L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 49 Bilag 1
Offentligt

6. november 2019

J.nr. 2019 - 869

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kilde-

skatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om

obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse

med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Det er Advokatrådets opfattelse, at

direktivet omfatter lovgivning af

en helt særlig karakter og helt ny

regulering, der medfører pligt for

rådgivere til at foretage indberet-

ning til myndighederne om bor-

gere og virksomheder.

Advokatrådet har derfor med til-

fredshed noteret sig, at det i lovbe-

mærkningerne udtrykkeligt frem-

går, at fortrolighed er en betingelse

for advokatens virke og en grund-

læggende pligt og ret, der skal vær-

nes om, ikke kun i det enkelte indi-

vids, men også i retssamfundets in-

teresse.

Advokatrådet henviser til, at det er

et vigtigt princip, der fastholdes

med lovforslaget

–

nemlig en bor-

gers eller virksomheds ret til en ad-

vokat med tavshedspligt.

Advokatrådet påpeger, at det også

internationalt anses for fundamen-

talt i en moderne retsstat, at bor-

gere har adgang til uafhængig juri-

disk rådgivning, hvor rådgiveren er

underlagt tavshedspligt, ligesom

borgere skal have adgang til at få

deres sager ført ved domstole,

nævn og andre klageinstanser

uden, at borgeren skal frygte, at

advokaten helt eller delvist er for-

pligtet af myndighederne til at ind-

berette om borgerens forhold.

Advokatrådet henviser til at advo-

katens særlige stilling i samfundet

er med til at sikre borgernes rets-

sikkerhed borgerne imellem, og til-

lige, hvor borgeren fører sag mod

Det er lagt til grund, at der ikke er

andre faggrupper, der har en tavs-

hedspligt, som svarer til advokater-

nes tavshedspligt, og at fortrolig-

hedsforholdet mellem en advokat

og dennes klient indeholder en

kerne, som særlige grunde taler for

at bevare beskyttelsen af. Denne

kerne indeholder f.eks. situationer,

hvor en advokat bistår en klient

med at afklare klientens retsstilling

i anledning af en mulig retssag og

situationer, hvor advokaten repræ-

senterer klienten under en igang-

værende retssag.

Oplysninger om en indberetnings-

pligtig grænseoverskridende ord-

ning vil imidlertid ikke berøre ker-

nen af fortrolighedsforholdet mel-

lem en advokat og den relevante

skatteyder. Det er derfor vurderin-

gen, at der ikke er særlige grunde,

der taler for, at advokater helt fri-

tages for indberetningspligten,

hvilket var tilfældet for høringsver-

sionen af lovforslaget, heller ikke

hvor der er tale om ordninger,

hvor der eksisterer et advokat-kli-

entforhold.

I de tilfælde, hvor en advokat ud-

former markedsegnede ordninger,

og der ikke eksisterer et advokat-

klientforhold, vil advokaten, som

andre mellemmænd, kunne pålæg-

ges indberetningspligt.

I de tilfælde, hvor en advokat ud-

byder en indberetningspligtig

grænseoverskridende ordning til

en klient, vil advokaten blive på-

lagt at foretage indberetningen,

Side 2 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

staten eller andre myndigheder, er

advokatens uafhængighed afgø-

rende.

Advokatrådet bemærker, at det vil

være principielt undergravende for

retssikkerheden, hvis borgerens ju-

ridiske rådgiver pålægges at under-

rette staten om i øvrigt lovlige for-

hold, som borgeren har søgt råd-

givning om og eventuelt på et tids-

punkt kan risikere, at ende i en

tvist med myndighederne om.

Advokatrådet noterer sig tillige, at

Skatteministeriet vurderer, at der

ikke er andre faggrupper, der har

en tavshedspligt, som svarer til ad-

vokaternes tavshedspligt.

Direktivet giver skattemyndighe-

derne mulighed for at få de nævnte

oplysninger uden, at advokater på-

lægges at foretage indberetninger

om deres klienter, idet de enkelte

skattesubjekter, som foretager

transaktionerne, kan pålægges at

indberette de konkrete transaktio-

ner, ligesom øvrige involverede

"mellemmænd" har pligt til at ind-

berette.

Advokatrådet mener, at det ville

være både disproportionalt og i

øvrigt udtryk for en dansk overim-

plementering af direktivet, såfremt

advokater blev pålagt en selvstæn-

dig indberetningspligt i strid med

tavshedspligten.

Advokatrådet bemærker, at advo-

kater er klientens uafhængige råd-

giver, og at advokater er underlagt

straffeloven.

hvis den relevante skatteyder ikke

selv foretager indberetningen til

Skatteforvaltningen. Advokaten vil

skulle underrette klienten om, at

advokaten foretager indberetnin-

gen inden den i direktivet fastsatte

indberetningsfrist på 30 dage, hvis

klienten ikke selv indberetter.

Det foreslås, at advokater fritages

helt for at indberette oplysninger,

hvis helt særlige grunde taler for

det. Fritagelsen vil alene finde an-

vendelse i helt særlige situationer,

hvor fritagelsen er velbegrundet i

forhold til varetagelsen af klientens

berettigede interesser. Dette vil

være tilfældet, hvor advokaten ved

at indberette reelt vil inkriminere

klienten eller være i væsentlig ri-

siko herfor.

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret på dette punkt, så den

valgte model for advokaters indbe-

retningspligt fremgår.

Side 3 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet påpeger, at advoka-

ter naturligvis ikke ved deres råd-

givning må udføre eller bistå ved

kriminelle aktiviteter, og at advo-

kater som de eneste rådgivere ved

alle rådgivningsopgaver er under-

lagt ét samlet regelsæt nemlig god

advokatskik jf. RPL § 126, stk. 1,

som indebærer, at advokaten f.eks.

er underlagt regler, der modvirker

interessekonflikter, regler om,

hvordan der skal ageres i forbin-

delse med skattesager, og regler

om advokatens bistand, tavsheds-

pligt m.m.

Advokatrådet henviser til, at ingen

andre rådgivere er underlagt tilsva-

rende regler, der altid gælder for

deres totale virke, og som kan

sanktioneres hårdt.

Advokatrådet oplyser, at f.eks. re-

visorer, når disse udfører skatte-

rådgivning, ikke er omfattet af

hverken revisorlovens bestemmel-

ser eller andre særlige præceptive

regler om deres virke.

Advokatrådet mener således ikke,

at det strider mod gældende prin-

cipper at pålægge disse grupper

indberetningspligt uagtet, at advo-

kater udeholdes.

Advokatrådet bemærker, at det

alene i lovteksten er overordnet

beskrevet, hvornår der skal indbe-

rettes, hvilket medfører, at de i

forvejen sprogligt svært tilgænge-

lige beskrivelser medfører usikker-

hed om omfanget af indberet-

Der er tale om et detaljeret regel-

sæt, hvor der kan være en vis usik-

kerhed forbundet med afgrænsnin-

gen af de særlige kendetegn, som

medfører indberetningspligt.

Side 4 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningspligten. Mulighed for fejlslut-

ninger og misforståelser er efter

Advokatrådets opfattelse således

bekymrende store.

Advokatrådet er opmærksom på,

at de indberetningspligtige ordnin-

ger forsøges kategoriseret i be-

mærkningerne, men bemærknin-

gerne er meget ukonkrete og fore-

kommer generelt ikke operatio-

nelle.

Ved udmøntningen af reglerne ved

bekendtgørelse sikres en fleksibili-

tet, hvor senere afklaring af den

nærmere afgrænsning af begre-

berne smidigt vil kunne afspejles i

regelsættet. Hvad enten denne af-

klaring sker nationalt eller interna-

tionalt.

Reglerne er i lovforslaget beskre-

vet nærmere på grundlag af de for-

tolkningsbidrag, der har været til

rådighed.

I øvrigt indeholder omtalen i lov-

forslagets bemærkninger af den fo-

reslåede bemyndigelse en tilkende-

givelse af, at den alene er tiltænkt

at skulle bruges i forbindelse med

implementeringen af DAC6 og

OECD´s modelregler. Dette udgør

i sig selv en begrænsning af anven-

delse af bemyndigelsen.

I forhold til de spørgsmål, der

konkret rejses om indberetnings-

pligt, vil der i perioden frem mod

lovforslagets ikrafttrædelse blive

arbejdet på yderligere afklaring

heraf. Den kommende bekendtgø-

relse vil endvidere blive suppleret

af vejledning fra Skattestyrelsen.

Advokatrådet er meget betænkelig

ved den brede bemyndigelse, som

ministeren tillægges til at udforme

nærmere regler.

Det fremgår af bemærkningerne,

at den bemyndigelse, der er indsat

ved loven, er tiltænkt at skulle ud-

nyttes til gennemførelse af direktiv

nr. 822 af 25. maj 2018 om obliga-

torisk automatisk udveksling af

Advokatrådet mener, at lovforsla-

get i vidt omfang fremstår som di-

rektivtekst, der direkte er indsat i

bemærkningerne. Der er efter Ad-

vokatrådets opfattelse brug for

konkrete eksempler inden for de

enkelte kategorier.

Side 5 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet finder, at lovteksten

og bemærkningerne bør præcise-

res, således at rammerne for lo-

vens rækkevidde samt bemyndigel-

sen til ministeren fremgår entydigt

og præcist.

Advokatrådet finder, at det vil

sikre en højere grad af retssikker-

hed, såfremt det ikke overlades til

ministeren at afgrænse kredsen af

indberetningspligtige mellemmænd

og fritagelse for indberetningspligt,

men at rammerne fastsættes i lov-

teksten af konkrete bestemmelser.

Det er herefter Advokatrådets op-

fattelse, at arbejdet med at undgå

udnyttelse af skattely eller af for-

skelle mellem selvstændige landes

skattelovgivninger bedst finder

sted ved, at EU og andre lande i

fællesskab på nationalt eller supra-

nationalt niveau aktivt arbejder for

at afskaffe skattely og anskaffe

skatteaftaler mellem lande og virk-

somheder.

Advokatrådet henviser i sine be-

mærkninger til lovforslagets kon-

krete afsnit til, at der efter forslaget

ved ”mellemmand” for det første

forstås enhver person, som udfor-

mer, markedsfører, tilrettelægger

eller i øvrigt stiller en ordning til

rådighed med henblik på gennem-

førelse, eller som administrerer

gennemførelsen af en indberet-

ningspligtig grænseoverskridende

ordning.

Begrebet omfatter efter lovforsla-

get tillige enhver person, som har

forpligtet sig til at yde, direkte eller

oplysninger på beskatningsområ-

det i forbindelse med indberet-

ningspligtige grænseoverskridende

ordninger (DAC6) og OECDs

modelregler, (Model Mandatory

Disclosure Rules for CRS Avoi-

dance Arrangements and Opaque

Offshore Structures).

Der arbejdes løbende i såvel EU-

regi som i andre internationale fora

på initiativer, som vil kunne imø-

degå udnyttelse af skattely. Dan-

mark støtter naturligvis op om

dette arbejde.

Direktivet indeholder som nævnt

meget detaljerede regler, som det

findes mest hensigtsmæssigt at ud-

mønte nærmere ved bekendtgø-

relse. Den kommende bekendtgø-

relse vil endvidere blive suppleret

af vejledning fra Skattestyrelsen.

Side 6 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved hjælp af andre personer,

støtte, assistance eller rådgivning

med hensyn til udformning, mar-

kedsføring, tilrettelæggelse, eller

stillen til rådighed med henblik på

gennemførelsen eller administra-

tion af gennemførelsen af en ind-

beretningspligtig grænseoverskri-

dende ordning. En person kan an-

tages at have forpligtet sig hertil,

hvis vedkommende under hensyn-

tagen til alle relevante kendsger-

ninger og omstændigheder og på

grundlag af de foreliggende oplys-

ninger og den relevante ekspertise

og forståelse, som er nødvendig

for at levere sådanne tjenesteydel-

ser, er bekendt med eller med ri-

melighed kunne forventes at vide,

at vedkommende har forpligtet sig

hertil.

Advokatrådet ønsker Skattemini-

steriets afklaring af indberetnings-

forpligtelsen i følgende situationer,

idet det kan lægges til grund, at de

nævnte rådgivere har en indberet-

ningspligt, hvis de kategoriseres

som mellemmænd:

Eksempel 1:

En kapitalfond i Luxembourg ejer

en fast ejendom i Danmark via et

dansk kapitalselskab, og ønsker at

sælge kapitalselskabet til et dansk

køberselskab. Skattestyrelsen fin-

der, at kapitalfonden i Luxem-

bourg ikke er den reelle ejer (bene-

ficial owner) af det danske selskab,

og at der derfor foreligger et ken-

detegn som anført i kategori D

(andet kendetegn).

Under forudsætning af, at den be-

skrevne struktur er omfattet af

kendetegn D, stk. 2, om uigen-

nemskuelig juridisk eller reel ejer-

skabskæde, vil de danske rådgivere

ved etablering af strukturen eller

ændring af strukturen være indbe-

retningspligtige.

Hvis der som i eksemplet er tale

om et frasalg af et datterselskab,

som indgår i den uigennemsigtige

struktur, vil der være tale om en

Side 7 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet henviser til, at det

ikke fremgår af lovforslaget, om de

danske rådgivere til den sælgende

kapitalfond i Luxembourg vil være

indberetningspligtige mellem-

mænd. Det fremgår endvidere ikke

af lovforslaget, om de danske råd-

givere til de danske banker, som

hjælper med køberfinancieringen,

vil være indberetningspligtige mel-

lemmænd.

Det fremgår endvidere ikke af lov-

forslaget, om de danske rådgivere,

som hjælper det danske købersel-

skab, vil være indberetningspligtige

mellemmænd.

Eksempel 2:

Et K/S-projekt angående køb af

fast ejendom i England udbydes til

danske investorer (i den periode,

hvor underskud endnu ikke var

gjort kildeartsbegrænset).

Skattestyrelsen finder, at der er tale

om standardiseret ”masseprojekt”

etableret udelukkende af skatte-

mæssige grunde, og at der derfor

foreligger et kendetegn som anført

i kategori A (tredje kendetegn).

Det fremgår ikke af lovforslaget,

om de danske rådgivere, som hjæl-

per udbyderen af K/S-projektet,

vil være indberetningspligtige mel-

lemmænd.

Det fremgår endvidere ikke af lov-

forslaget, om de danske rådgivere,

som hjælper en dansk bank med

køberfinancieringen, vil være ind-

beretningspligtige mellemmænd.

ændring af strukturen, og dermed

vil der være indberetningspligt.

For så vidt angår købers rådgiver,

vil spørgsmålet om, hvorvidt der

er en indberetningspligt, afhænge

af, om rådgiverne har kendskab til

eller med rimelighed må kunne

forventes at have kendskab til, at

der er tale om ændring af en ord-

ning omfattet af det pågældende

kendetegn.

Det forudsættes, at projektet, som

forudsat af Advokatsamfundet, i

det beskrevne eksempel er omfat-

tet kendetegn A, stk. 3, om ord-

ninger, der i væsentlig grad bygger

på standarddokumentation. Her-

udover forudsættes det, at projek-

tet opfylder kriteriet om, at det pri-

mære formål eller et af de vigtigste

formål er at opnå en skattefordel.

Ordningen vil således være indbe-

retningspligtig og de danske rådgi-

vere vil være indberetningspligtige.

Indberetningspligten vil afhænge

af den karakter, rådgivningen har,

og dermed om rådgiver har kend-

skab til eller med rimelighed må

forventes at vide, at de var invol-

veret i den grænseoverskridende

ordning.

Side 8 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det fremgår endvidere ikke af lov-

forslaget, om de danske rådgivere,

som hjælper de danske investorer

med at gennemgå prospekt m.v.,

vil være indberetningspligtige mel-

lemmænd.

Vedrørende begrebet "ordning"

anføres en generel beskrivelse af

skatteordninger i en bog ikke vil

være omfattet på grund af graden

af konkretisering.

Advokatrådet bemærker, at det

kan overvejes, om dette gælder bi-

drag i form af en generel beskri-

velse af en national skatteordning

til en udenlandsk rådgiver

–

f.eks.

til dennes brug til en EU-survey,

som enten i) udarbejdes til én

kunde eller ii a) udarbejdes med

henblik på distribution til en kun-

dekreds fastsat ud fra generelle kri-

terier, alternativt ii b) med henblik

på offentliggørelse.

I de almindelige lovbemærkninger

er der i pkt. 2.1.4 anført:

"Det foreslås endvidere, at mini-

steren alene kan fastsætte regler

om, at mellemmændene skal ind-

berette oplysninger, som de er be-

kendt med, i besiddelse af eller

kontrollerer.

Det ligger heri, at skatteministeren

ikke vil kunne fastsætte regler, som

indebærer, at mellemmændene skal

indsamle oplysninger, de ikke er

bekendt med, ikke er i besiddelse

af eller ikke kontrollerer. Ministe-

ren kan heller ikke fastsætte regler

Købers rådgiver må dermed som

udgangspunkt være indberetnings-

pligtig.

For så vidt angår bankens rådgiver,

må indberetningspligten afhænge

af karakteren af den rådgivning,

der er ydet.

Hvis der alene er tale om generelle

beskrivelser af nationale skatteord-

ninger

–

f.eks. virksomhedsskatte-

ordningen eller DIS-ordningen

–

vil der ikke være tale om en indbe-

retningspligtig ordning. Dette uan-

set, hvem den endelig adressat for

beskrivelsen er.

Advokatrådets opfattelse kan be-

kræftes.

