulle betales dansk CFC-

skat af CFC-indkomsten. Når af-

skrivningerne efter udenlandske

regler så er opbrugt eller kraftigt

reduceret, og der dermed opstår

betalbar skat i udlandet, vil det

danske selskab da få kredit for

udenlandske betalbare skatter, men

ingen kredit for de allerede betalte

skatter for de indledende år.

reglernes formål er at sikre en be-

skatning op til dansk niveau, når

der er tale om et CFC-selskab.

CFC-beskatning kan således med-

føre en beskatning, som angivet i

Ørsteds eksempel.

I forhold til det angivne eksempel

bemærkes, dog, at CFC-beskatning

forudsætter, at mere end 1/3 af

datterselskabets indkomst udgør

CFC-indkomst.

Ørsted bemærker, at høringsudka-

stet medfører en merudgift i et så-

dant scenarie i form af dobbeltbe-

skatning. Dette uagtet, at den på-

gældende aktivitet på ingen måde

er motiveret i et ønske om skatte-

unddragelse eller i øvrigt udføres i

et land uden effektiv beskatning.

Ørsted påpeger, at CFC-reglerne

har til formål at udgøre et værn

mod skatteunddragelse, men aldrig

bør føre til, at Danmark beskatter

reel og ikke skattemotiveret ek-

sport af danske koncerners pro-

dukter og dermed begrænser dan-

ske koncerners udenlandske kon-

kurrenceevne. Beklagevis har de

foreslåede regler denne konse-

kvens.

CFC-beskatning vil forudsætte, at

koncernen har flyttet sine immate-

rielle aktiver til det pågældende

land, og at datterselskabets ind-

komst som følge heraf opfylder

indkomstbetingelsen for CFC-be-

skatning.

Hvis koncernen har flyttet sine im-

materielle aktiver til det pågæl-

dende land, vil eventuel CFC-be-

skatning være i overensstemmelse

med reglernes formål og hensigt.

Side 144 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at en sådan væ-

sentlig begrænsning af danske kon-

cerners konkurrenceevne i udlan-

det kan undgås ved at implemen-

tere de i skatteundgåelsesdirektivet

forudsatte undtagelser uden risiko

for skatteunddragelse i Danmark.

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at forslaget ikke

forventes at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet,

hvilket Ørsted er uenig i.

Ørsted påpeger, at de foreslåede

regler væsentligt udvider typerne af

indkomst, som nu skal kvalificeres

som CFC-indkomst. For ethvert

varesalg skal det konkret afgøres,

om en del af salgsprisen nu skal

henføres til ”anden indkomst fra

immaterielle aktiver”,

ligesom visse

distributions- eller salgsselskaber

også vil kunne blive omfattet af

den nye regel om faktureringssel-

skaber.

Efter Ørsteds opfattelse vil der så-

ledes skulle laves en dybdegående

indkomstopgørelse efter danske

regler for samtlige udenlandske

datterselskaber, herunder ved an-

vendelse af transfer-pricing prin-

cipper, til at fastlægge eventuel an-

den indkomst fra immaterielle akti-

ver.

Efter Ørsteds opfattelse vil admi-

nistrationsbyrden forbundet med

de foreslåede regler være større

end den, der er forbundet med at

vælge international sambeskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 145 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

International sambeskatning fra-

vælges ofte af danske koncerner

netop som konsekvens af den be-

tydelige administrationsbyrde. En

større administrationsbyrde bliver

nu gjort obligatorisk med de fore-

slåede CFC-regler.

Ørsted påpeger, at den forøgede

administrationsbyrde i alt væsent-

lighed kan afhjælpes ved imple-

mentering af skatteundgåelsesdi-

rektivets undtagelsesregler. Også

af denne årsag er det Ørsteds op-

fattelse, at de i direktivet forud-

satte undtagelser bør implemente-

res i de danske CFC-regler.

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at de foreslåede

CFC-regler ikke forventes at have

nogen provenumæssige konse-

kvenser.

