L 48 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 30/1-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af "sikringsakter" vedrørende valutarisiko på køb af aktiver

Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 18
Offentligt

30. januar 2020

Til Skatteministeren

c.c. Folketingets Skatteudvalg

L48 - CFC beskatning af "sikringsakter" vedrørende valutarisiko på køb af aktiver

Dette er den tredje og foreløbige sidste henvendelse i anledning af, hvilken betydning en op-

hævelse af aktivtesten uden en substanstest kan betyde i form af en merbeskatning af dan-

ske koncerner.

I min første henvendelse i forgårs handlede det om CFC beskatning af sikringsakter vedrø-

rende gældsposter i datterselskaber, der ikke ejer CFC aktiver m.v.

I min anden henvendelse i går handlede det om, at den foreslåede stk. 15, der er tiltænkt

som en lempelse, hvorefter det kun er CFC indkomst og ikke hele datterselskabets indkomst,

der skal CFC beskattes, kan betyde en uforudsigelig dobbeltbeskatning af danske dattersel-

skaber i en 5-årig bindingsperiode.

I denne foreløbige sidste henvendelse handler det om, at sikringsakter i form af valutasik-

ringskontrakter ved køb af fast ejendom eller virksomhed kan føre til en (betydelig) merbe-

skatning, uanset at datterselskabet ikke ejer CFC aktiver.

Eksempel

Et nystiftet udenlandsk datterselskab i en stor dansk ejendomskoncern indgår aftale om et

meget betydeligt ejendomskøb, hvor der er tale om køb af en udlejningsejendom beliggende

i samme land som datterselskabet.

Aftalen indgås 1. juli 2020 med overtagelsesdag 1. januar 2021, hvor købesummen samtidigt

skal forfalde.

Sælger er hjemmehørende i US, og købesummen er aftalt til USD 150m, hvor det er et krav

fra sælger, at købesummen skal betales i USD, da sælger ikke ønsker at påtage sig valutarisi-

koen frem til overtagelsesdatoen.

L 48 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 30/1-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af "sikringsakter" vedrørende valutarisiko på køb af aktiver

30. januar 2020

Ejendommen og det erhvervende datterselskab er hjemmehørende i et andet land indenfor

EU, og datterselskabet indgår derfor en valutasikringskontrakt for at afdække sin valutarisiko

i USD frem til betalingstidspunktet 1. januar 2021.

En forudsat større stigning i værdien af USD fra 1. juli 2020 til 1. januar 2021 betyder, at dat-

terselskabet forudsætningsvis realiserer en valutagevinst på valutasikringskontrakten på eks.

100 mio.kr. Efter udenlandske skatteregler forudsættes den skattemæssige anskaffelsessum

for ejendommen nedsat med gevinsten på 100 mio.kr., da valutasikringskontrakten er ind-

gået for at afdække en valutarisiko på købesummen for ejendommen.

Datterselskabet har ikke anden indkomst i år 1, som er selskabets første regnskabsår.

Spørgsmål

Kan Skatteministeren bekræfte, at det danske moderselskab uden hverken en aktivtest eller

substanstest vil blive CFC beskattet af de 100 mio.kr. i år 1 som en urealiseret gevinst på en

finansiel kontrakt, når det forudsættes, at værdien af USD er den samme 31. december 2020

og 1. januar 2021?

Dvs. at der ikke er tale om en fritaget kontrakt efter kursgevinstloven, jf.:

"sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug

eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valuta-

kontrakter indgået i forbindelse hermed"

Kan Skatteministeren samtidigt bekræfte, at der ikke for år 1 vil kunne opnås nedslag for

udenlandsk skat, når datterselskabet ikke selv har betalt skat for år 1?

Når det lægges til grund, at beskatningsreglerne i udlandet svarer til de danske regler herun-

der, at der kan afskrives på bygningen med 4% årligt men ikke på grunden, og selskabsskat-

tesatsen er den samme, så vil den danske skat i år 1 for en del blive modsvaret af en større

skattebetaling i udlandet som følge af et mindre afskrivningsgrundlag på bygningen over en

25-årig periode (afskrivningsperioden).

Dvs. vi har at gøre med en situation, hvor Danmark CFC beskatter indkomst, der i realiteten

ligger udenfor formålet med reglerne, og en indkomst som tilmed risikerer at blive merbe-

skattet, da den danske skat vil blive modsvaret af en højere udenlandsk skat.

Selskabsskattelovens § 31, stk. 13 giver dog

mulighed for tilbagebetaling af en eventuel se-

nere merskat som følge af CFC beskatning.

L 48 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 30/1-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af "sikringsakter" vedrørende valutarisiko på køb af aktiver

30. januar 2020

Kan Skatteministeren oplyse, i hvilket omfang selskabslovens § 32, stk. 13 giver mulighed for

over den 25-årige periode at få tilbagebetalt en del af den danske CFC beskatning i år 1, hvis

datterselskabet ikke i de mellemliggende indkomstår er undergivet dansk CFC beskatning?

Tidligere ministersvar synes at pege i retning af, at tilbagebetalingsordningen ophører, når

datterselskabet ikke længere CFC beskattes. Uanset en tilbagebetalingsordning, så vil en ad-

ministration af denne være en betydelig compliance opgave, der i eksemplet vil stå på i 25

år.

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner