Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2120643_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om de eksisterende danske CFC-regler lempes som følge af lovforslaget, til skatteministeren
2120643_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om de eksisterende danske CFC-regler lempes som følge af lov-
forslaget. I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvorledes reglerne lempes,
om det vil medføre et mindreprovenu, og om det eventuelt opvejes af andre elementer i
lovforslaget.
Svar
Det er vurderingen, at lovforslaget samlet set vil styrke de danske CFC-regler og gøre
dem mere robuste og målrettede.
Det har ved lovforslagets udformning været målsætningen, at Danmark ikke unødigt bør
stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt. Dette er bl.a. i det af regeringen
fremsatte forslag søgt opnået ved at foreslå, at der sker en målretning af reglerne om be-
skatning af indkomst fra immaterielle aktiver, så de kun fører til beskatning i netop de til-
fælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det, dvs. hvor immaterielle aktiver faktisk
har flyttet beskatningsland i forhold til det land, hvor aktiverne er blevet oparbejdet.
Målretningen af reglerne indebærer, at der på enkelte punkter vil ske en lempelse i forhold
til de gældende CFC-regler. Dette omfatter situationer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt
at justere, idet reglerne herved blive mere målrettet mod de situationer, hvor der er en
faktisk risiko for skatteundgåelse, og hvor lempelsen således ikke vil svække reglernes be-
skyttelsesniveau.
Efter de gældende danske regler er det udgangspunktet, at alle royalties fra immaterielle
aktiver skal medregnes til CFC-indkomsten. Efter forslaget skal royalties kun medregnes
til CFC-indkomsten, hvis det immaterielle aktiv har flyttet beskatningssted. Det vil sige, at
reglerne ikke vil finde anvendelse, hvis indkomsten fra det immaterielle aktiv oppebæres i
det land, hvor aktivet er udviklet fx ved lokale forskningsaktiviteter. I sådanne tilfælde vil
det immaterielle aktiv have en substantiel tilknytning til det pågældende land, og så længe
aktivet forbliver i det land, er der ikke nogen nævneværdig risiko for skatteundgåelse, der
kan begrunde CFC-beskatning.
Derudover foreslås der i forhold til de gældende regler en lempelse i form af, at danske
moderselskaber kan vælge, at eventuel CFC-beskatning kun omfatter CFC-indkomsten i
koncernens datterselskaber og ikke deres samlede indkomst. Denne lempelse vil heller
ikke svække reglernes beskyttelsesniveau.
CFC-reglerne er værnsregler, der skal hindre bestemte former for adfærd. Der opnås der-
for kun et ganske begrænset provenu efter gældende regler, og de nævnte lempelser vur-
deres ikke at have nogen nævneværdig indflydelse herpå.
Side 2 af 2