Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2121453_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 13. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet, til skatteministeren
2121453_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at
undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet.
Svar
Det følger af skatteundgåelsesdirektivet, at medlemsstaterne kan indføre en substanstest i
deres CFC-regler, og det ville således ikke være i strid med direktivet at indføre en sådan
test i dansk ret.
Lovforslaget er baseret på en balance, hvor der er taget udgangspunkt i, at Danmark er
og fortsat skal være
foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget
baseret på, at implementeringen af direktivets minimumskrav bygger på de eksisterende
danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er be-
liggende. Det betyder, at det ved anvendelsen af reglerne er uden betydning, om et datter-
selskab er beliggende i fx Danmark, et andet EU-land eller i et tredjeland.
Dette grundprincip i de danske CFC-regler er fastholdt, fordi en minimumsimplemente-
ring af direktivet ville indebære, at reglerne inden for EU/EØS kun kunne anvendes på
datterselskaber uden substans. Det ville udgøre en væsentlig svækkelse af det allerede ek-
sisterende danske værn mod flytning af indkomst til lande med lavere beskatning.
En indførelse af skatteundgåelsesdirektivets substanstest vil i givet fald være knyttet til
EU-Domstolens praksis på området. Denne praksis viser, at der stilles meget lempelige
krav til opfyldelsen af en substanstest.
Hvis der indføres en substanstest, vil reglerne derfor ikke kunne hindre, at immaterielle
aktiver, der er oparbejdet i Danmark, overføres til datterselskaber i lavskattelande, der re-
elt er oprettet udelukkende af skattemæssige årsager. Der vil desuden være mulighed for
at lade udenlandske datterselskaber indkøbe forsknings- og udviklingsydelser fra fx det
danske moderselskab. Der vil således være en stor risiko for, at Danmark ikke vil kunne
beskatte den CFC-indkomst, der optjenes i datterselskabet, fordi datterselskabet må anses
for at have tilstrækkelig substans. CFC-reglerne vil derfor i en sådan situation ikke kunne
opfylde deres formål om at værne mod udhuling af det danske selskabsskatteprovenu.
Indførelse af en substanstest vurderes på den baggrund at ville indebære et mindrepro-
venu i milliardklassen.
Side 2 af 2