Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier. (Forbud mod gratis udlevering af bæreposer og forbud mod udlevering af tynde plastikbæreposer).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 14.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Og den første på talerstolen er Socialdemokratiets ordfører, fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Tak, formand. Vi Socialdemokrater gik til valg på grøn omstilling. Nu leverer vi, og vi beder alle borgere om at hjælpe. Vi skal alle sammen genbruge vores bæreposer. Jeg ved, at mange allerede har taget genbrug til sig – det kan jeg jo se, når jeg er ude og købe ind – men vi skal have de sidste med, de sidste borgere og ikke mindst de sidste butikker. Jeg oplevede det selv i går. Jeg var i et supermarked, skulle lige ind og købe en hårshampoo, og inden jeg nåede at sige noget, havde den her venlige mand puttet hårshampooen ned i en pose, jeg kunne få. Jeg sagde selvfølgelig lige så venligt, at jeg ikke behøvede den der pose, for jeg havde jo mit eget net med. Men det er jo bare noget, der sker helt automatisk i hverdagen, og man tænker måske ikke over det.

Det skal være slut. Nu skal en pose koste 4 kr., mindst. Og det kommer til at ske i alle butikker, ikke kun i supermarkeder. Så forbyder vi også brugen af de her tynde knitreposer, som vi kalder dem, med hank. I kender dem, fra når I henter pizza, tror jeg. De poser er simpelt hen ikke egnede til genbrug, så ud med dem.

Så i dag er en god dag. Vi leverer på FN's bæredygtige verdensmål. Vi tager endnu et skridt mod et grønnere Danmark, et mere bæredygtigt Danmark. Så jeg er glad.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Venstres ordfører, som er fru Marie Bjerre.

Tak for det. I dag tager vi fat på førstebehandlingen af L 63, der forbyder gratis udlevering af bæreposer med hank uanset materiale og størrelse. Formålet er at fremme genbrug af bæreposer. Venstre bakker fuldt og helt op om ambitionen om, at vi skal begrænse forbruget af alle typer bæreposer og i langt højere grad give incitament til at genanvende.

I den tidligere regerings plasthandlingsplan »Plastik uden spild« fra december 2018 foreslog Venstre, at der skulle indføres et forbud mod gratis udlevering af bæreposer med hank. Det står vi naturligvis ved, og som vi kan se, bygger lovforslaget videre på nogle af de forslag, Venstre tidligere har stået bag. For Venstre har det stor prioritet at bekæmpe plastikaffald i naturen, og det er vigtigt for os, at de produkter, der bliver udviklet, er mere bæredygtige og genanvendelige. På den måde får vi gjort op med vores overforbrug, og vi undgår, at miljøet ikke lider mere overlast.

Når produkter i højere grad bliver genanvendt, ja, så producerer vi mindre affald, og i anden omgang kan vi dermed reducere ressourceforbruget. Jeg tror, de fleste af os kan se, at det er godt: godt for naturen, godt for miljøet og godt for klimaet.

Forslaget gør det forbudt gratis at udlevere bæreposer. Det er godt, fordi det får os til i højere grad at genbruge. Det er også godt, at det gælder bæreposer af alle typer materiale og ikke kun plastik. Alternative materialer kan nemlig have langt større klimapåvirkning. Eksempelvis kan en tekstilpose være et dårligere alternativ end en plastikpose rent miljømæssigt. Derfor synes vi også, det er glædeligt, at forslaget ikke samtidig sigter mod at øge plastikposeafgiften, men derimod på, at alle typer bæreposer ikke må udleveres gratis. Hovedsagen er nemlig, at vi får produceret mindre affald og dermed får gjort op med vores voksende forbrug, hvilket er så vigtigt i den her bæredygtige omstilling.

Lovforslaget sigter også på helt at forbyde brugen af tynde plastikposer med en vægtykkelse på under 30 mikrometer, uanset om der er hank eller ej. Det synes vi er fornuftigt, fordi de plastikposer anvendes nemlig ofte kun en gang. Vi har lyttet til, at det til gengæld ikke vil være bedre for den bæredygtige omstilling, hvis vi forbyder de helt tynde plastikposer på under 15 mikrometer. Det er dem, vi bruger, når vi eksempelvis køber frugt og grønt i løsvægt i supermarkederne. Vi lytter til, at de plastikposer er vigtige af hygiejnehensyn og spiller en væsentlig rolle for at undgå madspild.

