Erhvervsudvalget 2019-20
L 58 Bilag 3
Offentligt
2110557_0001.png
NOTAT
22. november 2019
Høringsnotat vedrørende udkast til anden del af lovforslag om æn-
dring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gen-
nemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv)
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye tiltag, der styrker den
eksisterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmper hvidvask
og finansiering af terrorisme. Lovforslaget implementerer den politiske
aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel krimina-
litet.
Med lovforslaget får Finanstilsynet en række nye værktøjer, der skal styr-
ke tilsynet med de finansielle virksomheder og bidrage til, at Finanstilsy-
net bliver en stærkere kontrolmyndighed med en mere udfarende tilsyns-
metode.
Derudover indeholder lovforslaget en række skærpede sanktioner, der
skal være med til at sikre, at bekæmpelsen af hvidvask og anden finansiel
kriminalitet bliver taget mere alvorligt og prioriteres højere i den finan-
sielle sektor.
Lovforslaget udgør anden del af det samlede lovforslag og har været i
høring fra den 5. november til den 19. november 2019. Første del af det
samlede lovforslag har været i høring fra den 28. august til 25. septem-
ber 2019.
Der er modtaget 19 høringssvar fra myndigheder, organisationer m.v. til
andel del af det samlede lovforslag. Heraf har 9 haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
De hørte parter er generelt positivt indstillet over for lovforslagets indhold
om initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, herun-
der hvidvask og terrorfinansiering.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0002.png
2/24
Finans Danmark anfører, at hvidvask og terrorfinansiering er et højt prio-
riteret område for Finans Danmark, og anderkender deres store sam-
fundsmæssige ansvar på området.
Finans Danmark støtter overordnet elementerne i lovforslaget vedrørende
indefrysning af midler og videregivelse af oplysninger i forbindelse med
operativt myndighedssamarbejde.
Finans Danmark støtter fuldt ud etableringen af et operativt myndigheds-
forum. Finans Danmark opfordrer til, at næste skridt bør være at få etable-
ret et operativt samarbejde mellem myndigheder og private, med ud-
gangspunkt
i Finans Danmarks Hvidvask Task Force’s forslag om etable-
ring af en Fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering
(FEHT) mellem myndigheder og pengeinstitutter.
Endvidere støtter Finans Danmark som udgangspunkt, at Finanstilsynet
får adgang til at udstede administrative bødeforelæg på hvidvaskområdet,
da det kan bidrag til at gøre tilsynet mere effekt. Finans Danmark under-
streger dog, at de af retssikkerhedsmæssige årsager mener, at adgangen til
at udstede administrative bødeforelæg skal begrænses til tilfælde, hvor
der hverken er tvivl om selve overtrædelsen af hvidvasklovgivningen eller
bevismæssig tvivl herom.
Forsikring & Pension støtter, at indsatsen mod finansiel kriminalitet styr-
kes, og at der med lovforslaget gives mulighed for et øget samarbejde
mellem myndighederne. Forsikring & Pension finder dog, at det princi-
pielt er uhensigtsmæssigt, at der indføres stramninger på grund af pro-
blemer i en anden branche.
Forsikring & Pension bemærker, at der er en yderst begrænset risiko for,
at livsforsikrings- og pensionsselskaber udnyttes til hvidvask eller terror-
finansiering, og at det er væsentligt, at dette indgår i overvejelserne i for-
bindelse med udmøntningen af reglerne.
Forsikring & Pension finder, at fristen for fremsættelse af bemærkninger
til lovforslaget er for kort til at kunne inddrage branchen grundigt. Desu-
den bemærkes det, at lovforslaget allerede træder i kraft den 10. januar
2020, og at de omfattede virksomheder meget hurtigt skal indrette sig på
de nye regler.
Dansk Industri støtter overordnet set lovforslaget, der skal styrke indsat-
sen mod finansiel kriminalitet.
Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (ISOBRO) er enig i, at
der i stadig stigende grad er behov for effektive og afskrækkende værn
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0003.png
3/24
mod hvidvask. ISOBRO tilslutter sig forslaget om, at der gives adgang til
videregivelse af oplysninger i forbindelse med et operativt samarbejde.
Justitia
Danmarks uafhængige juridiske tænketank har koncentreret sit
høringssvar om den del af lovforslaget, som efter Justitias opfattelse inde-
holder de største retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Justitia har på
den baggrund afgivet bemærkninger til den del af lovforslaget, som om-
handler de administrative bødeforlæg.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarerne vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1 Administrative bødeforelæg
3.2 Indefrysning af midler
3.3 Videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt samarbejde
om hvidvask og terrorfinansiering
3.4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
4. Forhøjelse af forældelsesfrist fra 5 til 10 år for visse grove overtrædel-
ser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed
3.1. Administrative bødeforelæg
3.1.1. Adgangen til at udstede administrative bødeforelæg
Finans Danmark støtter som udgangspunkt, at Finanstilsynet får adgang
til at udstede administrative bøder også på hvidvaskområdet, da det kan
bidrage til at gøre tilsynet mere effektivt, men kan ikke støtte den konkre-
te model.
Finans Danmark anfører, at adgangen til at udstede administrative bøde-
forelæg af retssikkerhedsmæssige årsager skal begrænses til tilfælde, hvor
der hverken er tvivl om selve overtrædelsen af hvidvasklovgivningen eller
bevismæssig tvivl herom, idet Finans Danmark finder, at den foreslåede
model, herunder høring af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet (SØIK), ikke giver den tilstrækkelige retssikker-
hedsmæssige beskyttelse til, at Finans Danmark kan støtte modellen i sin
nuværende form.
Finans Danmark anfører, at samtykkeordningen mellem Finanstilsynet og
SØIK rummer retssikkerhedsmæssige og forvaltningsmæssige problem-
stillinger, primært fordi Finanstilsynet som ressortmyndighed må forud-
sættes at besidde de nødvendige faglige kompetencer og have bedst ind-
sigt i at vurdere, om der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen,
hvorfor høringen af SØIK ikke ses ikke at give yderligere sikkerhed i
forhold til vurderingen af, om der er sket en overtrædelse. Finans Dan-
mark finder på den baggrund, at hvis SØIK skal inddrages i en undersø-
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0004.png
4/24
gelse af en potentiel overtrædelse af hvidvasklovningen, så skal sagen
som sådan overdrages til SØIK gennem en politianmeldelse.
Det er Finans Danmarks holdning, at Finanstilsynet i tilfælde, hvor Fi-
nanstilsynet vurderer, at der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgiv-
ningen, men der er konkret tvivl om enten selve overtrædelsen eller bevi-
serne herfor, skal foretage en politianmeldelse, for herigennem at sikre at
retsplejelovens regler kommer til at finde anvendelse på det pågældende
forhold.
Forsikring & Pension støtter overordnet muligheden for, at Finanstilsynet
på hvidvaskområdet får adgang til at udstede administrative bødeforelæg
for overtrædelser, som generelt er ensartet, ukomplicerede og uden be-
vismæssige tvivlsspørgsmål.
Forsikring & Pension anfører, at eksempler på overtrædelser i lovforsla-
gets bemærkninger, der er af skønsmæssig karakter, bør udgå af lov-
forslaget, da overtrædelserne ikke er tilstrækkelig klare og umiddelbart
konstaterbare.
Forsikring & Pension bemærker, at det bør uddybes i lovbemærkningerne,
hvad ”erklærer sig skyldig” indebærer, og om en klar og utvetydig over-
trædelse af reglerne også vil kunne indebære en bøde på trods af, at på-
gældende ikke har erklæret sig skyldig.
Forsikring & Pension bemærker desuden, at der i lovforslaget bør være en
nærmere afklaring af, hvordan lovforslagets § 78 a, stk. 2, spiller sammen
med selvinkrimineringsforbuddet samt den udvidede oplysningspligt
overfor Finanstilsynet, og finder det uklart beskrevet, hvornår dette i så
fald indtræder, herunder om det allerede er på tidspunktet for ordinære
inspektioner eller kun ved Finanstilsynets inspektioner, hvor myndighe-
derne har mistanke om konkrete overtrædelser.
Endvidere bemærker Forsikring & Pension, at der mangler en afklaring
af, hvorvidt Finanstilsynet er forpligtet til at afvente en stillingtagen fra
SØIK, før der tages stilling til udstedelse af administrative bødeforlæg,
overdrage sagen til anklagemyndigheden eller helt indstille/standse en
undersøgelse, samt hvorvidt indstillingerne fra SØIK skal være bindende
for Finanstilsynets stillingtagen, og at dette bør præciseres i bemærknin-
gerne.
Dansk Industri anfører, at lovmodellen for administrative bødeforelæg på
hvidvaskområdet af retssikkerhedsmæssige årsager bør følge den, der
eksisterer på konkurrenceområdet, jf. konkurrencelovens § 23 b.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0005.png
5/24
Justitia
Danmarks uafhængige juridiske tænketank finder det retssikker-
hedsmæssigt meget betænkeligt at give Finanstilsynet kompetence til at
udstede administrative bødeforelæg. Justitia bemærker, at en vigtig kon-
trol går tabt, når det efter lovforslaget er Finanstilsynet og ikke anklage-
myndigheden, der vil skulle vurdere, om der ved vurderingen af sagen
foreligger et vist skøn, uden at der dog foreligger væsentlig bevismæssig
tvivl.
Justitia anfører, at der ikke kan ses bort fra en risiko for, at sager, som
ikke kunne føre til domfældelse, fremmes som administrative bødefore-
læg, og at det ikke kan udelukkes, at både erhvervsdrivende og enkeltper-
soner i et vist omfang vil vedtage administrative bødeforelæg på trods af,
at de ikke anser sig for skyldige. Det kan f.eks. være ud fra en økonomisk
kalkule eller et ønske om at undgå den medieomtale, som kan være for-
bundet med en retssag.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder det retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt at give Finanstilsynet kompetence til at udstede administrati-
ve bødeforelæg, og anfører i den forbindelse, at lovmodellen for admini-
strative bødeforelæg på hvidvaskområdet af retssikkerhedsmæssige årsa-
ger bør følge den, der eksisterer på konkurrenceområdet, jf. konkurrence-
lovens § 23 b, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indhen-
te samtykke fra SØIK i alle sager.
Danske Advokater bemærker, at potentielle overtrædelser af hvidvasklo-
ven, som involverer konkrete transaktioner, vil kræve egentlig efterforsk-
ning og dermed indebære en væsentlig bevismæssig tvivl, hvilket i væ-
sentligt omfang vil medføre, at undersøgelsen/efterforskningen af en fi-
nansiel virksomhed, som potentielt har overtrådt hvidvasklovgivningen i
forbindelse med gennemførelsen af transaktioner, stadig vil overgå til
SØIK. Danske Advokater anfører på den baggrund, at Finanstilsynet i
realiteten hovedsageligt vil kunne udstede administrative bødeforlæg i
sager om overtrædelser af hvidvaskloven, der involverer konkrete trans-
aktioner, hvis det følger af systemiske fejl.
Danske Advokater finder, at det bør præciseres i bemærkningerne til lov-
forslaget, at Finanstilsynets kompetence hertil alene vedrører bødeudste-
delse i forhold til finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets
kompetence efter hvidvaskloven, hvorfor det bør klarlægges i lovforsla-
gets bemærkninger, at bødemodellen alene finder anvendelse i forhold til
finansielle virksomheder.
Endvidere finder Danske Advokater, at det bør fremgå af bemærkninger-
ne til lovforslaget, at Finanstilsynet i sin nye rolle underlægges de almin-
delige straffeprocessuelle regler og principper, herunder objektivitetsprin-
cippet, jf. straffelovens § 96, stk. 2, samt kontradiktionsprincippet, og at
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
6/24
det tilsvarende bør fremgå eksplicit, at bl.a. reglerne i retssikkerhedslo-
vens §§ 9 og 10 skal iagttages.
Kommentar
Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af ind-
satsen mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal have en ny og
bred adgang til at udstede administrative bødeforelæg i forhold til over-
trædelser af hvidvaskloven. Det skal sikre, at Finanstilsynet kan håndhæ-
ve sager om overtrædelse af hvidvaskreguleringen hurtigt og effektivt.
Med den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 78 a, stk. 1, får Fi-
nans-tilsynet adgang til at udstede et bødeforelæg ved fysiske og juridiske
personers overtrædelser af hvidvasklovens § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og
6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3., og 4., pkt., § 12,
§ 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 17, stk. 1 og 2,
§ 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, og 3,
§ 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 og 43 og
§ 48, stk. 1, i tilfælde, hvor overtrædelsen skønnes ikke at ville medføre
højere straf end bøde, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere an-
given frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Den foreslåede adgang er således ikke begrænset til strafbare overtræ-
delser af hvidvaskloven begået af finansielle virksomheder, men personer
og virksomheder omfattet af loven, jf. hvidvasklovens § 1. Eksempelvis vil
adgangen til at kunne udstede administrative bødeforelæg kunne anven-
des over for virksomheder og personer efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10,
11 og 19, der ikke har udpeget en ansat, der har fuldmagt til at træffe
beslutninger på vegne af virksomheden i henhold til § 8, stk. 2, § 18, stk.
3, og § 19, stk. 1, nr. 3, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, 1. pkt.
Det er endvidere en betingelse for Finanstilsynets udstedelse af et admi-
nistrativt bødeforelæg, at personen eller virksomheden erkender sig skyl-
dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale den bøde, der er an-
givet i bødeforelægget. Det indebærer, at der ikke vil kunne udstedes et
administrativt bødeforelæg i tilfælde, hvor pågældende enten ikke erklæ-
rer sig skyldig eller ikke erklærer sig indforstået med at betale den bøde,
der er angivet i bødeforelægget.
I § 78 a, stk. 2, foreslås en samtykkeordning, hvorefter Finanstilsynet for-
ud for udstedelsen af et administrativt bødeforelæg skal indhente samtyk-
ke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK), hvis Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse ikke er klar, men
giver anledning til en vis skønsmæssig vurdering, eller at udgangspunktet
for bødeniveauet skal fraviges.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
7/24
I sådanne tilfælde vil Finanstilsynet skulle afstå fra at udstede et admini-
strativt bødeforelæg, indtil der måtte foreligge samtykke fra SØIK. Dette
indebærer samtidig, at Finanstilsynet
i et tilfælde omfattet af samtykke-
ordningen
ikke vil have adgang til at udstede et administrativt bødefore-
læg for en konkret overtrædelse, hvis SØIK har afvist at give samtykke
hertil.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at Finanstilsynet vil skulle udvise en vis forsigtighed i vurde-
ringen og konsultere SØIK i grænsetilfælde, forinden der udstedes et ad-
ministrativt bødeforelæg.
Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det en forudsæt-
ning for Finanstilsynets umiddelbare adgang til at udstede at administra-
tivt bødeforelæg, at den pågældende overtrædelse er klar, selvom der
måtte være tale om en overtrædelse af en mere skønspræget bestemmelse.
På den baggrund og for at illustrere afgrænsningen af Finanstilsynets
kompetence til at udstede bødeforelæg for overtrædelse af hvidvaskloven,
er der i de specielle bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse opli-
stet eksempler på sådanne klare overtrædelser i forhold til samtlige be-
stemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets umiddelbare adgang til at
udstede administrative bødeforelæg.
Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at det er en betin-
gelse for, at Finanstilsynet kan udstede et administrativt bødeforelæg ef-
ter den foreslåede bestemmelse, at tilståelsens rigtighed er bestyrket gen-
nem oplysningerne i sagen og de i øvrigt foreliggende oplysninger, og at
det derfor ikke vil være betænkeligt at afgøre sagen uden egentlig straffe-
sag. Sagens forhold vil således skulle understøtte den pågældendes egen
erkendelse af lovovertrædelsen. Dette svarer til principperne for tilståel-
sessager ved domstolene, jf. retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 1 og 3. Det
betyder bl.a., at Finanstilsynet ikke vil kunne udstede et administrativt
bødeforelæg i en sag, hvor oplysningerne i sagen indikerer, at den på-
gældende ikke har begået en lovovertrædelse, uanset om den pågældende
måtte erkende sig skyldig heri.
Det bemærkes i den forbindelse, at risikoen for, at en part accepterer et
bødeforelæg med det formål at undgå medieomtale, vil kunne gøre sig
gældende, uanset om et bødeforelæg udstedes af Finanstilsynet eller
SØIK. Finanstilsynet er desuden efter reglerne i hvidvaskloven som ud-
gangspunkt forpligtet til at foretage offentliggørelse af både politianmel-
delser og vedtagelse af administrative bødeforelæg, jf. hvidvasklovens §
55, stk. 1, jf. § 47, stk. 2, jf. stk. 1.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0008.png
8/24
Derudover fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at i tilfælde, hvor
en overtrædelse ikke er klar, men hvor Finanstilsynet vurderer, at sagen
giver anledning til væsentlig bevismæssig tvivl, skal sagen overgå fra
tilsynet til politiet og anklagemyndigheden. Finanstilsynet vil desuden i
forbindelse med sagens oplysning løbende skulle vurdere, om sagen bør
overgives til politiet eller anklagemyndigheden, bl.a. med henblik på at
undgå at sikringen af beviser til brug for sagen eller andre sager vanske-
liggøres. Finanstilsynet vil derfor skulle have en løbende dialog med
SØIK herom.
Finanstilsynet vil under behandlingen af en konkret sag, hvor der vil kun-
ne udstedes et administrativt bødeforelæg, skulle iagttage reglerne i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter (retssikkerhedsloven). Dette er imidlertid allerede tilfældet
i dag. I sager, hvor Finanstilsynet i dag ville foretage en anmeldelse til
SØIK, vil Finanstilsynet også skulle iagttage de selv samme regler i rets-
sikkerhedsloven. Det ændres der med lovforslaget ikke på.
Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil der blive udar-
bejdet nærmere retningslinjer for Finanstilsynets adgang til at udstede
administrative bødeforelæg og for samarbejdet mellem Finanstilsynet og
anklagemyndigheden i den forbindelse. Retningslinjerne vil bl.a. indehol-
de en beskrivelse af sammenhængen mellem Finanstilsynets (administra-
tive) tilsyn og den nye strafferetlige kompetence, herunder af det bevis-
mæssige grundlag og forholdet til retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 samt
adressere relevante problemstillinger i forhold til reglerne om forældelse
af strafbare forhold. Herudover vil kompetencefordelingen mellem politi-
et og Finanstilsynet i forhold til tilsynets nye adgang til at udstede admi-
nistrative bødeforelæg blive fastlagt nærmere.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at der samlet set er fundet en
passende balance mellem formålet med den foreslåede ordning om en
mere effektiv proces for overtrædelser af hvidvaskloven, der medfører
bødestraf, og den pågældende parts retssikkerhed.
3.1.2. Bødestørrelsen mv.
Finans Danmark bemærker, at de i bemærkningerne anførte eksempler i
bødekataloget for så vidt angår transaktionsprincippet ikke er udtryk for
gældende ret, og at de opregnede eksempler og principper for fastsættelse
af administrative bødeforelæg derfor ikke blot synes at være en kodifice-
ring af en eksisterende fast praksis. Finans Danmark er på den baggrund
bekymrede for, at de angivne eksempler kan føre til forskellig praksis for
fastsættelsen af administrative bødeforelæg og bøder pålagt af domstole-
ne.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0009.png
9/24
Derudover anfører Finans Danmark, at anvendelsen af transaktionsprin-
cippet, som anført i lovforslaget, i en række tilfælde vil kunne føre til me-
get disproportionale sanktioner, der hverken kan forventes vedtaget eller
pålagt som bøde af domstolene. Finans Danmark opfordrer derfor til, at
den angivne anvendelse af transaktionsprincippet for fastsættelse af ad-
ministrative bødeforelæg revurderes.
Finans Danmark bemærker desuden, at det ikke fremstår klart, hvorvidt
den foreslåede § 78 a i hvidvaskloven skal læses i sammenhæng med
gældende § 78 om strafansvar, idet udgangspunktet for § 78 ifølge Finans
Danmark er, at der udstedes bøder for forsætlig eller grov uagtsom over-
trædelse af en række forpligtelser i hvidvaskloven. Finans Danmark fin-
der på den baggrund, at formuleringen af § 78 a og særligt lovbemærk-
ningerne kan give anledning til tvivl om, hvorvidt § 78 a skal forstås som
en udvidelse af muligheden for at give bøder.
Finans Danmark bemærker endelig, at det bør præciseres yderligere i be-
mærkningerne, at den beskrevne bødemodel for administrative bødefore-
læg alene kan anvendes i forhold til overtrædelser, som ligger efter lovens
ikrafttræden, jf. forbuddet mod straffelovgivning med tilbagevirkende
kraft i straffelovens § 3.
Forsikring & Pension bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at bøder
til direktører eller overordnede ansatte udmåles til et beløb svarende til 10
procent af bødevirksomheden, selvom der ikke er en nærmere angivelse
af, hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på i forbindelse med bøder til
direktører og overordnede ansatte. Forsikring & Pension bemærker desu-
den, at det ikke er angivet, hvad der ligger i begrebet ”direktører eller
overordnede ansatte”.
Danske Advokater finder, at det bør præciseres i lovforslagets bemærk-
ninger, at udregning af bøder efter transaktionsprincippet alene kan ske på
basis af det samlede transaktionsbeløb for eventuelt ulovlige transaktio-
ner, der ikke er forældede, således at lovlige transaktioner ikke medtages i
bødeberegningen. Endvidere bemærker Danske Advokater vedrørende
transaktionsprincippet, at den i lovudkastets bemærkninger beskrevne
brug heraf fører til, at bøder kumuleres objektivt, hvilket domstolene hid-
til har afvist i forhold til overtrædelser af loven, jf. TfK2015.1110Ø, hvor-
for betydningen af denne fravigelse af retspraksis bør beskrives nærmere i
bemærkningerne.
Danske Advokater bemærker desuden, at et udmålingsprincip ikke alene
bør bero på, hvilken af to beregningsmetoder, som fører til den største
bøde. Der bør således ved udmålingen indgå nærmere afgrænsede om-
stændigheder, som bør beskrives i bemærkningerne til lovforslaget.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
10/24
Endvidere bemærker Danske Advokater, at der ikke er grundlag for at
udstrække den anvendte bødeudmåling til andre situationer end de som er
beskrevet i disse sager, og Danske Advokater har heller ikke kendskab til
retspraksis, der udstrækker princippet til andre aktiviteter og typer af virk-
somheder.
Danske Advokater bemærker derudover, at evt. skærpende omstændighe-
der set i forhold til hvidvasknings- og terrorfinansieringsperspektivet ved
beregningen af en bøde ligeledes bør indgå, og at dette bør afspejles i be-
mærkningerne til lovforslaget, herunder i den beskrevne bødemodel.
Danske Advokater bemærker endelig, at det bør præciseres yderligere i
bemærkningerne, at den beskrevne bødemodel for administrative bødefo-
relæg alene kan anvendes i forhold til overtrædelser, som ligger efter lo-
vens ikrafttræden, jf. forbuddet mod straffelovgivning med tilbagevirken-
de kraft i straffelovens § 3.
Kommentar
Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af ind-
satsen mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal have en ny og
bred adgang til at udstede administrative bødeforelæg, og at bødeniveau-
et skal fastlægges på baggrund af de seneste skærpelser af bøderne i
hvidvaskloven.
Der redegøres på den baggrund i bemærkningerne til lovforslaget for de
beregningsprincipper for bødefastsættelsen, der følger af retspraksis, og
som er kodificeret ved ændringen af hvidvaskloven, jf. lov nr. 1535 af 18.
december 2018. De beskrevne bødeberegningsprincipper er ikke begræn-
set til en bestemt branche eller virksomhedstype.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, indgår der i vurderingen
af størrelsen af den endelige bøde også en vurdering af den pågældende
virksomheds mulighed for at betale denne. Det indebærer i praksis, at der
for virksomheder, som er underlagt soliditetskrav, foretages en beregning
af virksomhedens soliditet for at vurdere, om virksomhedens overlevelse
trues. Det er forudsat i tidligere lovforarbejder, at denne soliditetsvurde-
ring foretages på baggrund af en erklæring fra virksomhedens revisor og
efter inddragelse af den relevante tilsynsmyndighed. Det bør dog efter
forarbejderne ikke tilstræbes, hvis overtrædelserne er af en sådan karak-
ter, at de må anses for at have udgjort en central del af den pågældende
virksomheds aktiviteter. Der vil således som udgangspunkt indgå et ele-
ment af proportionalitet i udmålingen af bødestørrelsen.
Hensigten med den foreslåede adgang for Finanstilsynet til at udstede
administrative bødeforelæg er at sikre, at bødesanktioneringen for over-
trædelser af hvidvaskloven kan ske hurtigt og effektivt. Det er ikke hensig-
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
11/24
ten, at der skal foretages ændringer i grundlaget for de eksisterende bø-
deberegningsprincipper. Erhvervsministeriet finder på den baggrund ikke
grundlag for at foretage en nærmere vurdering af hensigtsmæssigheden
af de gældende bødeberegningsprincipper.
I forhold til det anførte om Finanstilsynets forudsatte anvendelse af bøde-
beregningsprincipperne i relation til de beskrevne eksempler på klare
lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet får en umiddelbar adgang til at
udstede administrative bødeforelæg, bemærkes det, at det herved er tilsig-
tet at skabe forudsigelighed og dermed ensartethed i forhold til Finanstil-
synets og SØIK’s udstedelse af administrative bødeforelæg. Eftersom
straffebestemmelsen i hvidvasklovens § 78 ikke som følge af eller i tilknyt-
ning til den foreslåede adgang til at udstede administrative bødeforelæg
ændres i lovforslaget, vil det anførte udgangspunkt for Finanstilsynets
sanktionsfastsættelse i relation til de konkrete eksempler ikke i sig selv
være direkte bindende for domstolene.
Såfremt en fremtidig retspraksis i disse tilfælde måtte fravige det anførte
udgangspunkt, følger det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
at Finanstilsynet i en sådan situation, hvor der vil være tvivl om den kon-
krete bødefastsættelse, skal lade sagen overgå til politiet og anklagemyn-
digheden, indtil der foreligger klarhed herom.
Det fremgår af hvidvasklovens § 78, stk. 1, at en række overtrædelser af
lovens bestemmelser er forbundet med bødestrafansvar. Sådanne over-
trædelser vil efter omstændighederne kunne straffes, også selvom den
pågældende alene har udvist simpel uagtsomhed med hensyn til overtræ-
delsen. I bestemmelsens stk. 2 er en forhøjet strafferamme for særligt
grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af et antal overtrædelser
af lovens bestemmelser. Med den foreslåede adgang i hvidvasklovens § 78
a for Finanstilsynet til at udstede administrative bødeforelæg for over-
trædelser af nærmere bestemte regler i hvidvaskloven ændres der ikke på
den grad af tilregnelse, dvs. uagtsomhed eller forsæt, der vil skulle fore-
ligge, før der kan pålægges et strafansvar.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger om gældende ret for udmålin-
gen af en bøde til direktører og overordnede ansatte bemærkes, at en bø-
de til fysiske personer med tilknytning til virksomheden som udgangs-
punkt udmåles til et beløb svarende til 10 pct. af bøden til virksomheden.
Det fremgår desuden af pkt. 3.1.2 i afsnittet om strafansvar for juridiske
personer i Rigsadvokatmeddelelsen, at hvis ledelsen af den juridiske per-
son eller en overordnet ansat, herunder direktøren, har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed, skal der som udgangspunkt rejses tiltale
mod den eller de personligt ansvarlige, foruden tiltalen mod den juridiske
person. Der skal derimod i almindelighed ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0012.png
12/24
Med lovforslaget ændres der endvidere ikke på, hvem der må betragtes
som overordnede ansatte. Det vil fortsat bero på en konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde.