Dog bemærkes, at en mellemmand

vil kunne være indberetningspligtig

i situationer, hvor det med rimelig-

hed kan forventes, at mellemman-

Side 9 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om, at andre, som f.eks. den rele-

vante skatteyder eller andre mel-

lemmænd, har en pligt til at give en

indberetningspligtig mellemmand

oplysninger med henblik på, at

disse oplysninger skal indberettes."

Advokatrådet påpeger, at det giver

anledning til at overveje, om for-

muleringen betyder, at en mellem-

mand ikke har pligt til at indhente

oplysninger med henblik på at

kunne fastslå, om ordningen udgør

en indberetningspligtig grænse-

overskridende ordning, hvis dette

ikke allerede kan konstateres af

mellemmanden på det forelig-

gende grundlag.

Er der mere end en enkelt mellem-

mand, fastsættes regler om, at ind-

beretningspligten påhviler alle mel-

lemmænd, der er involveret i

samme indberetningspligtige græn-

seoverskridende ordning, medmin-

dre den enkelte mellemmand kan

godtgøre, at de samme oplysnin-

ger, som vedkommende ville skulle

indberette, allerede er indberettet

af en anden mellemmand.

Advokatrådet mener, at det giver

anledning til at overveje, om for-

muleringen betyder, om det er til-

strækkeligt, at vedkommende mel-

lemmand kan godtgøre at have

fået tilsagn om indberetning fra en

anden mellemmand (tredjemand),

eller om vedkommende mellem-

mand også kunne godtgøre selve

indberetningen (tredjemands ind-

beretning).

den er bekendt med, at vedkom-

mende medvirker til en indberet-

ningspligtig grænseoverskridende

ordning.

Mellemmanden kan således ikke

undgå indberetningspligt ved at

undgå at komme i besiddelse af

oplysninger, som mellemmanden

normalt måtte forventes at ind-

hente i forbindelse med de aktivi-

teter vedkommende udfører.

Det vil ikke være tilstrækkeligt, at

man har fået tilsagn fra en anden

mellemmand om, at denne vil ind-

berette.

Det, der skal kunne dokumenteres,

er således, at indberetningen er fo-

retaget.

Det gør ingen forskel, om en even-

tuel anden indberetningspligtig

mellemmand er omfattet af dansk

lovgivning eller ej.

Side 10 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet henviser til, at det

ikke fremgår, om det gør en for-

skel for omfanget af kravene til

godtgørelsen, om den anden ind-

berettende mellemmand (tredje-

mand) er underlagt dansk lovgiv-

ning.

Advokatrådet bemærker, at indbe-

retningsfristen efter DAC6 er 30

dage fra det første af følgende tids-

punkter:

Dagen efter den indberetningsplig-

tige grænseoverskridende ordning

stilles til rådighed med henblik på

gennemførelse, dagen efter den

indberetningspligtige grænseover-

skridende ordning er klar til gen-

nemførelse, eller når det første

skridt i gennemførelsen af den ind-

beretningspligtige grænseoverskri-

dende ordning er taget.

Advokatrådet henviser til, at det

ikke fremgår af lovforslaget, hvad

"det første skridt i gennemførel-

sen" helt præcist dækker over

(f.eks. stiftelse af et selskab, indgå-

else af en aftale m.v.), herunder

om "det første skridt" f.eks. kunne

være en ledelsesbeslutning om at

godkende et forslag fra en intern

skatteafdeling eller første tiltag til

at implementere en bestyrelsesbe-

slutning om sådan et forslag m.v.

Advokatrådet finder det således

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

at retstilstanden ikke af lovforsla-

gets lovtekst såvel som bemærk-

ninger, herunder i ovennævnte si-

tuationer, tydeligt fremgår.

”Det første skridt” vil afhænge af

ordningens karakter. Derfor er det

ikke muligt nærmere at definere,

hvad præcist skal forstås ved ”det

første skridt”.

Hvis der f.eks. er tale om en intern

koncernoverførsel af funktioner

omfattet af kendetegn E, stk. 3,

om koncernintern, grænseoverskri-

dende overførsel af funktioner

og/eller risici og/eller aktiver, vil

en ledelsesbeslutning om at gen-

nemføre overførslen kunne anses

som første skridt.

En ledelsesbeslutning om at ind-

lede drøftelser med eksterne parter

for at gennemføre en ordning vil

derimod ikke være at anse som

første skridt.

Der henvises til kommentaren

ovenfor, om at reglerne er beskre-

vet nærmere på grundlag af de for-

tolkningsbidrag, der har været til

rådighed, samt at der vil blive fulgt

Side 11 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet påpeger, at lov-

forslaget indeholder en række ind-

gribende foranstaltninger rettet

mod blandt andet rådgivere, hvor-

for det præcise indhold og omfang

af foranstaltningerne tydeligt bør

fremgå af lovtekst og bemærknin-

ger.

op med bekendtgørelse og yderli-

gere vejledning.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv (DE) bemærker, at

lovforslaget er meget indgribende,

da det pålægger både rådgivere og i

visse tilfælde også virksomheder

en potentielt stor indberetnings-

byrde.

Det er DEs opfattelse, at der skal

være en reel begrundelse, som ek-

sempelvis kan være, at statens

skatteprovenu er truet, hvis er-

hvervslivet skal pålægges større

byrder.

DE mener ikke, at lovforslaget står

mål med den byrde, virksomheder

og rådgivere vil blive pålagt og

henviser til, at retorikken i direkti-

vet om, at medlemsstaterne stadigt

har sværere ved at beskytte deres

nationale skattegrundlag ikke synes

at finde klangbund i en dansk kon-

tekst, hvor skattegabet er lavt, og

hvor der er indført en række

værnsregler for netop at sikre det

danske selskabsskatteniveau.

DE bemærker, at implementerin-

gen af DAC6 må forventes at have

en meget lille, hvis overhovedet

nogen, statsfinansiel betydning, og

at direktivet virker som en vold-

somt indgreb set fra dansk side.

Lovforslaget skal skabe mulighed

for at gennemføre DAC6 og

OECD’s modelregler i dansk lov-

givning. Regelsættene er rettet

mod situationer, hvor skattebeta-

lingen reduceres gennem lovlig ag-

gressiv skatteplanlægning. Der-

imod vil der som udgangspunkt

ikke være tale om situationer, hvor

der er tale om skatteunddragelse,

og hvor der dermed opstår et skat-

tegab.

De gennemførte værnsregler redu-

cerer mulighederne for aggressiv

skatteplanlægning, og ved at sikre

gennemsigtighed på området, vil

behovet for nye værnsregler kunne

afdækkes.

Side 12 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, kan der ikke

skønnes over de provenumæssige

konsekvenser, lovforslaget vil

medføre. Herunder kan der ikke

skønnes over det provenu, som vil

følge af eventuelle værnsregler,

som måtte blive indført som følge

af de indberetninger, Skattestyrel-

sen vil modtage. Det antages dog,

at lovforslaget efter hensigten vil

have en positiv effekt på prove-

nuet, idet visse selskaber må for-

modes at ville afholde sig fra at an-

vende aggressiv skatteplanlægning.

DE henviser til, at skatteministe-

ren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler i en bekendtgørelse

og opfordrer til, at de relevante be-

kendtgørelser sendes i høring hur-

tigst muligt efter lovforslagets ved-

tagelse og med en tilpas lang hø-

ringsfrist, da der er tale om vidtgå-

ende og komplekse regler.

Afslutningsvist udtrykker DE be-

kymring for, om virksomheder og

det offentliges it-systemer kan

være klar til tiden, da det først er

realistisk at have it-systemer på

plads efter, de medfølgende be-

kendtgørelser er vedtaget.

Det er tanken, at et udkast til en

bekendtgørelse, som gennemfører

DAC6, allerede skal sendes i hø-

ring sideløbende med, at lovforsla-

get behandles af Folketinget, så

den kan udstedes umiddelbart ef-

ter offentliggørelsen af den ved-

tagne lov og dermed blive udstedt

tidligst muligt.

Danske Advokater

Danske Advokater bemærker, at

der med direktivet indføres regler

om obligatorisk indberetning af

oplysninger om grænseoverskri-

dende og potentielt aggressive

skatteplanlægningsordninger, og at

Side 13 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det er

”mellemmænd”,

der skal fo-

retage indberetning til skattemyn-

dighederne om sådanne ordninger.

Danske Advokater bemærker vi-

dere, at direktivet giver mulighed

for at undtage en mellemmand fra

indberetningsforpligtelsen, hvis

indberetningspligten krænker for-

troligheden mellem advokat og kli-

ent eller en tilsvarende lovbaseret

tavshedspligt.

Danske Advokater henviser i den

forbindelse til lovforslagets almin-

delige bemærkninger pkt. 2.1.3.,

hvor de særlige regler, der gælder

for advokater, herunder den sær-

lige tavshedsforpligtelse, der følger

af retsplejelovens § 129 og reglerne

om god advokatskik i retsplejelo-

vens § 126 og de advokatetiske

regler, er beskrevet.

Danske Advokater bemærker, at

det af lovudkastets bemærkninger

fremgår, at Skatteministeriet ikke

finder, at andre faggrupper er un-

derlagt en tavshedspligt svarende

til advokaters, og at skatteministe-

ren vil benytte direktivets undta-

gelsesmulighed til at lade advoka-

ters tavshedspligt gå forud for ind-

beretningspligten.

Danske Advokater noterer med til-

fredshed, at Skatteministeriet i lov-

udkastet anerkender den særlige

rolle, advokater indtager, og at den

lovbestemte særlige tavshedsfor-

pligtelse, der påhviler advokater

med hensyn til de oplysninger, der

vedrører klienter, medfører, at ad-

vokater ikke skal være undergivet

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundets høringssvar.

Side 14 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en forpligtelse til selv at indberette

oplysninger om klienter.

Danske Advokater oplyser, at lov

om finansiel virksomhed indehol-

der mulighed for, at myndighe-

derne kan pålægge en finansiel in-

stitution at antage en ekstern un-

dersøger til at undersøge konkrete

forhold i virksomheden. Undersø-

gelsens resultater skal efterføl-

gende tilgå myndighederne. For at

sikre opretholdelse af fortrolighe-

den, hvis undersøgeren er advokat,

indeholder loven en bestemmelse,

hvoraf undersøgeren i så fald ikke

skal rapportere om sine undersø-

gelser direkte til myndighederne,

men at advokaten skal aflevere

sine resultater til klienten, som ef-

ter lovgivningen herefter umiddel-

bart er forpligtet til at videregive

undersøgelsen til myndighederne.

Danske Advokater påpeger, at der

er tale om en proportional og an-

vendelig løsning, som både tager

højde for advokatens fortrolige kli-

entforhold og myndighedernes be-

rettigede krav på at se undersøgel-

sens resultater og henviser til, at en

helt tilsvarende model ville kunne

finde anvendelse i forbindelse med

indberetningspligten efter lovudka-

stet, så advokaten gør klienten op-

mærksom på sin pligt til at indbe-

rette samtidig med, at loven inde-

holder en konkret bestemmelse

om, at klienten har pligt til at ind-

berette, såfremt mellemmanden er

advokat.

Side 15 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater vil gerne ad-

vare kraftigt imod, at skattemini-

steren fraviger sit eget lovudkast

på dette punkt, da en indberet-

ningspligt på dette område for ad-

vokater ville være et opgør med

den ultimative fortrolighed i for-

holdet mellem klient og advokat,

særligt når der er tale om i øvrigt

lovlige forhold.

Danske Advokater henviser til, at

der med lovforslaget lægges op til,

at skatteministeren kan fastsætte

regler om, at mellemmænd skal

indberette oplysninger, som de er

bekendt med, i besiddelse af eller

kontrollerer, om grænseoverskri-

dende ordninger til Skatteforvalt-

ningen, herunder regler om af-

grænsningen af de indberetnings-

pligtige mellemmænd, afgrænsnin-

gen af de indberetningspligtige

grænseoverskridende ordninger,

fritagelse fra indberetningspligt og

notifikation til andre mellemmænd

eller skatteydere, hvis en fritagelse

for indberetningspligt påberåbes.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse er det stærkt betænkeligt, at

disse helt centrale dele af den

kommende regulering på området

henskydes til nærmere fastlæggelse

i bekendtgørelsesform.

Danske Advokater henviser til, at

der i realiteten er tale om, at alle de

indholdsbærende dele af direktivet

gennemføres administrativt og

dermed uden den parlamentariske

kontrol, der kendetegner en god

lovgivningsproces.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundets høringssvar.

Side 16 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater mener, at lov-

udkastets bemærkninger i den nu-

værende udformning efterlader be-

tydelig fortolkningstvivl om cen-

trale spørgsmål og kun i sparsomt

omfang angiver konturerne af,

hvordan skatteministeren agter at

udmønte bemyndigelsesbestem-

melsen, herunder nærmere af-

grænse området for de strafbelagte

forpligtelser til at indberette.

Danske Advokater finder det prin-

cipielt er betænkeligt, at væsentlige

dele af forpligtelserne ikke fremgår

i lovform med tilknyttede fortolk-

ningsbidrag i form af lovbemærk-

ninger, og at det indebærer, at den

politiske drøftelse af direktivet

med den valgte model vil blive

gennemført, uden at der er klarhed

over præcist af hvem, hvornår og

hvordan de kommende indberet-

ninger skal foretages.

Da Skatteministeriet generelt synes

at lægge op til en direktivnær gen-

nemførelse, hvor der ikke gives en

bemyndigelse til at kræve indberet-

ning i andre tilfælde, end dem som

er beskrevet i direktivet, savner

Danske Advokater en nærmere be-

grundelse for den valgte lovgiv-

ningsmodel

–

det forekommer

vanskeligt at se baggrunden for, at

indberetningspligten ikke kan be-

skrives nærmere i lovform, når der

alene er tale om fortolkning/im-

plementering af direktivet.

Danske Advokater henviser til, at

de ovennævnte problemstillinger i

relation til valg af lovgivningsmo-

del aktualiseres yderligere af den

Det, der skal indberettes om, er de

oplysninger, mellemmanden er be-

kendt med, i besiddelse af eller

kontrollerer.

Side 17 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omstændighed, at direktivet er

trådt i kraft den 25. juni 2018 og

har virkning fra den 1. juli 2020.

Danske Advokater finder, at dette

rejser spørgsmålet om, i hvilket

omfang indberetningspligten også

gælder ordninger m.v., hvor det

første skridt blev gennemført efter

d. 25. juni 2018 (for CRS efter d.

29. oktober 2014).

Danske Advokater påpeger, at hvis

lovudkastet må forstås således, at

der er en sådan pligt, så er der i re-

aliteten allerede nu et akut behov

for at vide nøjagtig, hvilke ordnin-

ger der vil skulle indberettes, og

hvordan indberetningen vil skulle

foregå, idet virksomheder og råd-

givere i så fald allerede nu har be-

hov for at kunne søge at identifi-

cere ordninger med henblik på se-

nere indberetning

–

en opgave, der

vanskeliggøres af, at rækkevidden

af mange af indberetningsforplig-

telserne er beskrevet uklart og un-

derlagt det generelt uklare krite-

rium om, at ”opnå

en skattefor-

del”.

Hvis ovennævnte lovgivningsmo-

del med bemyndigelsesbestem-

melse fastholdes, opfordrer Dan-

ske Advokater til, at en grundig og

udførlig proces med at udforme et

udkast til bekendtgørelse igangsæt-

tes hurtigst muligt, så der kan gen-

nemføres en offentlig høring i god

tid, inden regelsættet skal træde i

kraft.

Når loven og den tilhørende be-

kendtgørelse træder i kraft den 1.

juli 2020, vil mellemmændene ikke

være forpligtet til at skulle frem-

skaffe oplysninger, de ikke allerede

er bekendt med, i besiddelse af el-

ler kontrollerer.

Der er således ikke forud for

ikrafttrædelsen nogen pligt til at

identificere indberetningspligtige

ordninger, men det er korrekt, at

der kan være et behov for sådan

identifikation efterfølgende. Det er

således også tanken, at et udkast til

en bekendtgørelse, som gennem-

fører DAC6, skal sendes i høring

sideløbende med, at lovforslaget

behandles af Folketinget, så den

kan udstedes umiddelbart efter of-

fentliggørelsen af den vedtagne lov

og dermed blive udstedt tidligst

muligt.

Side 18 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater opfordrer også

til, at Skatteministeriet sammen

med de brancher, som særligt er

berørt af forslaget (advokater, revi-

sorer og de større virksomheder) i

god tid inden reglerne skal udfor-

mes og sættes i kraft etablerer et

egentligt forum for drøftelse af det

nærmere indhold af bekendtgørel-

sen, så der bliver mulighed for at

afklare, hvordan direktivet skal

forstås i relation til sædvanligt fo-

rekommende situationer.

Danske Advokater henviser i den

forbindelse til, at man f.eks. i

Sverige har udfærdiget det tilsva-

rende lovforslag på basis af en

over 480 sider lang betænkning

(Statens Offentliga Utredningar,

SOU 2018:91) udfærdiget af en ar-

bejdsgruppe med deltagelse af

både advokater, revisorer og re-

præsentanter fra erhvervslivet.

Direktiv 2018/822/EU indebærer

efter Danske Advokaters opfat-

telse en betydelig administrativ

byrde.

Danske Advokater henviser til, at

der lægges op til at være en pligt til

indberetning, når der foreligger

visse, nærmere beskrevne kende-

tegn.

Danske Advokater bemærker, at

nogle af kendetegnene angår me-

get specielle situationer, mens an-

dre kendetegn drejer sig om trans-

aktioner, som er helt sædvanligt

forekommende, og som ofte er

velbegrundede forretningsmæssigt.

