L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om at forklarer opgørelsen af de administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet samt Skatteforvaltningen vedrørende CFC-reglerne, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt

27. januar 2020

J.nr. 2019 - 10994

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering

af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering

af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske dattersel-

skaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pri-

cing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af fi-

nansielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Marie Bjerre (V).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om at forklarer opgørelsen af de administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet samt Skatteforvaltningen vedrørende CFC-reglerne, til skatteministeren

Spørgsmål

I lyset af at erhvervslivet selv oplyser, at de administrative og økonomiske konsekvenser

vil være betydelige, bedes ministeren forklarer opgørelsen af de administrative og økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet samt Skatteforvaltningen vedrørende CFC-reglerne,

som ikke klart fremgår af bemærkningerne.

Svar

Som det fremgår af lovforslaget, foreslås reglerne ændret således, at CFC-reglerne finder

anvendelse, hvis CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst 1/3 mod 1/2 efter gæl-

dende regler. Samtidig udvides indkomstbegrebet specielt i forhold til indkomsten fra im-

materielle aktiver. Disse ændringer vil bidrage til at gøre de gældende danske CFC-regler

mere robuste med henblik på at sikre, at værdierne beskattes der, hvor de er skabt. Isole-

ret set kan de nævnte ændringer dog medføre, at flere selskaber omfattes af CFC-reglerne.

Samtidig gives de multinationale koncerner mulighed for at vælge, at moderselskabet kun

beskattes af CFC-indkomsten og ikke hele indkomsten i de datterselskaber, der omfattes

af CFC-reglerne.

Derudover målrettes CFC-beskatningen af afkast af immaterielle aktiver, således at disse

afkast ikke skal CFC-beskattes i en række situationer, hvor udvidelsen af indkomstbegre-

bet ellers kunne medføre, at der ville kunne opstå et utilsigtet merprovenu. Målretningen

har dog ikke blot betydning for de former for indkomst fra immaterielle aktiver, der som

følge af forslaget fremover vil skulle anses for CFC-indkomst, men også for de former for

indkomst af immaterielle aktiver, der efter gældende regler anses for CFC-indkomst.

Som det ligeledes fremgår af lovforslaget er det samlet set vurderingen, at forslaget ikke

vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Tilsvarende vurderes for-

slaget ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det skal ses i

lyset af, at de foreslåede justeringer af CFC-reglerne kun forventes at have betydning for

relativt få multinationale koncerner.

Det kan herudover bemærkes, at der ikke foreligger et beregningsgrundlag, der muliggør

en nærmere kvantitativ vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet ved de foreslåede justeringer af CFC-reglerne. Effekten for den enkelte mul-

tinationale koncern vil afhænge af dennes konkrete forhold.

Side 2 af 2