Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2140550_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
24. januar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 35 af 17. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om skattemyndighederne ikke vil kunne foretage transfer pricing-korrektioner baseret på en analyse af funktioner, aktiver og risici (FAR-analyse) inden for EU, hvis der er flyttet et minimum af økonomisk aktivitet til det andet EU-land, til skatteministeren
2140550_0002.png
Spørgsmål
Ministeren svarer på spørgsmål 4, at ”Hvis der indføres en substanstest, vil
reglerne der-
for ikke kunne hindre, at immaterielle aktiver, der er oparbejdet i Danmark, overføres til
datterselskaber i lavskattelande, der reelt er oprettet udelukkende af skattemæssige årsa-
ger.”
Ministeren bedes oplyse, om ikke der er andre regler, som værner mod dette, eksem-
pelvis den generelle regel om bekæmpelse af misbrug og reglen om exitbeskatning.
Svar
CFC-reglerne har til formål at hindre udflytning af mobile aktiver til lande med lavere be-
skatning med henblik på skatteundgåelse eller
–udskydelse.
CFC-regler er målrettet speci-
fikke situationer og indgår som en del af det samlede værn i selskabsskattelovgivningen
sammen med bl.a. også reglerne om exitbeskatning og den generelle omgåelsesklausul.
Lovforslaget ændrer ikke på, at et dansk moderselskab, der fører ikke-finansielle aktiver
ud af landet, vil være skattepligtig af en eventuel fortjeneste på disse aktiver opgjort på
grundlag af aktivernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor de udgår af dansk beskatnings-
kompetence. En sådan beskatning vil enten kunne ske i medfør af reglerne om exitbeskat-
ning, hvis moderselskabet flytter skattemæssigt hjemsted til et andet land, eller i medfør af
almindelige regler om overdragelser mellem koncernselskaber (transfer pricing-reglerne),
hvis aktiverne overdrages til udenlandske koncernselskaber.
Erfaringerne viser dog, at det ofte er vanskeligt for skattemyndighederne at værdiansætte
aktivernes handelsværdi korrekt, herunder ved fraflytning. Det gælder specielt, når paten-
ter og andre immaterielle aktiver føres ud af landet, da dette vil kunne ske, før deres reelle
økonomiske potentiale har vist sig, eller før de er færdigudviklede. Som beskrevet i svaret
på spørgsmål 16 vil indførelsen af en substanstest også muliggøre, at det juridiske ejerskab
til fx et patent fra starten placeres i et udenlandsk koncernselskab, der alene varetager out-
sourcede funktioner hos koncernforbundne selskaber og kontrollerer og påtager sig den
økonomiske risiko, der er forbundet med ejerskabet til patentet.
Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det typisk vil være muligt at flytte finansielle aktiver
ud af landet, uden at der udløses nogen beskatning. Det kan fx ske ved kapitalindskud i et
datterselskab. I det omfang datterselskabet overvejende har fx finansiel indkomst, vil det
dog omfattes af dansk CFC-beskatning.
Når betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, indebærer CFC-reglerne, at det fremti-
dige løbende afkast fra de mobile aktiver underlægges en beskatning svarende til det dan-
ske beskatningsniveau. Herved reducerer CFC-reglerne i væsentlig grad incitamentet til at
føre aktiver ud af dansk beskatning, herunder i de tilfælde hvor de nævnte problemer med
værdifastsættelse af aktiverne indebærer en lav (eller ingen) beskatning på overførselstids-
punktet.
Formålet med den generelle omgåelsesklausul er at hindre, at huller i lovgivningen
misbruges til at undgå at betale korrekt skat. Omgåelsesklausulen skal ses som et supple-
ment til specifikke værnsregler til bekæmpelse af misbrug. Omgåelsesklausulen skal sikre,
Side 2 af 3
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om skattemyndighederne ikke vil kunne foretage transfer pricing-korrektioner baseret på en analyse af funktioner, aktiver og risici (FAR-analyse) inden for EU, hvis der er flyttet et minimum af økonomisk aktivitet til det andet EU-land, til skatteministeren
2140550_0003.png
at den øvrige skattelovgivning ikke bliver omgået, og den følger dermed ikke noget selv-
stændigt mål om at hindre skattemæssigt begrundet flytning af mobile aktiver, som CFC-
reglerne gør.
Den generelle omgåelsesklausul, transfer pricing-reglerne, exitskattereglerne og CFC-
reglerne supplerer hinanden og varetager forskellige værnshensyn.
OECDs Base Erosion og Profit Shifting-arbejde har derfor også udmøntet sig i parallelle
anbefalinger vedrørende CFC-reglerne og retningslinjer for håndteringen af transfer pri-
cing-problemstillinger forbundet med bl.a. komplekse immaterielle aktiver, ligesom skat-
teundgåelsesdirektivet indeholder både CFC-regler, exitskatteregler og en generel omgåel-
sesklausul.
Disse parallelle anbefalinger understreger, at CFC-reglerne forfølger et selvstændigt for-
mål om at hindre udflytning af mobile aktiver til lande med lavere beskatning med hen-
blik på skatteundgåelse.
Side 3 af 3