Det er hensigten, at bekendtgørel-

sen skal udarbejdes under inddra-

gelse af de relevante brancheorga-

nisationer. Som nævnt ovenfor er

det tanken, at et udkast til en be-

kendtgørelse, som gennemfører

DAC6, allerede skal sendes i hø-

ring sideløbende med, at lovforsla-

get behandles af Folketinget, så

den kan udstedes umiddelbart ef-

ter offentliggørelsen af den ved-

tagne lov.

Der henvises til høringssvaret fra

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulering.

Side 19 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater henviser til, at

også rådgivere, som ikke selv er

beskæftiget med skatterådgivning,

kan være indberetningspligtige

–

f.eks. hvis en rådgiver i forbindelse

med bistand med den selskabsret-

lige del af en virksomhedsoverdra-

gelse får kendskab til de beskrevne

kendetegn, kan det medføre indbe-

retningspligt.

Danske Advokater påpeger, at rea-

liteten derfor er den, at alle virk-

somheder og rådgivere, som er be-

skæftiget med grænseoverskri-

dende transaktioner vil være nødt

til at etablere et system, som sikrer,

at man ikke overser en indberet-

ningspligt.

Danske Advokater henviser til, at

et effektivt system formentlig kun

vil kunne opnås ved en systematisk

gennemgang af alle de transaktio-

ner, som den pågældende rådgiver

eller virksomhed er involveret i -

også selvom det for mange vil

være ganske sjældent eller aldrig, at

man vil konstatere et tilfælde af

indberetningspligt.

Danske Advokater påpeger, at det

uanset at der ikke efter direktivet

eller lovudkastet er en egentlig

pligt til at etablere en intern eller

ekstern kontrolfunktion, så er det

vanskeligt at se, hvordan en rådgi-

ver eller virksomhed ellers kan

være sikker på at opfylde sine for-

pligtelser efter lovudkastet.

I det lys er det efter Danske Advo-

katers opfattelse ikke retvisende,

når det anføres i udkastet s. 40, at

Der henvises til høringssvaret fra

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulering.

Side 20 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslaget forventes at indebære

begrænsede administrative byrder

for erhvervslivet.

Danske Advokater bemærker, at

lovudkastet indebærer, at de dan-

ske skattemyndigheder udveksler

oplysninger med andre landes

skattemyndigheder.

Danske Advokater skal i den for-

bindelse opfordre Skatteministeriet

til at belyse, hvilke regler om for-

trolighed der gælder i de lande, der

efter lovudkastet kan udveksles

oplysninger med, herunder om di-

rektivet indeholder noget værn

mod, at et land vælger at vedtage

interne regler, så alle oplysninger

modtaget i medfør af direktivet of-

fentliggøres.

Danske Advokater ønsker oplyst,

hvilke retsmidler en dansk virk-

somhed eller borger har, hvis der

udveksles oplysninger med en

udenlandsk skattemyndighed og

disse oplysninger - i strid med det

modtagende lands interne regler -

videregives til offentligheden eller

konkurrenter.

Såvel dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne, TIEA´er (skatteinfor-

mationsaftaler, Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet som den mul-

tilaterale konvention om admini-

strativ bistand i skattesager inde-

holder bestemmelser om fortrolig-

hed.

De oplysninger, der vil skulle ud-

veksles, vil blive udvekslet efter et

af disse retsgrundlag. Dermed vil

udvekslingen være omfattet af de

pågældende regler om fortrolighed.

Hvis et land, som Danmark har

udvekslet oplysninger med, offent-

liggør oplysningerne i strid med

reglerne om fortrolighed, har Dan-

mark efter det relevante retsgrund-

lag mulighed for at suspendere ud-

vekslingen med pågældende land,

indtil forholdene er rettet op.

I yderste konsekvens vil Danmark

kunne afbryde udvekslingen af op-

lysninger helt, hvis problemet ikke

adresseres.

Hvilke retsmidler en dansk virk-

somhed eller borger har, hvis der

udveksles oplysninger med en

Side 21 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udenlandsk skattemyndighed, og

disse oplysninger

–

i strid med det

modtagende lands interne regler

–

videregives til offentligheden eller

konkurrenter, vil afhænge af reg-

lerne i det enkelte land.

Danske Advokater henviser til, at

lovudkastets omdrejningspunkt er

rådgivers forpligtelse til at indbe-

rette, om der foreligger en ”ord-

ning”.

Danske Advokater påpeger i den

forbindelse, at begrebet ikke er

nærmere defineret i direktivet eller

lovudkastet, og at rækkevidden af

dette centrale begreb efter Danske

Advokaters opfattelse kan give an-

ledning til betydelig tvivl.

Det er ikke nærmere defineret,

hvad en ordning er i direktivet.

Det er dog i direktivet angivet, at

en ordning også skal omfatte en

række ordninger, og at en ordning

kan omfatte flere trin eller dele.

Begrebet ”ordning” er defineret i

andre sammenhænge. Uanset at

disse andre definitioner ikke er

gjort til en del af direktivet, kan de

give inspiration til fortolkningen af

begrebet. Kommissionens henstil-

ling af den 6. december 2012 om

aggressiv skatteplanlægning

(2012/772/EU) definerer en ord-

ning som enhver transaktion, plan,

handling, operation, aftale, tilde-

ling, forståelse, løfte, tilsagn eller

begivenhed. Det tilføjes herud-

over, at et arrangement (en ord-

ning) kan omfatte flere trin eller

dele.

Herudover indeholder OECD’s

modelregler en definition af begre-

bet ordninger. Det fremgår heraf,

at begrebet omfatter en aftale, et

skema, en plan eller en forståelse,

hvad enten den er retligt bindende

eller ej, og det omfatter alle de trin

og transaktioner, der bringer den i

funktion.

Side 22 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater hører således

gerne, om Skatteministeriet kan

belyse nærmere, hvad der forstås

ved en markedsegnet ordning, her-

under eksempelvis med udgangs-

punkt i nedenstående praktisk fo-

rekommende situation:

De fleste større rådgivningsvirk-

somheder har ”paradigmer”

i form

af standarddokumenter, som man

kan tage udgangspunkt i ved kon-

cipering af sædvanligt forekom-

mende dokumenter. Det er f.eks.

tilfældet for så vidt angår aktie-

lønsordninger omfattet af lignings-

lovens § 7P. Ligningslovens § 7P

giver mulighed for at udskyde be-

skatningen af aktier, køberetter til

aktier eller tegningsretter til aktier,

såfremt en række detaljerede krav

til ordningen er opfyldt.

Mange rådgivningsvirksomheder

har paradigmer for de dokumen-

ter, som er nødvendige for, at en

virksomhed kan etablere en aktie-

lønsordning. Paradigmerne er ud-

formet, så de typisk kun mangler

oplysninger om deltagernes navne,

vederlagets omfang og evt. betin-

gelser for optjening af vederlaget.

Som oftest vil paradigmerne un-

dergå en væsentlig bearbejdning,

fordi der skal tages hensyn til sær-

lige forhold for virksomheden eller

de ansatte, men af og til anvendes

paradigmerne stort set i den fore-

liggende form.

Det kan lægges til grund, at rådgiv-

ningsvirksomhederne vil markeds-

føre sine kompetencer indenfor

Ved en ”markedsegnet ordning”

forstås en grænseoverskridende

ordning, som udformes, markeds-

føres, er klar til gennemførelse el-

ler stilles til rådighed for gennem-

førelsen uden nødvendigvis at

være væsentligt tilpasset.

Det fremgår af definitionen af en

markedsegnet ordning, at ordnin-

gen bl.a. skal være grænseoverskri-

dende. Det er således alene de

grænseoverskridende markedseg-

nede ordninger, der er omfattet af

direktivet, som der skal indberettes

om.

Det vil være en væsentlig tilpas-

ning, hvis man i nogle varianter af

brugen af paradigmet opfylder et

eller flere kendetegn, mens man

ikke gør i andre. Hvis der er tale

om en væsentlig tilpasning, vil der

ikke være tale om en markedsegnet

ordning.

I det omfang aktielønsordningen

ikke kan anses som værende mar-

kedsegnet, jf. ovenfor, vil der

skulle indberettes ved brug af pa-

radigmet i situationer, hvor der er

tale om grænseoverskridende ord-

ninger, der opfylder et eller flere

kendetegn.

Side 23 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aktielønsordninger, herunder ved

varetagelse af kurser, oplæg m.v.,

som forklarer indholdet af lig-

ningslovens § 7P.

En aktielønsordning vil ikke nød-

vendigvis være hverken grænse-

overskridende eller besidde et ind-

beretningspligtigt kendetegn, men

den kan konkret blive det, hvis

f.eks. et datterselskab i Danmark

opfylder forpligtelsen til at udbe-

tale aktieløn ved at erhverve akti-

erne af et moderselskab i udlandet,

som kan sælge egne aktier skatte-

frit (ligesom et dansk modersel-

skab kan sælge egne aktier skatte-

frit til et datterselskab).

En sådan "ordning" vil indebære

et kendetegn som beskrevet i di-

rektivets bilag, afsnit C, pkt. 1, c).

Danske Advokater ønsker oplyst,

om et sådant paradigmesæt vil

blive anset for en markedsegnet

ordning i direktivets forstand.

Danske Advokater spørger, om

det har betydning, om det be-

skrevne kendetegn er forudsat som

en mulighed i paradigmet eller kun

konstateres i forbindelse med ek-

sekveringen i forhold til den kon-

krete klient.

Danske Advokater ønsker oplyst,

hvad konsekvenserne er af at anse

ordningen for markedsegnet, her-

under om forpligtelsen til at indbe-

rette kvartalsmæssigt vil omfatte

alle aktielønsordninger, som den

pågældende rådgivningsvirksom-

hed har rådgivet om, eller alene de

Side 24 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ordninger, som indeholder et rele-

vant kendetegn, og som er grænse-

overskridende.

Danske Advokater ønsker tillige

oplyst, hvad der nærmere skal for-

stås ved en

”præferentiel

(begun-

stigende) skatteordning”, jf. direk-

tivbilagets pkt. C. 1. (d).

Danske Advokater bemærker, at

det forhold, at ordningen er præfe-

rentiel må forudsætte, at forholdet

i visse situationer beskattes lavere

end i andre situationer, men at det

ikke er klart, hvordan denne sam-

menligning skal foretages.

En præferentiel skatteordning er

udtryk for en ordning, hvor der

opnås en skattefordel i forhold til

den generelle beskatning i det på-

gældende land.

En præferentiel skatteordning kan

således antage forskellige former.

Det kunne f.eks. være en reduceret

skattesats eller et reduceret beskat-

ningsgrundlag i særlige sektorer el-

ler regioner eller fordelagtige be-

tingelser i forbindelse med betaling

eller tilbagebetaling af skatter.

Det skal hertil bemærkes, at krite-

riet om en præferentiel ordning er

indeholdt i punkt C om grænse-

overskridende transaktioner. Der

skal endvidere være tale om en

ordning, hvor der foretages fra-

dragsberettigede betalinger mellem

to eller flere indbyrdes forbundne

foretagender, og ”betalingerne er

genstand for en præferentiel skat-

teordning i den jurisdiktion, hvor

modtageren er skattemæssigt

hjemmehørende”. De fire tilfælde

beskrevet af Danske Advokater

kan alle være omfattet af begrebet

præferentielle skatteordninger, idet

der er tale om ordninger, hvor der

opnås en skattefordel i forhold til

den generelle beskatning. Det for-

udsætter imidlertid, at de øvrige

ovennævnte kriterier er opfyldt,

før ordningen bliver omfattet af

kendetegnet.

Danske Advokater ønsker oplyst,

om det er en præferentiel ordning i

følgende tilfælde:

1) Når udbytte fra datterselska-

ber beskattes lavere end ud-

bytte fra porteføljeaktier.

2) Den danske forskerskatteord-

ning i forhold til almindelig

beskatning af lønindtægt.

3) Når avancer på ejerboliger er

fritaget for beskatning.

4) Når der gives nedslag i en

avancebeskatning som følge af

besiddelsestiden.

Særligt ønsker Danske Advokater

afklaret, om en præferentiel ord-

ning forudsætter en individuel sær-

behandling, evt. efter bevilling eller

særlig godkendelse, eller om en

forskel i beskatningen baseret på

objektive kriterier kan udgøre en

præferentiel ordning.

Side 25 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater ønsker oplyst,

om kendetegnene i kategori E,

som angår ”immaterielle

aktiver,

der er svære at værdiansætte”,

om-

fatter aktieoverdragelser, hvor der

indirekte overdrages immaterielle

aktiver.

Danske Advokater henviser til, at

tilsvarende uklarhed består fsva.

det tredje kendetegn under kate-

gori E om koncernintern, grænse-

overskridende overførsel af funkti-

oner, risici og/eller aktiver. Dan-

ske Advokater ønsker oplyst, om

dette kendetegn omfatter aktie-

overdragelser, hvorved der indi-

rekte overføres funktioner, risici

og/eller aktiver.

Danske Advokater henviser til, at

det i lovforslagets bemærkninger

anføres, at en manglende reaktion

fra Skatteforvaltningen på en

grænseoverskridende ordning, der

er indberettet ikke indebærer en

accept af gyldigheden af eller den

skattemæssige behandling af denne

ordning.

Danske Advokater bemærker, at

lovforslagets bemærkninger ikke

forekommer helt klare.

Det skal hertil bemærkes, at ken-

detegnene i punkt 2 i kategori E

omfatter en ordning, der indebæ-

rer en overførsel af immaterielle

aktiver, der er svære at værdian-

sætte. En overdragelse af aktier i et

selskab ændrer normalt ikke aktivi-

teten i selskabet og selskabets akti-

ver og passiver. Aktierne kan imid-

lertid

–

som følge af det immateri-

elle aktiv - være svære at værdian-

sætte, hvorfor en koncernintern

overførsel af aktier, hvorved der

overføres et immaterielt aktiv, der

er svært at værdiansætte, vil være

omfattet.

Kendetegnene i punkt 3 i kategori

E omfatter en ordning, som inde-

bærer en koncernintern, grænse-

overskridende overførsel af funkti-

oner og/eller risici og/eller aktiver,

hvis overdragerens eller overdrage-

rens forventede årlige indtægter

herved halveres. En koncernintern

overførsel af aktier, hvorved der

overføres funktioner og/eller risici

og/eller aktiver, der opfylder disse

kriterier vil være omfattet.

En præferentiel skatteordning for-

udsætter ikke nødvendigvis indivi-

duel særbehandling, men kan også

basere sig på objektive kriterier.

Danske Advokaters forståelse kan

bekræftes.

Det er Danske Advokaters forstå-

else, at bestemmelsen alene har til

hensigt at udelukke, at der opstår

en berettiget forventning hos skat-

teyderen, som skatteyderen i man-

gel af den foreslåede særregel,

kunne støtte ret på.

Side 26 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater beder Skatte-

ministeriet bekræfte, at en indbe-

retning efter lovforslaget kan inde-

bære, at reaktionsfristen i skatte-

forvaltningslovens § 27, stk. 2, be-

gynder at løbe

–

dog under forud-

sætning af, at indberetningen inde-

holder tilstrækkelige oplysninger

til, at skattemyndighederne kan

vurdere, om der er grundlag for at

undersøge ordningen nærmere, og

det må selvfølgelig afhænge af en

konkret vurdering.

Danske Advokater beder tilsva-

rende Skatteministeriet bekræfte,

at indberetninger modtaget gen-

nem udenlandske skattemyndighe-

der på tilsvarende måde kan inde-

bære, at reaktionsfristen begynder

at løbe, herunder at fristen løber

fra modtagelsen af indberetningen,

uanset at de modtagne oplysninger

ikke

–

f.eks. på grund af ressource-

mangel hos skattemyndighederne

–

bliver undergivet en sagsbehand-

ling af medarbejdere hos Skattesty-

relsen, men alene bliver undergivet

en systemmæssig registrering.

Danske Advokater skal i den for-

bindelse bemærke, at det ikke fore-

kommer rimeligt, om en frist, der

er indført af hensyn til borgerens

retssikkerhed, afhænger af, om og i

givet fald hvornår skattemyndighe-

derne kan afse tid til at gennemgå

indberettede oplysninger.

Danske Advokater skal opfordre

Skatteministeriet til at oplyse, hvor

længe grundlaget for de oplysnin-

ger, der skal indberettes, skal op-

Lovforslaget ændrer ikke på reakti-

onsfristen i skatteforvaltningslo-

vens § 27, stk. 2.

Danske Advokaters opfattelse kan

derfor bekræftes.

Det er i lovforslaget præciseret, at

ved indberetninger modtaget gen-

nem udenlandske skattemyndighe-

der, lige som ved indberetninger

modtaget fra danske mellemmænd,

vil en manglende reaktion fra Skat-

teforvaltningen på en grænseover-

skridende ordning, der er indberet-

tet, ikke indebære en accept af gyl-

digheden af eller den skattemæs-

sige behandling af denne ordning.

Det kan bekræftes, at heller ikke i

forhold til ordninger, hvor indbe-

retningen modtages fra en uden-

landsk skattemyndighed, vil reakti-

onsfristen i skatteforvaltningslo-

vens § 27, stk. 2, blive ændret.

Pligten til at opbevare grundlaget

for de oplysninger, der skal indbe-

rettes, herunder grundlaget for om

Side 27 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bevares, og om der også er en for-

pligtelse til at opbevare grundlaget

for en vurdering af, at der ikke fo-

relå en indberetningspligt.

Danske Advokater henviser til, at

det formentlig i mange rådgiv-

ningsvirksomheder vil være den

absolutte undtagelse, at man kon-

staterer en indberetningspligt.

Danske Advokater finder derfor

overordentligt vidtgående, hvis op-

bevaringspligten også gælder alle

de sager, hvor det er konkluderet,

at der ikke forelå en indberetnings-

pligt.

Danske Advokater henviser til, at

det grundlag, som rådgiveren skal

anvende for at vurdere, om der er

tale om en indberetningspligtig

ordning beskrives i lovforslaget, og

bemærker i den forbindelse, at råd-

giveren skal basere sin vurdering

på de oplysninger, han er bekendt

med, men ikke har en pligt eller ret

til at afkræve skatteyderen eller an-

dre rådgivere yderligere oplysnin-

ger.

Danske Advokater vurderer, at

dette i praksis vil være et særdeles

vigtigt spørgsmål

–

navnlig i store

grænseoverskridende transaktioner

(f.eks. virksomhedsoverdragelser),

hvor der kan medvirke et betyde-

ligt antal rådgivere, og arbejdsfor-

delingen af er ressourcemæssige

årsager er skarpt opdelt.

Danske Advokater henviser til, at

vurderingen af transaktionens

en oplysning er indberetningsplig-

tig, følger af skatteindberetningslo-

vens § 56.

I skatteindberetningslovens § 56

henvises til bogføringslovens reg-

ler, hvorefter regnskabsmateriale

skal opbevares i 5 år fra udgangen

af det regnskabsår, som materialet

vedrører.

Side 28 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overordnede skattemæssige struk-

tur ofte vil være udskilt som en

særlig workstream, som varetages

af en rådgiver, der er specialiseret i

den komplicerede opgave med at

vurdere, hvorledes en grænseover-

skridende transaktion behandles

skattemæssigt i flere jurisdiktioner.

Danske Advokater bemærker, at et

betydeligt antal rådgivere fra for-

skellige firmaer og lande vil kunne

være engageret med en gennem-

gang af juridiske og økonomiske

forhold (due diligence) i hvert en-

kelt af de selskaber, som er gen-

stand for overdragelse.

Danske Advokater påpeger, at

disse rådgivere ikke vil forholde sig

til transaktionens skattemæssige

konsekvenser, såfremt det ikke

fremgår af deres opdrag, ligesom

en dansk rådgivningsvirksomhed

f.eks. heller ikke vil forholde sig til,

hvordan udbytte fra et dansk sel-

skab beskattes, medmindre det er

et led i opdraget.

Danske Advokater bemærker, at

hvis et opdrag ikke fordrer skatte-

mæssig ekspertise, så vil der ikke

blive inddraget medarbejdere med

skattemæssig ekspertise. Det ude-

lukker dog ikke ifølge Danske Ad-

vokater, at rådgivningsvirksomhe-

den kan være i besiddelse af til-

strækkelige oplysninger om faktum

og også råder over skattemæssig

ekspertise, så det potentielt vil

være muligt at foretage en analyse

af, hvordan udbyttet bliver beskat-

tet, således at man f.eks. kan kon-

Side 29 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

statere, at udbyttet ikke bliver be-

skattet i modtagerlandet, således at

der er tale om et potentielt indbe-

retningspligtigt kendetegn, jf. bila-

gets pkt. C, 1, d).

Danske Advokater skal opfordre

Skatteministeriet til at forholde sig

til, om lovudkastet skal forstås på

den måde, at rådgivningsvirksom-

heden i en sådan situation er for-

pligtet til at foretage en skatteretlig

analyse af modtaget faktum, uanset

at virksomheden ikke har i opdrag

at vurdere den skattemæssige be-

handling af dette faktum.

I det omfang, rådgivningsvirksom-

heden

–

under hensyntagen til alle

relevante kendsgerninger og om-

stændigheder og den ekspertise og

forståelse, rådgivningsvirksomhe-

den forventes at have

–

er bekendt

med eller med rimelighed kan for-

ventes at være bekendt med, at der

medvirkes til en indberetningsplig-

tig grænseoverskridende ordning,

vil rådgivningsvirksomheden skulle

indberette om ordningen. Dette

uagtet, at rådgivningsvirksomhe-

den ikke er blevet anmodet om at

udføre en skatteretlig vurdering af

ordningen.

Hvis rådgivningsvirksomheden

derimod ikke er bekendt med eller

kan forventes at være bekendt

med, at der er tale om en indberet-

ningspligtig grænseoverskridende

ordning, vil rådgivningsvirksomhe-

den ikke være forpligtet til at an-

tage selvstændig skattefaglig ek-

spertise for at kunne foretage

denne vurdering.

En anmodning om et bindende

svar vedrørende konsekvenserne

af en disposition kan ikke træde i

stedet for en indberetningspligt.

Danske Advokater ønsker oplyst

om rådgivningsvirksomheden ek-

sempelvis kan være forpligtet til at

antage selvstændig skatterådgiv-

ning, hvis rådgivningsvirksomhe-

den ikke selv råder over skattefag-

lig ekspertise til at vurdere den

skattemæssige behandling af mod-

tagne faktiske oplysninger.

Danske Advokater finder det ikke

klart, hvordan forholdet mellem

indberetningspligten og reglerne

om bindende svar er tænkt at

skulle være.

Danske Advokater ønsker oplyst,

om en anmodning om bindende

svar vedrørende en disposition kan

Derudover vurderes det, at en an-

modning om et bindende svar om

en indberetningspligtig grænse-

Side 30 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eller skal betragtes som indberet-

ning af ”en ordning”, således at

der ikke i medfør lovudkastets reg-

ler vil være yderligere indberet-

ningsforpligtelser knyttet hertil.

Danske Advokater bemærker af-

slutningsvis, at de angivne forven-

tede bødeniveauer forekommer

høje, når det tages i betragtning, at

bøderne angår manglende overhol-

delse af en indberetningsforplig-

telse og ikke eksempelvis strafbar

skatteunddragelse eller strafbar

medvirken til skatteunddragelse.

Af hensyn til sammenhængen i

straffesystemet er det efter Danske

Advokaters opfattelse væsentligt,

at strafniveauet for overtrædelse af

indberetningspligten fastsættes un-

der skyldig hensyntagen til den

forskel, der bør være til strafni-

veauet for de mere strafværdige

materielle overtrædelser af skatte-

lovgivningen og eller straffeloven.

Danske Advokater skal på den

baggrund opfordre Skatteministe-

riet til at oplyse, hvordan bødeni-

veauet foreslås fastsat i andre eu-

ropæiske lande, og herunder for-

holdet til de respektive landes

strafniveau på skatteområdet i øv-

rigt.

overskridende ordning ikke nød-

vendigvis vil indeholde de oplys-

ninger, som skal indberettes efter

de foreslåede regler.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget foreslås bø-

deniveauet fastsat efter en model,

hvor fysiske eller juridiske perso-

ner, der er omfattet af indberet-

nings- eller underretningspligten,

opdeles i fem kategorier efter de-

res økonomiske størrelse.

Kategorierne har til formål at vej-

lede domstolene og sikre, at bø-

derne er effektive, forholdsmæs-

sige og afskrækkende for alle virk-

somheder uanset størrelse.

Bødeniveauerne, der fremgår af

skemaet i bemærkningerne til lov-

forslaget, vil finde anvendelse på

mellemmænds overtrædelser af

indberetningspligten og svarer til

bødeniveauerne, der vil gælde ved

virksomheders overtrædelser af

hvidvaskloven som følge af mang-

lende skriftlige politikker eller pro-

cedurer mv. til hindring af hvid-

vask.

I de tilfælde, hvor indberetnings-

pligten påhviler en skatteyder, og

skatteyderen afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger, eller hvor

skatteyderen undlader at indbe-

rette, foreslås bødeniveauet fastsat

til det halve af det bødeniveau,

som vil gælde for mellemmænd.

Forskellen mellem bødeniveauet

for henholdsvis mellemmænd og

Side 31 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteydere skyldes, at en mellem-

mand, der som professionel påta-

ger sig en opgave for en skatteyder

om udformningen af en skatte-

mæssig ordning, må anses for at

have en særlig pligt til at sikre, at

reglerne om indberetning af ord-

ningen overholdes.

Det væsentligste må være, at der er

sammenhæng mellem bødeni-

veauet for overtrædelse af de fore-

slåede regler og bødeniveauerne i

den øvrige nationale lovgivning.

Der er således ingen aktuelle pla-

ner om at indhente oplysninger fra

andre lande om strafniveauer på

skatteområdet.

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret på dette punkt, så bødeni-

veauet for henholdsvis mellem-

mænd og skatteydere fremgår.

Datatilsynet

Datatilsynet henviser til, at det

fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at formålet med den be-

handling af personoplysninger,

som udmøntningen af bemyndigel-

sesbestemmelserne vil indebære, er

skattemyndighedernes kontrol og

sikring af korrekt skatte- og af-

giftsansættelse.

Datatilsynet har noteret sig, at

Skatteministeriet vurderer, at det

retlige grundlag for behandling af

personoplysninger hos den indbe-

retningspligtige er databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 1,

Side 32 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

litra c, idet behandlingen er nød-

vendig for at opfylde en juridisk

forpligtelse.

Datatilsynet har endvidere noteret

sig, at det er Skatteministeriets vur-

dering, at skattemyndighedernes

behandling af personoplysninger i

forbindelse med kontrolformål har

hjemmel i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e. For

så vidt angår udveksling af person-

oplysninger med skattemyndighe-

derne i andre EU-lande efter reg-

lerne i Rådets direktiv 2016/2258

fremgår det, at grundlaget herfor

vil være databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra c.

Datatilsynet bemærker hertil, at

reglerne for lovlig behandling af

personoplysninger skal ses i sam-

menhæng med databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5 om de grund-

læggende principper. Efter be-

stemmelsen skal (alle) disse prin-

cipper iagttages ved enhver be-

handling af personoplysninger,

herunder principperne om datami-

nimering og opbevaringsbegræns-

ning.

Datatilsynet gør afslutningsvis op-

mærksom på, at der skal indhentes

en udtalelse fra tilsynet ved udar-

bejdelse af bekendtgørelser og lig-

nende generelle retsforskrifter, der

har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med be-

handling af personoplysninger.

Det er præciseret i lovforslaget, at

de grundlæggende principper i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel

5 skal overholdes.

Datatilsynet vil blive hørt i forbin-

delse med udarbejdelse af den

kommende bekendtgørelse.

Side 33 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bakker op om robuste skatte-

regler og effektiv skattekontrol,

både i Danmark og internationalt.

DI ser overordnet positivt på

transparens mellem virksomheder

og skattemyndigheder samt samar-

bejde og informationsudveksling

mellem landenes skattemyndighe-

der.

DI henviser til, at det af bemærk-

ningerne til lovudkastet fremgår, at

landene har haft stadigt sværere

ved at beskytte deres nationale

skattegrundlag mod skatteplanlæg-

ning.

DI bemærker i den forbindelse, at

det danske provenu fra selskabs-

skat ifølge de seneste tal er på det

højeste niveau nogensinde.

Det fremgår af Skatteministeriets

Skatteøkonomisk Analyse af Sel-

skabsskatten 2017, udgivet i de-

cember 2018. DI henviser til, at

provenuet fra selskabsskat i for-

hold til BNP på europæisk plan

over de seneste år steget.

DI påpeger, at der fra et dansk

virksomhedsperspektiv gør reg-

lerne mere robuste og administra-

tionen mere effektiv, når landene

følger samme principper og stan-

darder. Fra et virksomhedsper-

spektiv er det efter DIs opfattelse

derfor ærgerligt, at landene i den

politiske proces ikke kunne enes

om fuldt harmoniserede EU-reg-

ler, og at landene i stedet har ved-

taget et mere åbent direktiv med

Det fremgår af Skatteministeriets

Skatteøkonomiske analyse af sel-

skabsskattesatsen 2017, at udvik-

lingen i provenuet af selskabsskat-

ten set i et længere tidsperspektiv

dækker over større periodiske ud-

sving. Dette skyldes bl.a. konjunk-

turudsving. Desuden fremgår det

af analysen, at det stigende pro-

venu tillige skyldes udvidelser af

selskabsskattegrundlaget, hvilket

har haft til formål bl.a. at sikre en

mere robust selskabsskattebase.

Analysens resultater ændrer dog

ikke på, at der gennem øget digita-

lisering og globalisering skabes nye

muligheder for aggressiv skatte-

planlægning, som må imødegås

med styrkede værnsregler og initia-

tiver om øget gennemsigtighed

som f.eks. DAC6 og OECD’s mo-

delregler, som gør det lettere for

staterne at beskytte deres skatte-

grundlag.

Side 34 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydelig risiko for skadelig frag-

mentering af EU’s

indre marked.

DI henviser til, at jo mere frag-

menteret reglerne er, des mere

nødvendigt er det for virksomhe-

der at benytte skatterådgiver blot

for at sikre overholdelse af indbe-

retningspligterne i andre lande,

idet nogle EU-lande tilsyneladende

kræver indberetning af oplysninger

uanset, om de samme oplysninger

allerede er indberettet til de danske

skattemyndigheder.

DI bemærker, at lovforslaget læg-

ger op til, at skatteministeren be-

myndiges til at fastsætte de nær-

mere regler om implementering af

EU-direktivet igennem en dansk

bekendtgørelse.

DI opfordrer i den forbindelse til,

at skatteministeren ved fastsættel-

sen af de nærmere regler foretager

nabotjek med henblik på så vidt

muligt at opnå en sammenhæn-

gende implementering i landene,

eksempelvis i forhold til definition

af begreber.

Udgangspunktet for implemente-

ring af direktivet i dansk ret har

været en tekstnær implementering.

Dette reducerer behovet for nabo-

tjek.

Hvad angår advokaters indberet-

ningspligt, er der dog valgt en

strammere linje end i en række an-

dre lande. Der henvises i den for-

bindelse til kommentarerne til Ad-

vokatsamfundets høringssvar.

Det vil være en fordel for virksom-

hederne, at der er tale om en så

høj grad af harmonisering som

muligt.

De forskelle, der er eller måtte

være på implementering af direkti-

vet i de enkelte medlemslande un-

derstreger imidlertid, at de enkelte

Det er ikke tanken, at direktivet i

Danmark skal udmøntes på en

måde, så der stilles krav om dob-

beltindberetning.

DI opfordrer også til, at Danmark

sammen med de øvrige EU-lande

arbejder videre med reglerne for

på sigt at opnå fuldt harmonise-

rede regler.

Side 35 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI ser ikke vægtige politiske hen-

syn imod at harmonisere disse pri-

mært tekniske proceduremæssige

regler.

lande har forskellige tilgange til,

hvordan direktivet bedst gennem-

føres. Dermed vil en fuld harmo-

nisering på nuværende tidspunkt

næppe kunne gennemføres.

DI bemærker, at virksomhederne

først skal begynde selve indberet-

ning i august 2020, men at reglerne

gælder med tilbagevirkende kraft

vedrørende dispositioner tilbage til

den 25. juni 2018.

DI finder det derfor vigtigt, at der

hurtigst muligt skabes klarhed om

reglerne, så virksomheder og råd-

givere har mulighed for rent prak-

tisk at håndtere og opbevare oplys-

ninger i forhold til om de skal ind-

berettes eller ej.

Forud for ikrafttrædelsen af den

danske gennemførelse af reglerne

den 1. juli 2020, medfører reglerne

ingen pligter for virksomhederne.

Først i det øjeblik reglerne træder i

kraft, vil virksomhederne være for-

pligtet til at håndtere og opbevare

oplysninger i forhold til, om de

skal indberettes eller ej.

Desuden medfører direktivet, at de

regler, der skal gennemføre direkti-

vet skal udstedes senest den 31.

december 2019 med ikrafttrædelse

den 1. juli 2020.

Dette vil give virksomhederne et

halvt år til at indrette sig efter den

nye lovgivning, herunder foretage

eventuelle ændringer af forret-

ningsgange og procedurer.

DI påpeger, at de forhold, som

skal indberettes, er formuleret

bredt og upræcist i EU-direktivet.

DI finder, at der derfor også vil

skulle foretages indberetning af al-

mindelige forretningsmæssige di-

spositioner, som intet har med

skatteplanlægning af gøre.

DI opfordrer til, at der arbejdes på

at præcisere og målrette reglerne i

Der vil løbende og i samarbejde

med Skattestyrelsen blive set nær-

mere på, om det måtte opstå be-

hov for en tilpasning, herunder be-

hovet for vejledning fra Skattesty-

relsen om reglerne og fortolknin-

gen heraf.

Side 36 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

takt med, at indberetningerne giver

grundlag herfor.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulering vurderer, at lovforsla-

get medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, men at

disse vurderes at være under 4

mio. kr. årligt, hvorfor omkostnin-

gerne ikke er kvantificeret nær-

mere.

Finans Danmark

Finans Danmark bakker op om in-

ternationale initiativer, der skal be-

kæmpe international skatteunddra-

gelse og aggressiv skatteplanlæg-

ning.

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at aggressiv grænseoverskri-

dende skatteplanlægning er et pro-

blem, som ikke vil kunne løses af

de enkelte lande.

Finans Danmark henviser til, at di-

rektivet skal øge transparens for

skattemyndighederne og gøre det

mindre attraktivt at udbyde så-

danne konstruktioner.

Det er derfor Finans Danmarks

opfattelse, at direktiv

2018/822/EU er et vigtigt skridt

på vejen til at komme problemet til

livs.

Indledningsvist ser Finans Dan-

mark, at der er et behov for, at der

i forbindelse med implementerin-

gen sker en adressering af grænse-

dragning i forhold til fortrolig-

hedskravet efter lov om finansiel

Såfremt der indberettes oplysnin-

ger i overensstemmelse med de

regler, der implementerer DAC6

og OECD´s modelregler i dansk

ret, vil indberetningerne kunne fo-

Side 37 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomhed § 117, hvorefter finan-

sielle virksomheder er afskåret fra

” uberettiget at videregive eller ud-

nytte fortrolige oplysninger, som

de under udøvelsen af deres hverv

er blevet bekendt med”

samt for-

holdet til persondataforordningen

(EU) 2016/679.

Finans Danmark påpeger, at i de

tilfælde hvor den finansielle sektor

på grund

af uklar hjemmel ”over-

indberetter”

efter DAC 6, vil

Fi-

nans Danmark uberettiget og

uhjemlet kunne udlevere oplysnin-

ger, der er beskyttet af lov om fi-

nansiel virksomhed og/eller per-

sondataforordningen.

Finans Danmark henviser til, at

dette vil kunne resultere i betyde-

lige bøder og dårlig omtale af sek-

toren. Den omvendte situation vil

ligeledes kunne have tilsvarende

følger.

Finans Danmark mener derfor, at

det er uhyre vigtigt, at definitio-

nerne i forbindelse med imple-

mentering af direktivet bliver så

skarpe som muligt, så sektoren er

helt på det rene med, hvornår der

skal indberettes, og hvilke oplys-

ninger der er omfattet af indberet-

ningsforpligtigelsen.

Finans Danmark mener, at der bør

være et særligt fokus på, at den na-

tionale regulering ikke medfører

f.eks. overindberetning, hvilket vil

resultere i unødvendige og betyde-

lige administrative omkostninger

hos både Skattestyrelsen og de,

retages uden at overskride bestem-

melserne i databeskyttelsesforord-

ningen eller de regler om tavsheds-

pligt, finansielle virksomheder er

undergivet.

Indberetning af oplysninger, den

finansielle virksomhed ikke er for-

pligtet til at indberette, vil

–

af-

hængigt af situationen

–

kunne ud-

gøre en overtrædelse af bestem-

melserne i databeskyttelsesforord-

ningen eller de regler om tavsheds-

pligt, finansielle virksomheder er

undergivet.

I forhold til de spørgsmål, der

konkret rejses om indberetnings-

pligt, vil der i perioden frem mod

lovforslagets ikrafttrædelse blive

arbejdet på yderligere afklaring

heraf. Den kommende bekendtgø-

relse vil endvidere blive suppleret

af vejledning fra Skattestyrelsen.

I den forbindelse bør det sikres, at

der ikke sker overindberetning.

Side 38 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som efter direktivet skal pålægges

indberetningspligt.

Finans Danmark bemærker, at

overindberetning vil indebære en

risiko for, at Skattestyrelsen ”over-

svømmes” med oplysninger, der

ikke er relevante og som øger risi-

koen for, at de relevante indberet-

ninger drukner i mængden.

Finans Danmark anser det for af-

gørende, at nedenstående afklares i

forbindelse med den nationale im-

plementering:

Definition af mellemmænd i forhold til

banker.

Finans Danmark oplyser, at ban-

ker som udgangspunkt ikke yder

egentlig skatterådgivning udover,

hvad de er forpligtet til i relation til

udbudte produkter. I visse kunde-

segmenter er der dog dialog om

skatterelaterede emner som f.eks.

generationsskifte, men ikke egent-

lig rådgivning, der kan stå alene.

Finans Danmark mener, at formu-

leringen ”er bekendt med og med

rimelighed kunne forventes at

vide” er uklar i relation til

grund-

læggende bankforretninger f.eks.

pengeoverførsel til udlandet.

Finans Danmark påpeger, at det

fremstår uklart, hvor meget der

skal til, for at helt grundlæggende

bankforretninger kan siges at ud-

gøre et grundlag, hvorpå man er

bekendt med og med rimelighed

kunne forventes at vide, at der er

tale om en ordning, der er omfat-

tet af indberetningspligt.

Hvad en mellemmand er bekendt

med eller med rimelighed må

kunne forventes at være bekendt

med, afhænger af, hvad man kan

forvente af en mellemmand, der

agerer inden for det felt, den på-

gældende er beskæftiget inden for.

Dette kan f.eks. være baseret på

regler for den pågældende branche

eller kutymer.

En mellemmand vil således kunne

være indberetningspligtig i situatio-

ner, hvor det med rimelighed kan

forventes, at mellemmanden ved,

Side 39 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at vedkommende medvirker til en

indberetningspligtig grænseover-

skridende ordning.

Mellemmanden kan således ikke

undgå indberetningspligt, ved at

undgå at komme i besiddelse af

oplysninger, som mellemmanden

normalt måtte forventes at ind-

hente i forbindelse med de aktivi-

teter vedkommende udfører.

Derved kan mellemmanden i for-

bindelse med f.eks. procedure efter

hvidvaskreglerne blive bekendt

med oplysninger, som betyder, at

mellemmanden bliver indberet-

ningspligtig.

Ved en almindelig helt grundlæg-

gende bankforretning, hvor ban-

ken ikke er bekendt med, eller for-

ventes at være bekendt med, at der

er tale om en indberetningspligtig

ordning, vil banken ikke skulle fo-

retage indberetning. Dette må for-

ventes at være udgangspunktet.

Overførsler af penge

Finans Danmark oplyser, at langt

de fleste indberetningspligtige ord-

ninger vil indeholde en overførsel

af penge, som kræver, at et penge-

institut har ydet en service, som ty-

pisk består af, at der er stillet en

bankkonto til rådighed, at der er

overført penge på baggrund af en

betalingsinstruktion, at der via kor-

respondentbanker tilbydes, at in-

ternationale pengeoverførsler kan

gennemføres og at der tilbydes va-

luta-spot-transaktioner, så der kan

betales i den ønskede valuta.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 40 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark påpeger, at det

derfor er sandsynligt, at der i ho-

vedparten af de indberetningsplig-

tige ordninger vil være et pengein-

stitut involveret i forbindelse med

en pengeoverførsel.

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at et pengeinstitut, der yder

helt almindelige bankforretninger

som overførsel af penge, valuta-

veksling, herunder stiller en bank-

konto til rådighed, falder udenfor

det tilsigtede anvendelsesområde

for så vidt angår direktivets begreb

af en mellemmand,

der ”tilrette-

lægger eller tilrådighedsstiller med

henblik på gennemførelse eller for-

valter gennemførelsen af en indbe-

retningspligtig grænseoverskri-

dende ordning”.

Finans Danmark henviser til, at et

pengeinstitut normalt ikke vil have

kendskab til en indberetningsplig-

tig ordning, når en kunde benytter

sig af almindelige bankforretninger

som for eksempel en kredit, der er

stillet til rådighed forud for, at

kunden bliver involveret i en ind-

beretningspligtig ordning.

Finans Danmark anfører, at det

meget sjældent vil kunne afgøres

om en ordinær transaktion som en

pengeoverførsel kunne være som

led i et arrangement, som er indbe-

retningspligtigt.

Finansiering og lån

Finans Danmark bemærker, at en

del af de indberetningspligtige ord-

ninger formentlig vil indeholde et

element af finansiering eller lån og

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 41 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henviser til, at et pengeinstitut i

mange tilfælde vil have ydet et lån,

en kredit eller anden finansiering i

forbindelse med transaktioner som

f.eks. garantier eller fakturabelå-

ning.

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at et pengeinstitut, der yder

almindelig långivning og løbende

finansiering f.eks. fakturabelåning,

ikke kan anses som en mellem-

mand, der ”tilrettelægger

eller tilrå-

dighedsstiller med henblik på gen-

nemførelse eller forvalter gennem-

førelsen af en indberetningspligtig

grænseoverskridende ordning”.

Finans Danmark anser heller ikke

ydelse af realkreditlån som væ-

rende omfattet, da et sådant lån

ikke opfylder kriteriet om det pri-

mære formål ”Main benefit test”.

Mellemmand ved underretning

Finans Danmark mener, det er

uklart, om banker kan få status af

mellemmand alene ved at modtage

en notifikation fra en advokat.

Finans Danmark henviser til, at

det af lovforslagets bemærkninger

fremgår, at advokater kan være un-

derlagt tavshedspligt, men kan

være forpligtet til at foretage noti-

fikation af andre mellemmænd.

Når der ydes realkreditlån er krite-

riet om, at det vigtigste eller et af

de vigtigste formål skal være at

opnå en skattefordel, som ud-

gangspunkt ikke opfyldt.

Hvis en bank ikke allerede agerer

eller har ageret som mellemmand,

vil banken ikke kunne anses for at

være mellemmand, blot fordi man

modtager en notifikation fra en an-

den mellemmand, f.eks. en advo-

kat, der i en helt særlig situation

påberåber sig tavshedspligt. Der

henvises i øvrigt til kommentaren

til Advokatsamfundet i relation til,

at advokaters indberetningspligt,

vil blive håndteret på en anden

måde end angivet i høringsudga-

ven af lovforslaget.

Det bemærkes, at reglerne om no-

tifikation vedrører de tilfælde, hvor

en mellemmand er fritaget for ind-

Finans Danmark mener, at en så-

dan notifikation betyder, at man

netop bryder den tavshedspligt,

Side 42 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der afholder advokaten fra at ind-

berette om ordningen

–

særligt

hvis advokaten underretter kun-

dens bankforbindelse om ordnin-

gen, hvis banken i forvejen ikke er

involveret i udformningen, mar-

kedsføringen eller tilrettelæggelse

af ordningen og således ikke er

mellemmand i øvrigt.

Finans Danmark påpeger, at hvis

det er tilfældet, at banker kan blive

gjort til mellemmænd, alene fordi

de modtager en underretning om

en ordning fra den advokat, der

har udformet og tilrettelagt ord-

ningen, så vil det i praksis betyde,

at bankerne kan blive pålagt at fo-

retage de nødvendige indberetnin-

ger på vegne af advokaterne med

deraf følgende administration og

omkostninger, ligesom det fore-

kommer betænkeligt at pålægge

banken at være forpligtet til at fo-

retage indberetning af transaktio-

ner, den ikke selv er bekendt med

er indberetningspligtige.

Finans Danmark mener, at indbe-

retningspligten i sådanne situatio-

ner bør påhvile den skattepligtige

selv.

Finans Danmark opfordrer Skatte-

ministeriet til at uddybe deres vur-

dering af tavshedspligten for advo-

kater og øvrige aktører.

Konkrete eksempler i forhold til kende-

tegn

Finans Danmark mener, at der er

enkelte kendetegn, som kan be-

tyde, at der vil ske overindberet-

ning af ikke relevante oplysninger.

beretningspligt af hensyn til be-

skyttelse af fortrolighedsforholdet

til en klient. Notifikationen hand-

ler alene om pligten til at indbe-

rette og ikke om indholdet af ord-

ningen.

Det at en mellemmand er afskåret

fra at foretage indberetning på

grund af tavshedspligt må som ud-

gangspunkt indebære, at mellem-

manden heller ikke vil kunne op-

lyse en anden mellemmand om

indholdet af den indberetnings-

pligtige ordning.

Side 43 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark ønsker i den for-

bindelse oplyst, om et pengeinsti-

tut skal foretage indberetning om

finansiering af kunders investering

i afskrivningsberettigede aktiver i

udlandet

–

f.eks. en vindmølle i

Tyskland, jf. kendetegnet i kategori

C, stk. 2.

Finans Danmark henviser til, at

der i lovforslagets bemærkninger

er angivet et eksempel på kategori

C, stk. 2 (leasingforhold), men at

eksemplet adskiller sig ved, at både

leasingtager og leasinggiver afskri-

ver på samme aktiv i hvert sit land,

hvorimod Finans Danmarks ek-

sempel vedrører én skatteyders af-

skrivning på aktivet i såvel kilde-

land som bopælsland. Finans Dan-

mark oplyser, at der ikke vil være

en skattemæssig fordel, fordi der

ikke er dobbelt fradrag på grund af

credit-reglerne i dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten.

Den situation, hvor man beskattes

af samme indkomst i flere lande

(f.eks. hvor en indkomst fra et fast

driftssted beskattes, hvor det faste

driftssted er beliggende, og i det

land, hvor skatteyderen er skatte-

mæssigt hjemmehørende) og der-

ved foretager fradrag for samme

afskrivninger i flere lande, er ikke

omfattet af kendetegnet i kategori

C, stk. 2.

Kendetegnet er således i bemærk-

ningerne til lovforslaget illustreret

med et eksempel, hvor to forskel-

lige juridiske enheder har ret til af-

skrivning på samme aktiv.

Det vil afhænge af, om den pågæl-

dende overførsel sker som led i en

ordning, som opfylder et eller flere

af kendetegnene.

En ren pengeoverførsel i sig selv

medfører således ikke indberet-

ningspligt.

En fraflytningssituation i sig selv

vil ikke kunne udløse indberet-

ningspligt. Også her kræves, at et

eller flere af kendetegnene er op-

fyldt.

Finans Danmark ønsker oplyst,

om en pengeoverførsel mellem en

konto i Danmark og en konto i

udlandet ejet af den samme fysiske

person eller juridiske person skal

indberettes.

Finans Danmark ønsker oplyst,

om det forhold at en kunde, der er

en fysisk person, fraflytter til ud-

landet kan udløse indberetnings-

pligt i sig selv.

Side 44 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark ønsker oplyst,

om et pengeinstitut skal foretage

indberetning om, at kunden anbe-

fales at søge rådgivning før fraflyt-

ning til udlandet, jf. kendetegnet i

kategori B, stk. 2

–

hvor indtægt

omdannes til anden form for ind-

komst.

Hvis pengeinstituttets eneste rolle

er at anbefale, at kunden søger

rådgivning før en fraflytning

–

uden at pengeinstituttet i øvrigt er

bekendt med eller med rimelighed

kan forventes at være bekendt

med, at fraflytningen indebærer, at

et eller flere af kendetegnene er

opfyldt

–

vil pengeinstituttet ikke

være indberetningspligtig.

Hvis den beskrevne situation be-

virker, at en arbejdsindkomst om-

dannes til indkomst, som beskattes

lavere, så vil kendetegnet i kategori

B, stk. 2, kunne være opfyldt.

En evt. indberetningspligt i den

forbindelse vil afhænge af, hvad

pengeinstituttet er bekendt med el-

ler med rimelighed vil kunne for-

ventes at være bekendt med.

I princippet vil den beskrevne situ-

ation kunne være omfattet af ind-

beretningspligten. Det er dog yder-

ligere en betingelse, at kriteriet om,

at det primære formål eller et af de

vigtigste formål skal være at opnå

en skattefordel, også er opfyldt.

Finans Danmark ønsker oplyst,

om et pengeinstitut skal foretage

indberetning om finansiering af en

udnyttelse af tegningsretter til ak-

tier i et udenlandsk selskab i et an-

sættelsesforhold, jf. kendetegnet i

kategori B, stk. 2

–

hvor indtægt

omdannes til anden form for ind-

komst.

Finans Danmark ønsker oplyst,

om en finansiel virksomhed skal

foretage indberetning om opret-

telse af en pensionsordning omfat-

tet af pensionsbeskatningslovens §

53 A til en kunde bosat i udlandet,

jf. kendetegnet i kategori A, stk. 3

–

en ordning der i væsentlig grad

har standarddokumentation og/el-

ler

–struktur

og er tilgængelig for

mere end én relevant skatteyder

uden i væsentlig grad at skulle til-

passes til gennemførelsen.

Finans Danmark oplyser, at de ud-

valgte eksempler illustrerer vigtig-

heden af, at kendetegnene gen-

nemgås og rækkevidden af dem af-

klares for at forhindre overindbe-

retning, uberettiget og uhjemlet vi-

Side 45 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deregivelse samt unødig ressource-

anvendelse hos myndighederne og

de indberetningspligtige.

Bemærkninger i forhold til investerings-

institutter

Finans Danmark henviser til, at

kendetegn A, stk. 3 indeholder

ordninger, der i væsentlig grad har

standarddokumentation/-struktur

og som er tilgængelig for mere end

én relevant skatteyder uden i væ-

sentlig grad at skulle tilpasses til

gennemførelsen.

Finans Danmark vurderer, at dette

kendetegn skal fortolkes med for-

sigtighed.

Finans Danmark oplyser, at finan-

sielle produkter, såsom investe-

ringsbeviser, der sælges til detail-

kunder, som udgangspunkt baserer

sig på standardiseret dokumenta-

tion, da der regulatorisk er fastsat

regler om f.eks. investorinforma-

tion.

Finans Danmark oplyser, at for-

målet med investeringsforeninger

er at samle mindre investorers in-

vestering i større puljer med hen-

blik på at sikre en større risiko-

spredning og lavere omkostninger

for den enkelte investor.

Finans Danmark påpeger, at inve-

steringsforeningen som udgangs-

punkt vil blive kvalificeret som en

grænseoverskridende ordning, hvis

investeringsbeviserne sælges til

udenlandske kunder.

Det bemærkes, at kendetegnet i

kategori A, stk. 3, er undergivet

kriteriet om, at det det primære el-

ler et af de vigtigste formål er at

opnå en skattefordel. Investering i

investeringsbeviser vil ofte være

båret af andre hensyn, såsom f.eks.

at opnå en passende risikospred-

ning og på det forventede afkast.

Dette hindrer dog ikke, at der kan

være konkrete situationer, hvor en

investering i en investeringsfor-

ening kan have som sit primære

formål eller et af de vigtigste for-

mål at opnå en skattefordel, men

det kan næppe som udgangspunkt

antages at være tilfældet.

En investeringsforening vil kun

være en indberetningspligtig mel-

lemmand, hvis den er bekendt

med eller med rimelighed kan for-

ventes at være bekendt med, at

den medvirker til en indberet-

ningspligtig ordning. Er investe-

ringsforeningen ikke dette, som

følge af de ovenfor nævnte be-

tragtninger om formålet med inve-

stering i investeringsbeviser og

som følge af, at salget sker gennem

distributører, vil investeringsfor-

eningen ikke være at betragte som

en mellemmand.

