L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, at hvis et dansk selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 48
Offentligt

22. november 2019

J.nr. 2019 - 6665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af

skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af

definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-

ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-

forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-

sielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 13. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 48 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, at hvis et dansk selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Hvis et dansk selskab køber et selskab i f.eks. Cayman Island, som indeholder immateri-

elle rettigheder, kan ministeren så bekræfte følgende, at a) hvis det danske selskab lader de

immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reg-

lerne, og b) hvis selskabet flytter rettighederne til et datterselskab i et EU-land, så vil de

blive omfattet af CFC-reglerne.

Svar

Skatteundgåelsesdirektivet opstiller minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler.

Disse krav skal sikre, at alle medlemsstater har værnsregler, der overholder et minimums-

beskyttelsesniveau i relation til at hindre, at koncerner af skattemæssige grunde flytter ak-

tiver

–

og dermed også den tilhørende indkomst

–

til lande med lavere beskatning.

Lovforslaget er baseret på en balance, hvor der er taget udgangspunkt i, at Danmark er

–

og fortsat skal være

–

foregangsland i kampen mod skatteundgåelse. Derfor er forslaget

baseret på, at implementeringen af direktivets minimumskrav bygger på de eksisterende

danske CFC-regler, hvor reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er be-

liggende. Det betyder, at det ved anvendelsen af reglerne er uden betydning, om et datter-

selskab er beliggende i fx Danmark, et andet EU-land eller, som i eksemplet, på Cayman

Islands.

Dette grundprincip i de danske CFC-regler er fastholdt, fordi en minimumsimplemente-

ring af direktivet ville indebære, at reglerne inden for EU/EØS kun kunne anvendes på

datterselskaber uden substans. Det ville udgøre en væsentlig svækkelse af det allerede ek-

sisterende danske værn mod flytning af indkomst til lande med lavere beskatning.

Samtidig har det ved lovforslagets udformning været målsætningen, at Danmark ikke

unødigt bør stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt. Dette er bl.a. i det

af regeringen fremsatte forslag søgt opnået ved at foreslå, at der sker en målretning af reg-

lerne om beskatning af indkomst fra immaterielle aktiver, så de kun fører til beskatning i

netop de tilfælde, hvor hensynet bag reglerne begrunder det, dvs. hvor immaterielle akti-

ver faktisk har flyttet beskatningsland i forhold til det land, hvor aktiverne er blevet opar-

bejdet. Endvidere er der foreslået en særlig opkøbsregel i selskabsskattelovens § 32, stk.

17. der varetager hensynet til, at danske koncerner ikke stilles dårligere i den internatio-

nale konkurrence ved opkøb af selskaber.

I en situation, hvor en dansk koncern opkøber et udenlandsk selskab, der ejer immateri-

elle aktiver, skal det således først vurderes, om det udenlandske selskab opfylder betingel-

serne i den særlige opkøbsregel i forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 17. Den fore-

slåede særlige opkøbsregel er en undtagelsesbestemmelse. Når betingelserne for at an-

vende reglen er opfyldt, skal indkomst af immaterielle aktiver, der ejes af selskabet på op-

købstidspunktet, ikke medregnes til CFC-indkomsten.

Opkøbsreglen

–

og dermed undtagelse fra CFC-beskatning

–

finder ikke anvendelse, hvis

mere end 50 pct. af selskabets aktiver består af CFC-aktiver. Immaterielle aktiver skal an-

ses for CFC-aktiver, i det omfang aktivet er overdraget til datterselskabet fra et andet land

Side 2 af 3

eller oparbejdet af tilknyttede personer i et andet land end det, hvor datterselskabet er

hjemmehørende.

Opkøbsreglen gælder, uanset i hvilket land det opkøbte selskab er skattemæssigt hjemme-

hørende, hvilket er i overensstemmelse med det ovennævnte grundlæggende princip i de

danske CFC-regler, hvorefter alle koncernens datterselskaber behandles ens, uafhængigt

af hvor de er beliggende.

I det eksempel, der omtales i spørgsmålet, vil opkøbsreglen ikke finde anvendelse, så-

fremt mere end 50 pct. af Cayman Island-selskabets aktiver består af immaterielle aktiver,

der er overført fra et andet land eller oparbejdet af tilknyttede personer i et andet land.

Indkomsten fra datterselskabets immaterielle aktiver vil i så fald skulle medregnes til

CFC-indkomsten efter den almindelige regel herom i det foreslåede § 32, stk. 5, nr. 3. Når

opkøbsreglen ikke finder anvendelse, vil også indkomst fra immaterielle aktiver, der bliver

i det opkøbte Cayman Island-selskab, efter omstændighederne skulle medregnes til CFC-

indkomsten. Det i spørgsmålet under a) anførte kan således ikke generelt bekræftes.

Hvis opkøbsreglen finder anvendelse, vil indkomsten fra Cayman Island-selskabets imma-

terielle aktiver derimod ikke blive omfattet af CFC-beskatning, så længe aktiverne forbli-

ver i det opkøbte selskab.

Foretager den danske koncern efterfølgende en flytning af de immaterielle aktiver til et

andet land, vil aktiverne have flyttet beskatningssted, og indkomsten fra de immaterielle

aktiver vil derfor skulle medregnes til CFC-indkomsten efter den almindelige regel herom

i det foreslåede § 32, stk. 5, nr. 3. Det kan i den forbindelse bekræftes, at dette også gæl-

der, hvis aktiverne flyttes til et datterselskab i et EU-land, jf. det ovenfor anførte om, at

de danske CFC-regler behandler alle koncernens datterselskaber ens, uafhængigt af hvor

de er beliggende.

Side 3 af 3