L 49 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet

Skatteudvalget 2019-20
L 49 Bilag 4
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

25. november 2019

L 49 - forslag til lov om ændring af

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven,

kildeskatteloven, ligningsloven og

pensionsbeskatningsloven

FSR

–

danske revisorer vil gerne kvittere for, at skatteministeren i lovforslaget

har søgt at skabe større klarhed over en række af definitionerne vedrørende

indberetningen af oplysninger mv., samt lyttet til nogle af de bekymringer som

FSR

–

danske revisorer havde i forhold til høringsudkastet.

FSR

–

danske revisorer vil også kvittere for, at Skatteministeriet har udsendt

bekendtgørelsen i høring samtidig med lovforslagets behandling i Folketinget.

FSR

–

danske revisorer har dog følgende spørgsmål til selve lovforslaget og til en

række af de høringssvar, der er afgivet:

I høringsfasen har FSR

–

danske revisorer blandt andet spurgt ind til

rækkevidden af begrebet ”safe harbours”, der er et kendetegn

i kategori E.

Skatteministeriet har i den forbindelse svaret:

”En

dansk koncern, der ikke opfylder størrelsesgrænserne i skattekontrollovens §

40 og dermed er fritaget fra at udarbejde transfer pricing dokumentation, er

omfattet af kendetegnet om ”safe harbour” i kategori E i bilaget til direktivet. Det

skal imidlertid hertil bemærkes, at fritagelsen alene er en administrativ lettelse,

idet en sådan dansk koncern fortsat skal opgøre den skattepligtige indkomst i

overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvorfor lettelsen normalt ikke

indebærer en skattefordel. Det betyder, at det normalt ikke indebærer, at der

skal ske indberetning.”

Skatteministeriet henviser i ovenstående citat til, at der normalt ikke skal ske

indberetning, fordi fritagelsen for at udarbejde transfer pricing dokumentation

normalt ikke indebærer en skattefordel. FSR

–

danske revisorer skal uddybende

høre, om det er Skatteministeriets

opfattelse, at der ved vurderingen af en ”safe

harbour” regel skal indlægges et kriterie om, at den pågældende ”safe harbour”

regel skal indebære en skattefordel for skatteyderen, og at dette er årsagen til,

FSR

–

danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 49 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet

at der i denne situation ikke skal ske indberetning. Det skal understreges, at FSR

–

danske revisorers opfattelse, at det er et naturligt kriterie at indlægge i

forbindelse med vurderingen af en ”safe harbour” regel og derfor er enige i, at

der ikke skal foretages indberetning i denne beskrevne situation.

FSR

–

danske revisorer skal derfor også høre skatteministeren om dette kan

udstrækkes til også

at gælde ved vurderingen af SEL § 11 som en ”safe harbour”

regel. Hvis en virksomhed holder sig indenfor 4 til 1 reglen vil der ikke ske

begrænsning i retten til at fradrage renter. Hvis en virksomhed ikke holder sig

indenfor 4 til 1 reglen vil der heller ikke ske begrænsning i retten til at fradrage

renter, hvis virksomheden godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem

uafhængige parter. På den baggrund kan SEL § 11 derfor også primært betragtes

som en administrativ lettelse. Alternativt medfører dette, at virksomheder, der

holder sig indenfor 4 til 1 reglen, henset til den meget brede definition af en

ordning, skal indberette alle mellemværender med et andet udenlandsk

koncernselskab, der eksempelvis opstår som følge af almindelig samhandel,

medmindre der betales kontant.

Skatteministeriet har i besvarelsen vedrørende spørgsmålet om SEL § 11 anført,

at ”hvorvidt der skal ske indberetning i en situation, hvor en dansk virksomhed

opfylder 4 til 1 regler, vil afhænge af, hvorvidt de øvrige kriterier

er opfyldt.”

FSR

–

danske revisorer skal bede skatteministeren bekræfte, at de øvrige

kriterier, der er tale om, er at der er tale om en grænseoverskridende ordning,

idet kriteriet om den ”primære fordel” ikke gælder for kategori E?

Skatteministeriet har i besvarelsen af Danske Advokaters spørgsmål om

”immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte” anført følgende:

”Det

skal hertil bemærkes, at kendetegnene i punkt 2 i kategori E omfatter en

ordning, der indebærer en overførsel af immaterielle aktiver, der er svære at

værdiansætte. En overdragelse af aktier i et selskab ændrer normalt ikke

aktiviteten i selskabet og selskabets aktiver og passiver. Aktierne kan imidlertid

–

som følge af det immaterielle aktiv - være svære at værdiansætte, hvorfor en

koncernintern overførsel af aktier, hvorved der overføres et immaterielt aktiv,

der er svært at værdiansætte, vil være omfattet.”

FSR

–

danske revisorer skal bede skatteministeren bekræfte, at der i den

pågældende situation er en forudsætning for indberetning,

at det ”immaterielle

aktiv, der er svært at værdiansætte” i sig selv overføres koncerninternt. Med

andre ord, hvis det ”immaterielle aktiv, der er svært at værdiansætte” stadig

ejes af det overførte selskab og ikke skal henføres til et fast driftssted i udlandet

Side 2

L 49 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet

medfører overdragelsen af aktierne i selskabet ikke, at der skal foretages

indberetning efter dette kendetegn? Efter FSR

–

danske revisorers opfattelse,

forudsætter en indberetning efter punkt 2, kategori E, at der foretages en

koncernintern grænseoverskridende overførsel af selve aktivet.