Ørsted påpeger, at det samtidig an-

erkendes, at kredsen af skatteplig-

tige omfattet af CFC-reglerne må

forventes at blive udvidet. Tilsva-

rende udvides typerne af ind-

komst, som nu skal medtages i

CFC-indkomsten. Hertil kommer,

at tærsklen for, hvornår et CFC-

selskab anses for et CFC-selskab,

ændres, således at kun 1/3 af ind-

komsten skal udgøre CFC-ind-

komst, ligesom

den såkaldte ”aktiv

test” bortfalder.

Ørsted finder det på den baggrund

usandsynligt, at forslaget skulle

forudsættes at være provenuneu-

tralt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Danfoss og

Landbrug & Fødevarer vedrø-

rende bl.a. begrundelsen for, at

værnsregler, der virker efter hen-

sigten, ikke nødvendigvis medfører

et merprovenu.

Side 146 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at det ligeledes

anføres i høringsudkastet, at en di-

rektiv-konform implementering,

dvs. implementering af en lavskat-

telandstest og substanstesten, ville

indebære ”et markant mindrepro-

venu, der kan udgøre et milliardbe-

løb”.

Ørsted stiller sig tvivlende over

for, at danske selskaber i dag skulle

betale et milliardprovenu i CFC-

skat.

Ørsted bemærker, at såfremt ved-

tagelsen af forslaget forventes at

begrænse et milliardtab i skattepro-

venu, kan forslaget således heller

ikke forventes at være provenu-

neutralt, men må derfor i sagens

natur forventes at resultere i et væ-

sentligt merprovenu.

Ørsted finder derfor, at forudsæt-

ningerne for forslagets effekt på

det fremtidige skatteprovenu er in-

ternt modstridende.

Ørsted bemærker, at det af kom-

mercielle

–

og ofte regulatoriske

–

krav forekommer, at kommercielle

projekter udvikles i datterselska-

ber. Dette kan være tilfældet for

infrastrukturprojekter, ejendoms-

projekter samt øvrige forretnings-

projekter.

Typisk vil sådanne udviklingspro-

jekter ikke generere nogen skatte-

pligtig indkomst i udviklingsfasen.

De omkostninger, som afholdes

under udviklingsfasen, vil ofte

have karakter af omkostninger,

I eksemplet forudsættes, at det i

udviklingsfasen af et projekt fore-

kommer, at datterselskabet samlet

set har en positiv indkomst, idet

renteindtægterne fra indestående

på bankkonti overstiger de fra-

dragsberettigede udgifter, der

måtte været forbundet med de

samtidige investeringer i projektet,

herunder udgifter til personale,

rådgivning og øvrige løbende ud-

gifter.

Side 147 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som skal afskrives, når de pågæl-

dende aktiver tages i drift.

Idet selskaberne ikke oppebærer

nogen driftsindtægt under udvik-

lingsfasen, vil det ofte være nød-

vendigt at indskyde egenkapital for

at betale leverandører, stille for-

nødne garantier mv.

Efter Ørsteds opfattelse kan så-

danne selskaber efter de foreslåede

regler blive CFC-selskaber under

udviklingsfasen, uagtet at den

fremtidige aktivitet i selskaberne

ikke omfattes af CFC-reglerne.

Ørsted bemærker, at årsagen hertil

er, at egenkapitalen i selskabet vil

generere positiv CFC-indkomst,

hvis denne anbringes på en bank-

konto, der genererer positive ren-

teindtægter. Da der ikke er øvrig

indkomst i selskabet i udviklingsfa-

sen, vil sådanne selskaber således

efter omstændighederne kunne

blive CFC-selskaber.

Datterselskabet vil i så fald opfylde

indkomstbetingelsen, da hele dat-

terselskabets positive nettoind-

komst er CFC-indkomst.

Under disse forudsætninger kan

det følge af de foreslåede regler, at

der skal ske CFC-beskatning af

datterselskabets

–

forventeligt be-

grænsede

–

nettoindkomst, som

følge af, at datterselskabet udeluk-

kende oppebærer indkomst, der er

CFC-indkomst.

Det bemærkes, at dette resultat

også ville følge af de gældende

danske CFC-regler.