Side 46 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er Finans Danmarks opfat-

telse, at DAC6 har fokus på ag-

gressiv skatteplanlægning, og at

grænseoverskridende salg af inve-

steringsbeviser ikke hører ind un-

der denne kategori. Finans Dan-

mark henviser til, at UCITS-reg-

lerne netop givet mulighed for

grænseoverskridende administra-

tion og salg af investeringsbeviser.

Finans Danmark påpeger, at hvis

enhver transaktion med udenland-

ske investorer skulle rapporteres,

så ville det bidrage til overrappor-

tering, som vil gøre det vanskeligt

at finde relevante indberetninger.

Finans Danmark oplyser, at inve-

steringsbeviser som ofte sælges via

distributører, hvorfor det også er

usandsynligt, at foreningen i alle si-

tuationer har kendskab til investo-

rens motivation for at købe det på-

gældende investeringsbevis.

For så vidt angår danske investorer

finder Finans Danmark det uklart,

om et pengeinstitut skal foretage

indberetning om investeringsråd-

givning i en situation, hvor valget

står mellem at erhverve udenland-

ske værdipapirer, hvor afkast enten

udløser aktieindkomst eller kapital-

indkomst, jf. kendetegnet i kate-

gori B, stk. 2

–

hvor indtægt om-

dannes til anden form for ind-

komst.

Kendetegnet i kategori B, stk. 2,

er, hvor en indkomst, som beskat-

tes, omdannes til en indkomst,

som ikke beskattes eller beskattes

lavere. I den situation, hvor f.eks.

et pengeinstitut rådgiver en kunde

om investering i udlandet, som en-

ten udløser beskatning som kapi-

talindkomst eller aktieindkomst, er

der ikke tale om en indkomst, som

omdannes. Dette skyldes, at ind-

komsten enten er kapital- eller ak-

tieindkomst afhængigt af karakte-

ren af investeringen. Kendetegnet i

kategori B, stk. 2, vil således først

være knyttet til investering, hvis

der er tale om en investering af en

sådan karakter, at afkastet f.eks.

Side 47 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skulle beskattes som kapitalind-

komst, men som gennem en ord-

ning omdannes til f.eks. aktieind-

komst.

Finans Danmark påpeger, at inve-

steringsbeslutninger primært træf-

fes efter det forventede afkast på

et produkt og ikke efter den skat-

temæssige behandling. Dermed har

Finans Danmark vanskeligt ved at

se, at det primære formål er op-

fyldt.

Som eksempel på ordninger i rela-

tion til investeringsbeviser, som ef-

ter Finans Danmarks opfattelse

ikke bør medføre rapporterings-

pligt blot som følge af standardise-

ret dokumentation nævnes andels-

klasser.

Finans Danmark oplyser, at inve-

steringsforeninger kan have for-

skellige andelsklasser som følge af

forskellige investortyper (f.eks. de-

tailinvestorer/institutionelle inve-

storer og forskellige bopælslande).

Finans Danmark oplyser, at denne

opdeling ikke skyldes aggressiv

skatteplanlægning, men kan have

til formål at understøtte admini-

strative processer f.eks. i forbin-

delse med tilbagesøgninger.

Finans Danmark oplyser, at pensi-

onsprodukter som udgangspunkt

har standardiseret dokumentation,

og at der kan argumenteres for, at

skattefradraget på indbetalingstids-

punktet vil blive set som den stør-

ste fordel.

I det omfang et pensionsprodukt

har standardiseret dokumentation,

vil det kunne være omfattet af ken-

detegnet i kategori A, stk. 3. Her-

efter må der tages stilling til, om

kriteriet om, at det primære formål

eller et af de vigtigste formål er at

opnå en skattefordel, er opfyldt.

I det omfang en opdeling i andels-

klasser ikke har som sit primære

formål eller et at de væsentligste

formål at opnå en skattefordel,

men skyldes administrative formål,

vil kriteriet om det primære formål

ikke være opfyldt.

Side 48 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark anfører, at dan-

ske pensionsprodukter i dag kun

sælges i meget begrænset omfang

til udenlandske kunder. Men med

indførelsen af det PanEuropæiske

pensionsprodukt (PEPP) må det

forventes, at der fremadrettet vil

ske en stigning i grænseoverskri-

dende salg af pensionsprodukter.

Det er derfor Finans Danmarks

opfattelse, at der ved implemente-

ringen af DAC6 også bør tages

stilling til pensionsprodukter.

Finans Danmark henviser til, at

bemyndigelsesreglen vil have virk-

ning for grænseoverskridende ord-

ninger, hvor det første skridt er

gennemført den 29. oktober 2014

eller senere, mens ikrafttrædelses-

tidspunktet for DAC6 er den 25.

juni 2018.

Når bemyndigelsesreglen skal have

virkning forud for ikrafttrædelses-

tidspunktet for DAC6 skyldes det,

at bemyndigelsesreglen både skal

sikre implementering af DAC6 og

af OECD´s modelregler om om-

gåelse af CRS.

Finans Danmark oplyser, at der

endnu ikke er indgået aftaler, som

benytter OECD´s modelregler og

påpeger, at sammenblandingen af

DAC6 og OECD´s modelregler i

en samlet bemyndigelsesregel ska-

ber en usikkerhed om, hvilke plig-

ter der kan opstå som følge af ud-

nyttelse af bemyndigelsesreglen.

Finans Danmark bemærker, at op-

samlingen af oplysninger potentielt

Hvis f.eks. en person, som er fuldt

skattepligtig til Danmark, indsky-

der på en pensionsordning i udlan-

det med samme skattemæssige

konsekvenser som ved indskud på

en pensionsordning i Danmark,

kan formålet ikke siges at være at

opnå en skattemæssig fordel.

Det er i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 2, angivet, hvor-

dan bemyndigelsen er tænkt udnyt-

tet i praksis. Virkningstidspunktet

sikrer mulighed for at leve op til

den virkning forud for ikrafttræ-

delsen, der er lagt op til i DAC6 og

OECD’s modelregler.

Det bemærkes, at mellemmændene

alene er forpligtet til at indberette

Side 49 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbage fra den 29. oktober 2014

kan vise sig at være en umulig op-

gave

–

ikke mindst henset til den

eksisterende uklarhed omkring

flere af de enkelte kendetegn og

afgrænsningen

af begrebet ”mel-

lemmand”,

sammenkoblet med

potentielle bøder for manglende

overtrædelse af indberetningsplig-

terne.

Derudover bemærker Finans Dan-

mark, at det typisk kan tage op

mod 12 måneder at få it-systemer

på plads, hvorfor det er vigtigt at

få afklaret, hvordan denne periode

skal håndteres.

Finans Danmark mener, der bør

sondres mellem DAC 6 og BEPS i

bemyndigelsesreglen.

oplysninger, som de er bekendt

med, i besiddelse af eller kontrolle-

rer, samt at der forud for ikrafttræ-

delse af de regler, der skal gennem-

føre

DAC6 og OECD’s modelreg-

ler, ikke vil være pligt efter disse

regler til at indsamle og opbevare

sådanne oplysninger.

De regler, der skal udstedes til gen-

nemførelse af DAC6 og OECD’s

modelregler, er i relation til indbe-

retning af ordninger omfattet af

kendetegnene i kategori D i høj

grad ensartede. To særskilte be-

myndigelser vil dermed være over-

lappende, hvilket ikke kan anses

for god lovgivningsteknik.

Der henvises til høringssvaret fra

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulering.

Finans Danmark bemærker, at det

anføres i lovforslaget, at det ikke

forventes at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Finans Danmark forventer, at lov-

forslaget vil resultere i betydelige

udviklingsomkostninger dels til

udvikling af systemer, der skal

håndtere indberetning, og dels til

instruktion af de medarbejdere,

der skal udsøge indberetningsplig-

tige ordninger.

Endelig bemærker Finans Dan-

mark, at der er uklart, om bøder

Side 50 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal idømmes pr. overtrædelse og

dermed pr. ordning, der ikke er

indberettet rettidigt.

Der vil som udgangspunkt skulle

udmåles en bøde for hver overtræ-

delse, der begås. Hvor en virksom-

hed eller person har begået flere

overtrædelser, vil domstolene

imidlertid have mulighed for

–

ef-

ter de samlede omstændigheder i

sagen

–

at udmåle en fælles bøde

for alle overtrædelserne.

Det er hensigten, at bekendtgørel-

sen skal udarbejdes under inddra-

gelse af de relevante brancheorga-

nisationer. Som nævnt ovenfor er

det tanken, at et udkast til en be-

kendtgørelse, som gennemfører

DAC6, skal sendes i høring sidelø-

bende med, at lovforslaget be-

handles af Folketinget, så den kan

udstedes umiddelbart efter offent-

liggørelsen af den vedtagne lov.

Finans Danmark ser frem til en tæt

dialog omkring udformningen af

bekendtgørelsen, og bidrager me-

get gerne i processen.

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension støtter det

overordnede formål med DAC6,

nemlig at modvirke aggressiv skat-

teplanlægning, aggressiv skatte-

praksis m.v.

Forsikring & Pension påpeger dog,

at der er en betydelig risiko for, at

DAC6 kommer til at påføre blandt

andre forsikrings- og pensions-

branchen og dens rådgivere bety-

delige administrative byrder, samti-

dig med at skattemyndighederne

kommer til at modtage en stor

mængde irrelevante indberetninger

som følge af uklare og/eller for

bredt favnende regler om, hvad

der skal indberettes om.

Forsikring & Pension mener, at

der påhviler lovgiver et betydeligt

Der henvises til kommentaren til

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulerings høringssvar.

Da DAC6 er et minimumsdirektiv,

vil en fuldstændig ensartethed i

Side 51 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medansvar for at sikre, at DAC6

implementeres og praktiseres ens-

artet i medlemsstaterne, så skatte-

arrangementer, som i én medlems-

stat anses for at være ikke-aggres-

sive, ikke i en anden medlemsstat

anses for at være indberetnings-

pligtige efter DAC6.

medlemslandene alene kunne op-

nås, hvis der er fuld enighed mel-

lem medlemslandene om, hvorle-

des direktivet skal gennemføres.

Gennem en anvendelse af de be-

greber, der indgår i direktivet i for-

bindelse med gennemførelsen

heraf, sikres det, at gennemførel-

sen vil ligge så tæt op ad direkti-

vets regler som muligt. Dette må

som udgangspunkt sikre størst

mulig ensartethed.

Det er Forsikring & Pensions op-

fattelse, at der i lovforslagets be-

mærkninger er givet en grundig

baggrundsbeskrivelse af indholdet

af direktivet, og finder det positivt,

at det klart markeres, at der ikke

bliver tale om overimplemente-

ring.

Forsikring & Pension bemærker, at

den reelle implementering af reg-

lerne foreslås gennemført via en

senere udstedt bekendtgørelse, og

henviser i den forbindelse til erfa-

ringer fra tidligere høringer af

denne art (FATCA, CRS, CBC) og

påpeger, at der er betydelig risiko

for, at høringen af den efterføl-

gende bekendtgørelse bliver en

formalitet, hvor høringsparternes

ønsker til ændringer og om kon-

kret guidance til praktisering af

reglerne ikke får reel respons.

Relevante brancheorganisationer

vil blive inddraget i forbindelse

med udformningen af de bekendt-

gørelser, der skal gennemføre

DAC6 og OECD’s modelregler.

I forhold til de spørgsmål, der

konkret rejses om indberetnings-

pligt, vil der i perioden frem mod

lovforslagets ikrafttrædelse blive

arbejdet på yderligere afklaring

heraf. Den kommende bekendt-

gørelse vil endvidere blive supple-

ret af vejledning fra Skattestyrel-

sen.

Begrebet ”aggressiv skatteplanlæg-

ning” indgår ikke i afgrænsningen

af de indberetningspligtige ordnin-

ger, hverken efter DAC6 eller

OECD’s modelregler. En nærmere

definition heraf er dermed ikke

Forsikring & Pension ser gerne, at

begrebet ”aggressiv skatteplanlæg-

ning” præciseres yderligere i lov-

forslagets bemærkninger.

Side 52 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fornøden og bidrager ikke yderli-

gere til afgrænsningen af de indbe-

retningspligtige ordninger.

Forsikring & Pension henviser til,

at DAC6 og den danske imple-

mentering ikke indebærer en selv-

stændig undersøgelsespligt, da der

alene skal indberettes oplysninger,

som man har viden om.

Forsikring & Pension mener, det

bør overvejes at beskrive nærmere,

hvad eller hvornår man har viden

om et arrangement.

Forsikring & Pension påpeger, at

det er væsentligt

–

særligt i relation

til pensionsselskaberne

–

at det

klart defineres i bekendtgørelsen,

hvordan en investor kan godtgøre,

at en mellemmand har påtaget sig

indrapporteringsforpligtelsen, såle-

des at forpligtelsen ikke kan falde

tilbage på investoren.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Finans Danmark.

Indberetningspligten påhviler

alene den relevante skatteyder,

hvis der ikke er nogen indberet-

ningspligtig mellemmand, eller

mellemmanden fritages for indbe-

retningspligten af hensyn til fortro-

lighedsforholdet til den relevante

skatteyder og notificerer skatteyde-

ren herom. Hvis der således er an-

vendt en mellemmand, som ikke

har notificeret den relevante skat-

teyder om, at mellemmanden er

fritaget for indberetningspligten,

indtræder der ikke indberetnings-

pligt for den relevante skatteyder,

uanset at mellemmanden ikke ind-

beretter. I denne situation skal den

relevante skatteyder således alene

kunne dokumentere, at der er an-

vendt en indberetningspligtig mel-

lemmand.

Der er tale om et detaljeret regel-

sæt, hvor der kan være en vis usik-

kerhed i forhold til afgrænsning af

de særlige kendetegn, som medfø-

rer indberetningspligt.

Forsikring & Pension ønsker yder-

ligere vejledning til, hvordan be-

greberne i direktivet skal forstås,

således at disse fremstår beskrevet

så præcist som muligt.

Side 53 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Reglerne er beskrevet nærmere på

grundlag af de fortolkningsbidrag,

der har været til rådighed.

I forhold til de spørgsmål, der

konkret rejses om indberetnings-

pligt, vil der i perioden frem mod

lovforslagets ikrafttrædelse blive

arbejdet på yderligere afklaring

heraf. Den kommende bekendt-

gørelse vil endvidere blive supple-

ret af vejledning fra Skattestyrel-

sen.

Det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at bøden for mang-

lende indberetning m.v. bl.a. fast-

sættes ud fra en vurdering af den

skattefordel, som den konkrete

ordning muliggør, samt den mulige

fortjeneste på ordningen. Forsik-

ring & Pension ønsker oplyst,

hvordan skattefordelen/fortjene-

sten vurderes, og om vurderingen

foretages ud fra den enkelte inve-

stors skattefordel.

Forsikring & Pension henviser til,

at der for forsikrings- og pensions-

selskaber mfl. bør udformes ret-

ningslinjer for, hvordan nettoom-

sætningen skal beregnes.

Forsikring & Pension bemærker, at

det falder i øjnene, at afhængig af,

om det er en rådgiver eller skatte-

yder, der er indberetningspligtig

for et givet arrangement, kan bø-

deniveauet ud fra de foreslåede

regler variere voldsomt.

Forsikring & Pension henviser til,

at der må forventes at forekomme

situationer, hvor der kan opstå

Det vil være op til domstolenes

konkrete vurdering, hvilken betyd-

ning en mulig skattefordel eller

fortjeneste har ved fastsættelse af

bøden.

Fortjenesten vil skulle vurderes ud

fra den økonomiske fordel, som

den pågældende person eller virk-

somhed kan opnå ved at være in-

volveret i ordningen.

Skattefordelen vil skulle vurderes

ud fra den skat, som den relevante

skatteyder vil kunne spare ved at

anvende ordningen. Hvis der er

flere skatteydere involveret i ord-

ningen, og ordningen ikke indbe-

rettes af en mellemmand, vil skat-

tefordelen for alle relevante skatte-

ydere skulle indgå ved udmålingen

af en eventuel bøde til mellem-

manden.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt ind-

beretningspligten påhviler en råd-

giver eller en relevant skatteyder,

vil det ikke være bødeniveauet, der

er afgørende for, hvem indberet-

ningspligten påhviler, eller for, om

Side 54 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tvivl om, hvilken af de to parter,

der er indberetningspligtig, hvor-

for det kan forekomme uheldigt

gennem differentierede bødeni-

veauer at give et økonomisk incita-

ment til at placere ansvaret hos

den ene part.

Forsikring & Pension bemærker, at

DAC6 også omfatter indberet-

ningspligt for ”ordninger”,

der har

til formål at omgå FATCA og

CRS-reglerne. Forsikring & Pen-

sion finder det ikke klart i hvilket

omfang pensionsselskaber kunne

anses for at blive indberetnings-

pligtige i relation til ordninger, der

har til formål af omgå indberet-

ningspligten efter FATCA, CRS

m.v., som pensionsselskaberne er

omfattet af.

Forsikring & Pension lægger i den

forbindelse til grund, at DAC6

ikke som sådan medfører en udvi-

det indberetningspligt (til DAC6-

formål) af pensionsordninger m.v.,

som allerede er omfattet af indbe-

retningspligten under FATCA,

CRS mfl.

–

eller af pensionsord-

ninger, som for pensionsselskaber-

nes vedkommende er fritaget un-

der FATCA, CRS.

Forsikring & Pension beder Skat-

teministeriet bekræfte dette

–

eller

i modsat fald beskrive mere præ-

cist hvilke supplerende indberet-

ninger af pensionsordninger,

DAC6 kan medføre i denne sam-

menhæng.

den manglende indberetning er

strafbar (er sket forsætligt eller

groft uagtsomt).

