Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2120631_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 19. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om lovforslaget alene vil få virkning for afkast af immaterielle rettigheder, hvor ejerskabet enten er flyttet til et andet land eller er placeret i et andet land end der, hvor den underliggende forskning og udvikling er foregået, til skatteministeren
2120631_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget alene vil få virkning for afkast af immaterielle
rettigheder, hvor ejerskabet enten er flyttet til et andet land eller er placeret i et andet land,
end der hvor den underliggende forskning og udvikling er foregået?
Svar
Det kan bekræftes, at de ved lovforslaget foreslåede CFC-regler vil indebære, at indkomst
fra immaterielle aktiver ikke vil blive medregnet til CFC-indkomsten, såfremt ejerskabet
til aktiverne ikke er blevet placeret i eller flyttet til et andet land end det land, hvor akti-
verne er oparbejdet.
Skatteundgåelsesdirektivet opstiller minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler.
Disse krav skal sikre, at alle medlemsstater har værnsregler, der overholder et minimums-
beskyttelsesniveau i relation til at hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter ak-
tiver
og dermed også den tilhørende indkomst
til lande med lavere beskatning.
Lovforslaget er baseret på en balance, hvor der er taget udgangspunkt i, at Danmark er
og fortsat skal være
foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget
baseret på, at implementeringen af direktivets minimumskrav bygger på de eksisterende
danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er be-
liggende. Det betyder, at det ved anvendelsen af reglerne er uden betydning, om et datter-
selskab er beliggende i fx Danmark, et andet EU-land eller et tredjeland.
Dette grundprincip i de danske CFC-regler er fastholdt, fordi en minimumsimplemente-
ring af direktivet ville indebære, at reglerne inden for EU/EØS kun kunne anvendes på
datterselskaber uden substans. Det ville udgøre en væsentlig svækkelse af det allerede ek-
sisterende danske værn mod flytning af indkomst til lande med lavere beskatning.
Samtidig har det ved lovforslagets udformning været målsætningen, at Danmark ikke
unødigt bør stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt. Dette er bl.a. i det
af regeringen fremsatte forslag søgt opnået ved at foreslå, at der sker en målretning af reg-
lerne om beskatning af indkomst fra immaterielle aktiver, så de kun fører til beskatning i
netop de tilfælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det, dvs. hvor immaterielle akti-
ver faktisk har flyttet beskatningsland i forhold til det land, hvor aktiverne er blevet opar-
bejdet.
Side 2 af 2