Skatteudvalget 2019-20
L 48 Bilag 8
Offentligt
2113860_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
27. november 2019
L 48 - forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love
Skatteministeren fremsatte den 6. november 2019 ovennævnte lovforslag, som
FSR - danske revisorer kommenterede under høringen.
FSR har gennemgået det fremsatte lovforslag og høringsskemaet, herunder ift.
Skatteministeriets kommentarer til FSRs høringssvar.
Lovforslaget giver fortsat anledning til spørgsmål og kommentarer, hvorfor vi
venligst skal anmode skatteministeren om at besvare nedenstående spørgsmål:
FSR
danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
CFC-reglerne
Vi skal venligst bede skatteministeren om at besvare nedenstående spørgsmål til
de foreslåede ændringer til selskabsskattelovens § 32:
Det fremgår af § 32, stk. 1, at et moderselskab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst skal medregne det beløb, der er angivet i stk. 7-10, når
beløbet er positivt. Kan skatteministeren bekræfte, at hvis moderselskabet
vælger alene at medregne CFC-indkomsten, da skal denne alene medregnes,
hvis den samlede skattepligtige indkomst i datterselskabet, er positiv?
Eksempel:
Den samlede skattepligtige indkomst i datterselskabet er negativ, og
datterselskabet har en positiv netto CFC-indkomst på 100. Da den samlede
skattepligtige indkomst er negativ, skal de 100 ikke medregnes til
moderselskabets skattepligtige indkomst. Kan ministeren bekræfte dette?
Ved opgørelse af værdien af CFC-aktiverne, jf. § 32, stk. 18, udgør CFC-aktiver
alene de aktiver, hvis afkast er omfattet af SEL § 32, stk. 5. Kan
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0002.png
skatteministeren bekræfte, at den liste af aktiver, der fremgår af
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, 2. pkt., udgør en udtømmende liste over
CFC-aktiverne?
FSR kunne være bekymret for at der vil ske en ikke tiltænkt dobbeltbeskatning i
eksempelvis følgende situation:
Et svensk moderselskab (SV1) ejer et dansk datterselskab (DK) (100%
ejerskab). Det danske selskab ejer et svensk datterselskab (SV2) (100%
ejerskab). SV2’s indkomst er overvejende finansiel, og DK bliver dermed efter
danske regler CFC-skattepligtig af den svenske indkomst. I 2021 har svenskerne
som bekendt besluttet at reducere selskabsskatten til 20,6% og eftersom der i
Danmark formodentlig fortsat vil ske en CFC-beskatning af den svenske indkomst
med 22%, bliver koncernen udsat for en dobbeltbeskatning som følge af danske
skatteregler.
Det danske selskab vil i den situation kunne få lempelse for den svenske skat
efter SEL § 32, stk. 11. Hvordan bestemmes den lempelsesberettigede
udenlandske indkomst, hvis det danske selskab efter de foreslåede CFC-regler
har valgt at lade sig beskatte, ikke af den fulde indkomst i det svenske
datterselskab, men kun af CFC-indkomsterne, jf. den foreslåede regel i SEL § 32,
stk. 5?
Antages det imidlertid også, at de svenske selskaber anvender de svenske
sambeskatningsregler, da kan SV2 reducere sin skattepligtige indkomst efter
svenske regler til 0 kr. ved at give et skattepligtigt tilskud til SV1, der modsvarer
SV1’s skattemæssige underskud efter svenske regler. Situationen vil da være,
at
SV2 ikke kan dokumentere en betalt svensk skat, selvom der ikke er ændret på,
at SV2 utvivlsomt har afholdt en omkostning svarende til den svenske skat,
hvorfor der fra en dansk synsvinkel fortsat sker en dobbeltbeskatning af SV2’s
indkomst.
Kan skatteministeren bekræfte om denne dobbeltbeskatning kan løses på
følgende måde?
Kan underskuddet i SV1 anses for overført til SV2 efter reglen i SEL § 32, stk. 9,
sådan at underskuddet tillige kan modregnes ved opgørelsen af den danske CFC-
indkomst for SV2? SV2’s koncernbidrag er jo blot en teknisk metode til at
gennemføre en sambeskatning svarende til den, der kendes efter danske regler,
sådan at det reelle indhold af ordningen er, at et underskud fra et svensk selskab
(SV1) overføres til og udligner et andet svensk selskabs indkomst (SV2).
