L 48 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver

Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 7
Offentligt

22. november 2019

TIL SKATTEMINISTERIET

L48

–

SUPPLERENDE SPØRGSMÅL TIL VORES HENVENDELSE AF 18. NOVEMBER 2019

CFC

–

IMMATERIELLE AKTIVER

Spm. 1

Ved vurderingen af hvornår afkast af immaterielle aktiver skal anses for CFC-indkomst beskrives i de

generelle bemærkninger til lovforslaget, at

"Det foreslås således, at beskatning efter CFC-reglerne kun vil skulle ske, i det omfang ind-

komst fra immaterielle aktiver kan henføres til immaterielle aktiver, der ved overdragelse har

ændret beskatningssted, eller som er blevet oparbejdet af koncernforbundne selskaber i et

andet land."

Hvis licensaftalen indgås mellem to udenlandske selskaber, hvor licensgiver og licenstager efter deres

respektive skatteregler ikke anerkender, at der er sket en overdragelse, er det da korrekt forstået, at

vurderingen af om der er sket en overdragelse af et immaterielt aktiv skal ske efter danske CFC reg-

ler, herunder danske retsprincipper om, hvornår der foreligger en afståelse?

Er afskrivningslovens § 40, stk. 6, styrende for, hvornår der anses for at være sket en overdragelse af

immaterielle rettigheder? Sagt på en anden måde, skal der foreligge en transaktion som udløser en

avanceopgørelse for rettighedsejeren som følge af hel- eller delafståelse?

Spm. 2

Skatteministeriet bedes kommentere på nedenstående eksempel og spørgsmål:

Et datterselskab indgår en licensaftale med 3. mand i et andet land. De licenserede immaterielle akti-

ver skal anvendes i kombination med datterselskabets egenudviklede immaterielle rettigheder, med

henblik på at udvikle nye (2. generation) immaterielle rettigheder ejet af datterselskabet (eksempel-

vis i pharma-industrien). Licensgiver vederlægges med en løbende royalty og milestone-betalinger

(eksempelvis et aftalt beløb når produktet godkendes af sundhedsmyndighederne og med en pro-

centdel af de fremtidige salgsindtægter). Oftest vil licensaftalen definere inden for hvilke områder

datterselskabet må anvende de immaterielle rettigheder, det vil sige et defineret udviklingsprogram i

L 48 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver

22. november 2019

kombination med datterselskabets egne immaterielle rettigheder, herunder ofte inden for en define-

ret tidsramme. Hvis udviklingen af nye immaterielle rettigheder i datterselskabet ikke er succesfuld

ophører licensaftalen, og datterselskabet har ikke længere ret til at anvende rettighederne.

Datterselskabet opnår således ikke en ejers rettigheder over de licenserede immaterielle rettigheder

og må ikke bruge rettighederne i andre sammenhænge. 3. mand ejer således fortsat de immaterielle

rettigheder og er frit stillet til at indgå licensaftaler med andre.

Skatteministeriet bedes kommentere på, om datterselskabet ved indgåelse af licensaftale anses for

at have erhvervet immaterielle rettigheder fra 3. mand i ovenstående eksempel.

Har det nogen betydning, at de licenserede immaterielle rettigheder bliver en integreret del af de

nye udviklede immaterielle rettigheder udviklet af datterselskabet? Datterselskabet betaler royalties

til 3. mand for at lade dem indgå i det nye produkt.

Har datterselskabet erhvervet immaterielle rettigheder, hvis licensaftalen gøres eksklusiv i licensperi-

oden (et defineret åremål), således at 3. mand - ejeren af de immaterielle rettigheder - ikke må indgå

licensaftaler med virksomheder i direkte konkurrence med datterselskabet (men gerne med andre

virksomheder)?

I og med at licensaftaler er forskelligartede og kan indeholde forskellige elementer, der taler for og

imod at der er tale om en overdragelse af et aktiv, bedes Skatteministeriet kommentere, hvornår en

licens til immaterielle rettigheder skal behandles som en immateriel rettighed, der har været gen-

stand for en overdragelse efter lovforslagets SEL § 32, stk. 5, nr. 3?

