L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 58 Bilag 1
Offentligt

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Søren Hesselbjerg Rasmussen

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

3. september 2019

KDR/HELEG

J.nr. 2019 - 3489

Kære Søren Hesselbjerg Rasmussen

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-

skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Sekretariatet anbefaler, at tilsynsmyndigheden beskriver de implementeringskonse-

kvenser, der er forbundet med etableringen af et digitalt system for indberetning

af oplysninger fra virksomhederne til Finanstilsynet til brug for gennemførslen af

risikobaseret tilsyn. Tilsynsmyndigheden bør her beskrive omkostningerne og

eventuelle risici forbundet med etableringen af et nyt digitalt system. Endvidere

bør myndigheden uddybe, om eksisterende systemer og data kan understøtte ud-

viklingen af det digitale system til brug for risikovurderingen.

Sekretariatet anbefaler ligeledes, at tilsynsmyndigheden kan overveje at uddybe

eventuelle implementeringskonsekvenser forbundet med implementeringen af den

nye tilsynsmulighed, der gør det muligt at udstationere en sagkyndig til kontrol i

virksomheder i op til seks måneder. Finanstilsynet kan med fordel beskrive, om

implementeringen af tiltaget indebærer, at der oprettes en ny enhed, eller om der

skal etablere nye arbejdsgange i forbindelse med udstationeringen af sagkyndige.

Dette kan fx omfatte understøttelse af processen for udvælgelse af sagkyndige el-

ler som led i afrapporteringen fra de sagkyndiges observationer.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

Sekretariatet anbefaler, at tilsynsmyndigheden i tillæg til begrundelsen for efterle-

velsen af princip# 1 om enkle og klare regler begrunder, hvorledes lovforslaget ef-

terlever de øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet påpeger i den forbindelse, at lovforslagets tiltag om etableringen af et

digitalt system til understøttelse af risikobaseret kontrol understøtter princip # 7

om forebyggelse af snyd og fejl.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-

ning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-

ledning.

Med venlig hilsen

Helene Egede Glahn

Fuldmægtig

E [email protected]

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

[email protected],

[email protected]

19. september 2019

Oplys venligst ved

henvendelse

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om

finansiel virksomhed og forskellige andre love

Med henvisning til Finanstilsynets høring af 26. august 2019 af udkast til forslag til lov om ændring af

hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension

(”ATP”) hermed afgive høringssvar.

Det følger af lovforslagets § 14, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 (”ATP-loven”), hvorefter ATP`s

whistleblowerordning styrkes gennem et forbud mod tavshedsklausuler. Således foreslås det konkret, at der

indføres forbud mod at pålægge medarbejdere en ansættelsesretlig tavshedsklausul der bevirker, at den

ansatte skulle være afskåret fra at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle

lovgivning til rette myndighed.

ATP har forståelse for ønsket om ensretning af ordlyden af identiske bestemmelser i forskellige

lovsammenhæng. ATP finder dog anledning til at henlede Finanstilsynets opmærksomhed på, at der i andre

bestemmelser i ATP-loven anvendes begrebet ”den finansielle

regulering”

og ikke ”den finansielle

lovgivning”.

Se fx ATP-lovens § 24 g samt § 24 h. Af hensyn til ensretning af ordlyden i ATP-loven foreslår ATP således

en sproglig justering af lovforslagets § 14. For en god ordens skyld bemærkes det, at det tilsvarende gør sig

gældende for så vidt angår sprogbrugen i lovforslagets § 15 om en ny § 5a i lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den

selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet der også andre steder i denne lov anvendes

begrebet ”den finansielle

regulering”,

se f.eks. lovens § 4.

ATP bemærker herudover, at det vil være hensigtsmæssigt tillige i lovforslaget at henvise til

tavshedspligtbestemmelsen i ATP-lovens § 32, stk. 2, så det bliver klart, at indberetninger til offentlige

myndigheder er ”vedkommende” i lovens forstand. I modsat fald vil der kunne opstå tvivl om, hvorvidt en

indberetning vil stride mod den generelle tavshedsbestemmelse.

Venlig hilsen

Lene Stangerup

Senior legal advisor

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Søren Hesselbjerg Rasmussen

Sendt til:

[email protected]

cc:

[email protected]

Lovforslag om ændring af hvidvask-

loven, lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love (Styrkelse af ind-

satsen mod finansiel kriminalitet)

Resumé

Høringssvar

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Kontakt: Cecilie Sander Bernbom

Finans Danmark støtter overordnet lovforslaget, der skal bidrage til at styrke den

eksisterende ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Lovforslaget gennemfører dele af den politiske aftale af 27. marts 2019 om yderli-

gere initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.

Det er meget positivt, at Skatteforvaltningen ikke længere vil være forpligtet til at

underrette borgere om oplysninger, der stammer fra virksomhedernes underret-

ninger om hvidvask- og terrorfinansiering. Dette vil bidrage til at beskytte banker-

nes ansatte mod repressalier fra kunder, hvilket desværre i praksis har vist sig at

være et stort problem.

Lovforslaget indeholder dog desværre også en række uklare bestemmelser. Hen-

set til deres indgribende karakter bør bestemmelserne præciseres og uddybes

yderligere i lovforslaget for herigennem at sikre, at indholdet og rækkevidden af

bestemmelserne er tydelig for de forpligtede enheder. Dette gælder særligt for

bestemmelserne vedrørende Finanstilsynets adgang til henholdsvis at forbyde

optagelse af nye kundeforhold og til at udpege sagkyndige personer, der skal

følge virksomheden. Dertil mener vi generelt ikke, at der er grundlag for yderli-

gere at forhøje strafferammen for personer ansat i pengeinstitutter, idet straffe-

rammen allerede blev skærpet i 2018.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Forslag til lov om ændring af hvidvask-

loven, lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love (Styrkelse af ind-

satsen mod finansiel kriminalitet)

Finans Danmark har den 28. august 2019 modtaget udkast til forslag til lov om

ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) i høring. Vi takker for muligheden

for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Finans Danmark støtter grundlæggende initiativer, der bidrager til at styrke ind-

satsen mod finansiel kriminalitet. Senest har Finans Danmarks Hvidvask Task Force

foreslået etablering af en særlig enhed til deling af oplysninger mellem myndig-

heder som politi, efterretningstjeneste, Skat og de enkelte banker for netop at

styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af finansiel kriminalitet.

Finans Danmark kan overordnet støtte regeringens lovforslag, men finder, at der

er behov for yderligere præciseringer i flere af lovforslagets bemærkninger og

bestemmelser. Finans Danmark vil særligt fremhæve bestemmelserne, der giver

adgang til



at påbyde de underlagte virksomheder ikke at optage nye kundefor-

hold,

at der udpeges en sagkyndig person, som skal følge virksomheden samt

forhøjelse af strafferamme og forældelsesfrist i forbindelse med direkti-

ons- og bestyrelsesmedlemmers ansvar.

De ovenfor fremhævede bestemmelser er udtryk for nye og vidtgående krav,

der som minimum bør uddybes og præciseres, så der ikke kan opstå tvivl om

rækkevidden og efterlevelsen af kravene. Dertil mener vi generelt ikke, at der er

grundlag for yderligere at forhøje strammerammen for personer ansat i pengein-

stitutter, idet strafferammen allerede blev skærpet i 2018.

Finans Danmark vil desuden opfordre til, at lovforslagets nye krav behandles i for-

bindelse med en opdatering/revision af Finanstilsynets vejledning til hvidvasklo-

ven.

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans Danmark vil gerne udtrykke en meget positiv modtagelse af lovforslagets

§ 1, nr. 10 (hvidvasklovens nye § 69 b), som vil kunne bidrage til at beskytte ban-

kernes ansatte mod repressalier fra kunder i forbindelse med underretninger om

mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Endelig må det bemærkes til lovforslagets beregning af de økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, at den foreslåede ordning med udpegelse af en sag-

kyndig person, der skal følge virksomhedens drift, kan få ikke uvæsentlige økono-

miske konsekvenser for de omfattede virksomheder. Det gælder endvidere den

indberetningspligt, der lægges op til med forslaget. Ligeledes vil ændring af an-

sættelseskontrakter for ansatte på tidspunktet for lovens ikrafttræden kunne

have betydelige omkostninger. Endelig vil den omstændighed, at det kan påby-

des, at der ikke kan optages nye kundeforhold, kunne medføre økonomiske kon-

sekvenser, der konkret kan blive meget byrdefulde.

