Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2140536_0001.png
27. januar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 16. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ændringsforslag om indførelse af en lavskatteundtagelse og en substansundtagelse, til skatteministeren
2140536_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren stille ændringsforslag om indførelse af en lavskatteundtagelse og en sub-
stansundtagelse, som det blev forslået under høringen om implementeringen af skatte-
undgåelsesdirektivets CFC-regler afholdt den 15. januar 2020? I benægtende fald bedes
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.
Svar
Som der er redegjort for i svaret på spm. 21, er det vurderingen, at det årlige mindrepro-
venu ved indførelse af en substanstest, som skatteundgåelsesdirektivet giver mulighed for,
potentielt kan være i milliardklassen. Jeg har derfor ikke til hensigt at fremsætte et æn-
dringsforslag om, at der indsættes en substanstest, og at reglerne alene skal gælde for dat-
terselskaber i lavskattelande.
Vedrørende ønsket om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag om indførelse
af en lavskatte- og en substanstest bemærkes, at både de gældende CFC-regler og CFC-
reglerne i L 48 er baseret på, at CFC-reglerne anvendes ensartet for alle datterselskaber,
dvs. uden hensyn til om de er beliggende i Danmark, i et EU- eller EØS-land eller i et
land uden for EU/EØS. Denne model har ligget til grund for de danske CFC-regler siden
2007.
En minimumsimplementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til CFC-reg-
lerne vil indebære en grundlæggende ændring af de gældende reglers struktur. Der vil der-
for være tale om et meget omfattende og teknisk kompliceret ændringsforslag, der må
forventes at være særdeles ressourcekrævende.
Reelt vil der være tale om en meget omfattende gennemskrivning af CFC-regelsættet. Det
vil derfor også være nødvendigt at udforme omfattende bemærkninger til ændringsforsla-
get, der fyldestgørende redegør for regelsættet og den fremadrettede administration.
Da det desuden er min klare forventning, at der i lyset af de potentielle provenumæssige
konsekvenser ikke vil være flertal for at indføre en substans- og en lavskattetest, har jeg
på den anførte baggrund ikke anmodet mit embedsværk om at påbegynde arbejdet med at
udforme et ændringsforslag herom.
Side 2 af 2