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Danske Advokaters hø-

ringssvar.

Det forhold, at en pensionsord-

ning er indberetningspligtig hen-

holdsvis fritaget for indberetning

efter CRS eller FATCA, hindrer

ikke i sig selv, at de kan blive ind-

beretningspligtige efter DAC6 eller

OECD’s modelregler som følge af,

at de indgår i en ordning til omgå-

else af CRS.

En indberetningspligtig pensions-

ordning, som indberettes efter

CRS eller FATCA, kan dog

–

selv-

sagt

–

som altovervejende hoved-

regel ikke anvendes til at omgå

indberetning efter CRS eller

FATCA. Det er dog ikke udeluk-

ket, at en i princippet indberet-

ningspligtig pensionsordning f.eks.

kan anvendes i en ordning, der ud-

nytter en svaghed i procedurerne

for identifikation af indberetnings-

pligtige finansielle konti, jf. kende-

tegnet i kategori D, stk. 1, litra f,

eller en ordning, hvori der indgår

strukturer, der fjerner indberetnin-

gen af en eller flere kontohavere jf.

kendetegnet i kategori D, stk. 1,

litra e.

Tilsvarende kan en pensionsord-

ning, der er fritaget for indberet-

ning efter CRS eller FATCA som

altovervejende hovedregel ikke

bruges til at omgå CRS eller

FATCA, da pensionsordningen

Side 55 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Desuden ønskes, hvis Skattemini-

steriet mener, at det kan fore-

komme, konkrete eksempler på ty-

per af arrangementer der, hvis ud-

formet af danske pensionsselska-

ber (og deres rådgivere), kunne

tænkes at indebære en risiko for

omgåelse af FATCA, CRS m.v., og

dermed være indberetningspligtige

under DAC6.

netop er fritaget for indberetning.

Det kan dog ikke her udelukkes, at

etableringen af en sådan ordning

kan være led i en ordning, hvor

f.eks. en indberetningspligtig fi-

nansiel konto konverteres til frita-

get finansiel konto, jf. kendetegnet

i kategori D, stk. 1, litra d.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer kan grund-

læggende støtte formålet med

DAC6, men står i den forbindelse

uforstående overfor, at lovudkastet

lægger op til, at en stor del

af den branche, der yder skatteråd-

givning holdes uden for indberet-

ningspligten, idet der lægges op til,

at advokater ikke skal omfattes.

Dette medfører efter FSR

–

danske revisorers opfattelse en

ikke ubetydelig risiko for, at for-

målet med direktivet udhules.

FSR

–

danske revisorer skal derfor

opfordre til, at det genovervejes,

om den påtænkte fritagelse skal

gennemføres.

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at der med forslaget lægges op

til, at skatteministeren bemyndiges

til at fastsætte de nærmere regler

om implementering af DAC6 di-

rektivet i en bekendtgørelse.

FSR

–

danske revisorer opfordrer

til, at skatteministeren umiddelbart

efter lovens vedtagelse udsender

bekendtgørelsen efter behørig hø-

ringsproces henset til, at den første

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundets høringssvar.

Det er tanken, at et udkast til en

bekendtgørelse, som gennemfører

DAC6 skal sendes i høring sidelø-

bende med, at lovforslaget be-

handles af Folketinget, så den kan

udstedes umiddelbart efter offent-

liggørelsen af den vedtagne lov.

Side 56 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indberetning skal foretages i au-

gust 2020, men gælder med tilba-

gevirkende kraft tilbage til den 25.

juni 2018.

Da der lægges op til, at direktivet i

realiteten implementeres i dansk

ret via en bekendtgørelse, forud-

sætter FSR

–

danske revisorer, at

der så alene er tale om en direkte

implementering af direktivets

tekst, og at eventuelle afvigelse fra

eller tilføjelser til direktivet alene

kan fastsættes ved lovgivning og

ikke i bekendtgørelsesform.

FSR

–

danske revisorer kvitterer

for, at det i lovudkastet er forsøgt

at definere visse af de grundlæg-

gende begreber i direktivet nær-

mere.

FSR

–

danske revisorer forudsæt-

ter, at de definitioner, der anføres i

bemærkningerne, også kan anven-

des, selvom skatteministeren be-

myndiges til ved bekendtgørelse at

fastsætte de nærmere regler, og at

evt. ændringer af disse definitioner

vil ske ved lov.

FSR

–

danske revisorer beder

Skatteministeriet bekræfte dette.

Aggressiv skatteplanlægning

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at der i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget er forsøgt

angivet en definition af ”aggressiv

skatteplanlægning”, idet det anfø-

res, at ”Aggressiv

skatteplanlæg-

ning består i at udnytte alle tekni-

kaliteter i et lands skattesystem el-

ler uforeneligheder mellem to eller

Bemyndigelsen i lovforslaget vil

skulle udnyttes i overensstemmelse

med bemærkningerne til lovforsla-

get. Dvs. til gennemførelse af

DAC6 og OECD’s modelregler.

Herunder vil begreberne i DAC6

og OECD’s modelregler skulle

forstås i overensstemmelse med de

definitioner, der er angivet i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Begreberne i DAC 6 og OECD’s

modelregler skal dog først og

fremmest forstås i overensstem-

melse med brugen af begreberne i

disse regelsæt. Begreberne vil såle-

des skulle fortolkes i overensstem-

melse med efterfølgende fortolk-

ningsbidrag fra Europakommissio-

nen, EU-Domstolen eller OECD,

selv om disse måtte afvige fra defi-

nitionerne, som er angivet i lov-

forslagets bemærkninger.

Begrebet ”aggressiv skatteplanlæg-

ning” indgår ikke i de kendetegn,

der afgrænser, hvilke grænseover-

skridende ordninger der er indbe-

retningspligtige. Afgræsningen, af

hvilke ordninger der omfattes af

visse af kendetegnene, vil dog

kunne være påvirket af de regler,

der er indført ved lov nr. 1726 af

Side 57 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flere landes skattesystemer med

henblik på at undgå korrekt be-

skatning.”

Det anføres videre, at

”Aggressiv skatteplanlægning kan

være tilrettelagt på flere forskellige

måder. Den kan føre til dobbelte

fradrag (f.eks. når det samme tab

trækkes i flere lande) eller dobbelt

skattefritagelse (f.eks. når ind-

komst, der ikke beskattes i ét land,

er fritaget for beskatning i et andet

land).”

FSR

–

danske revisorer anmoder

om Skatteministeriets bemærknin-

ger til, hvorledes samspillet er over

til L 28 A vedtaget den 20. decem-

ber 2018, og som i vid udstræk-

ning ”eliminerer” den ovenfor om-

talte aggressive skatteplanlægning.

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at de med L 28 A ind-

førte regler medfører, at der ikke

opnås enten dobbelt fradrag eller

dobbelt skattefritagelse, og det vil

også medføre, at der ikke er indbe-

retningspligt. Hvis der er ordnin-

ger, der på trods af de med L28A

indførte regler, alligevel medfører

dobbelt fradrag eller dobbelt skat-

tefritagelse, vil de kunne være om-

fattet af indberetning.

FSR

–

danske revisorer beder

Skatteministeriet bekræfte denne

opfattelse.

Ordning

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at der i de almindelige bemærk-

ninger fremgår følgende:

27. december 2018 om ændring af

selskabsskatteloven, lov om ophæ-

velse af dobbeltbeskatning i for-

bindelse med regulering af for-

bundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen),

momsloven og forskellige andre

love (L 28 A), og eventuelle efter-

følgende indgreb mod aggressiv

skatteplanlægning. Hvis f.eks. en

grænseoverskridende ordning før

L 28 A medfører, at en indtægt

omdannes til kapital, gaver eller

andre indkomster, der beskattes la-

vere eller ikke beskattes, mens

dette ikke længere er tilfældet efter

L 28 A, vil en ordning af denne

type efter ikrafttrædelsen af loven,

som indførtes ved L 28 A, ikke

længere være omfattet af kendeteg-

net i kategori B, stk. 2, i DAC6.

Side 58 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”Det er ikke

defineret, hvad en

ordning er, bortset fra, at det er

angivet, at en ordning skal omfatte

en række ordninger, og at en ord-

ning kan omfatte flere trin eller

dele.”

FSR

–

danske revisorer mener

ikke, at det er en helt korrekt gen-

givelse af direktivet. FSR

–

danske

revisorer påpeger, at det, som det

er defineret i bemærkningerne, er

et krav, at en ordning skal omfatte

en række ordninger, hvorimod det

i direktivet er anført, at en ordning

også skal omfatte flere ordninger.

Efter FSR

–

danske revisorers op-

fattelse mangler der således et

”også” i teksten.

Mellemmænd

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at der vedrørende definitionen

af mellemmænd i lovforslaget er

anført følgende:

”Begrebet omfatter tillige enhver

person, som har forpligtet sig til at

yde, direkte eller ved hjælp af an-

dre personer, støtte, assistance el-

ler rådgivning med hensyn til ud-

formning, markedsføring, tilrette-

læggelse, eller stillen til rådighed

med henblik på gennemførelsen

eller administration af gennemfø-

relsen af en indberetningspligtig

grænseoverskridende ordning. En

person kan antages at have forplig-

tet sig hertil, hvis vedkommende

under hensyntagen til alle relevante

kendsgerninger og omstændighe-

der og på grundlag af de forelig-

gende oplysninger og den rele-

vante ekspertise og forståelse, som

Lovforslaget er rettet til på dette

punkt.

Side 59 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er nødvendig for at levere sådanne

tjenesteydelser, er bekendt med el-

ler med rimelighed kunne forven-

tes at vide, at vedkommende har

forpligtet sig hertil.”

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at de fleste skatterådgi-

vere alene vil være omfattet af

denne ”tillige” definition som

følge af deres rådgivning.

FSR

–

danske revisorer spørger

ind til, om skatteministeren kan

komme nærmere ind på, hvad der

forstås ved ”med rimelighed

kunne forventes”.

Med hensyn til markedsegnede

ordninger vil FSR

–

danske reviso-

rer gerne bede Skatteministeriet

bekræfte, at en skatterådgiver ikke

er pålagt en selvstændig undersø-

gelsespligt, i den situation hvor

skatterådgiveren ikke udformer,

markedsfører, tilrettelægger eller

tilrådighedsstiller en grænseover-

skridende ordning, men alene har

ydet rådgivning om udformning,

markedsføring, tilrettelæggelse el-

ler tilrådighedsstillelse.

Som et eksempel herpå angiver

FSR

–

danske revisorer den situa-

tion, hvor en rådgiver yder støtte

til udformningen af en markedseg-

net ordning og afleverer dette til

kunden, der eksempelvis selv

markedsfører ordningen. Senest 31

dage efter afleveringen skal rådgi-

veren foretage indberetning. Hvis

kunden så først derefter bringer

den i markedet (markedsfører

Indberetningspligten efter DAC6

omfatter alene oplysninger, som

mellemmanden er bekendt med, i

besiddelse af eller kontrollerer. For

så vidt angår de kvartalsvise opda-

teringer vedrørende markedseg-

nede ordninger, er det oplysninger,

som er blevet tilgængelige siden

sidste indberetning, der skal indbe-

rettes. Der er ikke nogen regler

Der henvises til kommentaren til

Finans Danmarks høringssvar.

Side 60 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den), så der på tidspunktet for råd-

givers aflevering af ordningen

ikke er kunder tilknyttet, har rådgi-

ver ikke efter afleveringen en for-

pligtelse til at undersøge hos kun-

den, om der er kommet deltagere

til.

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at det derefter bliver

kundens ansvar at opdatere indbe-

retningen, da det er kunden, der er

den primære mellemmand.

FSR

–

danske revisorer beder

Skatteministeriet om at bekræfte

denne opfattelse.

Frist på 30 dage

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at der i de almindelige bemærk-

ninger er anført, at mellemmænd

skal indberette oplysninger inden

30 dage efter nærmere definerede

tidspunkter.

Dette gælder også mellemmænd

efter artikel 3, stk. 21, 2. afsnit, om

støtte, assistance eller rådgivning.

Her gælder, at indberetningen skal

ske inden 30 dage fra dagen efter

den dato, hvor støtten, assistance

eller rådgivningen fandt sted.

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at foreningens medlem-

mer oftest vil være mellemmænd

efter artikel 3, stk. 21, 2 afsnit.

FSR

–

danske revisorer underbyg-

ger deres opfattelse med følgende

eksempel:

om, at mellemmanden skal ind-

hente oplysninger, der ikke er til-

gængelige for denne.

Hvis således rådgiveren i eksem-

plet ikke har kendskab til, hvilke

deltagere der er i ordningen, vil

rådgiveren ikke være forpligtet til

at undersøge dette hos kunden.

Derimod vil det være kunden, der

som mellemmand i forhold til del-

tagerne vil skulle foretage denne

indberetning.

FSR

–

danske revisorers opfattelse

kan dermed bekræftes.

Det anførte om indberetningsfri-

sten kan bekræftes, men der er

ikke grundlag for at vurdere, om

FSR

–

danske revisorers medlem-

mer oftest vil være mellemmænd

efter artikel 3, stk. 21, 2. afsnit.

Side 61 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En dansk virksomhed har udviklet

et immaterielt aktiv. Det immateri-

elle aktiv skal indgå, som et delele-

ment i produktionen i et søstersel-

skab, beliggende i et andet EU-

land. Derfor overvejer de to virk-

somheder, at den danske virksom-

hed sælger det immaterielle aktiv

til søsterselskabet. Det immateri-

elle aktiv er omfattet af kendeteg-

net i kategori E, stk. 2, om imma-

terielle aktiver, der er svære at vær-

diansætte.

Den danske virksomhed og dens

søsterselskab søger rådgivning hos

et af FSR

–

danske revisorers med-

lemmer for at kende de skattemæs-

sige konsekvenser af overdragelsen

i både Danmark og det andet land.

I eksemplet anvender virksomhe-

derne ikke andre indberetnings-

pligtige mellemmænd. Medlemmet

(skatterådgiveren) udarbejder et

notat om de skattemæssige konse-

kvenser (kapitalgevinstbeskatning

og afskrivningsret m.v.), og hvilke

selvangivelsespligter de to virk-

somheder har, såfremt de foreta-

ger overdragelsen. Notatet anbefa-

ler også, at de to virksomheder får

udarbejdet en værdiansættelse af

det immaterielle aktiv. Virksomhe-

derne har hverken foretaget en

værdiansættelse eller en overdra-

gelse indenfor 30 dage efter

rådgivningen.

FSR

–

danske revisorer ønsker op-

lyst, om medlemmet (skatterådgi-

veren) i denne situation skal fore-

tage en indberetning 30 (31) dage

Det kan bekræftes, at medlemmet

af FSR

–

danske revisorer skal ind-

berette, og at fristen starter dagen

efter den dag, hvor rådgivningen

er ydet, hvilket i eksemplet er den

Side 62 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter notatet er udarbejdet, og hvil-

ken information indberetningen i

givet fald skal indeholde.

dag, hvor notatet er udarbejdet.

Indberetningen skal omfatte de af

oplysningerne, der er omhandlet i

artikel 8 ab, stk. 14, som medlem-

met er i besiddelse af.

Indberetningspligten for den rele-

vante skatteyder gælder alene i de

tilfælde, hvor der ikke findes no-

gen mellemmand, eller hvis mel-

lemmanden er fritaget for indbe-

retningspligten af hensyn til fortro-

lighedsforholdet til skatteyderen,

og der ikke findes andre mellem-

mænd. I det konkrete eksempel

findes der en mellemmand, og den

relevante skatteyder er derfor ikke

indberetningspligtig, hvis vedkom-

mende måtte foretage værdiansæt-

telsen og/eller foretage overdragel-

sen. Optræder der i denne forbin-

delse andre mellemmænd, vil disse

dog være indberetningspligtige.

Spørgsmålet er alene relevant i det

omfang den relevante skatteyder i

eksemplet var indberetningspligtig,

fordi mellemmanden f.eks. påberå-

ber sig en tavshedspligt. Det rele-

vante tidspunkt er tidspunktet,

hvor ordningen kan gennemføres,

enten fordi den er stillet til rådig-

hed for gennemførelse af en mel-

lemmand, eller fordi den relevante

skatteyder selv har gjort ordningen

klar til gennemførelse, eller det

tidspunkt, hvor det første skridt til

gennemførelsen foretages. I det

konkrete eksempel er ordningen

ikke klar til gennemførelse, da råd-

givningen bl.a. går ud på, at det an-

befales, at der gennemføres en

værdiansættelse forud for, at ord-

FSR

–

danske revisorer spørger

ind til, om skatteyder selv skal ind-

berette de manglende oplysninger,

såfremt overdragelsen efterføl-

gende gennemføres, idet mellem-

manden alene er forpligtet til at

indberette de oplysninger, som de

er bekendt med, i besiddelse af el-

ler kontrollerer.

FSR

–

danske revisorer ønsker op-

lyst, om der i en sådan situation

påhviler mellemmanden en for-

pligtelse til at gøre skatteyder op-

mærksom på, at forpligtelsen kan

påhvile denne.

FSR

–

danske revisorer spørger,

om Skatteministeriet med ud-

gangspunkt i det anførte eksempel

kan angive, hvornår skatteyder skal

foretage indberetning, altså hvad

der i denne situation skal forstås

ved dagen efter ordningen stilles til

rådighed med henblik på gennem-

førelse, dagen efter ordningen er

klar til gennemførelse eller når det

første skridt i gennemførelsen er

taget.

FSR

–

danske revisorer ønsker op-

lyst, hvad der i denne situation skal

forstås ved stillet til rådighed, klar

til gennemførelse, eller første

skridt.