3.1.3. Adgang til advokatbistand
Justitia
Danmarks uafhængige juridiske tænketank bemærker derudover,
at den, der præsenteres for et administrativt bødeforelæg, ikke har krav på
bistand fra en advokat i overensstemmelse med strafferetsplejens regler
herom.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører herom, at det er retssikker-
hedsmæssigt afgørende, at der er ubetinget adgang til forsvarerbistand,
når pålæggelse af straf uddelegeres fra domstolene til forvaltningen, og
finder, at det på hvidvaskområdet er særligt klart, fordi bøderne kan være
meget betydelige og fordi selve ordningen om udstedelse af administrati-
ve bøder indeholder en kompliceret vurdering af, om Finanstilsynet i den
konkrete sag overhovedet er kompetent til at udstede bøder.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer på den baggrund kraftigt
til, at der indføres bestemmelser eller vedtages en særskilt lovgivning sva-
rende til reglerne i lov om adgang til forsvarerbistand under en admini-
strativ skatte- og afgiftsstraffesag, da det vil sikre ubetinget adgang til
forsvarerbistand.
Kommentar
Indledningsvis bemærkes, at der efter retsplejeloven ikke er adgang til
beskikkelse af offentlig forsvarer i bødesager, jf. retsplejelovens § 731,
stk. 1, litra e.
Det følger af § 1 i lov om adgang til forsvarerbistand under en admini-
strativ skatte- og afgiftsstraffesag, at der under told- og skatteforvaltnin-
gens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelov-
givningen bortset fra toldlovgivningen kan beskikkes borgeren en forsva-
rer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i
øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en
forsvarer.
Der vil altid være mulighed for, at en juridisk eller fysisk person lader sig
repræsentere af en partsrepræsentant, herunder eksempelvis en advokat, i
en tilsynssag, uanset om sagen måtte vedrører strafbare forhold eller ej.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at indføre
en bestemmelse om, at der skal beskikkes en forsvarer, når nærmere be-
tingelser er opfyldt.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0013.png
13/24
3.1.4. Aktindsigt
Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer endvidere til, at der ind-
føres bestemmelser eller vedtages en særskilt lovgivning svarende til reg-
lerne i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte-
og afgiftsstraffesag, da det vil sikre adgang til aktindsigt for den sigtede.
Kommentar
Med lovforslaget ændres ikke på, at der er og fortsat vil være adgang til
partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven herom. En person eller
virksomhed, der modtager et administrativt bødeforelæg, vil derfor have
mulighed for at få indsigt i sagens dokumenter efter forvaltningens regler
om partsaktindsigt.
3.1.5. Kompetencer
Forsikring & Pension bemærker, at der i lovforslaget ikke er taget højde
for, hvilke kompetencer og ressourcer, der er nødvendige i Finanstilsynet
for at kunne udstede bødeforlæg i disse sager, men også at SØIK samtidig
får en væsentlig opgave, som en form for anden instans i tvivlstilfælde,
der inden for en kort frist skal tage stilling til sagen, såfremt der er tvivl
herom.
Forsikring & Pension finder det væsentligt, at der er de fornødne kompe-
tencer i Finanstilsynet og SØIK til at løfte denne opgave.
Kommentar
I dag behandles alle sager om overtrædelse af hvidvaskloven af SØIK.
Det er således ikke grund til at antage, at SØIK med den foreslåede sam-
tykkeordning vil blive pålagt en opgave, der vil være ressourcekrævende.
Finanstilsynet har allerede i dag adgang til at udstede administrative
bødeforelæg, bl.a. for visse overtrædelser på kapitalmarkedsområdet.
Derudover vil det være mange af de samme overvejelser, som Finanstil-
synet i dag foretager i sager om overtrædelse af hvidvaskreguleringen,
hvor der sker anmeldelse til SØIK, som vil skulle indgå i Finanstilsynets
behandling af en sag, der vil kunne afsluttes med et administrativt bødefo-
relæg.
Finanstilsynet har således allerede kompetencer hermed. I lyset af den
nye, brede adgang vil der være et vist behov for at bygge yderligere kom-
petencer oven på de kompetencer, Finanstilsynet allerede har.
3.2 Indefrysning af midler
Finans Danmark støtter overordnet forslaget om indefrysning af midler,
herunder forslagets stk. 1, om offentliggørelse af navne på fysiske og juri-
diske personer, grupper eller enheder, der er opført på FN’s sanktionsli-
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0014.png
14/24
ster og pligten for omfattede virksomheder og personer til at indefryse
midler.
Finans Danmark henviser til, at det i bemærkningerne til bestemmelsen
uddybes,
at ”uden ugrundet ophold” betyder, at midler skal indefryses
umiddelbart efter, at der er sket offentliggørelse af navnet på den pågæl-
dende fysiske eller juridiske person på den udvalgte myndigheds hjemme-
side. Ligeledes henviser Finans Danmark til, at det fremgår af bemærk-
ningerne, at der i almindelighed bør indrømmes virksomhederne en vis
kortere tidsperiode, fra en ændring på den danske myndigheds hjemme-
side offentliggøres, til forpligtelsen til indefrysning kan kræves opfyldt.
Finans Danmark bemærker i forlængelse heraf, at det ikke er uddybet,
hvad der menes med ”kortere tidsperiode”.
Finans Danmark bemærker desuden, at tidsrammen
”uden ugrundet op-
hold”,
som er angivet i lovforslaget, vil give udfordringer i praksis, hvis
der heri indfortolkes en pligt til overvågning og indefrysning i realtid. Det
vil kræve omfattende ændringer i de eksisterende systemer, der ikke er
mulige at indarbejde inden lovforslagets ikrafttræden.
Finans Danmark henviser endvidere til bemærkningerne til bestemmelsen,
hvor det fremgår,
at hvis et navn fjernes fra FN’s sanktionslister, men
fortsat fremgår af den danske myndigheds hjemmeside grundet manglen-
de ajourføring, anses forpligtelsen til indefrysning at være bortfaldet. Fi-
nans Danmark anfører, at det er afgørende for virksomhedernes mulighed
for at overholde hvidvasklovens krav, at oplysningerne på den udvalgte
myndigheds hjemmeside er valide og opdaterede.
Endeligt bemærker Finans Danmark, at det fremgår af Erhvervsstyrelsen
indefrysningsvejledning, at fysiske eller juridiske personer, som foretager
indefrysninger på baggrund af EU’ lister,
straks skal underrette Erhvervs-
styrelsen herom, samt foretage underretning efter hvidvasklovens § 26 til
Hvidvasksekretariatet ved mistanke om finansiering af terrorisme. Finans
Danmark finder det uklart, hvordan indrapportering til den udvalgte myn-
dighed skal foretages, og opfordrer til præcisering heraf i lovforslaget,
samt opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning.
Forsikring & Pension finder forpligtelsen til at indfryse midler uden
ugrundet ophold er formuleret uklart og uhensigtsmæssigt, og at dette skal
ses i sammenhæng med, at manglende efterlevelse af bestemmelsen er
strafsanktioneret.
Forsikring & Pension bemærker, at det er en usikker og utidssvarende
proces, at virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal tjekke en offentlig
myndigheds hjemmeside til varetagelse af bekæmpelsen af hvidvask og
terrorfinansiering. Ligeledes bemærker Forsikrings & Pension, at der ikke
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
15/24
i lovforslaget er redegjort for, hvordan forpligtelsen skal håndteres, så-
fremt det f.eks. ikke er muligt at tilgå hjemmesiden, eller der er netværks-
problemer hos enten myndigheden eller de omfattede virksomheder. Det
anføres, at der bør kommunikeres en proces ud til virksomhedernes ledel-
se samt at der bør være et notifikationssystem.
Forsikring & Pension anfører yderligere, at det er for usikkert kun at iden-
tificere en person ud fra et navn, da der kan være flere fysiske personer
med samme navn. Yderligere oplysninger bør derfor også offentliggøres,
f.eks. fødselsdag hvis dette er muligt.
Endeligt anfører Forsikring & Pension, at det er uholdbart, at de omfatte-
de virksomheder skal holde øje med, hvorvidt et navn efterfølgende er
fjernet
fra FN’s liste
og ikke er fjernet fra myndighedens hjemmeside på
grund af manglende ajourføring. Det anføres, at det må være den udvalgte
myndigheds ansvar at sikre, at hjemmesiden er ajourført.
Kommentar
Med lovbestemmelsen er det hensigten at sikre, at Danmark lever op til
FATF’s
anbefalinger om at indføre en national mekanisme i dansk lov-
givning
om ”freeze without delay”.
Den nationale mekanisme skal således sikre, at virksomheder omfattet af
hvidvaskloven er forpligtede til uden forsinkelse at foretage indefrysning
af midler, som tilhører personer, som opføres på FN’s sanktionslister
uden forsinkelse. I dag er virksomhederne først forpligtede til at foretage
indefrysning, når en fysisk eller juridisk person, som er opført på FN’s
sanktionsliste,
også er tilføjet EU’s liste, og der er sket offentliggørelse
af
EU’s liste
i EU-tidende. Denne proces kan tage 24-48 timer. Den nationa-
le mekanisme skal sikre, at midlerne ikke flyttes i den mellemliggende
periode på 24-48 timer.
Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 9, at der med ugrundet ophold menes,
at der skal ske indefrysning umiddelbart efter, at der er sket offentliggø-
relse af navnet på den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed,
som ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside.
Dog indrømmes der en vis kortere tidsperiode til at foretage indefrysnin-
gen.
Det er en konkret vurdering i den enkelte situation, om en virksomhed har
iagttaget sin pligt til indefrysning af en kundes midler uden ugrundet op-
hold. Der kan derfor ikke laves en udtømmende definition af, hvad der
ligger i
”en vis kortere tidsperiode”.
Ved vurderingen af, om der er sket
indefrysning uden ugrundet ophold, skal der bl.a. tages hensyn til offent-
liggørelsestidspunktet på den danske myndighed hjemmeside og forholde-
ne i øvrigt.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0016.png
16/24
Det fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at den udvalgte myndig-
hed, som er ansvarlig for at føre hjemmesiden, stiller en notifikationsløs-
ning til rådighed på sin hjemmeside, således at virksomheder ved tilmel-
ding vil blive notificeret om tilføjelser af navne samt ændringer af navne
opført på hjemmesiden. En sådan notifikation kan f.eks. være i form af et
nyhedsbrev eller anden type ”alarm” om, at der er sket ændringer på
hjemmesiden.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at det forudsættes, at den udvalgte
myndighed løbende ajourfører navene på hjemmesiden, herunder i for-
hold til fjernelse af navne fra hjemmesiden. Dette vil kunne indebære, at
hjemmesiden opdateres flere gange dagligt. Den løbende opdatering skal
sikre, at de oplysninger, der er tilgængelige på hjemmesiden er aktuelle,
og at virksomhederne kan gå ud fra, at de tilgængelige oplysninger på
hjemmesiden kan lægges til grund i forhold til, hvilke personer, der er
opført på FN’s sanktionslister.
Endeligt fremgår det af lovforslaget, at det ikke forventes, at den nuvæ-
rende procedure for indberetning i forbindelse med indefrysning i hen-
hold til EU lovgivning skal ændres. I de nuværende regler om indefrys-
ning, skal Erhvervsstyrelsen straks underrettes, når virksomheder foreta-
ger indefrysning af midler på baggrund af EU's lister, ligesom der paral-
lelt skal foretages en underretning til Hvidvasksekretariatet i SØIK, hvis
der opstår mistanke om finansiering af terrorisme (TFR). Henset til, at
der er tale om indefrysning efter den nationale regel i en meget kort peri-
ode, nemlig 24-48 timer, vil indberetning til Erhvervsstyrelsen i forbin-
delse med, at forpligtelse til indefrysning ved offentliggørelse af EU’s
lister i EU-tidende
herefter følger af EU’s lovgivning,
være tilstrækkeligt.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke identitetsoplysninger på fysiske
personer, der skal fremgå af hjemmesiden, vil den udvalgte myndighed
påføre de oplysninger på hjemmesiden, som fremgår af FN’s sanktionsli-
ster. Dette vil som udgangspunkt være personens fulde navn. Såfremt
yderligere oplysninger fremgår af FN’s sanktionslister, f.eks. fødselsdato,
fødested, nationalitet, ID-nummer mv., vil disse oplysninger også fremgå
af hjemmesiden. Den udvalgte myndighed forventes desuden at fastsætte
retningslinjer for, hvordan en virksomhed skal agere i det tilfælde, hvor
der opleves navnesammenfald, således at flere fysiske personer bærer
samme navn, og der ikke foreligger yderligere identitetsoplysninger på
personen.
3.3 Videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt samar-
bejde om hvidvask og terrorfinansiering
Advokatsamfundet anerkender de samfundsmæssige konsekvenser af
hvid
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0017.png
17/24
vask og terrorfinansiering og bemærker, at den foreslåede mulighed for at
videregive oplysninger vil udgøre en styrkelse af myndighedernes mulig-
hed for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Fordelene ved denne ordning bør dog afvejes i forhold til den enkelte
persons retssikkerhed. Advokatsamfundet finder i den forbindelse det
betænkeligt, at Spillemyndigheden og Told- og Skatteforvaltningen kan
videregive alle typer af oplysninger til myndigheder, der deltager i opera-
tivt samarbejde, hvis oplysningerne kan have betydning for myndigheder-
nes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering,
idet denne betingelse i praksis stort set altid må være opfyldt.