Hvis skatteministeren ikke mener, at den løsning er acceptabel, kan det da
bekræftes, at SV2’s tilskud til SV1 i stedet kan sidestilles med en skatteudgift,
sådan at DK ved en lempelsesberegning efter SEL § 32, stk. 11, der henviser til
Side 2
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0003.png
ligningslovens § 33, ved creditberegningen for CFC-indkomsten kan holde den
betalte danske skat op mod det betalte tilskud efter svenske regler?
I kommentarerne til lovforslaget side 53 sidste afsnit og side 54 første afsnit
fremgår, at ”opdeling af det samlede afkast vil skulle foretages i
overensstemmelse med almindelige transfer pricing-principper. Vejledning her
kan navnlig findes i de retningslinjer, der gælder for indkomst fra immaterielle
aktiver mellem kontrollerede parter.” Kommentarerne henviser herefter til
kapitlerne II, VI og VIII i OECD’s Transfer
Pricing Guidelines (2017). Kan
skatteministeren bekræfte, at henvisningen til de pågældende kapitler kun er
eksempler på, hvor immaterielle aktiver blandt andet behandles i OECD’s
Transfer Pricing Guidelines, men at det er alle principper i OECD’s Transfer
Pricing Guidelines, der skal anvendes, herunder f.eks. de relevante afsnit i
Kapitel I punkt D vedr. funktions- og risiko analyse?
I fortsættelse af ovenstående bedes skatteministeren bekræfte, at konsekvensen
af, at opgørelsen af afkastet fra immaterielle aktiver skal foretages i
overensstemmelse med almindelige transfer pricing-principper betyder, at der
ikke kan være tale om andre immaterielle aktiver og afkast heraf i CFC-mæssig
forstand end de, der vil kunne fastlægges ved anvendelse af de almindelige
transfer pricing-principper.
Kan skatteministeren bekræfte, at i tilfælde af, at Danmark indgår en aftale med
et andet land igennem ”gensidige aftale procedure” i Artikel 25 i OECD
modeloverenskomst, som ændrer afkastet/indkomsten af en given transaktion
vedrørende immaterielle aktiver, så vil indkomsten tilsvarende automatisk blive
ændret i CFC-opgørelsen?
Kan det bekræftes, at værdier eller afkast af immaterielle aktiver, som Danmark
har indgået en bilateral APA vedrørende, også vil være gældende i CFC-
opgørelsen?
Det findes positivt, at licensarrangementer som udgangspunkt ses at være
undtaget fra den foreslåede udvidelse af
”anden indkomst fra immaterielle
aktiver”,
jf. høringsskemaet, bl.a. side 12, hvor det anføres, at reglen ikke
omfatter tilfælde, ”hvor der ikke er overdraget ejerrettigheder over det
immaterielle
[…],
og hvor selskabet betaler en løbende royalty for [brugs]retten”.
Vi skal dog opfordre skatteministeren til at tydeliggøre retsstillingen i
lovbestemmelsen, idet det efter vores opfattelse ikke kan udledes heraf, at
licensarrangementer ikke omfattes.
Side 3
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0004.png
Ministeriet har til et høringssvar oplyst, at det er afgørende, om en skatteyder
har ret til at modtage en andel af ”overskud før skat opgjort efter danske regler”.
Kan skatteministeren bekræfte følgende:
Skal
”overskud
før skat opgjort efter danske regler”
forstås som skattepligtig
indkomst opgjort efter danske regler eller vil det være det regnskabsmæssige
resultat, der skal være afgørende? Der kan argumenteres for, at det er det
regnskabsmæssige resultat, der skal være afgørende, idet en overskudsandel i
praksis aldrig vil blive beregnet i forhold til en skattepligtig indkomst, men
derimod i forhold til det regnskabsmæssige resultat. I givet fald skal den vel ikke
opgøres efter danske regler, men derimod i forhold til de regnskabsregler, som
det konkrete datterselskab anvender?
At en løbende ydelse, der beregnes i forhold til selskabets nettoomsætning,
bruttofortjeneste eller resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) ikke vil
kvalificere som en overskudsandel, da den ikke beregnes af det af ministeren
definerede overskud før skat?
At et forbeholdt udbytte ikke vil kvalificere som en overskudsandel
som
ministeren ellers før har oplyst
da udbytte svarer til overskud efter skat?
At et overskudsafhængigt lån (PPL), der beregnes af overskud før skat, vil
kvalificere som en overskudsandel?