Side 63 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningen gennemføres. Da det vi-

dere forløb i eksemplet ikke ken-

des, kan det dermed ikke afgøres,

hvornår indberetningspligten ind-

træder.

FSR

–

danske revisorer nævner

som et yderligere eksempel den

samme situation som ovenstående,

men hvor der også er en rådgiver,

der er fritaget for indberetning, in-

volveret.

I det eksempel udarbejder den ind-

beretningspligtige rådgiver (eks. et

medlem af FSR

–

danske reviso-

rer) et notat om de skattemæssige

konsekvenser (kapitalgevinstbe-

skatning og afskrivningsret m.v.),

og hvilke selvangivelsespligter de

to virksomheder har, såfremt de

foretager overdragelsen. Notatet

anbefaler også, at de to virksomhe-

der får udarbejdet en værdiansæt-

telse af det immaterielle aktiv. Al

andet skattemæssig rådgivning,

herunder værdiansættelsen, udar-

bejdes af en rådgiver, der er frita-

get fra indberetning.

FSR

–

danske revisorer ønsker op-

lyst, om skatterådgiveren skal fore-

tage en indberetning 30 (31) dage

efter notatet er udarbejdet, og hvil-

ken informationer, der i givet fald

skal indberettes.

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at det i lovforslaget er anført, at

selvom der skal foretages indberet-

ning for ordninger, hvor den ind-

beretningspligtige begivenhed ind-

træder efter 25. juni 2018, er

Det er korrekt, at DAC6 stiller

krav om indberetning

–

efter

ikrafttrædelsen af de regler, der

gennemfører direktivet

–

vedrø-

rende indberetningspligtige ord-

ninger, hvor det første skridt blev

gennemført efter den 25. juni 2018

Der forhold, at der er en anden

rådgiver, som påberåber sig en

tavshedspligt, involveret i den

grænseoverskridende ordning, æn-

drer ikke på rådgiverens indberet-

ningspligt. Der henvises derfor til

kommentaren til det første eksem-

pel fra FSR

–

danske revisorer.

Opmærksomheden henledes dog

på artikel 8 ab, stk. 9, 2. afsnit, i

DAC6, hvorefter en mellemmand

er fritaget for indberetning af op-

lysninger, hvis vedkommende kan

godtgøre, at en anden mellem-

mand har indberettet de samme

oplysninger.

Side 64 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der ikke tale om lovgivning med

tilbagevirkende kraft.

FSR

–

danske revisorer har forstå-

else for, at direktivet indeholder

denne forpligtelse til indberetning

tilbage i tid, og at Danmark er for-

pligtet til at implementere ikraft-

trædelsesreglen efter direktivet.

FSR

–

danske revisorer mener

dog, at der er tale om tilbagevir-

kende kraft. FSR

–

danske reviso-

rer mener derfor ikke, det

bør fremgå i bemærkningerne, at

der ikke er tale om tilbagevirkende

kraft.

Udtrykket skattefordel

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at en række kendetegn kræver,

at kriteriet om det primære formål

også er opfyldt

–

nemlig at ordnin-

gen består i at opnå en skattefor-

del.

FSR

–

danske revisorer ønsker en

uddybning af, hvad der skal forstås

ved en skattefordel.

eller senere. Der er ikke tale om

tilbagevirkende kraft men tale om,

at der indtræder pligt til at indbe-

rette om oplysninger, der ligger

forud i tid.

For så vidt angår definitionen af

en skattefordel, kan der hentes in-

spiration i Kommissionens henstil-

ling af 6. december 2012 om ag-

gressiv skatteplanlægning

(2012/772/EU). Heraf fremgår:

”Når

de nationale myndigheder

skal afgøre, om et arrangement el-

ler en serie arrangementer har

medført en skattefordel som om-

handlet i punkt 4.2, bør de sam-

menligne det beløb, en skatteyder

skal betale i skat med reference til

de pågældende arrangementer,

med det beløb, som den samme

skatteyder skulle betale i skat un-

der de samme omstændigheder

uden disse arrangementer”.

Det anføres videre: ”I

denne for-

bindelse bør det undersøges, om

en eller flere af følgende situatio-

ner forekommer:

Side 65 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

a) Et beløb indgår ikke i beskat-

ningsgrundlaget

b) Skatteyderen får fordel af et fra-

drag

c) Der opstår et skattemæssigt tab

d) Der skal ikke betales kildeskat

e) Udenlandsk skat udlignes.”

Tavshedspligt

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at det første kendetegn under

kategori A vedrører ordninger,

hvor den relevante skatteyder eller

deltager i ordningen forpligter sig

til at overholde en tavshedspligt.

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at dette ikke omfatter

de situationer, hvor der eksempel-

vis i et memo er anført, at ”Dette

memo er alene til hvervgivers eget

brug, og må ikke uden rådgivers

samtykke udleveres til andre end

relevante skattemyndigheder”.

FSR

–

danske revisorer spørger

om Skatteministeriet kan bekræfte

denne opfattelse.

FSR

–

danske revisorer oplyser, at

den nævnte passus ofte indføjes

for at sikre mod, at andre end den

specifikke hvervgiver misbruger

den rådgivning, der er givet til den

specifikke opdragsgiver samt for at

tilkendegive, at der ikke er tale om

arbejde omfattet erklæringsbe-

kendtgørelsen, hvor det af § 1

fremgår: ”Revisor er offentlighe-

dens tillidsrepræsentant ved afgi-

velse af erklæringer med sikkerhed,

der kræves i henhold til lovgivnin-

gen, eller som ikke udelukkende er

bestemt til hvervgiverens eget

Det kan ikke bekræftes. Den tavs-

hedspligt, der henvises til, er en

tavshedspligt, som deltagerne i

ordningen pålægges i forbindelse

med rådgivningen m.v. Denne

tavshedspligt kan have til hensigt

at beskytte mellemmandens forret-

ningshemmeligheder og knowhow

eller at sikre mod misbrug af råd-

givningen. Det nævnte eksempel

vil være omfattet heraf.

Side 66 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

brug. Tilsvarende gælder ved afgi-

velse af udtalelser om ledelsesbe-

retninger.”

Safe harbour

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at det i lovforslagets bemærk-

ninger er anført, hvad der skal for-

stås ved en safe habour regel, her-

under at en safe harbour regel kan

undtage en bestemt kategori af

skatteydere eller transaktioner fra

at være omfattet af hele eller dele

af transfer pricing lovgivningen.

FSR

–

danske revisorer er af den

opfattelse, at dette ikke skal forstås

således, at eksempelvis en dansk

koncern, der ikke opfylder størrel-

sesgrænserne i skattekontrollovens

§ 40 og dermed er fritaget fra at

udarbejde transfer pricing doku-

mentation, automatisk er omfattet

af kendetegnet om ”safe harbour”.

FSR

–

danske revisorer spørger,

om Skatteministeriet kan bekræfte

denne opfattelse.

En dansk koncern, der ikke opfyl-

der størrelsesgrænserne i skatte-

kontrollovens § 40 og dermed er

fritaget fra at udarbejde transfer

pricing dokumentation, er omfat-

tet af kendetegnet om ”safe har-

bour” i kategori E i bilaget til di-

rektivet. Det skal imidlertid hertil

bemærkes, at fritagelsen alene er

en administrativ lettelse, idet en så-

dan dansk koncern fortsat skal op-

gøre den skattepligtige indkomst i

overensstemmelse med armslæng-

deprincippet, hvorfor lettelsen

normalt ikke indebærer en skatte-

fordel. Det betyder, at det normalt

ikke indebærer, at der skal ske ind-

beretning.

Som beskrevet i lovforslag L 28

2018/19 om ATAD-implemente-

ringen er den gældende regel om

tynd kapitalisering en de facto

”safe harbour”-regel,

hvor forhold

mellem gæld og egenkapital på op

til 4 til 1 altid anses for at være i

overensstemmelse med armslæng-

deprincippet. Denne regel er om-

fattet af kendetegnet i kategori E i

FSR

–

danske revisorer henviser til

L28 2018/19 om ATAD-imple-

menteringen og at det i lovforsla-

gets bemærkninger er

anført: ”Den

gældende regel om tynd kapitalise-

ring i selskabsskattelovens § 11 er

en udmøntning af armslængde-

princippet på koncernintern lånefi-

nansiering. Reglen er de facto en

”safe harbour”-regel,

hvor forhold

Side 67 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mellem gæld og egenkapital på op

til 4 til 1 altid anses for at være i

overensstemmelse med armslæng-

deprincippet. Hvis forholdet mel-

lem gæld og egenkapital er større,

er det selskabet, der skal godtgøre,

at finansieringen er sket på arms-

længdevilkår.”

Det er FSR

–

danske revisorers

opfattelse, at selskabsskattelovens

§ 11 ikke er en safe harbour regel i

DAC 6s forstand.

FSR

–

danske revisorer ønsker, at

Skatteministeriet bekræfter dette,

og i benægtende fald angive om

det betyder, at danske virksomhe-

der, der opfylder 4:1 reglen der-

med er omfattet af indberetnings-

pligt, og hvad de i givet fald skal

indberette.

Økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

FSR

–

danske revisorer bemærker,

at det under ”økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.”

er angivet, at im-

plementeringen af DAC 6 vil med-

føre begrænsede byrder for er-

hvervslivet, bl.a. fordi indberet-

ningspligten især falder på skatte-

rådgivere, der netop er specialise-

ret i at sikre overholdelse af skatte-

lovgivning.

FSR

–

danske revisorer skal an-

føre, at der som følge af DAC6s

komplekse karakter må forventes

ikke ubetydelige administrative

byrder for erhvervslivet. Dette

gælder særligt, hvis der ikke kom-

mer yderligere vejledning om

bilaget til direktivet. Hvorvidt der

skal ske indberetning i en situation,

hvor en dansk virksomhed opfyl-

der 4 til 1 regler, vil afhænge af en

konkret vurdering af, hvorvidt de

øvrige kriterier er opfyldt.

En eventuel indberetning vil skulle

indeholde de oplysninger, som er

nævnt i artikel 8 ab, stk. 14, i

DAC6, der er tilgængelige for sel-

skabet. Indberetningspligten for

virksomheden forudsætter tillige,

at der ikke er nogen mellemmand

for ordningen, som er indberet-

ningspligtig.

Der henvises til kommentaren til

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulerings høringssvar.

Der er tale om et detaljeret regel-

sæt, hvor der kan være en vis usik-

kerhed i forhold til afgrænsning af

de særlige kendetegn, som medfø-

rer indberetningspligt.

Side 68 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydningen af direktivets definiti-

oner og anvendelsesområde.

FSR

–

danske revisorer skal derfor

opfordre til, at der i det endelige

lovforslag i endnu større grad

fremkommer eksempler m.v. på

forståelse af begreber m.v.

FSR

–

danske revisorer vil gerne

kvittere for, at ministeriet har for-

søgt at komme dette ønske i møde,

men vil også understrege, at der er

behov for yderligere klarhed og

vejledning omkring direktivets an-

vendelsesområde.

Udstedelse af bekendtgørelse

FSR

–

danske revisorer henviser

til, at det i lovforslaget er angivet,

at den bekendtgørelse, hvorved di-

rektivet reelt implementeres i dan-

ske ret, vil skulle indeholde defini-

tioner, såsom hvad grænseover-

skridende ordninger, indberet-

ningspligtig grænseoverskridende

ordninger, kendetegn, skat, en per-

son, en mellemmand, en relevant

skatteyder, forbundne foretagen-

der, markedsegnede ordninger og

skræddersyede ordninger er.

FSR

–

danske revisorer anerken-

der, at det anføres, at der skal an-

vendes de samme definitioner som

i DAC6 og i bistandsdirektivet,

men henstiller til, at der også i be-

mærkningerne til lovforslaget gives

mere uddybende vejledning og de-

finitioner på disse centrale begre-

ber i direktivet.

I forhold til de spørgsmål, der

konkret rejses om indberetnings-

pligt, vil der i perioden frem mod

lovforslagets ikrafttrædelse blive

arbejdet på yderligere afklaring

heraf.

Den kommende bekendtgørelse vil

endvidere blive suppleret af vejled-

ning fra Skattestyrelsen.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 69 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Justitia

Justitia bemærker, at det fremgår

af det fremsendte høringsmateri-

ale, at lovudkastet har til formål at

skabe hjemmel til, at skatteministe-

ren kan fastsætte nærmere regler

ved bekendtgørelse om obligato-

risk automatisk udveksling af

oplysninger på beskatningsområ-

det i forbindelse med indberet-

ningspligtige grænseoverskridende

ordninger.

Justitia henviser til, at det af hø-

ringsbrevet fremgår, at udkastet til

lovforslaget indebærer, at udby-

dere at potentielt aggressive græn-

seoverskridende skatteplanlæg-

ningsordninger pålægges at indbe-

rette oplysninger herom til Skatte-

forvaltningen med henblik på, at

Skatteforvaltningen vil kunne un-

derrette medlemsstaters skatte-

myndigheder om sådanne ordnin-

ger.

Justitia påpeger, at uanset at for-

målet med regeringens lovudkast

er at implementere ovennævnte di-

rektiv, giver udformningen af lov-

udkastet anledning til retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder, idet

lovudkastet ikke i sig selv indehol-

der klare holdepunkter for hverken

omfanget, indholdet af eller hvilke

typer af ordninger, som forventes

at være omfattet af den obligatori-

ske indberetningspligt, som skatte-

rådgivere, virksomheder og bor-

gere i henhold til lovudkastet kan

blive omfattet af, navnlig når hen-

ses til, at indberetningspligtige per-

soner og virksomheder i henhold

til lovudkastet kan blive mødt med

Det er i lovudkastets bemærknin-

ger angivet, hvorledes bemyndigel-

sen er tænkt udnyttet, nemlig til

indførelse af regler, der gennemfø-

rer DAC6 og OECD’s modelreg-

ler. Der er således lagt ganske

snævre rammer for udnyttelsen af

bemyndigelsen.

Side 70 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alvorlige sanktioner for manglende

iagttagelse af den obligatoriske

indberetningspligt.

Justitia henviser til, at der er tale

om en meget direktivnær imple-

mentering, og at dette medfører,

at bemærkningerne til lovforslaget

i vidt omfang alene er en gengi-

velse af direktivteksten, hvilket kan

gøre det vanskeligt for indberet-

ningspligtige konkret af afgrænse

deres pligter.

Justitia påpeger, at mulighederne

for fejlslutninger og misforståelse

derfor ikke er ubetydelige, hvilket

er retssikkerhedsmæssigt betænke-

ligt.

Justitia finder det problematisk, at

der med lovudkastet og de uklar-

heder der er indeholdt heri, gives

skatteministeren bemyndigelse til

at udstede administrative regler om

indholdet af den obligatoriske

indberetningspligt.

Justitia henviser til, at det efter lov-

udkastet er uklart, hvorledes ind-

beretningspligten nærmere vil blive

tilrettelagt fra regeringens side.

Justitia mener, at en vedtagelse af

lovudkastet i sin nuværende form,

hvor den egentlige implementering

af indberetningspligten er henlagt

til at blive gennemført ved be-

kendtgørelse, giver reelt den udø-

vende magt, beføjelser til nærmere

at definere indberetningspligtens

indhold og omfang uden, at denne

bliver undergivet en effektiv parla-

mentarisk kontrol af Folketinget.

Der er tale om et detaljeret regel-

sæt, hvor der kan være en vis usik-

kerhed i forhold til afgrænsning af

de særlige kendetegn, som medfø-

rer indberetningspligt.

Reglerne er beskrevet nærmere på

grundlag af de fortolkningsbidrag,

der har været til rådighed.

I forhold til de spørgsmål, der

konkret rejses om indberetnings-

pligt, vil der i perioden frem mod

lovforslagets ikrafttrædelse blive

arbejdet på yderligere afklaring

heraf. Den kommende bekendt-

gørelse vil endvidere blive supple-

ret af vejledning fra Skattestyrel-

sen.

Som anført ovenfor, at der i be-

mærkningerne til lovforslaget lagt

snævre rammer for udnyttelsen af

den foreslåede bemyndigelse.

Direktivet indeholder meget detal-

jerede regler.

Derfor findes det mest hensigts-

mæssigt, at disse detaljerede regler

udmøntes nærmere ved bekendt-

gørelse.

Side 71 af 72

L 49 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Set i lyset af oplysningspligtens

omfang kombineret med risikoen

for at blive mødt med ikke uvæ-

sentlige bødestraffe for overtræ-

delse af den obligatoriske indberet-

ningspligt, er tilgangen om alene

administrativt af fastsætte regler

om en oplysningspligt efter Justi-

tias opfattelse retssikkerhedsmæs-

sigt problematisk.

Justitia har noteret, at det af lov-

forslagets bemærkninger fremgår,

at advokater i et vist omfang frita-

ges for indberetningspligten.

Justitia er bekendt med Advokat-

samfundets høringssvar af 21. au-

gust 2019 og kan tilslutte sig de

retssikkerhedsmæssige betragtnin-

ger, der i dette høringssvars gene-

relle bemærkninger er anført om

betydningen af i en retsstat at

værne om fortrolighedsforholdet

mellem advokat og klient.

Som følge af det anførte, er det

Justitias anbefaling, at det overve-

jes at implementere direktivet ved

en udførlig lovgivning, hvor Folke-

tinget i lovteksten og bemærknin-

gerne hertil nøje afgrænser de plig-

ter, der følger af loven og det

sanktionsniveau, der knytter sig til

den strafbelagte overtrædelse af lo-

ven.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundets høringssvar.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger til lovforslaget.

Side 72 af 72