Advokatsamfundet finder, at hensynet til den enkelte person ved videre-
givelse af oplysninger bør vurderes i forhold til hensynet til forebyggelse
af hvidvask og terrorfinansiering, og at det vil være mindre retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt, hvis der alene skal udveksles oplysninger i til-
fælde, hvor der foreligger mistanke eller formodning om et kriminelt for-
hold.
Finans Danmark støtter grundlæggende initiativer, der bidrager til at styr-
ke samarbejdet om bekæmpelse af finansiel kriminalitet og bemærker, at
forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er et højt
prioriteret område for Finans Danmark og deres medlemmer.
Finans Danmark vurderer, at øget samarbejde, viden- og datadeling mel-
lem myndigheder og private aktører udgør et af de mest effektive tiltag i
indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Finans Danmark støtter
derfor fuldt ud etableringen af et operativt myndighedsforum, hvor myn-
digheder kan udveksle oplysninger i helt konkrete sager.
I forlængelse heraf anfører Finans Danmark, at næste skridt bør være at
etablere et operativt samarbejde mellem myndigheder og private, og hen-
viser i den forbindelse til Finans Danmarks Hvidvask Task Force forslag
om etablering af en Fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfi-
nansiering mellem myndigheder og pengeinstitutter.
ISOBRO er enig i, at der i stadig stigende grad er behov for effektive og
afskrækkende værn mod hvidvask, og tilslutter sig forslaget om at give
mulighed for videregivelse af oplysninger i forbindelse med et operativt
samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering.
ISOBRO bemærker, at det bør overvejes
at udvide kredsen af aktører, der
kan videndeles med, til også at omfatte ikke-offentlige myndigheder.
ISOBRO anfører,
at det bør overvejes, om der med fordel kunne etableres
et lidt større forum, hvor mere generel viden om f.eks. nye mønstre, der fin-
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0018.png
18/24
des mistænkelige, eller eksempler på problematisk adfærd, som kræver
skærpet opmærksomhed, kunne udveksles mere bredt med aktører som ek-
sempelvis Advokatrådet, FSR
danske revisorer og Danske Ejendomsmæg-
lerforening.
Datatilsynet fremhæver pkt. 2.3.3 i udkastet til lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at bestemmelserne, der giver Spil-
lemyndigheden og Told- og Skatteforvaltningen hjemmel til at dele op-
lysninger med myndigheder, der deltager i det operative myndighedssam-
arbejde, generelt må anses som en national hjemmelsbestemmelse til at
dele oplysninger i samarbejdet. Det fremgår endvidere af pkt. 2.3.3, at det
er vurderet, hvilke aktører det er relevant at få med i samarbejdet, og
dermed også, hvilke myndigheder der er relevante modtagere af oplys-
ningerne.
Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden vil ifølge de almindelige be-
mærkninger ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der i den
foreliggende situation er hjemmel til at videregive de pågældende oplys-
ninger i et operativt myndighedssamarbejde, ligesom de ikke vil skulle
foretage en vurdering af, om oplysningerne er relevante for alle de mod-
tagende myndigheder i det operative samarbejde.
Ligeledes fremhæver Datatilsynet, at det af pkt. 2 i udkastet til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger bl.a. fremgår, at den behandling, der læg-
ges op til, vil være inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 5.
Datatilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at det følger af databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Datatilsy-
net anfører, at den beskrevne ordning om et endnu tættere og fast operati-
onelt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
som
følge af ordningens særlige karakter
efter tilsynets opfattelse i et vist
omfang vil begrænse rækkevidden af forpligtelsen i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Kommentar
For at sikre, at myndighederne kan samarbejde operationelt, foreslås det
med lovforslaget, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden får mulig-
hed for at dele oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes sær-
lige tavshedspligt, med de myndigheder, der deltager i et operativt sam-
arbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering, så
Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden kan deltage i det operative
arbejde på lige fod med de øvrige relevante myndigheder. Derudover fo-
reslås det, at der generelt sikres en ubetinget tavshedspligt om de oplys-
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
19/24
ninger, som myndighederne modtager i forbindelse med det operative
samarbejde.
Spillemyndigheden og Told- og Skatteforvaltningen er i dag underlagt en
særlig tavshedspligt i skatteforvaltningsloven § 17 i forhold til oplysnin-
ger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige og
privatlivet tilhørende forhold, som myndighederne bliver bekendt med
under varetagelsen af deres arbejde.
Spillemyndigheden og Told- og Skatteforvaltningen kan i dag videregive
oplysninger af egen drift til andre forvaltningsmyndigheder, når der er et
sagligt grundlag for videregivelsen. I praksis er skattemyndighederne
tilbageholdende med at videregive oplysninger pga. den særlige tavs-
hedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Skattemyndighederne videregi-
ver således oplysninger af egen drift, hvis der foreligger en konkret mis-
tanke om en lovovertrædelse, og hvis videregivelsen derudover kan med-
virke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der foreligger særskilt
lovhjemmel til, at andre myndigheder kan indhente fortrolige oplysninger.
Vurderingen er konkret og sker alene i forhold til den myndighed, som
oplysningen videregives til.
Henset til de mangfoldige og komplekse måder, hvorpå hvidvask og ter-
rorfinansiering i praksis kan udøves, er det nødvendigt, at videregivelse
kan finde sted, når blot det vurderes, at videregivelsen kan have betyd-
ning for forebyggelsen og bekæmpelsen heraf.
Med lovforslaget sikres det, at skattemyndighederne vil kunne deltage i et
operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
på lige fod med øvrige relevante myndigheder. For at fremme forebyggel-
sen og bekæmpelsen af hvidvask af terrorfinansiering er det af stor betyd-
ning, at myndighederne allerede på et tidligt tidspunkt kan dele alle rele-
vante oplysninger med hinanden. Det sikrer, at myndighederne kan sam-
menholde oplysningerne, og giver myndighederne en bedre forudsætning
for hurtigt at opdage tegn på hvidvask og terrorfinansiering og koordine-
re en eventuel fælles indsats.
Erfaringerne fra tidligere sager om hvidvask og terrorfinansiering har
vist, at der er behov for at kunne udveksle oplysninger på et tidligere
tidspunkt, end hvor der foreligger en egentlig mistanke. Med den foreslå-
ede bestemmelse vil det eksempelvis være tilstrækkeligt, at der foreligger
en adfærd, der vækker undren. Det skal vurderes, at oplysningerne kan
have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering. Det fremgår af bemærkningerne, at det
f.eks. kan være tilfældet, hvis en borger flere gange udfører store kon-
tantbeløb af landet. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis en ejendom
handles mange gange inden for kort tid.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
20/24
Herudover skal det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at perso-
ner, der virker inden for den offentlige forvaltning, og som deltager i et
operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering,
forpligtes til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som modtages i
forbindelse hermed. Dette gælder bl.a. i forhold til oplysninger, som an-
dre myndigheder måtte modtage fra SØIK, Hvidvasksekretariatet og
Rigspolitiet, oplysninger fra Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden,
som er underlagt den særlige tavshedspligt i Skatteforvaltningslovens §
17, samt oplysninger fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, som er un-
derlagt tavshedspligt efter hvidvasklovens §§ 56 og 63. Det foreslås, at
tavshedspligten også skal finde anvendelse over for de fysiske såvel som
juridiske personer, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig
forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende.