Efter Ørsteds opfattelse bør

værnsregler mod skatteunddragelse

ikke føre til, at udenlandske udvik-

lings- eller projektselskaber skal

kvalificeres som CFC-selskaber.

Dette gælder så meget desto mere,

når sådanne selskaber ikke vil have

karakter af CFC-selskaber, når de

går i drift.

Udviklings- og projektselskaber

bør som udgangspunkt ikke blive

omfattet af de foreslåede målret-

tede CFC-regler.

Ørsted bemærker, at udviklere af

større energi- eller infrastruktur-

projekter sædvanligvis vil finan-

Nedbringer moderselskabet sin

ejerandel i et CFC-selskab, følger

det af den foreslåede bestemmelse

i selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

Side 148 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

siere en del af omkostningerne for-

bundet med konstruktion af ener-

giprojekter ved at frasælge en del

af projektet under konstruktionsfa-

sen. Et sådant frasalg sikrer, at ud-

vikleren af projektet ikke skal af-

holde samtlige udviklings- og kon-

struktionsomkostninger, men at

udvikleren i stedet kan dele denne

omkostning med en investor.

Ørsted bemærker, at frasalg af et

sådant udviklingsselskab kan blive

omfattet af de foreslåede CFC-reg-

ler. Konsekvenserne heraf vil efter

de foreslåede regler være, at hele

eller dele af salgssummen for akti-

erne i selskabet konverteres fra et

skattefrit aktiesalg til en skatteplig-

tig afståelse af aktiver.

Ørsted mener derfor, at de foreslå-

ede regler i betydeligt omfang vil

kunne udhule den eksisterende

skattefritagelse for salg af koncern-

selskabsaktier.

at der ved opgørelsen af indkom-

sten i datterselskabet skal medreg-

nes den indkomst, som dattersel-

skabet ville have oppebåret, hvis

datterselskabet havde afstået samt-

lige aktiver om passiver, hvis ind-

komst er omfattet af CFC-ind-

komsten.

Der er således alene tale om, at en

eventuel avance på datterselska-

bets CFC-aktiver skal medregnes i

indkomstopgørelsen. Det vil ek-

sempelvis omfatte hele eller dele af

avancen på eventuelle immaterielle

aktiver. Det påpeges dog, at avan-

cen fra aktiver, der ikke er CFC-

aktiver, ikke skal medregnes i mo-

derselskabets indkomstopgørelse.

Der henvises herudover til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

FSR.

Ørsted bemærker, at tilsvarende

regler ikke gælder for internatio-

nale konkurrenter. En eksempelvis

tysk eller svensk konkurrent vil så-

ledes i et sådant scenarie ikke om-

fattes af tilsvarende vidtgående

regler og vil på denne baggrund

også kunne opnå billigere finansie-

ring til et sådant projekt. På den

baggrund vil en dansk udvikler af

energiprojekter således også stilles

ringere i konkurrencen mod øvrige

internationale konkurrenter.

Ørsted mener, at ovenstående ek-

sempel illustrerer, at de foreslåede

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 149 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regler er alt for vidtgående og vil få

et uønsket bredt anvendelsesom-

råde, som ikke begrænses til til-

fælde af skatteunddragelse.

Efter Ørsteds opfattelse ville en

vedtagelse af tilsvarende CFC-reg-

ler i andre lande fører til, at multi-

nationale koncerner kunne blive

skattepligtige i et potentielt ube-

grænset antal lande.

Ørsted illustrerer dette med føl-

gende eksempel: En koncern med

dets ultimative moderselskab i

Danmark har et tysk datterselskab.

Det tyske datterselskab, hvor kon-

cernens primære relevante funktio-

ner vedrørende den pågældende

forretningsenhed er placeret, vil

ekspandere forretningsområdet til

Sverige. Denne ekspansion gen-

nemføres ved etablering af et

svensk datterselskab under det ty-

ske selskab. Det svenske selskab

skal kvalificeres som et CFC-sel-

skab efter de foreslåede regler.

I dette eksempel vil det svenske

selskab blive beskattet af sin ind-

komst efter svenske regler.