Jeg vil nævne, at lovforslaget er en udløber af EU's letvægtsplastbæreposedirektiv – jeg ved, at det ikke er jordens mest mundrette navn – og derudover bygger lovforslaget også på dele af det såkaldte emballagedirektiv. Vi bemærker, at Danmark allerede opfylder letvægtsplastbæreposedirektivet via emballageafgiften. Som altid er vi i Venstre meget opmærksomme på, at vi ikke overimplementerer EU-lovgivningen eller stiller os unødig ringere i forhold til andre EU-lande. Derfor vil vi gerne have belyst forholdet til EU-retten nærmere i udvalgsarbejdet.

Endelig hæfter vi os ved den meget vidtgående prishjemmel til ministeren. Dette fremgår af lovforslaget:

»Lovforslaget fastsætter ikke en minimumspris for bæreposer, men der indsættes en hjemmel til at ministeren kan fastsætte bestemmelser herom«.

Den hjemmel synes vi er meget åben. Betyder det, at ministeren nu vil få direkte indflydelse på prisansættelse af virksomheders produkter, at ministeren eksempelvis kan kræve, at en virksomhed, der sælger bæreposer med hank, skal fordoble den pris, de selv har fastsat? Har ministeren en forventning til minimumsprisansættelsen på bæreposer med hank? Og i så fald, hvad er den forventning? Det vil vi også gerne have kastet lys over i udvalgsarbejdet, så vi kan få klarlagt helt konkret, hvor stor en indflydelse ministeren har en ambition om at give sig selv i forbindelse med prissætningen.

Jeg vil slutte, hvor jeg startede. Som jeg indledte med, bakker Venstre fuldt og helt om ambitionen om, at vi skal begrænse forbruget af bæreposer. Vi skal i Danmark blive langt bedre til at genanvende, og i den sammenhæng så vi gerne, at regeringen var mere ambitiøs. Den daværende regering lavede sidste år en plasthandlingsplan med en række gode initiativer til, hvordan vi i højere grad fremmer cirkulær økonomi og får genanvendt mere. Vi ville gerne have gjort op med den måde, vi håndterer affald på, og fået ensrettet sortering og indsamling. Det ser vi gerne regeringen tager initiativ til, og det kunne passende ske i forlængelse af de her gode hensigter med lovforslaget.

Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og vi vil gå positivt til arbejdet videre med lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Her står vi med L 63, et lovforslag, der vil indføre forbud mod gratis udlevering af bæreposer. Generelt er vi i Dansk Folkeparti ikke et parti, der ønsker et forbud mod dette eller hint, men i den her sag giver det faktisk mening. Der skal gøres op med det voksende unødvendige forbrug af plastik og den voksende produktion af plastaffald samt plastforureningen af natur og miljø. Vi forbrugere skal i højere grad genbruge vores plastposer og undgå at bruge bæreposer, som i ringe grad kan genbruges. Ved at genbruge eller aflevere til genbrug sikrer vi værdien så længe som muligt, og der produceres mindre affald. Dermed reduceres ressourceforbruget og affaldsmængderne.

Det foreslås, at forbuddet gælder alle bæreposer med hank uanset materiale og størrelse og ikke kun plastikbæreposer. Det skyldes, at bæreposer i andre materialer end plastik ikke nødvendigvis er bedre miljømæssigt set i et helt livsforløb for produktet. Det er positivt, at vi med dette forslag ikke kun fører en kamp mod plastik, men en kamp om at bruge plastik på en bæredygtig måde. Dansk Folkeparti kan derfor støtte forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Det er Radikale Venstres ordfører, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Vi hilser også forslaget meget velkommen. Plastikposer har jo længe været et meget stærkt symbol i debatten om plastikaffald. Jeg tror, at det har gjort stort indtryk på os alle sammen at se de her billeder af store plastikøer i have eller i floder, hvor man jo knap nok kan se vandet for bare plastik, eller de her lossepladser i tredjeverdenslande, hvor poserne bare hober sig op, og hvor man egentlig ikke aner, hvad planen med dem er.