Bemærkninger til lovforslagets almindelige bemærkninger

I afsnit 2.3.1 er anført ”eller

til en bestemmelse i virksomheden, jf. § 75 b”.

Det fore-

slås, at dette ændres til ”eller

til en ordning i virksomheden, jf. § 75 b”.

I afsnit 2.3.2 følger det:

”en whistleblower kan tilvejebringe afgørende information

til myndigheder, især på det finansielle område for eksempel at stoppe hvidvask

eller finansiering af terrorisme.”

Det foreslås her præciseret, at en whistleblower

nærmere vil kunne tilvejebringe oplysninger om, at en virksomheds foranstaltnin-

ger (procedurer, kontroller mv.) ikke er tilstrækkelige til at leve op til den finan-

sielle lovgivning og hvidvasklovgivningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1 - Hvidvaskloven

Til nr. 1 (ny § 17, stk. 3):

Det ønskes klarlagt i bemærkningerne til bestemmelsen, hvorvidt bestemmelsen

alene gælder for personer, der er bosiddende i de pågældende højrisikotredje-

lande, eller om den tilsvarende gælder for personer, der har statsborgerskab i de

pågældende højrisikolande, men er bosat andet sted.

Endvidere ønskes det uddybet i bestemmelsens bemærkninger og/eller i vejled-

ningen til hvidvaskloven, hvad der kan forstås ved bestemmelsens angivelse af

”skærpede

indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af finansielle

transaktioner”.

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans Danmark antager endelig, at den foreslåede § 17, stk. 3, ikke medfører, at

kunder, der ikke har hjemsted i et højrisikotredjeland, bliver omfattet af stk. 2, når

de overfører eller modtager transaktioner fra højrisikotredjelande. I disse tilfælde

er forholdet/transaktionen alene omfattet af stk. 3. Det betyder blandt andet, at

§ 17, stk. 2, litra e (jf. L 204) ikke gælder på transaktionsniveau, men alene forplig-

ter den hvidvaskansvarlige til at godkende oprettelse eller fortsættelse af forret-

ningsforbindelser, der har hjemsted i et højrisikotredjeland. Såfremt denne fortolk-

ning er overensstemmende med Finanstilsynets, ønskes dette præciseret i be-

mærkningerne til bestemmelsen og i vejledningen til hvidvaskloven.

Til nr. 2 (ny § 20 a):

Den foreslåede § 20 a gennemfører direktivets art. 18 a, hvorefter: ”Medlemssta-

terne kan kræve, at forpligtede enheder, når det er relevant, sikrer, at første be-

taling foretages gennem en konto i kundens navn i et kreditinstitut

(…)”.

Finans Danmark er opmærksom på, at de nærmere kriterier vil blive opstillet i en

bekendtgørelse. Dog mener vi, at præciseringen ”når

det er relevant”,

som føl-

ger af selve direktivteksten, også skal fremgå af den danske lovtekst i den foreslå-

ede § 20 a.

Til nr. 5 (ny § 35 a):

Finans Danmark støtter tiltag, der bidrager til at sikre, at ansatte kan indberette

ulovlige forhold til myndighederne. Vi forstår den foreslåede bestemmelse som et

ønske om at tydeliggøre, hvad der allerede følger af gældende ret. Bestemmel-

sen i sin nuværende udformning rejser dog en række problemstillinger, der kan

indebære væsentlige byrder for de omfattede virksomheder.

Retsvirkningerne af bestemmelsen er uklare. Det er ikke defineret, hvad der ud-

gør en tavshedsklausul. Desuden er det uklart, hvad retsvirkningen er, hvis det

ikke eksplicit fremgår af en tavshedsklausul, at den ikke er til hinder for underret-

ninger til myndighederne. Det skal endelig præciseres, at bestemmelsen omfat-

ter medarbejdere, der er ansat på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ovenfor anførte bemærkninger gør sig også gældende i forhold til lovforslagets

§ 2, nr. 4, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 1 og § 11, nr. 1.

Til nr. 6 (ny § 49, stk. 1, 2. pkt.):

Finans Danmark tilslutter sig overordnet behovet for, at de underlagte virksomhe-

der af egen drift skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig be-

tydning for Finanstilsynets virksomhed og derfor også, at virksomhederne udviser

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

åbenhed og samarbejdsvillighed under hensyntagen til forbuddet mod selvinkri-

minering og øvrige relevante retsgarantier.

Bestemmelsen er strafbelagt, hvorfor det er vigtigt, at bestemmelsens række-

vidde er klar. Med bestemmelsens angivelse af, at der skal være tale om ”væ-

sentlige oplysninger”

opstår der en vis usikkerhed, og som de specielle bemærk-

ninger uddyber, skal oplysningerne have den ”fornødne

interesse for Finanstilsy-

net”.

Dette skal sammenholdes med blandt andet lovens almindelige bemærk-

ninger, der angiver, at bestemmelsen fastsætter en generel og bred oplysnings-

pligt. Det ønskes derfor, at eksemplerne, der er angivet i bestemmelsens specielle

bemærkninger, udbygges, så der ikke vil opstå tvivl hos virksomhederne i forhold

til, hvilke oplysninger der skal sendes til myndighederne.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der med ”hurtigst

muligt”

for-

stås, ”så

snart virksomheden bliver opmærksom på, at en oplysnings karakter er

af væsentlig betydning”.

Da det samtidig fremgår af bemærkningerne, at virk-

somheden skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt oplysningerne har den

fornødne interesse for Finanstilsynet samt begrunde dette over for Finanstilsynet,

foreslår Finans Danmark, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at virksomheden

har ret til og bør undersøge forholdet. Dette for at der er tid til en intern gover-

nance-proces, hvor oplysningerne afklares og verificeres, før oplysningerne sen-

des til myndighederne. Dette skal også ses i sammenhæng med, at overtræ-

delse af bestemmelsen er strafbelagt. Idet der kan opstå et dilemma mellem, at

virksomheden på den ene side skal afgive oplysningerne hurtigst muligt, samtidig

med at virksomheden på den anden side skal afgive oplysninger med en be-

grundet fornøden interesse. Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres såle-

des at forpligtelsen gælder ”uden

ugrundet ophold”.

Finans Danmarks bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6, gør sig tilsvarende gæl-

dende i forhold til lovforslagets § 2, nr. 3. Hertil skal det bemærkes, at der i be-

mærkningerne – formentlig fejlagtigt - er angivet en definition af, hvad der skal

forstås ved ”straks” og ikke ”hurtigst

muligt”.

Til nr. 7 (ny § 49, stk. 2):

Finans Danmark tilslutter sig, at oplysninger afgivet til Finanstilsynet, som senere vi-

ser sig ikke var korrekte på tidspunktet for afgivelsen, skal berigtiges, ligesom det

er tilfældet i dag. Vi har noteret os, at det udtrykkeligt fremgår, at der ikke er til-

sigtet nogen ændring af retstilstanden og -praksis, men at der alene er tale om

en lovfastsættelse af pligten (generelle bemærkninger pkt. 2.1.3 samt specifikke

bemærkninger til § 347, stk. 2).

Høringssvar

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bestemmelsens litra 2) om oplysninger, der på ”et

senere tidspunkt er blevet mis-

visende”.

efterlader uklarhed i forhold til, hvad der skal berigtiges. Henset til at

overskridelse af bestemmelsen er underlagt en udvidet strafferamme, er det

også på denne baggrund vigtigt, at der er klarhed om bestemmelsens omfang.

Til eksempel vil der være tilfælde, hvor der udleveres data til Finanstilsynet om fx

antal kunder, transaktioner, typer af produkter eller andet, der på tidspunktet for

afgivelsen er korrekt. I tiden efter sker der imidlertid en udvikling i virksomheden.

Det er uklart, om oplysningerne herefter er ”misvisende” i bestemmelsens for-

stand. Det lægges til grund, at det ikke er hensigten, at virksomheden skal berig-

tige sådanne oplysninger. Det bør derfor præciseres i lovteksten og forarbej-

derne, at berigtigelsespligten alene er gældende, såfremt oplysningerne var mis-

visende på tidspunktet for afgivelsen (selvom det misvisende forhold først opda-

ges senere). Bestemmelsens litra 2 bør således bringes mere i overensstemmelsen

med litra 1.

Bemærkningerne til nr. 6 ovenfor om hurtigheden af orienteringen er også gæl-

dende i forhold til berigtigelsen. Således vil det ikke altid være muligt at berigtige

oplysningerne straks efter, at det er konstateret, at afgivne oplysninger ikke er

korrekte. En berigtigelse vil ofte først kræve undersøgelser, som forudsætter data,

analyser mv. for at sikre, at de nye oplysninger er korrekte. Det foreslås derfor, at

bestemmelsen ændres til, at der er en pligt til at informere om, at der er givet

urigtige oplysninger, og en berigtigelse vil følge hurtigst muligt eller efter ugrundet

ophold. Endvidere umuliggør ”straks” tilstrækkelig ledelsesgodkendelse fra fx be-

styrelse eller direktion. Det anbefales derfor, at ”straks” ændres til ”uden

ugrundet

ophold”.

Vedrørende forslaget til ændring af § 347, stk. 6, bør bestemmelsen udformes, så

den henviser til stk. 1-5, således at berigtigelser afgivet i henhold til stk. 2, også

kan deles med de omfattede myndigheder.

Ovenfor anførte bemærkninger gør sig også gældende i forhold til lovforslagets

§ 2, nr. 9, § 5, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2, § 9, nr. 2, § 11, nr. 2, og § 13, nr. 1.

Til nr. 8 (ny § 49, stk. 7):

Finans Danmark anerkender behovet for, at Finanstilsynet kan anvende en risiko-

baseret tilgang i tilrettelæggelsen af sin tilsynsvirksomhed. Man skal dog være

opmærksom på, at en indberetningspligt, som der lægges op til i lovforslaget, vil

medføre administrative byrder for virksomhederne, der dertil ikke er belyst i lov-

forslaget.

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslaget lægger op til en bred hjemmel for Finanstilsynet til i bekendtgørelses-

form at fastsætte de nærmere regler for indberetningspligten. Der henvises i lov-

bemærkningerne til en omfattende række af oplysninger, som man vurderer at

være relevante at indberette. Man skal her være opmærksom på, at ikke alle

oplysninger vil kunne trækkes automatisk i pengeinstitutterne, men vil derimod for

en stor dels vedkommende kræve manuel behandling. I og med at oplysnin-

gerne vil skulle indberettes med faste intervaller og i øvrigt, hvis tilsynet anmoder

herom, vil det indebære administrative byrder for de omfattede virksomheder.

Dertil er nogle af de angivne typer oplysninger i lovbemærkningerne lidt uklare.

Til eksempel henvises til

" herunder antal kunder på FATF's risikoliste, antal transak-

tioner til og fra lande på FATF's risikoliste",

men FATF fører ikke som sådanne risikoli-

ster. FATF offentliggør erklæringer om lande, hvor man vurderer, at der er strate-

giske mangler i forhold til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Disse offentlige erklæringer omhandler kun lande og aldrig kunder.

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at sektoren skal inddrages i udmønt-

ningen af indberetningspligten. For Finans Danmark er det her afgørende, at der

afsættes den fornødne tid til, at Finanstilsynet kan indgå i en grundig dialog med

sektoren om udformningen af indberetningspligten, herunder i forhold til, hvilke

oplysninger der skal indberettes, samt i hvilket format for at undgå ikke-proportio-

nale byrder, der trækker ressourcer væk fra pengeinstitutternes bekæmpelse af

finansiel kriminalitet. Der bør dertil i fastsættelsen af den måde, hvorpå Finanstilsy-

net bestemmer tidsinterval og måde/format af oplysninger, henses til de løsnin-

ger, der allerede eksisterer i den finansielle sektor.

Til nr. 9 (ny § 51 b):

Det foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet skal have mulighed for at udstede på-

bud om forbud mod at optage nye kundeforhold, når der foreligger en alvorlig

overtrædelse af hvidvaskloven.

Der er tale om et meget alvorligt indgreb, der kan medføre betydelige tab både

imagemæssigt og økonomisk for den omfattede virksomhed. Indgrebet bør der-

for begrænses til helt særlige tilfælde.

I bemærkningerne henvises til, at man har samme type indgrebsmulighed med

FIL § 350. I FIL § 350 foretages der imidlertid en risikovurdering, hvor det vurderes,

om der er en sammenhæng mellem nye kunder og den omstændighed, at ban-

ken inden for en overskuelig tid vil kunne opfylde lovens kapitalkrav og derfor mi-

ste sin tilladelse. Der er en sammenhæng til en uholdbar forretningsmodel, hvor

den valgte reaktion kan virke relevant og nødvendig.

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I den foreslåede bestemmelse savnes imidlertid beskrevet en sammenhæng mel-

lem sanktionen (forbuddet mod nye kunder) og den handling eller mangel på

samme, som sanktioneres med et påbud. Afgørende må være, at der er sam-

menhæng og proportionalitet mellem overtrædelsen og indgrebet, således at

indgrebet kun anvendes, hvis et forbud mod optagelse af nye kunder reelt be-

grænser risikoen. Hvis til eksempel en overtrædelse relaterer sig til korrespondent-

banker, vil det ikke umiddelbart være proportionalt, hvis det resulterer i et forbud

mod at tage nye privatkunder.

Bestemmelsen og lovbemærkningerne er imidlertid meget uklare i forhold til,

hvornår og i hvilket omfang indgrebet præcis kan anvendes, hvilket bør beskrives

meget mere tydeligt henset til alvorligheden af indgrebet. Det følger til eksempel

af lovbemærkningerne, at et påbud vil kunne omfatte alle nye kundeforhold –

både private og erhvervsmæssige – men også vil kunne begrænses til det seg-

ment, overtrædelserne vedrører. Det kan dertil gives i forbindelse med andre til-

synsreaktioner som fx politianmeldelse, men kan også stå alene.

I forhold til muligheden for at bruge bestemmelsen ”alene”, bør der af hensyn til

dens indgribende karakter knyttes nogle bemærkninger til eller gives nogle ek-

sempler på situationer, hvor denne type påbud skønnes at være en proportional

reaktion.

Henset til bestemmelsens vidtrækkende konsekvenser bør det også uddybes,

hvornår påbuddet vil ophøre. Med udgangspunkt i lovbemærkningernes eksem-

pel med reelle ejere vil det være uklart, om påbuddet ophører, når virksomhe-

den har fået udarbejdet regler og effektive procedurer for kundeoprettelser, der

sikrer, at reelle ejere afdækkes – eller om alle bestående kundeforhold skal være

remedieret, før påbuddet kan ophøre. Hvis det sidste er tilfældet, kan denne

type påbud i yderste konsekvens lukke en virksomhed, da det erfaringsmæssigt

ikke er en kort proces at få fulgt op på manglende kundedokumentation.

Muligheden for at udstrække forbuddet til et moderselskab, hvis selve overtræ-

delsen er sket i en filial, jf. bestemmelsens stk. 2, er endvidere ikke klart beskrevet.

Det angives kun, at det kan ske efter en konkret vurdering, men uden angivelse

af, hvilke kriterier der kan indgå i vurderingen.

Endelig henvises der i lovbemærkningerne til, at lignende regler findes i blandt

andet Sverige og Finland. Rækkevidden af og erfaringerne med disse ordninger

savnes dog belyst i forslaget.

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til nr. 12 (ændring af § 78, stk. 2):

Med bestemmelsen forhøjes strafferammen. Formålet hermed er at tydeliggøre,

at der i medfør af den foreslåede § 290 b, i straffeloven, gælder en højere straffe-

ramme for overtrædelser omfattet af hvidvasklovens § 78, stk. 2, når sådanne

overtrædelser er begået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et SIFI-in-

stitut. Finans Danmark henviser til bemærkningerne nedenfor til § 3, nr. 3.

§ 2 – Lov om finansiel virksomhed

Nr. 11 (ændring af § 347 c):

Finans Danmark støtter det politiske ønske med bestemmelsen. Overordnet set er

det dog samtidig vigtigt at holde fast ved de grundlæggende retssikkerhedsprin-

cipper, specielt forbuddet mod selvinkriminering. Desuden er det vigtigt at have

proportionalitetsprincippet i betragtning samt at sikre transparens for virksomhe-

den i det omfang, forholdet tillader. Endelig er det vigtigt at holde fast i, at det er

Finanstilsynet, der er tilsynsmyndighed og foretager vurderinger af virksomhe-

derne. Den foreslåede bestemmelse er meget vidtgående og disse forhold bør

derfor tydeliggøres. Det kan eventuelt delvist gøres i en vejledning til loven.

Overordnet er det derfor afgørende for Finans Danmark, at det kommer til at

fremgå tydeligere, hvornår bestemmelsen kan anvendes, eventuelt ved at de

nærmere retningslinjer herom behandles i vejledningen til loven.

Finans Danmark finder det afgørende, at det i bemærkningerne præciseres, at

vedkommende, der udpeges som sagkyndig, alene indsættes for at indsamle

oplysninger. Vedkommende bør dermed ikke foretage selvstændige vurderinger

af de indsamlede oplysninger, da denne kompetence tilkommer Finanstilsynet.

Det foreslås derfor, at det blandt andet ikke fremgår af bemærkningerne, at

vedkommende skal ”vurdere

kvaliteten af systemer og kontroller”.

Dernæst bør det af bemærkningerne klarlægges, at den sagkyndige person

alene skal følge virksomheden i forhold til det område, som udpegelsen har givet

anledning til, samt at vedkommende alene må videregive oplysninger om dette

område til Finanstilsynet. Det er hertil vigtigt, at virksomheden får indblik heri, så

det er klart for virksomheden, hvilke områder den sagkyndige skal have adgang

til at følge.

Som bekendt indebærer det grundlæggende retssikkerhedsprincip om forbud

mod selvinkriminering, at ingen er forpligtet til at udlevere oplysninger, der kan

medføre strafforfølgelse. Dette princip er imidlertid kraftigt udfordret med den fo-

reslåede bestemmelse, hvis grænserne for den sagkyndiges arbejde ikke afklares

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

tydeligt. Det er derfor afgørende, at det anføres i forarbejderne, at hvis den sag-

kyndige får adgang til selvinkriminerende oplysninger, vil den sagkyndige ikke

kunne videregive disse til Finanstilsynet. Hvis det ved et uheld sker, kan Finanstilsy-

net ikke anvende oplysningerne i forbindelse med strafforfølgelse.

Endelig bør det følge af bestemmelsens bemærkninger, at denne alene forven-

tes anvendt i begrænset omfang.

Til nr. 17 og 18 (ændring af henholdsvis § 373, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt.):

I bestemmelsen udvides strammerammen indtil 2 år med det formål at tydelig-

gøre, at der i medfør af den foreslåede § 290 b, i straffeloven, gælder en højere

strafferamme for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7, i FIL, når overtrædelsen er be-

gået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et SIFI-institut.

Finans Danmark henviser til bemærkningerne nedenfor til § 3, nr. 3.

§ 3 - Straffeloven

Til nr. 1 (ny § 93, stk. 3):

I bestemmelsen fastsættes, at forældelsesfristen i intet tilfælde er mindre end 10

år for overtrædelse af straffelovens § 290 b.

Det fremstår modstridende, at en strafbar handling eller undladelse i henhold til §

93, stk. 1, nr. 2, efter gældende straffelov forældes efter 5 år, mens det efter den

foreslåede § 93, stk. 3, fremgår, at forældelsesfristen i intet tilfælde er mindre end

10 år.

Til nr. 3 (ny § 290 b):

Af bestemmelsen fastlægges strafferammen for medlemmer af direktionen eller

bestyrelsen i et SIFI-institut.

Finans Danmark mener generelt ikke, at der er grundlag for yderligere at forhøje

strafferammen for personer ansat i pengeinstitutter. Strafferammen er allerede

blevet skærpet i 2018.

Grundlaget for at øge strafferammen specifikt for SIFI-institutter fremstår også

uklar. Dertil må Finans Danmark bemærke et ønske om, at der udvises tilbagehol-

denhed med lovgivning, som retter sig mod enkelte grupper – fysiske eller juridi-

ske – som det beskrives i vejledningen om lovkvalitet.

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Endelig kan bestemmelsen få negative konsekvenser for rekrutteringsmulighe-

derne for institutterne.

Med venlig hilsen

Kjeld Gosvig-Jensen

Direkte: +45 4083 8327

Mail: [Responsible email]

Høringssvar

25. september 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-687979-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. mail den 25. september 2019

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Forsikring & Pensions høringssvar til lovforslag om styrkelse

af indsatsen mod finansiel kriminalitet

Forsikring & Pension takker for muligheden for at komme med bemærkninger til

forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og for-

skellige andre love (styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet).

Generelle bemærkninger

Forsikring & Pension støtter, at indsatsen mod finansiel kriminalitet styrkes, idet

finansiel kriminalitet er med til at undergrave tilliden til det finansielle system.

Forsikring & Pension finder det dog samtidig principielt uheldigt, at der indføres

stramninger i reglerne for forsikringsselskaber på grund af problemer i en anden

branche. Forsikring & Pension kan endvidere ikke genkende betragtningen om, at

finansiel kriminalitet er noget, som forsikringsbranchen skal tages langt mere al-

vorlig jf. bemærkningen om: ”at

det er afgørende, at den finansielle sektor gen-

nemfører en kulturændring, så bekæmpelse af finansiel kriminalitet bliver taget

langt mere alvorligt og prioriteret højere, end det har været tilfældet”.

Finansiel

kriminalitet og hvidvask er allerede i dag et prioriteret og vigtigt område i forsik-

ringsbranchen, og branchen er opmærksom på, at udviklingen på området skal

følges nøje.

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er som bekendt klassifi-

ceret som lavrisiko i forhold til hvidvask, modsat f.eks. banksektoren. Det fremgår

blandt andet af Finanstilsynets egen risikovurdering fra 2018, vejledningen til

hvidvaskloven og af udmeldingerne fra The Financial Action Task Force. Derudover

har SØIK i sin nationale risikovurdering for 2018 vurderet, at de nuværende kon-

trolforanstaltninger og love på forsikrings- og pensionsområdet væsentligt be-

grænser risikoen for, at pensions- og forsikringsprodukter misbruges til hvidvask,

og det derfor er meget lidt sandsynligt, at hvidvask skulle forekomme ved udbe-

taling af pensions-og forsikringsmidler. Hertil kommer naturligvis sammenhæn-

gen til de danske skatteregler.

Det bemærkes endvidere, at reglerne i hvidvaskloven er og fortsat bør være risi-

kobaserede, hvilket er i overensstemmelse med The Financial Action Task Force

udmelding om en risikobaseret tilgang for ”The Life Insurance Sector”. Dette bør

naturligvis indgå i vurderingerne af et eventuelt strafansvar ved overtrædelse af

reglerne.

25.09.2019

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Marie Riber Granborg

Camilla Modvig Gretved

Dir.

41 91 90 97

41 91 91 41

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00255

388546

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension opfordrer til, at reglerne følges op med en præcisering, f.eks.

i hvidvaskvejledningen med henblik på at tydeliggøre konsekvenserne på pensi-

onsområdet.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00255

388546

Specifikke bemærkninger

§ 1, nr. 1 (Yderligere risikobegrænsende foranstaltninger ved transaktioner til

højriskolande)

Det er uklart, om bestemmelsen forpligter virksomheder til at udøve skærpede

kundekendskabsprocedurer, hvis en betaling fra et højrisikoland går via en tran-

sitbank i et ikke-højrisikoland. Dette bør specificeres i lovbemærkningerne.

§ 1, nr. 6 og 7 og § 2, nr. 3 og 9 (oplysningsforpligtelse og berigtigelse)

Forsikring & Pension er enige i, at der bør ske berigtigelse af oplysninger, hvis

oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende, og de er af betydning

for Finanstilsynets tilsyn. Eftersom reglerne ikke har til hensigt at ændre retstil-

standen vedrørende berigtigelse, så forventer Forsikring & Pension ikke, at reglen

indebærer nye krav. Uanset at der ikke ændres på retstilstanden, så bør den tids-

mæssige udstrækning af pligten til berigtigelse uddybes og præciseres i lovbe-

mærkningerne.

Oplysningsforpligtelsen er formuleret objektivt og ikke subjektivt. Det må imid-

lertid forventes, at der skal foretages en ansvarsvurdering efter de almindelige

erstatningsretlige betingelser. Handlingen eller undladelsen bør have en vis be-

skaffenhed, f.eks. hvis virksomheden bevidst har forsøgt at vildlede Finanstilsy-

net.

Forpligtelserne bør desuden præciseres, således at det klarere fremgår, hvilke

oplysninger Finanstilsynet gerne vil modtage, så der ikke herskes tvivl herom. Det

er vigtigt, da det potentielt er strafbart, hvis virksomheden tager fejl.

Det er endvidere vigtigt, at de oplysninger, der oversendes til Finanstilsynet, be-

handles fortroligt og som udgangspunkt ikke bliver offentligt tilgængelige.

§ 2, nr.11 (Sagkyndige følger virksomhed i op til 6 måneder)

Forsikring & Pension finder forslaget om Finanstilsynets mulighed for at indsætte

en eller flere sagkyndige meget indgribende. Bestemmelsen giver Finanstilsynet

et meget bredt mandat, der rækker ud over den politiske aftale om styrkelse af

indsatsen mod finansiel kriminalitet. Det bør derfor uddybes, hvad der nærmere

ligger i betegnelsen

”væsentlige forhold”,

der kan medføre, at Finanstilsynet kan

udpege en sagkyndig person. Det bør i den forbindelse også fremgå, at bestem-

melsen kun kan tages i brug, hvis der er tale om mistanke om overtrædelse af

regler med samme strafferamme som reglerne om finansiel kriminalitet og hvid-

vask. Der bør endvidere af loven fremgå eksempler på situationer, hvor Finanstil-

synet kan indsætte en sagkyndig.

Det er vigtigt, at den sagkyndige person har stor erfaring inden for det område,

der skal undersøges. Herudover bør den sagkyndige person besidde de kompe-

tencer, der må forventes på det virksomhedsniveau, den sagkyndige skal over-

være. Hvis f.eks. den sagkyndige skal overvære bestyrelsesmøder, så bør denne

person have erfaring med bestyrelsesarbejde.

Side 2

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension

§ 1, nr. 5 og § 2, nr. 4 (forbud mod tavshedsklausuler)

Forsikring & Pension støtter forbuddet mod tavshedserklæringer, og at ansatte

ikke bliver afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potenti-

elle overtrædelser. Det bør overvejes, om bestemmelsen bør udbredes til alle

whistleblowerordninger og ikke blot de virksomheder, der er omfattet af hvidvask-

loven og lov om finansiel virksomhed.

Forsikring & Pension støtter endvidere Finanssektorens Arbejdsgiverforenings be-

mærkninger om præcisering af bestemmelsen, samt deres forslag til formulering

af § 75 c.

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00255

388546

§ 1, nr. 8 (hjemmel til at kræve indberetning af oplysninger til brug for risikovur-

dering)

Det følger af lovforslaget, at Finanstilsynet vil inddrage branchen i forbindelse med

fastsættelse af oplysninger, der skal indberettes til Finanstilsynet. Forsikring &

Pension bidrager gerne med input til, hvordan indberetningen af oplysninger bør

udformes. Forsikring & Pension vil samtidig henlede opmærksomheden på, at pen-

sionsbranchen er et lavrisikoområde for hvidvask og terrorfinansiering, og at dette

bør afspejles i udmøntningen af løsningen.

Med venlig hilsen

Camilla Modvig Gretved og Marie Riber Granborg

Side 3

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325719

MIKL@HU MA NR IGHT S .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/02219 -2

24. SEPTEMBER 2019

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF

HVIDVASKLOVEN, LOV OM FINANSIEL VIRKSOMH ED

OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (STYRKELSE AF

INDSATSEN MOD FINANSIEL KRIMINALITET)

Finanstilsynet har ved e-mail af 28. august 2019 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til

forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed

og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet).

Instituttet har følgende bemærkninger til de dele af udkastet, der

vedrører forbuddet mod selvinkriminering:

1 MENNESKERETTEN

Forbuddet mod selvinkriminering følger blandt andet

af FN’s

Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 14, stk. 3,

litra g, hvorefter enhver ved afgørelsen af en anklage mod ham for et

strafbart forhold er berettiget til ikke at blive tvunget til at vidne mod

sig selv eller erkende sig skyldig.

Derimod indeholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

ikke udtrykkeligt et forbud mod selvinkriminering, men Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis indfortolket et sådant

forbud i retten til en retfærdig rettergang.

2 INSTITUTTETS BEMÆRKN ING ER

2.1 Vurdering af selvinkr iminer ingsforbu ddet

Med udkastet foreslås adgang for Finanstilsynet til at udpege en

sagkyndig person, der efter mandat fra Finanstilsynet i en nærmere

bestemt periode kan følge den daglige drift i virksomhederne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Funke mod Frankrig,

sagsnummer 10828/84, dom af 25. februar 1993, præmis 44.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det fremgår af pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger (udkastets

side 24), at de sagkyndige personer vil skulle have adgang til

oplysninger i samme omfang som Finanstilsynet, herunder med de

begrænsninger, der f.eks. følger af forbuddet mod selvinkriminering i

retssikkerhedsloven og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Derudover foreslås det, at finansielle virksomheder skal kunne

sanktioneres, hvis de afgiver urigtige oplysninger til Finanstilsynet. Der

er tale om en indførelse af de samme regler, som i dag gælder for

fysiske personer, der er tilknyttet finansielle virksomheder.

Det fremgår af pkt. 2.5.2.2. i de almindelige bemærkninger (udkastets

side 32 f.), at en ny bestemmelse om sanktionering af finansielle

virksomheder for at afgive urigtige oplysninger skal ske inden for artikel

6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, og at forbuddet mod selvinkriminering

ikke generelt er til hinder for anvendelse af strafsanktionerede

oplysningspligter.

Det fremgår endvidere samme sted, at Finanstilsynet som i dag konkret

vil skulle vurdere, om selvinkrimineringsforbuddet er til hinder for, at

Finanstilsynet håndhæver (dvs. gennemfører eller pålægger straf for

manglende opfyldelse af) en oplysningspligt over for en person eller

virksomhed, der konkret mistænkes for en forbrydelse i Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand.

Instituttet er enig med Finanstilsynet i, at forbuddet mod

selvinkriminering ikke generelt er til hinder for anvendelse af

strafsanktionerede oplysningspligter, og at forbuddet i konkrete

situationer kan føre til, at en strafsanktioneret oplysningspligt ikke må

håndhæves.

Det er imidlertid instituttets vurdering, at det kan fremgå klarere af

udkastet, hvornår forbuddet mod selvinkriminering skal føre til en

begrænsning af de sagkyndige personers adgang til oplysninger (og

dermed også Finanstilsynets), eller til at en strafsanktioneret

oplysningspligt ikke håndhæves.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Finanstilsynet

foretager en nærmere vurdering af udkastet i lyset af retten til

ikke at inkriminere sig selv, som denne er beskyttet i Danmarks

internationale forpligtelser.

2.2 Retssikkerh edsloven , herund er vejledningsplig ten

Der følger af § 10, jf. § 1, stk. 3, i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven) en ret til ikke at inkriminere sig selv. Desuden har

2/3

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

myndighederne efter samme lovs § 10, stk. 3, pligt til at vejlede

mistænkte om, at vedkommende ikke er forpligtet til at meddele

oplysninger, der kan virke selvinkriminerende.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Finanstilsynet i

bemærkningerne præciserer forholdet mellem udkastet og

retssikkerhedslovens § 10.

Instituttet bemærker i øvrigt, at det af de specielle bemærkninger § 1,

nr. 6, og § 2, nr. 3, fremgår, at forbuddet mod selvinkriminering

betyder, at Finanstilsynet i forbindelse med indhentning af oplysninger

fra finansielle virksomheder må vejlede om retten til ikke at give

selvinkriminerende oplysninger (udkastets side 59 og 70)

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i

de specielle bemærkninger, at Finanstilsynet skal vejlede om

retten til ikke at give selvinkriminerende oplysninger.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

FUL DMÆG TIG

3/3

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

HØRINGSSVAR

Høringssvar: Hvidvaskloven, lov om finansiel virksom-

hed og forskellige andre love

KL har modtaget udkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel

virksomhed og forskellige andre love med henblik på styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet i høring.

KL har ingen bemærkninger til lovforslagene.

Der tages forbehold for den efterfølgende politiske behandling i KL's besty-

relse.

Det kan derudover til orientering bemærkes, at KL for nylig har lanceret otte

governanceprincipper for samarbejdet mellem kommuner og banker samt en

række anbefalinger til kommunernes udbud af bankforretninger og indgåelse

af kontrakter mellem kommunen og en bank.

Governanceprincipper og anbefalinger kan findes

her.

Dato: 13. september 2019

Sags ID: SAG-2019-04774

Dok. ID: 2804764

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3566

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Solvejg Schultz-Jakobsen

Sekretariatschef

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Formand: Kristian Mølgaard

Finanstilsynet

[email protected]

Solbjergvej 3, 2.

2000 Frederiksberg

20 64 44 23

[email protected]

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. sal

1463 København K

28 13 64 95

[email protected]

www.lffa.dk

19. september 2019

Høring over forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre

love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

Finanstilsynet har den 28. august 2019 sendt ovenstående lovforslag i høring.

Høringen har været drøftet i bestyrelsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).

Lovforslaget vedrører i meget betydeligt omfang en sikring og udvidelse af tilsyns- og kontrolmulighederne

overfor finansielle virksomheder. LFFA har ingen bemærkninger til disse dele af lovforslaget. Det samme

gælder forslaget om forlængelse af forældelsesfristerne for visse overtrædelser af finansiel virksomhed og

hvidvaskloven.