Side 4
Ændringer på transfer pricing området
I høringsskemaet er det angivet, at der vil blive undersøgt, om der er grundlag
for at lempe transfer pricing dokumentationsreglerne for rent danske
transaktioner. FSR vil gerne kvittere for denne kommentar og kan supplerende
anføre, at hvis formålet med at bibeholde dokumentationspligten for danske
transaktioner er at sikre mod, at der flyttes indkomst til fx tonnage-, kulbrinte-
eller andelsbeskattede selskaber, kan det overvejes alene at undtage
transaktioner mellem selskaber, der indgår i obligatorisk sambeskatning efter
SEL §31, stk. 1.
Omfang af indsendt dokumentation
Vi skal anmode skatteministeren om, at der i forbindelse med lovforarbejdet
tages konkret hensyn til, hvilket materiale indsendelsespligten skal omfatte.
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0005.png
Hvis der er flere danske selskaber, er det i dag et krav, at der udarbejdes local
file for hvert enkelt dansk selskab. Skatteministeren bedes tage stilling til, om
det fremadrettet betyder, at der skal uploades både local file og master file for
alle danske selskaber for en koncern med flere danske selskaber? Eller skal
indsendelse foretages af administrationsselskabet i sambeskatningen?
Hvordan skal danske datterselskaber forholde sig, hvis koncernens moderselskab
først er forpligtet til at udarbejde master file på et senere tidspunkt end
indsendelsesfristen?
Hvordan sikres fortroligheden, hvis et dansk datterselskab på et tidspunkt bliver
solgt til en ny ejer? Det må forudsættes, at det danske datterselskab fortsat vil
have adgang til de dokumenter, der er indsendt til Skattestyrelsen, herunder
master file for den sælgende koncern. Dette betyder reelt, at den købende
koncern automatisk får adgang til de potentielt fortrolige informationer, der kan
være i den sælgende koncerns master file.
Fristen for indsendelse
En række lande har senere deadline for udarbejdelse af master file, oftest
udgangen af det efterfølgende indkomstår. Denne dato falder ofte sammen med
udarbejdelse og indsendelse af country-by-country reporting for de relevante
koncerner (SKL § 48, stk. 2). Vi skal derfor foreslå, at fristen for indsendelse af
dokumentationen fastsættes til udgangen af det efterfølgende indkomstår for
dermed at sikre symmetri i reglerne.
TP-kontrol
Af retssikkerhedsmæssige årsager bør det i loven bestemmes, at
skattemyndighederne er forpligtet til at underrette en skatteyder om:
o
At der er indledt en dansk TP-kontrol af den indsendte TP-dokumentation;
samt
o
At den indsendte TP-dokumentation udveksles med skattemyndighederne
i et andet land efter anmodning herom.
Side 5
Fradrag
for ”endelige underskud”
I forlængelse af vores gennemgang af Skatteministeriets kommentarer i
høringsskemaet (L 48, bilag 1) har vi følgende supplerende spørgsmål mv. til
forslaget til SEL § 31 E om fradrag for ”endelige underskud”.
Efter høringsskemaet (side 82-84) forstår vi, at formuleringen i SEL § 31 E, stk.
1, 4. pkt., om, at
”For så vidt angår underskud i datterselskaber, er det
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0006.png
endvidere en betingelse, at underskuddet kunne have været anvendt efter
reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning”
betyder, at der skal udarbejdes fiktive sambeskatningsopgørelser for alle de år,
hvor EU/EØS-selskabet ville have indgået i international sambeskatning med det
danske ejerselskab og evt. andre sambeskattede danske selskaber, såfremt
international sambeskatning havde været valgt.
Vi forstår dernæst, at hvis de fiktive sambeskatningsopgørelser udviser, at der i
ejerperioden kunne have været anvendt/modregnet et underskud fra EU/EØS-
selskabet i danske selskabers indkomst, hvis selskabet havde indgået i
international sambeskatning efter SEL § 31 A, da kan det danske ejerselskab
fradrage dette beløb i ”endelighedsåret”, dvs. indregne beløbet som en negativ
indkomstkomponent i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for dette år.
Kan skatteministeren bekræfte dette?
