Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 17
Offentligt
2142767_0001.png
29. januar 2020
Til Skatteministeren
c.c. Folketingets Skatteudvalg
L48 / CFC - Valgordning med indbygget uforudsigelig dobbeltbeskatning af danske datterselskaber
Jeg skal i forlængelse af gårsdagens eksempel fremsende nyt eksempel på, at en ophævelse af aktiv-
testen kan føre til en uforudsigelig dobbeltbeskatning af danske datterselskaber i en 5-årig periode,
når moderselskabet har truffet valg om anvendelse af den foreslåede stk. 15, hvorefter det kun er
CFC indkomsten og ikke hele indkomsten, der undergives dansk CFC beskatning.
Eksempel
Et dansk moderselskab har et udenlandsk datterselskab med en skattepligtig CFC indkomst, hvor det
danske moderselskab har valgt at anvende den foreslåede stk. 15, hvorefter det kun er CFC indkom-
sten og ikke hele datterselskabets indkomst, der skal CFC beskattes. Det er for så vidt et meget rime-
ligt valg, da indkomst, som ikke er CFC indkomst herved ikke undergives dansk CFC beskatning i man-
gel af en aktivtest.
Valget er imidlertid bindende i 5 år.
I år 5 har moderselskabets danske datterselskab en skattepligtig kursgevinst på 10 mio.kr. ved indfri-
else af gæld men en samlet skattepligtig indkomst på 0. Det danske datterselskab ejer ikke CFC akti-
ver, og CFC indkomsten excl. kursgevinsten på 10 mio.kr. udgør -3 mio.kr., der kommer fra renteud-
gifter.
Kan Skatteministeren bekræfte, at det danske moderselskab som følge af et rimeligt valg truffet i år 1
nu i år 5 bliver beskattet af en CFC indkomst på 7 mio.kr. uden lempelse for skat betalt af dattersel-
skabet, da der ikke påhviler datterselskabet nogen skat, og at CFC indkomsten på 7 mio.kr. derfor re-
elt bliver dobbeltbeskattet?
Kan Skatteministeren samtidigt bekræfte, at det også gør sig gældende, hvis den skattepligtige kurs-
gevinst i stedet kommer fra netto valutakursgevinster på datterselskabets debitorer og kreditorer?
Hvis Skatteministeren kan bekræfte ovenstående, er Skatteministeren vel enig i, at et bindende valg
for 5 år, hvor valget er begrundet med, at anden indkomst end CFC indkomst ikke bliver CFC beskat-
tet, reelt kan være værdiløs, da et sådant valg kan føre til en uforudsigelig dobbeltbeskatning af dan-
ske datterselskaber i den 5-årige bindingsperiode?
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner