Folketingets Skatteudvalg
Cristiansborg
1240 København K
L 49 - forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven
mfl. (DAC 6)
Forsikring & Pension vil gerne takke for, at Skatteministeriet har udsendt bekendt-
gørelsen i høring parallelt med, at L 49 behandles af Folketinget.
Bekendtgørelsesudkastet er, med visse undtagelser, en gengivelse af bestemmel-
ser i direktivet, og føjer som sådan ikke noget væsentligt nyt til forståelsen af det
nye DAC-6 regelsæt.
Selv om Skatteministeren i det fremsatte lovforslag og i høringsskemaet har gjort
meget for at afklare, hvorledes reglerne skal forstås og anvendes, er der fortsat
betydelig usikkerhed herom
–
jf. FSRs og FinansDanmarks henvendelser (L 49
Bilag 4 hhv. 5) og ministerens svar.
Skatteministeren har oplyst, at Skattestyrelsen vil udarbejde en vejledning om
regelsættet. Vi formoder, at der i første omgang bliver tale om en separat vejled-
ning, der kan nå at komme på gaden i god tid inden de første indberetninger skal
finde sted den 31. august 2020.
Vejledningen kan således trække på (og systematisere) bemærkningsstoffet i L
49
–
hvor direktivet gennemgås, samt de spørgsmål og svar mfl., som fremgår af
høringsskemaet, og endelig de svar, som Skatteministeren har givet under lov-
forslagets behandling, herunder til henvendelser fra organisationerne. Muligvis
kan også den svenske betænkning om DAC 6’s implementering i Sverige (Statens
Offentliga Utredningar, SOU 2018:91), som Danske Advokater omtaler i deres
høringssvar, tjene som inspiration.
Men det er nok fair at antage, at vejledningen ikke vil kunne indeholde noget
væsentligt nyt i forhold hertil
–
i hvert fald i første omgang.
Derfor vil vi
–
lige som FSR og FinansDanmark - her benytte muligheden for at få
ministerens svar på nogle vigtige problemstillinger.
10.12.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand. polit.
Dir.
41 91 90 94
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Tsc
GES-2009-00202
393996
Risikoen for den, der indberetter
Som vi har været inde på i vores høringssvar, er indberetningsfristen på 30 dage
radikalt kortere end under lignende regelsæt (FATCA, OECD CRS, CBC).
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser