L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, at fraværet af en substanstest enten er eller kan være et brud på EU-retten m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt

4. december 2019

J.nr. 2019 - 6665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af

skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af

definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-

ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-

forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-

sielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Marie Bjerre (V).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, at fraværet af en substanstest enten er eller kan være et brud på EU-retten m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

I flere høringssvar, jf. bilag 1, angives det, at fraværet af en substanstest enten er eller kan

være et brud på EU-retten, idet de foreslåede regler reelt (om ikke formelt) forskelsbe-

handler mellem udenlandske datterselskaber (med substans) og danske datterselskaber,

hvilket kan skabe tvivl om overensstemmelse med EU-retten, som kan medføre ustabili-

tet og retsusikkerhed. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvad ministeren har

gjort for at sikre, at dette ikke er tilfældet.

Svar

Med lovforslaget foreslås det at implementere skatteundgåelsesdirektivets model a for

CFC-regler, men det foreslås dog, at direktivets undtagelsesbestemmelse i form af en sub-

stanstest ikke indføres i dansk ret.

De danske CFC-regler er bygget op omkring en model, hvor der sker CFC-beskatning af

alle datterselskaber med tilstrækkelig stor CFC-indkomst, uanset hvor de er hjemmehø-

rende.

Udformningen af de gældende regler er sket med udgangspunkt i EU-Domstolens dom af

12. september 2006 i sag C-196/04, Cadbury Schweppes, som fastslog, at CFC-regler, der

behandler udenlandske og nationale datterselskaber forskelligt, strider mod EU-retten,

medmindre de kun finder anvendelse på kunstige arrangementer. De danske CFC-regler

blev kort efter dommen, ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, ændret og bygget op omkring en

model, hvor der sker CFC-beskatning af alle datterselskaber med tilstrækkelig stor CFC-

indkomst, uanset hvor de er hjemmehørende. Dette blev vurderet

–

og vurderes fortsat

–

nødvendigt for at sikre, at de danske regler er robuste.

De danske CFC-regler har således allerede i en lang årrække været bygget op omkring

denne model, der indebærer, at der ikke sker nogen forskelsbehandling baseret på, om

moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for

EU/EØS eller et udenlandsk datterselskab uden for EU/EØS.

Vedtagelsen af skatteundgåelsesdirektivet har ikke betydning for, om den danske model

for CFC-beskatning er forenelig med EU-retten. Den danske model for CFC-beskatning

er overordnet uændret ved forslaget, og der er således ikke grundlag for at hævde, at de

foreslåede CFC-regler medfører ustabilitet eller retsusikkerhed som følge af tvivl om

overensstemmelse med EU-retten.

Side 2 af 2