Da det er vigtigt for både skatteydere og Skatteforvaltningen som
administrerende myndighed, at Skatteministeriets hensigt med de foreslåede
regler belyses bedst muligt i forhold til den praktiske regelanvendelse, håber vi,
at Skatteministeriet vil forholde sig til nedenstående taleksempel:
Det danske moderselskab MS (DK) og de to helejede danske datterselskaber
DS1 (DK) og DS2 (DK) blev etableret på samme tidspunkt og har derfor været
obligatorisk nationalt sambeskattede siden etableringen.
De sambeskattede selskaber MS (DK), DS1 (DK) og DS2 (DK) har for år 3-5
indkomster, herunder sambeskatningsindkomst, som vist i Bilag A.
Primo år 3 etablerer MS (DK) et datterselskab i et EU/EØS-land.
Datterselskabet likvideres ultimo år 5 (dvs. datterselskabet
”lever” i år 3-5).
MS (DK) har ikke valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A.
Indkomsten i EU/EØS-selskabet er derfor ikke medtaget i
indkomstopgørelserne i Bilag A.
I forbindelse med likvidationen af EU/EØS-datterselskabet ultimo år 5 har MS
(DK) opgjort, at datterselskabets indkomst efter danske opgørelsesregler
udgjorde (TDKK):
År 3: -5.000
Side 6
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0007.png
År 4: +700
År 5: -20.000
Dvs. akkumuleret indkomst på -24.300 (underskud)
Skatteministeren kan forudsætte, at det akkumulerede underskud på TDKK
24.300 er endeligt iht. forslaget til SEL § 31 E, stk. 3.
MS (DK) ønsker nu at opgøre, hvilket beløb MS (DK) evt. kan fradrage i år 5,
som er det år, hvor underskuddet kan fradrages, da det bliver endeligt.
Der er derfor udarbejdet de fiktive sambeskatningsopgørelser for år 3-5, som
er vist i Bilag B.
Efter Bilag B ville EU/EØS-selskabet ved udgangen af år 5 have et uudnyttet
underskud på TDKK 13.764.
Det vil sige, at TDKK 10.536 af underskuddet i EU/EØS-selskabet ville have
været anvendt, hvis der havde været valgt international sambeskatning
(akkumuleret underskud TDKK 24.300
uudnyttet del heraf TDKK 13.764).
Det anvendte beløb på TDKK 10.536 kan yderligere specificeres som (5.000
576
124 + 6.236), jf. bilag B.
Er skatteministeren under de anførte forudsætninger enig i, at:
Det endelige underskud, som MS (DK) i eksemplet kan fradrage, udgør TDKK
10.536?
MS (DK) kan indregne beløbet på TDKK 10.536 som en negativ
indkomstkomponent ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for år
5?
Således at den endelige sambeskatningsopgørelse for MS (DK), DS1 (DK) og
DS2 (DK) for år 5 og underskud til fremførsel ultimo år 5, ser ud som vist i
bilag C?
SEL § 31 A blev indsat ved lov nr. 426.2005 med virkning for indkomstår
påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 3, i lov nr.
426.2005.
Side 7
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0008.png
Hvordan skal forslaget til SEL § 31 E, stk. 1, 4. pkt. om, at underskuddet kunne
have været anvendt efter reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt
international sambeskatning, anvendes for indkomstår før, at SEL § 31 A havde
virkning? Altså fx i den situation, at et EU/EØS-selskab er erhvervet i år 2000.
Skal SEL § 31 A anvendes også for indkomstår 2000-2004, selvom
bestemmelsen ikke havde virkning for disse indkomstår?
Kan det bekræftes, at de fiktive sambeskatningsopgørelser som om, at der havde
været valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, kun skal medtage
EU/EØS-datterselskabet med endeligt underskud som udenlandsk datterselskab,
og at de danske selskabers eventuelle andre udenlandske datterselskaber, der
ikke har endelige underskud, således ikke skal medtages i de fiktive
sambeskatningsopgørelser?
I vores høringssvar (side 35) omtalte vi, at der typisk er forskel på
skattereglerne i Danmark og det relevante udland. Vi spurgte dernæst, om
Skatteministeriet er enig i, at det er uden betydning for anvendelsen af de
foreslåede regler i SEL § 31 E, hvad opgørelsen af resultatet (den skattepligtige
indkomst) efter udenlandske regler udviser. I høringsskemaet (side 89) svarede
Skatteministeriet, at det kunne bekræftes.
