Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2122618_0001.png
11. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 19. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om substanstest efter ATAD-direktivet og sammenhængen med de omkostninger, der er forbundet med at etablere den fornødne aktivitet, der kræves for at leve op til substanstesten m.v., til skatteministeren
2122618_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at substanstest efter ATAD-direktivet ikke medfører en sam-
menhæng mellem de omkostninger, der er forbundet ved at etablere den fornødne aktivi-
tet for at leve op til substanstesten og dermed blive fritaget for CFC beskatningen, set i
forhold til den skattebesparelse, der kan opnås ved at foretage en grænseoverskridende
flytning af ejerskabet til den immaterielle rettighed? Kan ministeren endvidere bekræfte, at
virksomheder for relativt beskedne omkostninger potentielt har mulighed for at opnå
store skattebesparelser på afkastet af værdifulde immaterielle rettigheder?
Svar
Begrebet ”substanstest” eller ”substansundtagelse” er de populære betegnelser for de
krav, som EU-Domstolen har opstillet til medlemsstaternes CFC-regler, når de indebærer
en forskelsbehandling mellem nationale datterselskaber og datterselskaber i andre med-
lemsstater. EU-Domstolen fastslog således ved dom af 12. september 2006 i sag C-
196/04, Cadbury Schweppes, at CFC-regler, der forskelsbehandler indenlandske datter-
selskaber og datterselskaber i andre lande, kun kan anvendes på datterselskaber i EU- og
EØS-lande, når der er tale om en fiktiv etablering, der udgør et rent kunstigt arrangement,
som fx et postkasseselskab.
For en nærmere gennemgang af, i hvilket omfang de almindelige transfer pricing-regler vil
kunne være til hinder for, at ejerskabet til fx patenter placeres i et udenlandsk dattersel-
skab, henvises til svaret på spørgsmål 16 til L 48. Som det fremgår heraf, er det vurderin-
gen, at indførelsen af en substanstest vil gøre det muligt for et dansk moderselskab at op-
pebære betydelige indtægter fra fx et patent ved at placere det juridiske ejerskab til paten-
tet i et udenlandsk datterselskab, der har den finansielle kapacitet til at varetage ejerskabet
og kontrol over risikoen ved ejerskabet. Det vurderes endvidere, at dette vil være muligt,
både hvor datterselskabet har erhvervet et færdigudviklet eller delvist udviklet patent fra
en koncernforbundet part, og hvor datterselskabet er tillagt ejerskabet fra starten, men
ikke selv varetager udviklingsopgaver eller kun varetager enkelte af disse, idet dattersel-
skabet i øvrigt vederlægger koncernforbundne parter for udvikling af patentet på selska-
bets vegne.
En sådan konstruktion vil som beskrevet i svaret på spørgsmål 16 formentlig efter om-
stændighederne være mulig med forholdsvist få ansatte.
Det er på den baggrund samlet set vurderingen, at indførelsen af en substanstest vil inde-
bære, at danske koncerner potentielt vil kunne opnå store skattebesparelser på afkastet af
værdifulde immaterielle aktiver ved at placere ejerskabet til aktiverne i lavskattelande, og
at omkostningerne forbundet hermed vil være relativt beskedne.
Side 2 af 2