Erhvervsudvalget 2019-20
L 58 Bilag 7
Offentligt
2121580_0001.png
Betænkningsbidrag til L 58
Skatteministeriet skal anmode om, at følgende præciseringer til lovforslagets bemærk-
ninger medtages i udvalgets betænkning til L 58 - Forslag til lov om ændring af hvid-
vaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsat-
sen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv):
Skatteforvaltningens og Spillemyndighedens behandling af personoplysninger
Pkt. 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger omhandler bl.a. de foreslåede be-
stemmelser i §§ 69 b og 69 d om Spillemyndighedens og Skatteforvaltningens adgang
til at videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Andet tekstafsnit i pkt. 2.11.3 lyder således:
”Bestemmelsen udgør en hjemmelsbestemmelse til at dele oplysninger
som led i samarbejdet. Med bestemmelsen er det således vurderet hvilke
aktører, det er relevant at få med i samarbejdet og dermed også hvilke
myndigheder, der er relevante modtagere af oplysningerne.
Skatteforvalt-
ningen og Spillemyndigheden vil således ikke skulle foretage en konkret vurdering af,
om der i den foreliggende situation er hjemmel til at videregive de pågældende oplysnin-
ger i et operativt myndighedssamarbejde, ligesom de ikke vil skulle foretage en vurde-
ring af, om oplysningerne er relevante for alle de modtagende myndigheder i det opera-
tive myndighedssamarbejde
(…)” [Kursivering tilføjet]
Pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger omhandler forslagets forhold til data-
beskyttelseslovgivningen, herunder forholdet til de foreslåede bestemmelser i §§ 69 b
og 69 d. I fjortende tekstafsnit, syttende tekstafsnit og attende tekstafsnit omtales
Spillemyndighedens og Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger. Det fremgår
bl.a., at Spillemyndigheden og Skatteforvaltningen kan videregive oplysninger, der ud
fra en konkret vurdering ikke er relevante for alle myndigheder, der deltager i et ope-
rativt samarbejde.
Ellevte tekstafsnit i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 16, vedrørende
den foreslåede bestemmelse i § 69 b lyder således:
”(…)
Oplysningerne vil kunne videregives, selvom de ud fra en konkret vurdering
ikke vil være relevante for alle de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde
(…)” [Kursivering tilføjet]
I trettende tekstafsnit og femtende tekstafsnit fremgår det bl.a., at Spillemyndigheden
vil kunne videregive oplysninger, der ud fra en konkret vurdering alene vil være rele-
vante for en enkelt eller nogle af de myndigheder, der deltager i et operativt samar-
bejde, og at Spillemyndigheden ikke vil skulle foretage en konkret vurdering af, om
der er hjemmel til at videregive oplysningen af egen drift til alle de i samarbejdet del-
tagende myndigheder.
Notat
9. december 2019
J.nr. 2019 - 8862
Kontor:
Forvaltning og Lovkoordinering
[FLO]
L 58 - 2019-20 - Bilag 7: Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
2121580_0002.png
Tiende tekstafsnit i de specielle bemærkninger vedrørende den foreslåede bestem-
melse i § 69 d lyder ligeledes:
” (…)
Oplysningerne vil kunne videregives, selvom de ud fra en konkret vurdering
ikke vil være relevante for alle de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde
(…).” [Kursivering tilføjet]
I tolvte tekstafsnit og trettende tekstafsnit fremgår det bl.a., at Skatteforvaltningen vil
kunne videregive oplysninger, der ud fra en konkret vurdering alene vil være relevante
for en enkelt eller nogle af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde, og
at Skatteforvaltningen ikke vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der er
hjemmel til at videregive oplysningen af egen drift til alle de i samarbejdet deltagende
myndigheder.
De anførte formuleringer kan
selv om det ikke har været hensigten
forstås som en
begrænsning af forpligtelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysnin-
ger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for-
hold til de formål, hvortil de behandles (princippet om dataminimering).
Det ønskes præciseret, at Skatteforvaltningens og Spillemyndighedens behandling af
personoplysninger efter lovforslaget skal ske i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens artikel 5, herunder bestemmelsen i artikel 5 stk. 1, litra c.
Den foreslåede ordning i §§ 69 b og 69 d giver Skatteforvaltningen og Spillemyndig-
heden hjemmel til at videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt
myndighedssamarbejde om hvidvask og terrorfinansiering, selv om oplysningerne er
omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Med den
forslåede ordning er det forudsat, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden
i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5
vurderer nødvendig-
heden af at videregive oplysninger til de deltagende myndigheder.
Delingen af oplysninger i det operative myndighedssamarbejde har bl.a. til formål at
gøre de relevante myndigheder opmærksomme på mønstre, personsammenfald og
mistænkelige forhold på et tidligt tidspunkt og sikre en fælles koordineret indsats på
området. En oplysning fra Skatteforvaltningen kan f.eks. indgå i en tværgående sag
om omfattende hvidvask eller terrorfinansiering, hvis omfang ikke er kendt på tids-
punktet for videregivelsen. Det ville modvirke formålet med det operative myndig-
hedssamarbejde, hvis oplysningerne ikke på et tidligt tidspunkt kunne deles med alle
de myndigheder, der deltager i et operativt myndighedssamarbejde om forebyggelse
og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Bestemmelsen skal således sikre
klarhed om, at samarbejdet forudsætter denne form for tidlige deling, og at delingen
ikke er i strid med skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. I hvilken grad de pågældende
oplysninger herefter er nødvendige for de modtagende myndigheder at behandle, vil
Side 2 af 3
L 58 - 2019-20 - Bilag 7: Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
2121580_0003.png
afhænge af en konkret vurdering. Hvis oplysningerne viser sig ikke at være nødven-
dige at behandle for den modtagende myndighed, vil den modtagende myndighed
som følge af princippet om dataminimering ikke kunne behandle oplysningerne.
Side 3 af 3