Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 14
Offentligt
2136002_0001.png
Høring på Christiansborg
15. Januar 2020
Nye CFC-regler (L 48)
Mulige løsninger
Peter Koerver Schmidt, ph.d.
Professor med særlige opgaver i skatteret, MPP / CBS LAW
Academic Advisor, CORIT Advisory
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0002.png
Dagsorden
Præsentation af min anbefaling.
Argumenter til støtte for min anbefaling.
Mulige bekymringspunkter.
Alternativer.
Konklusion.
2
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0003.png
Præsentation af anbefaling
Anbefaling vedrørende nye danske CFC-regler:
1) Lægge sig tæt op ad direktivets Model A, herunder
2) (gen-)introducere en lavskatteundtagelse i de danske regler,
3) og indføre en substansundtagelse.
Lavskatteundtagelsen
artikel 7, stk. 1, litra b:
”…
den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted
har betalt af sit overskud, er lavere end…”
Substansundtagelsen
artikel 7, stk. 2, litra a:
”…
finder ikke anvendelse, når det kontrollerede udenlandske
selskab viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet, der
understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det
fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder.”
3
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0004.png
Argumenter
1) Den danske model sandsynligvis i strid med den primære EU-ret
EU-domstolen:
”Denne forskelsbehandling
skaber en skattemæssig ulempe for
det hjemmehørende selskab, som er omfattet af CFC-lovgivningen.
Sag C-196/04
Cadbury Schweppes.
Den danske model forsøger at undgå konflikt med dommen ved formelt set at
ligestille nationale og grænseoverskridende situationer. Reelt rammer reglerne
dog stadig kun i forhold til udenlandske selskaber undergivet lavere
beskatning.
Forskelsbehandling (indirekte)
P.K. Schmidt,
Dansk CFC-beskatning
(2013) og P.K. Schmidt,
European Taxation
(2014), p. 3-9.
Se også, dog med anden begrundelse, B. Kuzniacki i
Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)
(2016), p. 135-144.
”Endvidere
er det fortsat et spørgsmål, om sådanne udvidelser [til rent
indenlandske situationer] vil være i stand til at bringe alle restriktive
foranstaltninger i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i
henhold til EF-traktaten.”
Europa Kommissionen, KOM(2007) 785 endelig, p. 6.
4
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0005.png
Argumenter
2) Udbredelse af CFC-regler til indenlandske situationer er uheldig
En sådan løsning er ”…ikke i det indre markeds interesse”, ”helt
unødvendig
og giver i høj grad bagslag for den økonomiske
effektivitet”, og er potentielt i
strid med princippet om loyalt samarbejde, jf. TEU artikel 4, stk. 3.
Europa-Kommissionen, KOM(2017) 785 final p. 6 og Generaladvokat Geelhoed i sag C-524/04
Test
Claimants
præmis 68. Se også D. Smit,
EU Freedoms, Non-EU Countries and Company Taxation
(2012), 245.
3) Tilpasningen til ATAD skaber retsusikkerhed og betydelige
administrative byrder for virksomheder og myndigheder
I forvejen brede danske regler + direktivudvidelser = Ekstremt bredt
grundlæggende anvendelsesområde
Behov for undtagelser (carve-outs),
der dog er vanskelige at fortolke og administrere
Se bl.a. henvendelser fra Danfoss, Ørsted, DI, Dansk Erhverv, FSR Danske revisorer mv.
5
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0006.png
Bekymringspunkter
Skatteministeriets primære bekymringer vedrørende substansundtagelse:
1.
2.
Tab af skatteprovenu.
Administration/håndhævelse af undtagelsen.
Ad 1) Tab af skatteprovenu?
Øvrige EU-lande med regler baseret på model A anvender undtagelsen.
Danmark anvender allerede en substansundtagelse for fysiske personer.
CFC-reglerne retter sig mod danskbaserede koncerner.
Formuleringen af substansundtagelsen i direktivet er anderledes.
Direktivet har fokus på ”væsentlig
økonomisk
aktivitet”.
EU-domstolen havde i
Cadbury Schweppes
fokus på ”rent kunstige arrangementer”.
Meget har ændret sig siden 2007.
Fokus har ændret sig fra ”om MS er gået for langt” til om MS gør nok”.
Se C. Brokelind & P. Wattel i
European Tax Law
(2019), p. 654-657.
OECD BEPS og øvrige internationale initiativer.
Koncerner har øget fokus på CSR, sustainability og ansvarlig skat.
6
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0007.png
Bekymringspunkter
2) Kan en substansundtagelse administreres?
Anbefalinger i Rådets resolution 2010/C 156/1
Er der tiltrækkeligt mange gyldige økonomiske og forretningsmæssige begrundelser?
Er der tale om reel etablering, hvorfra der faktisk udøves økonomisk virksomhed?
Er der sammenhæng mellem datterselskabets aktiviteter og udtrækningen af dets
fysiske eksistens med hensyn til lokaler, personale og udstyr?
Er selskabet overkapitaliseret, dvs. har betydeligt større kapital end hvad der er
nødvendigt for at udøve sin aktivitet?
Substansundtagelse allerede anvendt for fysiske personer og af andre MS.
Visse lighedspunkter med undtagelsen i de gældende regler (finansielle inst.).
Selskaber er i dag pålagt en række (informations-) forpligtelser, der kan danne
basis for vurderingen.
7
L 48 - 2019-20 - Bilag 14: Meddelelse om præsentationer fra den åbne høring om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler (lovforslag nr. L 48) afholdt den 15. januar 2020
2136002_0008.png
Alternativer og konklusion
Alternativer
For at tage hånd om bekymringerne kan følgende modifikationer til en fuld
substansundtagelse overvejes:
At indskrænke undtagelsens geografiske anvendelsesområde, f.eks. til kun at gælde
vedrørende datterselskaber i EU/EØS-lande eller i lande som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
At indsætte en bestemmelse om at hele eller dele af regelsættet skal evalueres senest
et givent antal år efter vedtagelsen.
Konklusion
Baseret på ovenstående argumenter og bekymringspunkter vil det efter
min opfattelse være at foretrække:
At de danske CFC-regler udformes i tæt overensstemmelse med direktivet, herunder
at der indføres en lavskatteundtagelse, og
at der indføres en substansundtagelse.
8