Kan skatteministeren i forlængelse heraf oplyse, om størrelsen af et EU/EØS-
selskabs årlige eller akkumulerede skattepligtige indkomst (beløb) opgjort efter
udenlandske opgørelsesregler
har nogen som helst betydning for brugen af
forslaget til SEL § 31 E, herunder særligt for SEL § 31, stk. 3?
Efter vores forståelse skal forslaget til SEL § 31 E, stk. 3, anvendes til at afgøre,
om EU/EØS-selskabet - hvis selskabet i sin udenlandske selvangivelse havde et
akkumuleret underskud på et beløb svarende til beløbet opgjort efter danske
opgørelsesregler - da efter
udenlandske skatteregler
på nogen måde i) historisk
kunne have anvendt eller ii) fremadrettet ville kunne anvende underskuddet. Er
det korrekt?
Det faktisk akkumulerede underskudsbeløb efter
udenlandske opgørelsesregler
er
derimod uden betydning. Er det korrekt?
Hvis ovenstående ikke er korrekt, bedes skatteministeren nærmere redegøre for,
hvornår og i hvilke tilfælde størrelsen (beløb) af et EU/EØS-selskabs
Side 8
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0009.png
skattepligtige indkomst opgjort efter udenlandske skatteregler har betydning for
forslaget til SEL § 31 E?
I vores høringssvar (side 32) spurgte vi endvidere til, hvordan
fradragsmuligheden efter forslaget til SEL § 31 E påvirkes i tilfælde, hvor det
danske selskab, der ejer EU/EØS-selskabet, omstruktureres, sådan at det danske
selskab efter omstruktureringen ikke længere ejer EU/EØS-selskabet: Enten fordi
det danske selskab er ophørt med at eksistere ved omstruktureringen, hvorved
ejerskabet til EU/EØS-selskabet nødvendigvis er overgået til en anden ejer, eller
fordi ejerskabet til EU/EØS-selskabet ved en omstrukturering, hvor det danske
selskab fortsætter med et eksistere, ved omstruktureringen bliver overført til et
andet selskab.
Efter høringsskemaet (side 86) finder Skatteministeriet, at vores spørgsmål er
for abstrakte til at svare konkret herpå.
Skatteministeriet anfører videre i høringsskemaet om vores spørgsmål, at
”Det er
en konsekvens af de foreslåede betingelser for fradragsretten, herunder
betingelsen i forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 4, 1. pkt., at det i
konkrete sager vil være nødvendigt år-for-år at foretage en vurdering af, om der
hvis international sambeskatning havde været valgt
uanset de foretagne
omstruktureringer fortsat ville have været mulighed for, at det til enhver tid
værende direkte danske moderselskab ville kunne udnytte og fremføre
uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår i det udenlandske datterselskab.”
Kan følgende konkrete spørgsmål bekræftes:
Et dansk moderselskab MS (DK) ejer to danske datterselskaber, DS1 (DK) og
DS2 (DK). De tre danske selskaber er nationalt sambeskattede.
DS1 (DK) ejer et EU/EØS-selskab i år 1-3.
Med skattemæssig virkning primo år 4 besluttes det at fusionere DS1 (DK) ind
i DS2 (DK) som modtagende selskab.
Fra primo år 4 overgår ejerskabet til EU/EØS-selskabet derfor fra DS1 (DK) til
DS2 (DK).
DS2 (DK) vedbliver med at være sambeskattet med MS (DK) i år 4-6.
Side 9
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0010.png
Ultimo år 6 likvideres EU/EØS-selskabet.
I forbindelse med likvidationen konstateres det - hvilket bedes lagt til grund -
at EU/EØS-selskabet i år 1-3 har haft et endeligt underskud, og at EU/EØS-
selskabet i år 4-6 ligeledes har haft et endeligt underskud.
Da EU/EØS-selskabet uanset fusionen ville have indgået i MS (DK)-
sambeskatningskredsen for alle årene 1-6, hvis der havde været valgt
international sambeskatning, da skal der udarbejdes fiktive
sambeskatningsopgørelser for år 1-6 for at afgøre, hvilket underskudsbeløb i
EU/EØS-selskabet for år 1-6, der kunne have været anvendt i
sambeskatningen for år 1-6, hvis der havde været valgt international
sambeskatning. Kan det bekræftes?
Og det anvendte underskudsbeløb iht. de fiktive sambeskatningsopgørelser for
år 1-6 kan DS2 (DK) da fradrage som en negativ indkomstkomponent ved
opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for år 6. Kan det bekræftes?