Derimod giver lovforslagets bestemmelser om forøgelse af strafferammen for afgivelse af urigtige eller

vildledende oplysninger anledning til bemærkninger.

Spørgsmålet, hvorvidt en strafferamme skal hæves, er en politisk beslutning, som LFFA som udgangspunkt

ikke har bemærkninger til.

For så vidt angår ændringen af strafferammen i lov om finansiel virksomhed § 373 fra 4 måneder til 2 års

fængsel er der imidlertid tale om en så betydelig forøgelse af strafferammen, at det giver anledning til at

overveje, hvad formålet med og konsekvensen af strafferammeforhøjelsen er.

Herom henvises i de almindelige bemærkninger til den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af

indsatsen mod finansiel kriminalitet pkt. 3, hvor der blot lægges op til en betydelig skærpelse af

sanktionsmulighederne.

I de specielle bemærkninger anføres følgende:

”Det be ærkes i de forbi delse, at de foreslåede forhøjelse

af strafferammen, udover at have betydning for den maksimalt udmålte straf for overtrædelse af de

bestemmelser, der omfattet af strafbestemmelsen, også vil kunne give politi og anklagemyndighed adgang til

at foretage flere efterforskningsskridt i forbindelse med en efterforskning af at evt. strafbart forhold, end

hvad der ulighed for i dag”.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Der ses således ikke at være lagt op til en generel forøgelse af sanktionsniveauet, men alene at straffen i de

alvorligste sager skal kunne gå ud over den nuværende strafferamme på 4 måneders fængsel. Den

væsentligste konsekvens af strafferammeforhøjelsen synes derfor at blive, at politiet får en væsentligt

forøget adgang til anvendelse af tvangsindgreb efter retsplejelovens regler.

LFFA udtrykker betænkelighed ved, at mulighederne for at anvende tvangsindgreb udvides ved, at en særlovs

strafferamme udvides til et niveau, der ikke står i et realistisk forhold til de forventelige straffe, der vil blive

idømt for overtrædelse af særlovsbestemmelsen. Kriminalitetskravene i retsplejelovens regler om

tvangsindgreb er velbegrundede i retssikkerhedsmæssige hensyn og en udvidelse af mulighederne for at

foretage tvangsindgreb bør derfor ikke ske ved en forhøjelse af strafferammen til et ikke realistisk niveau i

konkrete lovbestemmelser.

Det bemærkes, at sanktionsbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed § 373 giver mulighed for at straffe

den simpelt uagtsomme overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte lovregler. Det står ikke i rimeligt forhold

til, at den foreslåede forhøjelse af strafferammen åbner op for muligheden for at anvende tvangsindgreb

som eksempelvis varetægtsfængsling.

LFFA gør desuden opmærksom på, at forhøjelsen af strafferammen har den væsentlige afledede virkning, at

forsøg herefter er strafbart, jfr. straffelovens § 21, stk. 3. Der er tale om en betydelig udvidelse af det

kriminaliserede område uden, at det af bemærkningerne fremgår, at der er et behov for dette.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

[email protected]

c.c.:

[email protected], [email protected]

24. september 2019

DV/anm

Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virk-

somhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond

Lønmodtagernes

Feriemidler

Dirch Passer Alle 27, 2.

2000 Frederiksberg

T 33 36 89 00

ld.dk

CVR-nr. 61 55 28 12

Tak for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag. Vi har følgende be-

mærkninger til lovforslagets § 16:

Vi anmoder om, at det tydeliggøres, at adgangen også omfatter den tavshedspligt, der

følger af LD-lovens § 14b, stk. 2 og ligeledes at det præciseres, at det er overtrædelser af

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er omfattet (idet LD blandt andet ikke er omfat-

tet af lov om finansiel virksomhed). På den måde vil de omfattede personer sikres mod at

være i tvivl om, hvad der er omfattet af det for LD Fonde upræcise begreb "den finan-

sielle lovgivning"

"§ 5 h. Er der indgået aftale mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og den an-

satte eller en tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen,

at den ansatte ikke,

som følge heraf eller i henhold til lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond §14, stk. 2,

er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædel-

ser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning

lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond

til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra

at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af

den finansielle lovgivning

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

til offentlige

myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

eller følger af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

§14, stk. 2.

Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 5 f."

Tilsvarende bør det præciseres i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond §§ 5 f, stk. 1 og 5 g,

stk. 1, at det er overtrædelser af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er omfattet

(idet LD blandt andet ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed). På den måde vil de

omfattede personer sikres mod at være i tvivl om, hvad der er omfattet af det for LD

Fonde upræcise begreb "den finansielle regulering", som i øvrigt er et andet begreb end

"den finansielle lovgivning", som anvendes i lovforslaget

Side1

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

§ 5 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning, hvor fondens ansatte

via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser el-

ler potentielle overtrædelser af den finansielle regulering

lov om Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond

begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer

af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foreta-

ges anonymt.

Stk. 2.

Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

§ 5 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig

behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberet-

tet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finan-

sielle regulering

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

til Finanstilsynet eller til

en ordning i virksomheden.

Stk. 2.

Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan til-

kendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebe-

handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen

fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændig-

heder i øvrigt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.

Venlig hilsen

Dorrit Vanglo

Direktør

Side 2

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

20. september 2019

J.nr. 2019-11-0259

Dok.nr. 129170

Sagsbehandler

Betty Husted

Høring over forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om

finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af

indsatsen mod finansiel kriminalitet)

Ved e-mail af 28. august 2019 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovennævnte lovforslag.

Det fremgår af lovforslaget, at der indsættes følgende nye bestemmelse i hvidvaskloven (lov

nr. 651 af 8. juni 2017 med senere ændringer), jf. lovforslagets § 1, nr. 10:

”§

69 b.

Told- og skatteforvaltningens ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-

152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som hidrører fra en underret-

ning efter § 26, og som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.”

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Om baggrunden for bestemmelsen er anført følgende i de generelle bemærkninger til lovfor-

slaget, jf. pkt. 2.9.1 og 2.9.2:

”Skatteforvaltningen er forpligtet til at underrette den person, som underretningen vedrø-

rer, når underretningen modtages fra SØIK. Dette følger af artikel 14, nr. 1, i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). Det følger af denne bestemmelse, at

når personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, skal den dataansvarlige

give den registrerede en række oplysninger, herunder formålene med den behandling,

som personoplysningerne skal bruges til, retsgrundlaget for behandlingen, de berørte ka-

tegorier af personoplysninger og eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af

personoplysningerne. Det fremgår af databeskyttelsesforordningen artikel 14, stk. 5, litra

d, at der kan gøres undtagelse til oplysningspligten i artiklens stk. 1-4, hvis personoplys-

ninger som følge af tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret, herunder lovbestemt tavshedspligt, skal forblive fortrolige, eller såfremt det ud fra en

konkret vurdering skønnes nødvendigt.

[…]

[Det er] Erhvervsministeriets opfattelse, at der bør indføres en regel i hvidvaskloven, der

medfører, at tavshedspligten følger oplysningerne, således at oplysningerne er tavsheds-

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

belagte i alle led af processen, fra der foretages underretning til SØIK og til, at oplysnin-

gerne ender hos Skatteforvaltningen, samt indgår i en eventuel sagsbehandling.

En konsekvens af en sådan bestemmelse vil være, at det vil være muligt at gøre undta-

gelse til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, jf. artikel 14,

stk. 5, litra d. Ved videregivelse af oplysninger fra SØIK til Skatteforvaltningen skal der så-

ledes ikke i praksis ske underretning til den borger eller virksomhed, som Skatteforvaltnin-

gen har modtaget oplysninger om.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at hensynene til, at der foretages de fornødne un-

derretninger til SØIK, og at ansatte i for eksempel pengeinstitutter ikke risikerer at blive

udsat for repressalier, er så tungtvejende, at der bør ske en undtagelse til databeskyttel-

sesforordningens regler om underretning af den registrerede.”

Side 2 af 2

Endvidere fremgår følgende af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10:

”Det foreslås i

§ 69 b,

at Skatteforvaltningens ansatte under ansvar efter straffelovens §§

152-152 e er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning

i henhold til hvidvasklovens § 26, og som Skatteforvaltningen har modtaget fra SØIK.

Bestemmelsen er ny.

De oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som Skatteforvaltningen ikke længere

må videregive, er oplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen til den person,

der er foretaget underretning om efter hvidvasklovens § 26. Skatteforvaltningen oplyser

efter de gældende regler den pågældende om, at Skatteforvaltningen har modtaget oplys-

ninger om transaktioner på den pågældende persons konti, f.eks. overførsler fra virksom-

heder, hvor personen er hovedaktioner, atypiske indsætninger på personens barns konto,

indsætninger og hævninger på personens konto, som vedrører erhvervsmæssig aktivitet,

eller store kontante indsætninger og hævninger på personens konto. Der er således med

den foreslåede regel tale om en fravigelse af databeskyttelsesforordningens regler.”

Datatilsynet har noteret sig, at Erhvervsministeriet har vurderet, at der er behov for at indføre

en lovbestemt tavshedspligt for ansatte i told- og skatteforvaltningen i forhold til fortrolige op-

lysninger, som hidrører fra underretninger fra SØIK efter hvidvasklovens § 26, med henblik på,

at de pågældende personoplysninger omfattes af undtagelsesbestemmelsen i databeskyttel-

sesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at der så-

ledes ikke som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil være tale om en fravigelse af data-

beskyttelsesforordningens regler.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Betty Husted

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Mette Kramer (EM-DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jakob Cohr Arffmann <[email protected]>

25. september 2019 15:54

[email protected]

[email protected]; [email protected]

Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed

og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

FA takker for høri ge og har følge de e ærk i ger:

Vedrøre de forslag til y § 75 i lov o fi a siel virkso hed v. tavshedsklausuler

FA er e ige i, at det ka være he sigts æssigt at få gjort klart, at e a sat eller tidligere a sat altid er erettiget til

at i d erette overtrædelser eller pote tielle overtrædelser. So forslaget er for uleret i udkastet, i de ærer det

i idlertid ogle juridiske og ad i istrative udfordri ger.

Forslaget i de ærer, at der i dføres e y este

else, der edfører, at hvis der er i dgået aftale elle e

fi a siel virkso hed og de a satte eller e tidligere a sat o e tavshedsklausul, skal det fre gå af aftale , at de

a satte ikke er afskåret fra at i d erette oplys i ger o overtrædelser eller pote tielle overtrædelser af de

fi a sielle reguleri g til offe tlige y digheder stk. . E dvidere sikres det, at de a satte eller e tidligere a sat

altid ka i d erette overtrædelser eller pote tielle overtrædelser af de fi a sielle reguleri g til offe tlige

y digheder ua set e eve tuel aftalt tavshedsklausul. stk. .

For ålet ed este

else a gives at være, at de a satte altid skal ulighed for at foretage i d eret i g til

Fi a stilsy et eller de fi a sielle virkso heds ege ord i g, også selvo der åtte være aftalt e tavshedsklausul.

Forslaget i deholder i idlertid ikke oge defi itio af, hvor år der er tale o e tavshedsklausul og e såda

defi itio fi des ikke i forveje i hverke de fi a sielle lovgiv i g eller de a sættelsesretlige lovgiv i g. FA

a efaler derfor, at lovtekste eller so i i u e ærk i ger e til love i deholder e defi itio af, hvor år

der er tale o e tavshedsklausul. Det fre går af e ærk i ger e, at det ikke vil være i strid ed § 5 , ”hvis e

virkso hed aftaler ed si e a satte, at de ikke u der eller efter a sættelsesforholdet ka i d erette oplys i ger til

Fi a stilsy et såkaldt tavshedsklausul .”

FA foreslår på de aggru d, at tavshedsklausule defi eres so følger: ”e

aftale elle e a sat eller e tidligere

a sat og e fi a siel virkso hed o , at de a satte eller tidligere a satte ikke u der a sættelse eller efter

a sættelsesforholdets ophør å i d erette oplys i ger o fattet af lov o fi a siel virkso hed § 7 a.”

Baggru de er, at det er sædva ligt i a sættelsesko trakter og fratrædelsesaftaler at aftale ed de a satte, at

vedko

e de – også efter fratrædelse ‐ er u derlagt tavshedspligt ed he sy til FIL §

og i øvrigt o

virkso hede s forhold, heru der ku deoplys i ger, oplys i ger o fattet af lov o forret i gshe

eligheder v.

E såda aftale tje er et helt legiti t for ål og da det ikke er he sigte ed de e type aftaler at afskære de

a satte eller tidligere a satte fra at i d erette eve tuelle overtrædelser af de fi a sielle lovgiv i g, ør det

fre gå af lovæ dri ge , at det ikke er de type tavshedsklausuler, der er tale o .

Det fre går heller ikke klart af lovforslaget, hvad retsvirk i ge er, såfre t det ikke fre går af tavshedsklausule ,

at de ikke er til hi der for i d eret i g til Fi a stilsy et v. I e ærk i ger e er æv t, at ”e såda klausul å

også a tages at være ugyldig”, e e så væse tlig retsvirk i g fre går ikke af lovforslaget.

E dvidere e ærkes, at lovforslaget lægger op til, at virkso heder e skal sørge for at i dføje et yt vilkår i

tavshedsklausuler også ed tidligere a satte. Dette ka i idlertid ku lade sig gøre re t aftaleretligt, såfre t egge

aftaleparter er i dstillede på de e æ dri g. Med a dre ord ka virkso hede ikke tvi ge tidligere a satte til at

a eptere e æ dri g af allerede i dgåede aftalevilkår.

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dertil ko

er det re t praktiske ed at ide tifi ere de tidligere a satte. De perso dataretlige regler på yder de

fi a sielle virkso heder at slette oplys i ger o tidligere a satte, år der ikke læ gere er oge saglig gru d til at

op evare oplys i ger e. Efterso forældelsesfriste for lø krav i forældelseslove er på 5 år, vil virkso heder e

efter de perso dataretlige regler so udga gspu kt skulle slette alle oplys i ger o tidligere a satte 5 år efter, at

vedko

e de er fratrådt. Allerede derfor ka der være tidligere a satte, so virkso heder e ikke ka læ gere har

oplys i ger o , heru der eve tuelle aftaler o tavshedsklausuler.

På de aggru d foreslår FA, at este

else for uleres so følger:

»§ 75 c. Ved e tavshedsklausul forstås e aftale elle e fi a siel virkso hed og de a satte eller e tidligere

a sat o , at de a satte eller tidligere a satte ikke u der a sættelse eller efter a sættelsesforholdets ophør å

i d erette oplys i ger o fattet af lov o fi a siel virkso hed § 7 a.

Stk. . E

sat eller tidligere a sat er ikke afskåret fra at i d erette oplys i ger o fattet af lov o fi a siel

virkso hed §§ 7 og 7 a, selvo der er aftalt e tavshedsklausul.

Stk. . I dgås der elle e fi a siel virkso hed og de a satte eller e tidligere a sat e tavshedsklausul, skal det

fre gå af aftale , at de a satte ikke er afskåret fra at i d erette oplys i ger o overtrædelser eller pote tielle

overtrædelser af de fi a sielle reguleri g til offe tlige y digheder, jf. lov o fi a siel virkso hed §§ 7 ‐7 a.

Ikrafttrædelses este

else

FA foreslår, at § o ikrafttræde for uleres so følger.

Stk. . § 7 , stk. har virk i g for aftaler, der i dgås efter love s ikrafttræde . § 7 , stk. har virk i g også for

aftaler, der er i dgået i de love s ikrafttræde .

Med venlig hilsen

Jakob Cohr Arffmann

Advokat

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1610

Mobil: +45 2013 4340

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Mette Kramer (EM-DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Bo Nielsen <[email protected]>

23. september 2019 12:48

Høringer

Johan Adam Unna (FT); Søren Hesselbjerg Rasmussen (FT)

Høring - lovudkast vedr. hvidvasklov og lov om finansiel virksomhed m.fl. love

Fi a stilsy et har udse dt ove æv te udkast til lovforslag ed a od i g o ko

e tarer.

Overord et set fi der Fi a sfor u det, at det er positivt at iværksætte ye i itiativer til styrkelse af i dsatse od

hvidvask og terrorfi a sieri g.

Mere spe ifikt har Fi a sfor u det ge e flere år efterlyst e for edret eskyttelse af edar ejdere .fl., der

iværksætter u derret i ger o hvidvask‐ eller terrorfi a sieri gs ista ke, od repressalier fra de ku der, so

u derret i ger e vedrører. Derfor er det positivt, at lovudkastet i de foreslåede ye § 69 i hvidvasklove

pålægger told‐ og skatteforvalt i ger e tavshedspligt, år hvidvasksekretariatet viderese der såda e

u derret i ger til forvalt i ger e. Der ed ka et af de eget alvorlige pro le er i for i delse ed

hvidvaskar ejdet forhå e tlig udryddes.