Herhjemme ender poserne jo ikke i naturen, i hvert fald ikke så ofte i vores egen natur; til gengæld er der noget af vores plastikaffald, der ender i fattige tredjeverdenslande – andet bliver simpelt hen brændt. Og begge dele er jo skidt. Det er skidt at eksportere sit affald til andre lande, det er skidt at brænde ressourcer, som kunne genanvendes.

Men egentlig handler det her heller ikke kun om plastik, for det er jo ikke plastikken i sig selv, der er problemet. Det er jo heller ikke posen, der er problemet. Problemet er vores generelle køb og smid væk-kultur, eller som man kunne sige her: få gratis og smid væk-kultur. Det handler om overforbrug, det handler om genbrug.

Derfor er vi også glade for, at forslaget er bredere end bare plastikposer, for det kunne jo lige så godt være stofposer, som kun bliver brugt enkelte gange, og så er det endnu værre end en plastikpose, og det kunne i øvrigt gælde alle mulige andre ting. Og det er i virkeligheden den vigtige pointe her i dag, nemlig at selv om vi bruger 400 millioner poser om året i Danmark – det er også rigtig mange, synes jeg, det er 70 pr. dansker – så er poserne jo stadig væk kun en lille del af det store affaldsproblem.

Men det er noget, der fylder meget i vores hverdag, og derfor er det måske også her, vi kan skabe den adfærdsændring, der kan give endnu større resultater, når vi kigger på den store affaldsproblematik og -mængde. Det handler jo om generelt at vænne hinanden og os selv til ikke bare at smide væk, men tænke os om en ekstra gang, når vi går hjemmefra – tage en pose med, eller hvad det kunne være.

Derfor ser vi det her som et lille, men vigtigt skridt i retning af cirkulær økonomi, mod overforbrug og i retning af genanvendelse. Og derfor hilser vi det meget velkommen og glæder os meget til det fremtidige arbejde og til debatten om Danmark som et land, hvor vi har cirkulær økonomi.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til De Radikales ordfører. Vi går videre til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo dejligt at stå her og behandle det her lovforslag i dag. At forbyde gratis udlevering af bæreposer og tynde plastikposer er ikke bare noget, regeringen lige synes var en god idé, for det er et lovforslag, der sikrer, at Danmark endelig lever op til det plastikdirektiv, som blev vedtaget i EU tilbage i 2015 med SF's egen Margrete Auken som ordfører. Så først og fremmest skuddet til hende.

Det er strengt nødvendigt at sørge for, at forbruget af plastikposer falder, hvis Danmark skal leve op til plastikdirektivet. Det er dejligt, at vi nu med et nyt grønt flertal kommer i gang. EU har allerede for længe siden vedtaget enten at lave et loft over, hvor mange plastikposer der må bruges pr. indbygger i medlemslandene, eller at stoppe helt med at udlevere gratis plastbæreposer, tynde som tykke.

Mange lande har allerede sat en pris på alle poser med fremragende virkning. Et godt eksempel er Irland, hvor forbruget af de tynde knitreposer på ca. 3 måneder faldt med 90 pct. efter indførelse af forbrugerbetaling. Vi kommer meget senere på banen her end mange andre EU-lande – men bedre sent end aldrig.

Den store vinder er åbenlyst naturen, men det her er også en rigtig god ting for forretningerne, der slipper for at udlevere poser gratis og i stedet tjener penge på dem, de sælger. Staten sparer også ved at slippe for at samle alle poserne ind, når de flagrer rundt på gader og i grøfter og i naturen. Derfor støtter Socialistisk Folkeparti selvfølgelig lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Abildgaard, værsgo.

Tak for det. Jeg har bare lige et opklarende spørgsmål. Det kan godt være, det bare er mig, der er sådan lidt sløv her fredag middag, men som fru Marie Bjerre redegjorde for, lever vi jo op til de EU-krav, der allerede er i dag, så jeg forstår ikke helt det her budskab om at sige skud ud til Margrete Auken og om, at vi nu endelig lever op til vores EU-forpligtelser, når der står meget, meget klart i lovbemærkningerne, at vi sådan set også har gjort det uden de her tiltag.

Ordføreren.

Jamen der er jo i det, som EU har vedtaget, nogle meget, meget klare bemærkninger om, at landene skal gøre, hvad de kan for at begrænse deres brug af plastikposer, og det er så også det, vi gør med lovgivningen her.

Spørgeren.

Der står også meget, meget klart i det notat, at vi jo bl.a. har gjort det ved at have en afgift på plastik, så vil ordføreren ikke bare lige anerkende, at vi faktisk lever op til vores forpligtelser uanset Margrete Aukens indsats?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvordan man ser forpligtelserne. Altså, hvis du sådan rent juridisk kigger på 2015-vedtagelsen og spørger, om vi har brudt loven de seneste 3 år, er svaret nej, det har vi ikke, men der er nogle klare intentioner i forslaget, som pålægger landene at gøre, hvad de kan for at begrænse deres forbrug af plastik. Og jeg mener, at det, som EU har vedtaget i forhold til det her spørgsmål, har haft en stor indflydelse på den politik, der både bliver ført i Danmark nu, men også i en masse andre EU-lande, fordi det har presset os til at gå længere på den her dagsorden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, fru Mai Villadsen.

Tak for det, og tak for ordet. Vi skal jo i gang med den helt store plastikoperation her i Danmark. For det er sådan, at fortvivlende meget plastik ender i naturen, hvor det forurener. Det ender i maven på dyr. Og selve produktionen og nogle gange afbrændingen af plastik belaster jo vores CO2-udledning markant. Derfor skal vi handle politisk. Vi skal væk fra en brug og smid væk-kultur. I Enhedslisten ser vi derfor det her lovforslag som et lille skridt på vejen dertil.

Lovforslaget betyder jo, som det er blevet gjort klart også i dag, et forbud mod udlevering af gratis bæreposer, og at vi forbyder de tynde plastikbæreposer, der ikke kan genbruges. Det er godt. I de her år ser vi jo faktisk, hvordan detailhandelen gør mere og mere for at begrænse det her og genanvende mere og mere plastik. Coop Danmark er i gang med at udskifte emballagen på 4.000 produkter til mere genanvendelige materialer. Føtex vil stoppe salget af engangsplastik inden nytår, så vidt jeg kan forstå, og Netto har lavet forsøg med pant på bæreposer og har forpligtet sig på mål om en mere bæredygtig brug og genanvendelse af plast. Og så er H&M jo allerede i gang og er begyndt at tage penge for plastbæreposer. Så de har taget hul på, hvad det her lovforslag indebærer. Det er glædeligt, at branchen tager det ansvar.

Der skal fuld skrue på genanvendelsen og redesign af produkter med indbygget producentansvar, og så skal vi jo selvfølgelig i Danmark nedsætte vores forbrug af plastik markant. I Enhedslisten håber vi gevaldigt, at den nye grønne regering vil være med til at levere en ny plasthandleplan, der på den allermest ambitiøse måde understøtter det med mål, krav og lovgivning, at vi går i en grønnere retning. Faktisk mener vi, at problemets omfang er så stort, at vi bør have en egentlig plastlov i Danmark med reduktionsmål både for naturens og for klimaets skyld.

Så jeg vil konkludere ved at sige, at vi i Enhedslisten bakker op om lovforslaget, og vi ser frem til, at regeringen forhåbentlig snart indkalder til forhandlinger om en plasthandleplan.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Enhedslistens ordfører. Og den næste ordfører i rækken er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes faktisk, det er et rigtig godt lovforslag, vi behandler i salen i dag, og det er jo værd at glæde sig over, uanset hvilken regering der har fremsat det.

