L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om, at lovforslaget er provenuneutralt, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt

20. januar 2020

J.nr. 2019 - 10994

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering

af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering

af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske dattersel-

skaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pri-

cing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af fi-

nansielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om, at lovforslaget er provenuneutralt, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om, at

lovforslaget er provenuneutralt, og hvordan en reduceret grad af overimplementering for-

ventes at indebære et mindreprovenu.

Svar

Indledningsvis bemærkes, at der ikke foreligger et datagrundlag, der muliggør en kvantita-

tiv vurdering af de provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede justeringer af CFC-

reglerne. Det vil kræve detaljerede regnskabsoplysninger og indgående kendskab til orga-

niseringen af de multinationale selskaber, der i dag er underlagt dansk beskatning. Prove-

nuvurderingen er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.

Som nærmere redegjort for i de almindelige bemærkninger til lovforslaget justeres CFC-

reglerne, så de finder anvendelse, hvis CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst

1/3 mod 1/2 efter gældende regler. Samtidig udvides indkomstbegrebet, specielt i forhold

til indkomsten fra immaterielle aktiver. Disse ændringer vil bidrage til at gøre de gældende

danske CFC-regler mere robuste med henblik på at sikre, at værdierne beskattes der,

hvor de er skabt. Isoleret set kan de nævnte ændringer dog medføre, at flere selskaber

omfattes af CFC-reglerne.

Samtidig gives de multinationale koncerner mulighed for at vælge, at moderselskabet kun

beskattes af CFC-indkomsten og ikke hele indkomsten i de datterselskaber, der omfattes

af CFC-reglerne. Derudover målrettes CFC-beskatningen af afkast af immaterielle aktiver,

således at disse afkast ikke anses for CFC-indkomst i en række situationer, hvor udvidel-

sen af indkomstbegrebet ellers kunne medføre, at der ville kunne opstå et utilsigtet mer-

provenu. Målretningen har dog ikke blot betydning for de former for indkomst fra imma-

terielle aktiver, der som følge af forslaget fremover vil skulle anses for CFC-indkomst,

men også for de former for indkomst af immaterielle aktiver, der efter gældende regler

anses for CFC-indkomst.

Danmark har allerede efter gældende regler relativt robuste CFC-regler, der understøtter,

at værdier skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning. På visse områder er de

nuværende danske CFC-regler mere restriktive end en ren minimumsimplementering af

EU-direktiverne tilsiger. Det gælder specielt ift. muligheden for en såkaldt substanstest.

For en nærmere redegørelse af de provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en

substanstest henvises til besvarelsen af SAU L 48 spørgsmål 21.

Side 2 af 2