L 48 - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om finansielle og immaterielle aktiver

Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 15
Offentligt

28. januar 2020

Til Skatteministeren

c.c. Folketingets Skatteudvalg

L48 - CFC beskatning af "sikringsakter" vedrørende erhvervsmæssig gæld

Kan Skatteministeren bekræfte, at en urealiseret gevinst på et udenlandsk datterselskabs

rentesikringskontrakt ("sikringsakt") vedrørende datterselskabets erhvervsmæssig gæld med

L48 kan medføre CFC beskatning hos det danske moderselskab af den urealiserede gevinst,

uanset at datterselskabet ikke besidder CFC aktiver herunder finansielle aktiver og immateri-

elle aktiver, og at denne CFC beskatning kan ende med at være en permanent skatteudgift

for det danske moderselskab, uanset at der i rentesikringskontraktens levetid ikke er en

samlet gevinst/tab på denne?

Eksempel

Datterselskabet har i år 1 indgået en rentesikringskontrakt (fra variabel til lang fast rente)

vedrørende sin variabel forrentet erhvervsmæssige gæld, der vedrører langfristet finansie-

ring af datterselskabets fabriksbygninger og produktionsapparat eller en samlet gæld på 1

mia.kr.

Datterselskabets indtjening er under pres som følge af stigende råvarepriser og vigende pri-

ser på selskabets produkter.

I år 1 udgør datterselskabets skattepligtige indkomst efter danske skatteregler 0 og CFC ind-

komsten -30 mio.kr. fra renteudgifter på den erhvervsmæssige gæld excl. urealiseret gevinst

på den indgåede rentesikringskontrakt.

Den urealiserede gevinst på rentesikringskontrakten forudsættes at udgøre 50 mio.kr. i år 1.

Gevinsten forudsættes modsvaret af et tab på 50 mio.kr. på rentesikringskontrakten i år 2,

hvor kontrakten afvikles. Den faktiske realiserede gevinst/tab på rentesikringskontrakten ud-

gør således 0.

Datterselskabet har ikke skattepligtig CFC indkomst i år 2 bortset fra renteudgifter på 30

mio.kr på sin erhvervsmæssige gæld og tabet på 50 mio.kr. på rentesikringskontrakten. Det

danske moderselskab undergives således ikke CFC beskatning i år 2.

Datterselskabet har ikke betalt skat i udlandet hverken i år 1 eller 2, da indkomsten i udlan-

det har udgjort 0 både i år 1 og 2, og da rentesikringskontrakten i udlandet beskattes efter

realisationsprincippet, og hvor den realiserede gevinst er 0.

L 48 - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om finansielle og immaterielle aktiver

28. januar 2020

Datterselskabet har ingen finansielle aktiver og de finansielle aktiver udgør således under 10

pct. af selskabets samlede aktiver efter den i dag gældende aktivtest, hvorefter der ikke skal

ske CFC beskatning.

Spørgsmål

Kan Skatteministeren med foranstående forudsætninger bekræfte, at efter ophævelse af ak-

tivtesten vil det danske moderselskab blive CFC beskattet af datterselskabets urealiseret ge-

vinst på 50 mio.kr. på rentesikringskontrakten i år 1?

Den skattepligtige CFC indkomst vil dog kunne nedbringes til 20 mio.kr. efter fradrag af dat-

terselskabets renteudgifter ved anvendelse af den foreslåede stk. 15.

Kan Skatteministeren samtidigt bekræfte, at det danske moderselskab ikke opnår fradrag for

datterselskabets modsvarende tab på rentesikringskontrakten i år 2, og at det danske mo-

derselskab således ender med at betale CFC skat af datterselskabets "sikringsakt" vedrø-

rende sin erhvervsmæssige gæld og tilmed af en "sikringsakt", der realiseres uden at der

samlet har været tale om en gevinst eller tab på denne, og hvor CFC beskatningen er en

følge af udsving i markedsrenten på lånefinansiering, som hverken moderselskabet eller dat-

terselskabet har haft indflydelse på?

Er Skatteministeren enig i, at denne CFC beskatning er en uhensigtsmæssig merbeskatning

og meget langt væk fra formålet med CFC reglerne, og at denne merbeskatning kunne und-

gås ved samme lavskattetest og substanstest, der allerede gælder for CFC beskatning af fysi-

ske personer?

Jeg ved, at Skatteministeren er enig i, at skatteomgåelse er et brud på samfundskontrakten,

men det må også gælde den anden vej, nemlig at Skatteministeren ikke lukker øjnene og

bryder samfundskontrakten ved at tillade en beskatning af indkomst, der reelt ikke er oppe-

båret, og som skatteyderen herudover ikke har haft indflydelse på, og hvor beskatningen til-

med er helt uden formål i reglerne.

Ovenstående eksempel så sent i lovgivningsprocessen er desværre ikke et enkeltstående til-

fælde men dog repræsentativ og tjener som efterlyst dokumentation for det absurde og

stærkt bekymrende af en kompleksitet, som nok de færreste kan overskue følgerne af her-

under embedsværket og virksomhedernes skatterådgivere.

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner