Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2120634_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om at bekræfte, at hvis et dansk selskab har et datterselskab i et andet land, hvor selskabsskattesatsen også er 22 pct., så vil datterselskabet stadig være omfattet af CFC-beskatning, til skatteministeren
2120634_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at hvis et dansk selskab har et datter selskab i et andet land, hvor
selskabsskattesatsen også er 22 pct., så vil datterselskabet stadig være omfattet af CFC-be-
skatning? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om det vil være muligt at undtage
disse virksomheder.
Svar
Skatteundgåelsesdirektivet opstiller minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler med
henblik på at sikre, at alle medlemsstater har værnsregler, der overholder et minimumsbe-
skyttelsesniveau i relation til at hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter akti-
ver
og dermed også den tilhørende indkomst
til lande med lavere beskatning.
Der er med lovforslaget søgt en balance, hvor der er taget udgangspunkt i, at Danmark er
og fortsat skal være
foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget
baseret på, at implementeringen af direktivets minimumskrav bygger på de eksisterende
danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er be-
liggende. En minimumsimplementering, hvor CFC-reglerne i relation til datterselskaber i
EU og EØS kun anvendes på selskaber uden substans, vurderes således at udgøre en væ-
sentlig svækkelse af de gældende CFC-regler.
Samtidig har det ved lovforslagets udformning været målsætningen, at Danmark ikke
unødigt bør stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt.
Det har hverken efter gældende regler eller efter de ved lovforslaget foreslåede regler no-
gen betydning for, om der sker CFC-beskatning, hvad der er skattesatsen i det land, hvor
datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende.
Det kan således bekræftes, at et datterselskab i et land, hvor skattesatsen er 22 pct., princi-
pielt kan blive genstand for CFC-beskatning, hvilket i øvrigt også gælder for danske dat-
terselskaber. Det er dog naturligvis en forudsætning for en sådan beskatning, at betingel-
serne herfor er opfyldt, herunder at datterselskabets CFC-indkomst udgør mindst 1/3 af
selskabets samlede indkomst.
I relation til muligheden for at undtage datterselskaber i lande, hvor selskabsskattesatsen
er (mindst) 22 pct. og således svarer til den danske, vil det være udtryk for en forskellig
behandling af datterselskaber baseret på, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende. En
sådan forskelsbehandling vil efter EU-Domstolens praksis indebære, at CFC-reglerne kun
vil kunne bringes til anvendelse på datterselskaber i EU/EØS, såfremt der er tale om dat-
terselskaber uden substans. Som nævnt ville dette udgøre en væsentlig svækkelse af de
gældende CFC-regler.
Det skal for en ordens skyld bemærkes, at der kan være forskel på den måde, hvorpå den
skattepligtige indkomst opgøres, og at et selskab hjemmehørende i et land med en sel-
skabsskattesats på 22 pct. derfor ikke nødvendigvis vil være undergivet en effektiv beskat-
ning på det niveau, som en beskatning efter danske regler ville indebære.
Side 2 af 2