Tilsvarende gør sig efter FSR

–

danske revisorer gældende for i forhold til punkt

3 i kategori E, hvor Skatteministeriet i høringssvaret fra Danske Advokater har

anført følgende:

”Kendetegnene

i punkt 3 i kategori E omfatter en ordning, som indebærer en

koncernintern, grænseoverskridende overførsel af funktioner og/eller risici

og/eller aktiver, hvis overdragerens eller overdragerens forventede årlige

indtægter herved halveres. En koncernintern overførsel af aktier, hvorved der

overføres funktioner og/eller risici og/eller aktiver, der opfylder disse kriterier vil

være omfattet.”

Tilsvarende må det her være en forudsætning for indberetning, at funktioner,

aktiver eller risici i sig selv er overført koncerninternt. I modsat fald skal FSR

–

danske revisorer anmode skatteministeren oplyse, hvor hjemlen til at fordre

indberetning af en indirekte overdragelse efter punkt 2 eller 3 i kategori E

fremgår?

Skatteministeriet har i forbindelse med besvarelsen af Advokatrådets høringssvar

vedrørende en kapitalfond i Luxembourg, svaret:

”Under

forudsætning af, at den beskrevne struktur er omfattet af kendetegn D,

stk. 2, om uigennemskuelig juridisk eller reel ejerskabskæde, vil de danske

rådgivere ved etablering af strukturen eller ændring af strukturen være

indberetningspligtige.”

FSR

–

danske revisorer skal i den forbindelse høre følgende:

Hvis de ultimative reelle ejere er identificeret efter hvidvaskreglerne, og

identifikationen er understøttet af kontroloplysninger, vil dette så være

tilstrækkeligt til, at kriteriet i punkt 2 Kategori D kan anses for ikke at være

opfyldt?

Side 3

Skatteministeriet har vedrørende Finans Danmarks høringssvar vedrørende

leasingforhold svaret følgende:

”Den

situation, hvor man beskattes af samme indkomst i flere lande (f.eks. hvor

en indkomst fra et fast driftssted beskattes, hvor det faste driftssted er

beliggende, og i det land, hvor skatteyderen er skattemæssigt

L 49 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet

hjemmehørende) og derved foretager fradrag for samme afskrivninger i flere

lande, er ikke omfattet af kendetegnet i kategori C, stk. 2.

Kendetegnet er således i bemærkningerne til lovforslaget illustreret med et

eksempel, hvor to forskellige juridiske enheder har ret til afskrivning på samme

aktiv.”

FSR

–

danske revisorer skal bede skatteministeren bekræfte, at det tilsvarende

gælder at der ikke skal foretages indberetning efter kendetegnet i punkt 2,

kategori C, for et dansk selskab, der CFC beskattes af indkomsten i et

udenlandsk datterselskab, eller hvor det er valgt international sambeskatning?

Skatteministeriet anfører også i høringssvarene, at eksempelvis anvendelse af

ligningslovens § 7 P eller KSL §§ 48 E-F, kan resultere i en indberetningspligt

efter MDR-reglerne. For begge regelsæt gælder, at Skattestyrelsen gennem

anden indberetning opnår information om reglernes anvendelse.

For KSL § 48 E-F gælder, at arbejdsgivervirksomheden skal tilmelde sig til

registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter at indeholdelsespligten er

indtrådt (kildeskattebekendtgørelsen § 16, stk. 3, jf. stk. 1). Meddelelsen skal

indeholde oplysninger om arbejdsgiverens navn og adresse, medarbejderens

navn, adresse og cpr. nr. og ansættelsesperioden. Til brug for registrering af

anvendelse af beskatningsreglerne i KSL § 48 E-F anvendes blanket 01.012, som

sendes enten fysisk eller elektronisk til Skattestyrelsen. Kopi af

ansættelseskontrakten og eventuel anden dokumentation for at betingelserne for

at anvende ordningen er opfyldt, skal fremsendes sammen med blanketten. For

LL § 7 P gælder en markeringsordning ved tildeling og en indberetningspligt i

forbindelse tegning/erhvervelse af aktier.

Allerede gennem det nuværende indberetningssystem vil Skattestyrelsen opnå

fuld indsigt i ordningernes anvendelse. Af hensyn til at undgå unødigt

dobbeltarbejde både for borgere, virksomheder, deres rådgivere og for

Skattemyndighederne, skal vi opfordre skatteministeren til at overveje, om vi

kan undgå unødig administration ved enten:

Side 4

•

At præcisere, at der ikke skal ske indberetning af almindelige

skatteordninger, der gælder for et stort antal skatteydere, og hvor

anvendelsen tydeligt er forudsat af lovgiver i forbindelse med

reglernes indførsel, eller

•

At præcisere, at der ikke skal ske indberetning efter MDR-reglerne, når

Skattemyndighederne på anden vis er fuldt og behørigt orienteret

eksempelvis gennem forudgående ansøgning fra borger/virksomhed og

L 49 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet

meddelt tilladelse fra Skattestyrelsen, som tilfældet er ved brug

eksempelvis reglen i KSL § 48E-F.

Side 5

Vi står naturligvis gerne til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for Skatteudvalget

Mette Bøgh Larsen

Skattechef