Og at dette gælder, hvad enten fusionen af DS1 (DK) og DS2 (DK) primo år 4
er sket skattefrit eller skattepligtigt. Kan det bekræftes?
I begge tilfælde gælder jo, at EU/EØS-selskabet under alle omstændigheder
ville indgå i den fiktive MS (DK)-sambeskatningskreds for år 1-6.
I forslaget til SEL § 31 E, stk. 3, anføres betingelserne for, at et underskud er
”endeligt”.
Vi forstår som tidligere nævnt, at SEL § 31 E medfører, at den
beløbsmæssige
størrelse
af EU/EØS-selskabets indkomst efter udenlandske skatteregler er uden
betydning i forhold til SEL § 31 E.
Af betydning i forhold til SEL § 31 E, stk. 3, er derimod efter vores forståelse, at
hvis EU/EØS-selskabet i sin udenlandske selvangivelse havde et akkumuleret
underskud på et beløb svarende til beløbet opgjort efter danske opgørelsesregler,
kunne EU/EØS-selskabet da efter
udenlandske skatteregler
på nogen måde i)
historisk have anvendt eller ii) fremadrettet anvende underskuddet.
Hvis en dansk koncern har ét datterselskab i et givent EU/EØS-land, og:
EU/EØS-datterselskabet ved sin likvidation har et akkumuleret underskud på
DKK 1.000 opgjort efter danske opgørelsesregler.
Side 10
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0011.png
Side 11
Hvoraf DKK 600 efter de udenlandske skatteregler ville kunne anvendes af
EU/EØS-selskabet eller andre, hvis underskuddet havde været DKK 1.000
efter udenlandske opgørelsesregler, og den danske koncern havde solgt
selskabet i stedet for at likvidere selskabet.
Da er DKK 400 af underskuddet endeligt efter forslaget til SEL § 31 E, stk. 3.
Vi har i den forbindelse noteret os, at forslaget til SEL § 31 E, stk. 3, 2.pkt.,
anfører
”i det omfang”,
hvilket i vores eksempel må betyde den af os anførte
konklusion om, at DKK 400 af underskuddet er endeligt, og at dette gælder,
uanset hvad det akkumulerede underskud i EU/EØS-selskabet efter udenlandske
opgørelsesregler udviser.
Er skatteministeren enig i ovenstående?
Hvis en dansk koncern har to datterselskaber i samme EU/EØS-land, DS1 (EU)
og DS2 (EU), og:
Begge EU/EØS-selskaber
”lever” i år 1-5.
Ultimo år 5 likvideres DS1 (EU). Det opgøres i den forbindelse, at selskabet
har haft et akkumuleret
underskud
efter danske opgørelsesregler på DKK
1.000.
Det pågældende EU/EØS-land tillader ikke national sambeskatning mellem
DS1 (EU) og DS2 (EU).
For at overholde forslaget til SEL § 31 E, stk. 3, 4. pkt., opgøres den
skattepligtige indkomst efter danske opgørelsesregler derfor også for DS2 (EU)
for år 1-5.
Opgørelsen for DS2 (EU) viser, at selskabet for år 1-5 har haft et akkumuleret
overskud
på DKK 300.
Havde det pågældende EU/EØS-land tilbudt national sambeskatning svarende
til de danske regler, konstateres det ved udarbejdelse af fiktive
sambeskatningsopgørelser for DS1 (EU) og DS2 (EU) for år 1-5, at hele
overskuddet i DS2 (EU) på DKK 300 kunne have været modregnet i
underskuddet på DKK 1.000 i DS1 (EU).
L 48 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 27/11-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger vedrørende CFC-regler m.v.
2113860_0012.png
Derfor er alene DKK 700 af det akkumulerede underskud endeligt efter
forslaget til SEL § 31 E, stk. 3. Er skatteministeren enig heri?
Vi har i den forbindelse noteret os, at forslaget til SEL § 31 E, stk. 3, 4.pkt., på
samme måde som i 2. pkt. anfører
”i det omfang”,
hvilket i vores eksempel må
betyde den af os anførte konklusion om, at DKK 700 af underskuddet er endeligt,
og at dette gælder, uanset hvad det akkumulerede underskud i EU/EØS-
selskabet efter udenlandske opgørelsesregler udviser.
Er skatteministeren enig i ovenstående?
Side 12
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for Skatteudvalget
Mette Bøgh Larsen
Skattechef