Lovudkastet i deholder også æ dri ger i e række fi a sielle love, hvorved det u derstreges, at eve tuelle

tavshedsklausuler ikke å afskære e a sat eller tidligere a sat fra histle lo i g over for offe tlige y digheder

eller e virkso hedsi ter ord i g. Uagtet at klausuler, der åtte i deholde for uleri ger o for ud od såda

histle lo i g, allerede efter gælde de retstilsta d å a tages at være uvirkso

e, virker det positivt, at dette

er til direkte at fre gå af de releva te love.

I idlertid ville det evirke e e d u edre eskyttelse af histle lo ere, hvis deres ide titet lev eskyttet af

Fi a stilsy et og øvrige releva te y digheder over for ar ejdsgivere . E såda æ dri g vil ku e være et

yderligere – og åske e d u ere effektivt – skridt til at fjer e hi dri ger for, at a satte tør rapportere o

ista ke vedr. ulige lovovertrædelser i de fi a sielle virkso hed.

Fi a sfor u det har også ved tidligere lejligheder foreslået a dre lovgiv i gs æssige tiltag, der ka i dske

pote tielle histle lo eres frygt for repressalier; l.a. e relativt høj i dsteerstat i g ved uret æssig

afskedigelse af e histle lo er for at i dske risikoe for såda e afskedigelser, og altså ikke for at give e

ko ta t elø i g for histle lo i g . Ligeledes ser vi også fortsat ger e, at eviskrave e le pes for

histle lo ere, da det ka være yderst va skeligt at evise årsagssa

e hæ g elle histle lo i g og

efterfølge de repressalier fra ar ejdsgiver, heru der afskedigelse. Vi er op ærkso

e på det EU‐Direktiv o

histle lo i g, der lev vedtaget de e so

er, og so forve tes at ku e få i dflydelse på edle sla de es

ord i ger, l.a. vedrøre de evis yrde v.

Ve lig hilse

Jesper Bo Nielse

________________________________________________________________

JESPER BO NIELSEN

/ CAND. JUR. /

LL.M.

CRO /

CHIEF REGULATORY OFFICER

DIREKTE /

DIRECT LINE

+45 32 66 14 74

[email protected]

FINANSFORBUNDET /

FINANCIAL SERVICES UNION

/ FINANSFORBUNDET.DK

APPLEBYS PLADS 5 / 1411 KØBENHAVN K /

COPENHAGEN K

TELEFON /

PHONE

+45 32 96 46 00

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

_________________________________________________________________

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Mette Kramer (EM-DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Siddique Olsen <[email protected]>

30. september 2019 17:19

[email protected]

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel

virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om

finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

Udvidet oplysningspligt (afsnit 2.1 i bemærkning til lov forslag – side 19):

Finansielle virksomheder pålægges en udvidet oplysningspligt, hvilket vil sige, at de finansielle virksomheder får en

pligt til af egen drift, at underrette Finanstilsynet om forhold, der er af ”væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn

med virksomheder”.

Hvordan forventer man, at dette skal håndteres i praksis, hvem skal være ansvarlig for at vurdere hvad der er af

væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn (de eksempler der anføres på side 58-59 er ikke særligt uddybende,

herfor)?

Udpege sagkyndig person (afsnit 2.2):

Finanstilsynet skal kunne påbyde det finansielle institut, at lade en eller flere sagkyndige personer følge

virksomheden i en periode på op til 6 mdr. når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold. Det kan f.eks

være når Finanstilsynet har givet et påbud for utilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet,

hvor det skønnes nødvendigt for at følge en virksomheds efterlevelse af udstedte forbud.

Finanstilsynet kan dog også gøre dette ud fra en konkret vurdering uden at der er truffet afgørelse om påbud eller

påtale (side 23).

Det fremgår af side 25, at de sagkyndige personer alene har til formål at følge virksomheden med henblik på at

foretage observationer og indhente oplysninger til Finanstilsynet.

De sagkyndiges deltagelse indebærer ikke accept eller anden tilkendegivelse vedrørende direktionens eller

bestyrelsens beslutninger, handlinger undladelser mv.

De sagkyndige personers deltagelse kan ligeledes ikke tillægges betydning ved Finanstilsynets valg af

reaktionsmuligheder, eller på anden vis have virkning i forhold til muligheden for at pålægge strafansvar overfor

virksomheden eller dens ledelse.

Opgaven som sagkyndig kan, jf. side 81; tildeles en advokat, revisor eller anden ekstern finansiel rådgiver. Herudover

vil Finanstilsynet kunne udpege en medarbejder i Finanstilsynet.”



Der er ikke anført mange eksempler på hvornår der kan indsættes en sagkyndig person ((side 80), her anført

at det kan være hvor der er givet en række påbud, hvor Finanstilsynet i opfølgningsfasen konstateret, at

banken ikke har formået at opfylde påbuddene, eller ikke opfyldt dem hurtig nok, og Finanstilsynet er i tvivl

om, hvorvidt banken kan eller vil opfylde påbydende – men i lovforslaget er der anført, at der også kan

udpeges en sagkyndig uden at der er truffet afgørelse om påbud eller påtale – hvilke situationer kan der har

være tale om?



Hvordan har man tænkt sig, at en sagkyndig person kan følge den daglige drift i virksomheden med henblik

på at afdække mulige risici f

or finansiel kriminalitet? - via gennemgang af poståbning –

systemovervågning eller hvad?? Jf. side 80 anføres, at deltagelse som observatør i bestyrelsesmøder,

direktionsmøder og generalforsamlinger giver den sagkyndige indsigt i den daglige drift, - hvilket må siges at

være en meget overordnet definition af ”deltagelse i den daglige drift som observatør.

Midlertidigt stop for nye kunder ved alvorlige overtrædelser(afsnit 2.4):

Det vil blive muligt for Finanstilsynet at påbyde virksomheden midlertidigt ikke at optage nye kunder, når der er

konstateret alvorlige overtrædelser af bestemmelserne i hvidvaskloven. Påbuddet ophører når virksomheden over for

Finanstilsynet dokumenterer, at overtrædelsen er ophørt.



Der savnes præcisering af, hvad der er alvorlige forhold. - Der fremgår nogle enkelte eksempler på side 62,

men forholdet er ikke specielt uddybende!

L 58 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10-årig forældelses af strafansvar efter hvidvaskloven (afsnit 2.6):

Lovforslaget foreslår forældelsesreglerne ændret, herunder at der i ledelsesmedlemmer i SIFI institutter skal kunne

straffes i op til 10 år efter, at overtrædelserne har fundet sted.



Kræver lovforslaget ikke, at reglerne om arkivering/opbevaring og sletning af dokumenter skal revurderes. Nu

er der generel regel for sletning efter 5 år plus løbende år?

Indberetning af oplysninger til brug for risikovurdering (afsnit 2.8):

Finanstilsynet vil jf. lovforslaget kunne fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger til brug for

risikovurdering af virksomheder omfattet af hvidvaskloven. Bestemmelsen er udarbejdet for at give Finanstilsynet

mulighed for at føre et effektivt digitalt tilsyn.

Der er i bemærkningerne til lovforslaget (side 9) anført eksempler på forhold som kan blive omfattet af den løbende

indberetning til Finanstilsynet.



Vil der blive givet tid til tilretning af systemopsætning, såfremt nogle oplysninger ikke umiddelbart kan dannes

i det eksisterende set-up?

Jesper Siddique Olsen

IIA, Denmark Board Chair

Jesper Siddique Olsen

Audit Director

Danske Bank

Group Internal Audit

Holmens Kanal 2-12

1092 København K

Mobile +45 25 28 62 59

[email protected]

Danske Bank A/S CVR-nr. 61126228 – København

_______________

Denne mail kan indeholde fortrolig information. Har du modtaget mailen ved en fejl, beder vi dig derfor

informere afsender om fejlen – og efterfølgende slette mailen i dit system uden at videresende eller kopiere

den. Selv om mailen og vedhæftede bilag efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan

påvirke computeren eller it-systemet, hvor den modtages og læses, åbnes den på modtagerens eget ansvar.

Vi påtager os ikke noget ansvar for tab og skade, som er opstået i forbindelse med at modtage og bruge

mailen.

_______________

Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by

mistake, please inform the sender of the mistake, then delete the message from your system without making,

distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free

from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the

recipient opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage

arising from the receipt or use of this message.