Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2120629_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 19. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om den administrative byrde for en koncern i forhold til royalties eller anden indkomst fra immaterielle rettigheder m.v., til skatteministeren
2120629_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at den administrative byrde for en koncern, i forhold til hvilke
royalties eller anden indkomst fra immaterielle rettigheder, der er omfattet af CFC-beskat-
ningen, ikke kan være meget anderledes end den administrative byrde ved korrekt admini-
stration af datterselskaber, der anvender patent- og innovationsbokse i f.eks. Irland og
Schweiz?
Svar
Overordnet kan henvises til svaret på spørgsmål 13, hvori det er beskrevet, at de foreslå-
ede CFC-regler er baseret på en tilgang, der har en række lighedspunkter med de princip-
per, der ligger bag OECD’s anbefaling om såkaldte patentboksregimer.
Som det fremgår af det nævnte svar, vil et selskab for at opnå en lempelig beskatning ef-
ter et
patentboksregime, der er lever op til OECD’s anbefaling, bl.a. skulle opgøre, i hvil-
ket omfang oppebårne indtægter kan anses for royalties eller anden indkomst fra immate-
rielle aktiver. Endvidere vil selskabet skulle opgøre, i hvilket omfang royalties eller anden
indkomst fra immaterielle aktiver kan henføres til egne forsknings- og udviklingsaktivite-
ter og/eller forskning og udvikling foretaget af tredjemand på selskabets vegne. Disse op-
gørelser minder altså i høj grad om de opgørelser, der vil skulle foretages i medfør af de
foreslåede ændringer af CFC-reglerne.
I svaret på spørgsmål 13 omtales det også, at der dog i visse henseender er forskelle mel-
lem tilgangen i de foreslåede CFC-regler og den
tilgang, der anvendes i OECD’s anbefa-
ling om patentboksregimer.
Udover de forskelle, der er omtalt i svaret på spørgsmål 13, kan det nævnes, at der i pa-
tentboksregimer kan tages udgangspunkt i de udgifter, der er afholdt med henblik på op-
arbejdelsen af aktivet, når det opgøres, hvilken andel af indkomsten fra aktivet der kan
henføres til den særligt lempelige beskatningsordning. Efter de foreslåede CFC-regler er
det derimod afgørende, i hvilket omfang indkomsten fra aktivet faktisk kan henføres til fx
selskabets egne forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Side 2 af 2