Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2140548_0001.png
27. januar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 21. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om skattemyndighederne ikke vil kunne foretage transfer pricing-korrektioner baseret på en analyse af funktioner, aktiver og risici (FAR-analyse) inden for EU, hvis der er flyttet et minimum af økonomisk aktivitet til det andet EU-land, til skatteministeren
2140548_0002.png
Spørgsmål
I svaret på spørgsmål 21 anføres, at
”indførelsen
af en substanstest baseret på EU-Dom-
stolens praksis vurderes at have den konsekvens, at CFC-reglerne kun vil kunne bringes i
anvendelse i rene misbrugssituationer, hvor placeringen af mobile aktiver i et udenlandsk
datterselskab må anses for et rent kunstigt arrangement”. Kan ministeren forklare betyd-
ningen i den sammenhæng af principperne i de almindelige transfer pricing-regler, hvoref-
ter krav til funktioner, aktiver og risici betyder, at juridisk ejerskab af et immaterielt aktiv
ikke i sig selv indebærer, at ejeren skal have de indtægter, som følger af udnyttelsen af det
immaterielle aktiv? Der kan henvises til Skatteforvaltningens juridiske vejledning, afsnit
C.D.11.6.2 Hvordan behandles funktioner, aktiver og risici i forhold til immaterielle akti-
ver. Endvidere bedes ministeren oplyse, om svaret betyder, at skattemyndighederne ikke
vil kunne foretage transfer pricing-korrektioner baseret på en analyse af funktioner, akti-
ver og risici (FAR-analyse) indenfor EU, hvis der er flyttet et minimum af økonomisk ak-
tivitet til det andet EU-land eller med andre ord, at der kun vil kunne foretages korrektio-
ner i rene misbrugssituationer?
Svar
Som beskrevet i svaret på spm. 21 vurderes en substanstest at ville indebære, at CFC-reg-
lerne kun vil kunne anvendes, såfremt der efter en konkret samlet bedømmelse af den på-
gældende situation vurderes at foreligge et kunstigt arrangement. Som ligeledes anført i
svaret, er det endvidere vurderingen, at indførelse af en substanstest ville kunne indebære
et provenutab i milliardklassen.
Indførelse af en substanstest i CFC-reglerne vil ikke ændre på, at transaktioner mellem
koncernforbundne selskaber efter almindelige transfer pricing-regler kan korrigeres, når
de ikke er foretaget på armslængde-vilkår. Det vil også være tilfældet, selv om der ikke er
tale om kunstige arrangementer (rene misbrugssituationer).
CFC-reglerne forfølger imidlertid et selvstændigt formål om at hindre udflytning af mo-
bile aktiver til lande med lavere beskatning med henblik på skatteundgåelse. Der kan her-
ved henvises til svaret på spm. 35, hvor der er redegjort for, at andre værnsregler, herun-
der transfer pricing-reglerne, ikke er tilstrækkelige til at varetage de hensyn, der varetages
af CFC-reglerne.
Side 2 af 2