FRADRAG FOR ENDELIGE UNDERSKUD EFTER SEL § 31E, STK. 3

Når en international sambeskatning eksempelvis ophører efter 5 år

–

dvs. før bindingsperiodens ud-

løb

–

sker der fuld genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i udenlandske datterselskaber. Det

vil sige, at indkomsten i administrationsselskabet for det sidste år under sambeskatningen forhøjes

med et beløb svarende til alle de tidligere fratrukne underskud, jf. SEL § 31A, stk. 11.

Hvis den internationale sambeskatning ophører efter 10 år - dvs. ved bindingsperiodens udløb

–

sker

der ordinær genbeskatning, jf. SEL § 31A, stk. 10. Det vil sige, at indkomsten i administrationsselska-

bet for det sidste år under sambeskatningen forhøjes med et beløb svarende til den fortjeneste, som

det udenlandske datterselskab ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi

af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet ved ophøret. Samme genbeskatning sker, hvis det

danske selskab, der ejer det udenlandske datterselskab ikke længere indgår i sambeskatning med ad-

ministrationsselskabet.

L 48 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 22/11-19 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver

22. november 2019

Spm. 1

Kan Skatteministeriet bekræfte, at underskud, der har været fratrukket under international sambe-

skatning, men som er blevet genbeskattet efter SEL § 31A, stk. 10 eller stk. 11 ikke er udelukket fra at

kunne fradrages som underskud efter den foreslåede SEL § 31E, når underskuddene er endelige efter

SEL § 31E, stk. 3?

Spm. 2

Hvis SEL § 31E ikke giver mulighed for at fradrage endelige underskud, der har været fratrukket men

efterfølgende genbeskattet efter SEL § 31A, stk. 10 eller stk. 11, er Skatteministeriet så enig i, at SEL §

31E også bør give mulighed for at fradrage endelige underskud, der tidligere er blevet genbeskattet

efter SEL § 31A, stk. 10 eller stk. 11?

Spm. 3

Det fremgår af lovbemærkningerne,

"at det forhold, at datterselskabet eller det faste driftssted ikke længere oppebærer indtæg-

ter, ikke i sig selv vil indebære, at et underskud kan anses for endeligt. Hvis der f.eks. efter

skattereglerne i det pågældende land er mulighed for, at en tredjepart kan udnytte eller ville

have kunnet udnytte underskuddet i et datterselskab, vil datterselskabets underskud således

ikke kunne anses for endeligt. Dette indebærer, at der efter den foreslåede regel ikke vil fo-

religge et endeligt underskud, hvis det er muligt at sælge aktierne i datterselskabet inklusiv

underskuddet, således at underskuddet potentielt kan anvendes efter ejerskiftet. Det følger

af EU-Domstolens praksis, at det ikke er afgørende, om denne mulighed faktisk er blevet ud-

nyttet".

Gælder dette også, hvor der er mulighed for overdragelse af et tomt underskudsselskab (hvor er-

hvervsaktiviteten er ophørt), herunder hvor overdragelsen er indberetningspligtig efter DAC6, og det

eneste formål med overdragelsen er at opnå en skattefordel i form af betaling for det skattemæssige

underskud?

Har det nogen betydning, at der ikke er et marked for køb af tomme underskudsselskaber i det på-

gældende land, eksempelvis fordi det anses for aggressiv skatteplanlægning? Dvs. at der reelt ikke er

mulighed for at sælge det tomme underskudsselskab? Eller hvis det strider mod koncernens værdier

herunder en ansvarlig skattepolitik og offentlighedens tillid?

Skal det dokumenteres, at selskabet har været forsøgt solgt som et tomt underskudsselskab herun-

der i tilfælde, hvor det må anses som led i aggressiv skatteplanlægning i det pågældende land?

Peter Rose Bjare

Partner