Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt
2144101_0001.png
3. februar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 50 af 30. januar 2020.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/1-20 fra KPMG Acor Tax om valgordning med indbygget uforudsigelig dobbeltbeskatning af danske datterselskaber, til skatteministeren
2144101_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. januar 2020 fra KPMG Acor Tax, jf.
L 48
bilag 17.
Svar
KPMG Acor Tax (KPMG) har opstillet et eksempel, hvor et dansk moderselskab med et
udenlandsk datterselskab har valgt, at beskatningen efter CFC-reglerne kun skal omfatte
det udenlandske datterselskabs CFC-indkomst, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 32,
stk. 15. Valget er efter den foreslåede bestemmelse bindende i 5 år. KPMG nævner heref-
ter en række eksempler, hvor det udenlandske datterselskab i år 5 efter valget opnår en
positiv CFC-indkomst, men ikke en positiv skattepligtig indkomst.
KPMG spørger til, om CFC-beskatningen i de opstillede eksempler er rimelig.
Kommentar
Det er korrekt, at forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 15, kan medføre en beskat-
ning af CFC-indkomst i tilfælde, hvor det udenlandske datterselskabs samlede skatteplig-
tige indkomst ikke er positiv. Det har ikke været tilsigtet, og jeg har derfor også fremsendt
et ændringsforslag (SAU L 48
bilag 16), hvorefter den CFC-indkomst, der beskattes ef-
ter forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 15, ikke kan overstige moderselskabets an-
del af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst.
Side 2 af 2