Tilsvarende ville koncernen blive

CFC-beskattet i Tyskland, idet det

tyske datterselskab udgør et mo-

derselskab for det svenske selskab.

Det tyske selskab skal derfor med-

regne CFC-indkomsten eller hele

indkomsten fra det svenske sel-

skab i sin indkomstopgørelse.

Endvidere ville koncernen blive

CFC-beskattet i Danmark, idet det

CFC-reglerne skal understøtte, at

indkomsten fra aktiver produceret

i Danmark også underlægges

dansk beskatning. Der er således

tale om værnsregler, der skal for-

hindre, at nogle virksomheders ad-

færd og skatteminimering medfø-

rer et mindreprovenu for det of-

fentlige.

Det er således tale om værnsregler,

hvis formål bl.a. er at få virksom-

heder til at afholde sig fra at etab-

lere konstruktioner, der ville være

omfattet af reglerne.

Det er således også op til virksom-

hederne selv at sørge for, at de

ikke fremover bliver omfattet af

CFC-reglerne. Dette kan ske ved

eksempelvis at afholde sig fra at

placere et stort omfang af finan-

sielle aktiver i et pengetanks-sel-

skab.

Det bemærkes, at der i lovforsla-

gets § 8, stk. 4, foreslås en over-

gangsregel, der har til formål at re-

ducere forslagets konsekvens for

allerede foretagne dispositioner

vedrørende immaterielle aktiver.

Det vurderes på denne baggrund,

at det af Ørsted angivne scenarie

er særdeles usandsynligt.

Side 150 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ultimative moderselskab er skatte-

mæssigt hjemmehørende i Dan-

mark. Det danske selskab skal der-

for ligeledes medregne CFC-ind-

komsten eller hele indkomsten fra

det svenske selskab i sin indkomst-

opgørelse.

Ørsted bemærker, at de foreslåede

regler ikke ses at give mulighed for

creditlempelse for CFC-skat betalt

i øvrige lande. I dette eksempel

ville den tyske CFC-skat således

blive en ikke-krediterbar merud-

gift. Dette til trods for, at den

valgte etableringsform samt den

påtænkte aktivitet på ingen måde

er motiveret i et ønske om skatte-

unddragelse.

Ørsted fremhæver, at eksemplet il-

lustrerer, at de foreslåede regler på

uhensigtsmæssig vis vil kunne

ramme helt almindelig udenlandsk

driftsindkomst, der på ingen måde

er motiveret af et ønske om skatte-

unddragelse.

Ørsted bemærker, at havde øvrige

EU-lande valgt at implementere en

tilsvarende vidtgående regulering,

ville en sådan reel driftsaktivitet

kunne blive gjort til genstand for

beskatning efter værnsregler mod

skatteunddragelse i en lang række

lande, uagtet at der ikke i det på-

gældende eksempel er noget motiv

om skatteunddragelse eller at kon-

cernen faktisk unddrager sig effek-

tiv beskatning.

Side 151 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette er efter Ørsteds opfattelse

en helt uacceptabel konsekvens af

de foreslåede regler.

Ørsted mener, at Danmark fuldt

ud bør implementere skatteundgå-

elsesdirektivet i dansk ret, herun-

der direktivets undtagelser fra

CFC-reglerne, da en sådan imple-

mentering er gennemført af øvrige

EU-lande.

Ørsted bemærker, at implemente-

ring af disse undtagelser ikke inde-

bærer en risiko for skatteunddra-

gelse eller skatteundgåelse, men vil

derimod sikre, at almindelig drifts-

virksomhed undtages fra et regel-

sæt, som alene har karakter af

værnsregler mod skatteunddragelse

for visse typer af mobil indkomst.

Ørsted bemærker, at hvis det und-

lades at implementere disse undta-

gelser, vil danske koncerner stilles

væsentligt ringere i den internatio-

nale konkurrence.