Erhvervsministeriet finder således, at den foreslåede ordning er afbalan-
ceret i forhold til på den ene side hensynet til fortrolighed omkring oplys-
ninger hos skattemyndighederne og på den anden side hensynet til at fo-
rebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.11 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Erhvervsministeriet
har noteret sig ISOBRO’s og Finans Danmarks støtte
til forslaget. Erhvervsministeriet har samtidig noteret sig ISOBRO’s
synspunkt om, at det bør overvejes at etablere et bredere forum og mulig-
gøres vidensdeling med ikke-offentlige myndigheder, og Finans Dan-
marks forslag om at etablere en fælles efterretningsenhed mellem myn-
digheder og pengeinstitutter.
Vedrørende Datatilsynets høringssvar bemærkes, at Skatteforvaltningens
og Spillemyndighedens videregivelse af oplysninger til myndigheder, der
deltager i et operativt samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering til
enhver tid skal ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.
Som anført af Datatilsynet fremgår det af pkt. 2.11.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, at ordningen indebærer, at Skatteforvaltningen
og Spillemyndigheden ikke vil skulle foretage en vurdering af, om oplys-
ningerne er relevante for alle de modtagende myndigheder i det operative
samarbejde. Det fremgår ligeledes af pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden kan videre-
give oplysninger til myndigheder i det operative myndighedssamarbejde,
uanset at oplysningen ud fra en konkret vurdering ikke er relevant for alle
myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde.
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0021.png
21/24
Erhvervsministeriet kan tilslutte sig Datatilsynets bemærkning om, at dis-
se formuleringer kan forstås
selvom det ikke har været hensigten
som
en begrænsning af forpligtelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra c om dataminimering.
Den foreslåede ordning giver Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden
hjemmel til at videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et
operativt samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering, selvom oplys-
ningerne er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslo-
vens § 17. Med den forslåede ordning er det forudsat, at Skatteforvaltnin-
gen og Spillemyndigheden
i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5
skal vurdere nødvendigheden af at videregive op-
lysninger til de deltagende myndigheder.
Delingen af oplysninger i det operative myndighedssamarbejde har bl.a.
til formål at gøre de relevante myndigheder opmærksomme på mønstre,
personsammenfald og mistænkelige forhold på et tidligt tidspunkt og sikre
en fælles koordineret indsats på området. En oplysning fra Skatteforvalt-
ningen kan f.eks. indgå i en tværgående sag om omfattende hvidvask eller
terrorfinansiering, hvis omfang ikke er kendt på tidspunktet for videregi-
velsen. Det ville modvirke formålet med det operative myndighedssamar-
bejde, hvis oplysningerne ikke kunne deles med alle de deltagende myn-
digheder.
Erhvervsministeriet vil fremsætte en ændring af lovforslaget med henblik
på at præcisere, at Skatteforvaltningens og Spillemyndighedens behand-
ling af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens artikel 5.
3.4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forsikring & Pension bemærker, at det er misvisende, at det fremgår af
lovforslaget, at lovændringerne ikke vil have økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, da virksomhederne skal indrette deres
praksis efter lovændringerne.
Kommentar
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget blevet foretaget en
vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet. Som det fremgår af lovforslaget, er det blevet vurderet, at lovforsla-
get indeholder initiativer, som forventes at medføre mindre væsentlige
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4. Forhøjelse af forældelsesfrist fra 5 til 10 år for visse grove over-
trædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2110557_0022.png
22/24
Danske Advokater, der ved en fejl ikke modtog anmodningen om høring
over første del af lovforslaget om ændring af hvidvaskloven, lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love, har i forbindelse med hø-
ringen over anden del af lovforslaget anført, at det bør præciseres, at for-
ældelsesfristen på 10 år i hvidvaskloven alene er relevant i forhold til for-
hold, som ikke er blevet undersøgt af Finanstilsynet eller andre tilsyns-
myndigheder i den forudgående periode.
Danske Advokater bemærker endvidere, at der udestår en nærmere be-
skrivelse af forholdet mellem forældelsesfristerne i hvidvaskloven og i
relation til de underliggende lovovertrædelser, og foreslår på den bag-
grund, at der sker en præcisering, således at det klart fremgår, at mang-
lende underretning efter hvidvaskloven ikke kan retsforfølges i videre
omfang, end det strafferetligt er muligt at retsforfølge den person, som
udøver gerningsindholdet i den underlæggende overtrædelse, f.eks. for
hæleri (straffelovens § 290) eller hvidvask (straffelovens § 290 a).
Kommentar
Forslaget om forlængelse af forældelsesfristen for grove overtrædelser af
hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed fra 5 år til 10 år indgår i
første del af det samlede lovforslag, der har været i høring fra den 28.
august til 25. september 2019.
Forældelsesfristerne har betydning for den strafferetlige forfølgelse af
forhold om overtrædelse af hvidvaskloven og ikke overtrædelse af straffe-
lovens bestemmelser. Bestemmelsernes forældelse er således ikke betinget
af, at en evt. underliggende forbrydelser, eksempelvis hvidvask efter straf-
felovens § 290 a, ikke er forældet. For så vidt angår relevansen af for-
længelsen af forældelsesfristen for forhold, som tidligere er undersøgt af
Finanstilsynet, vil det generelt have formodningen imod sig, at forhold vil
blive revurderet, uden at der foreligger nye væsentlige oplysninger af
betydning for et evt. strafansvar.
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Aalborg Universitet - Juridisk Institut, Aarhus Universitet - Juridisk Insti-
tut, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Amnesty International,
Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Coinify,
DAFINA, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-
marks Idræts-Forbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Detail, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for In-
ternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inve-
stor Relations Forening
DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk
Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
23/24
Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fi-
nansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfor-
eningen, Energi og Olieforum, Erhvervsstyrelsen, FDFA
Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH
Foreningen
for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugs-
foreningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-
gen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR
danske
revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Ga-
rantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta Arbejdsgiveror-
ganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorga-
nisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark, IT-branchen,
Justitia, KommuneKredit, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Ku-
ratorforeningen, Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet, Køb-
mandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsdæk-
kende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lands-
foreningen KRIM, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nordic Blockchain
Association, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkesty-
relsen, Politiforbundet, Politidirektørforeningen, Postnords Juridiske afde-
ling, Retspolitisk Forening, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisio-
nen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet, Søfartsstyrelsen, Syddansk Universitet
Juridisk Insti-
tut, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP
Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency
International Danmark, Ørsted, Østre og Vestre Landsret samt samtlige
byretter, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Færøerne og
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
6. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-
ger til lovforslaget med indhold:
Advokatsamfundet
Danske Advokater
Dansk Industri
Datatilsynet
Finans Danmark
Finans og Leasing
L 58 - 2019-20 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
24/24
Forsikring & Pension
Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (ISOBRO)
Justitia
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Landsforeningen af Forsvarsadvokater