Ørsted påpeger, at der bør imple-

menteres en minimumsgrænse for,

hvornår CFC-reglerne finder an-

vendelse, således at mindre selska-

ber eller selskaber med kun be-

grænset CFC-indkomst undtages

fra reglerne. Ørsted henviser til, at

en sådan minimumsgrænse er for-

udsat mulig i skatteundgåelsesdi-

rektivet og henviser til direktivets

12. betragtning.

Ørsted mener, at lovforslaget i hø-

jere grad bør give vejledning i

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Det bemærkes, at den minimums-

grænse, som Ørsted henviser til,

vedrører direktivets model b for

CFC-regler. Idet det foreslås, at di-

rektivet implementeres med ud-

gangspunkt i direktivets model a

for CFC-regler, ville en sådan mi-

nimumsgrænse ikke være forenelig

med den foreslåede implemente-

ring.

Der er i høringsskemaet givet

kommentarer til høringsparternes

konkrete problemstillinger vedrø-

rende opgørelsen af anden ind-

komst fra immaterielle aktiver.

Side 152 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorledes anden indkomst fra im-

materielle aktiver skal beregnes og

opgøres. Den nuværende vejled-

ning er efter Ørsteds opfattelse

utilstrækkelig og efterlader en bety-

delig tvivl herom.

Transfer pricing-dokumentation

Ørsted henviser til, at det i hø-

ringsudkastet ikke angives, at Skat-

teforvaltningen er forpligtet til at

tage alt relevant materiale, herun-

der materiale der leveres af skatte-

yderen, i betragtning, når Skatte-

styrelsen foretager sin skønsmæs-

sige ansættelse.

Officialmaksimen indebærer en

pligt for Skatteforvaltningen til at

oplyse sagen i tilstrækkelig grad til,

at Skattestyrelsen kan træffe en ob-

jektivt rigtig afgørelse. Official-

maksimen må efter Ørsteds opfat-

telse gælde, uagtet om skatteyderen

rettidigt har indsendt en tilstrække-

lig fyldestgørende transfer pricing-

dokumentation til Skatteforvalt-

ningen.

Ørsted anser det for en meget rets-

sikkerhedsmæssigt bekymrende

udvikling og en fundamental æn-

dring af danske retssikkerheds-

mæssige principper, hvis Skattesty-

relsen får hjemmel til at træffe

skønsmæssige afgørelser, uagtet at

skatteyderen

–

om end for sent

–

har indsendt dokumentation til

Skattestyrelsen, der måtte vise, at

en sådan afgørelse er materielt for-

kert.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 153 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted er derfor af den opfattelse,

at det er tvingende nødvendigt, at

det i lovforslaget præciseres og ty-

deliggøres, at Skatteforvaltningen

fortsat ved udøvelsen af sit skøn

og i sin sagsbehandling skal tage

alt relevant materiale fra skatteyde-

ren i betragtning, uagtet om dette

materiale er indsendt før eller efter

oplysningsfristen.

Ørsted bemærker, at et ultimativt

krav om at have færdiggjort og

indsendt transfer pricing-doku-

mentationen inden for den nuvæ-

rende 6-måneders oplysningsfrist

kan blive overordentligt vanskelig

at overholde for større danske

koncerner.

Kravene til transfer pricing-doku-

mentationen er blevet væsentligt

udvidet i senere år. Udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentationen

er derfor ifølge Ørsted en stor ad-

ministrativ byrde og kræver væ-

sentlig indsigt i den underliggende

forretning. Udarbejdelse af trans-

fer pricing-dokumentationen inde-

bærer således et betydeligt ressour-

cetræk på tværs af organisationen i

en virksomhed.

En for kort frist for udarbejdelse

og indsendelse af transfer pricing-

dokumentationen indebærer en be-

tydelig risiko for, at transfer pri-

cing-dokumentationen bliver for-

hastet, og at den derfor bliver

mangelfuld eller utilstrækkelig eller

endda umulig at forberede inden

for fristen.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 154 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

På denne baggrund er det også Ør-

steds opfattelse, at såfremt der ind-

sættes et ultimativt krav om fær-

diggørelse og indsendelse af trans-

fer pricing-dokumentationen på

oplysningsfristen, bør oplysnings-

fristen også udsættes, således at

virksomhederne gives tilstrækkeligt

med tid til at forberede en grundig

transfer pricing-dokumentationen.

Ørsted opfordrer derfor til, at op-

lysningsfristen udsættes med 6 må-

neder, således at virksomhederne

gives fornøden tid til at forberede

en fyldestgørende transfer pricing-

dokumentation. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at Skattefor-

valtningen selv har en udvidet lig-

ningsfrist for genoptagelse af kon-

trollerede transaktioner. Denne lig-

ningsfrist må i alt væsentlighed til-

skrives den kompleksitet, som så-

danne kontrollerede transaktioner

frembyder. På den baggrund synes

det også kun rimeligt, at virksom-

hederne tilsvarende gives fornøden

tid til at forberede dokumentatio-

nen herfor.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Det bemærkes herudover, at virk-

somhederne også efter de nugæl-

dende regler skal udarbejde doku-

mentation løbende og senest have

den færdiggjort på tidspunktet for

fristen for indgivelse af oplysnings-

skemaet.

Lovforslaget er desuden justeret i

forhold til høringsudkastet, således

at transfer pricing-dokumentatio-

nen skal indsendes inden for en

frist på 60 dage efter fristen for

indgivelse af oplysningsskemaet,

hvilket bl.a. bidraget til at undgå

tvivl om dokumentationsgrundla-

get.

Det vurderes, at der ikke er grund-

lag for at ændre på gældende reg-

ler, hvorefter dokumentationen

skal udarbejdet løbende og være

færdig inden fristen for indgivelse

af oplysningsskemaet

Herudover bemærker Ørsted, at

det af hensyn til de foreslåede

CFC-regler under alle omstændig-

heder vil være nødvendigt at aner-

kende en længere oplysningsfrist. I

bl.a. Storbritannien skal selvangi-

velsen ikke indleveres før senest

12 måneder efter udløb af det rele-

vante indkomstår. Hvis ikke der

Det forhold, at der i visse lande er

en længere oplysningsfrist end i

Danmark, vurderes ikke at kunne

begrunde en tilsvarende generel

forlængelse af den danske oplys-

ningsfrist. Det bemærkes, at det er

naturligt, at der først er adgang til

lempelse for eventuelle udenland-

ske skatter, når det udenlandske

skattetilsvar ligger fast, og at dette

Side 155 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anerkendes en tilsvarende oplys-

ningsfrist efter danske regler vil

det ifølge Ørsted reelt ikke være

muligt at opnå credit-lempelse for

den udenlandske skat i den danske

CFC-opgørelse. Herved vil danske

virksomheder være tvunget til

kontinuerlig genoptagelse af tidli-

gere indkomstår. En sådan admini-

strationsbyrde synes ifølge Ørsted

uhensigtsmæssig for såvel Skatte-

forvaltningen som for skatteyde-

ren.

gør sig gældende i alle tilfælde,

hvor der anmodes om en sådan

lempelse og altså ikke blot i rela-

tion til lempelse efter CFC-reg-

lerne.

Endelig er det Ørsteds opfattelse,

at lovforslaget giver lejlighed til at

præcisere begrebet ”uvæsentlige

transaktioner” i skattekontrollo-

vens § 39, stk. 2, for at undgå en

unødvendig stor dokumentations-

byrde for danske koncerner. Der

er for indeværende ikke indeholdt

en definition heraf i loven, og lo-

vens forarbejder angiver kun i

ringe omfang hvad der skal forstås

ved ”kontrollerede transaktioner,

der i omfang og hyppighed er uvæ-

sentlige”.

Efter Ørsteds opfattelse bør det i

denne henseende overvejes, om

ikke der af hensyn til en smidig

fremtidig administration af loven

kunne indføres objektive grænser

for hvornår en transaktion anses

for uvæsentlig. Herved ville danske

koncerner

–

og Skatteforvaltnin-

gen

–

kunne spare en betydelig ad-

ministrationsbyrde ved ikke hhv.

at skulle udarbejde og gennemgå

dokumentation for sådanne trans-

aktioner.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI.

Side 156 af 157

L 48 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Side 157 af 157