Jeg synes, fru Marie Bjerre fra Venstre redegjorde meget fint for de forskellige elementer, der ligger i det her lovforslag. Ordføreren glædede sig over det, som vi på energiområdet kalder teknologineutralitet, og her må det være materialeneutralitet, og den glæde vil jeg egentlig også godt dele, for det er rigtig fint, at vi med det her lovforslag adresserer det overforbrug, der er, og ikke specifikke materialetyper. For som jeg også synes at bemærkningerne til lovforslaget meget, meget fint redegør for, er der andre materialetyper end plastik, som er mindst lige så skadelige for vores miljø og vores klima. Så derfor er det rigtig, rigtig fint, at vi her fokuserer på det overforbrug, det unødvendigt forbrug, der er, og ikke nødvendigvis på det ene materiale frem for det andet.

Så er det her jo også bare et rigtig interessant eksempel på, at vi politikere på mange måder på den grønne dagsorden er bagud i forhold til de danske virksomheder. De er ud over stepperne, også i forhold til at få reduceret deres plastikforbrug, som også fru Mai Villadsen meget fint redegjorde for i sin tale.

Jeg undrede mig selv, første gang jeg stod i en H&M og lige pludselig blev bedt om at betale for en pose, men jeg glædede mig over det. Der indførte man jo i 2018 det her med, at der skal betales for deres poser, i et samarbejde med WWF, som jo så fik midler direkte derfra. Jeg spurgte ekspedienten: Hvordan reagerer folk generelt, altså hvad er folks reaktion på det her med, at man lige pludselig forlanger penge for noget, der før var gratis? Og hun sagde: Folk elsker det. Folk synes, det er positivt; altså, folk har respekt for, at hvis man skal have et materiale, betaler man også for det, og at man bliver tvunget til lige at overveje en gang med sig selv: Er det en god eller en dårlig beslutning? Men det er klart, at det da også fordrer, at posen ikke koster det hvide ud af øjnene, for så er der jo ikke nogen, der glæder sig over at betale for den. Men hos danskerne er der en ansvarlighed i forhold til at reducere sit eget plastikforbrug, og derfor tror jeg også, at de fleste danskere vil tage godt imod det her lovforslag.

Der bliver i høringssvarene spurgt ind til det her med, hvordan man definerer en bærepose. Jeg er lidt i tvivl om, om høringsnotatet svarer på det. Og svaret blev rejst igen, da vi drøftede det på vores gruppemøde. Man kan eksempelvis forestille sig en butik som JYSK, som sælger masser af dyner og puder, som fylder lidt, og der har de eksempelvis ikke bæreposer med hank, men plastikposer uden hank, som man ligesom bærer i favnen. Må man udlevere dem gratis fremadrettet? Altså, det er jo stadig væk en plastikpose, man udleverer, men der er ikke hank på. Jeg spørger ikke for at være polemisk, jeg spørger, fordi jeg faktisk oprigtig talt er i tvivl om, om sådan en pose vil falde ind under det lovforslag, vi behandler her.

Dansk Erhverv angiver i deres høringssvar, at de synes, at en pris liggende på omkring 2,50-4 kr. vil være et fair niveau. Den holdning deler jeg, men har omvendt også en lille bekymring over den her meget brede hjemmel, der ligger i forhold til at fastsætte niveauet. Men det må vi høre ministeren om lidt senere.

Så synes jeg også, det er ganske rigtigt, som Dansk Industri peger på, at der er andre og større tiltag, vi kan gøre, men det retfærdiggør ikke, at man ikke tager nogle af de lavthængende frugter, som der eksempelvis er her. Lad os hurtigst muligt få set på, hvordan vi kan få ensrettet vores affaldsindsamling i kommunerne, som er en kæmpe udfordring i forhold til hele plastikområdet. Det synes jeg er oplagt at kigge på.

Til sidst vil jeg sige, at jeg også må indrømme, at selv om jeg på mange måder synes, det her er et rigtig godt lovforslag, er det heller ikke et lovforslag, hvor man ikke må gøre sig nogle principielle overvejelser forstået på den måde, at det her er et pålæg til de danske virksomheder, hvor vi egentlig dybest set politisk helst vil blande os udenom. For jeg synes, det er grænseoverskridende at gå ind og have en holdning til, hvad man må udlevere gratis i butikker. Lad os prøve at føre det ud i det ekstreme. Lad os sige, at det er en sundhedsdebat, der er i salen en dag, hvor der er fokus på at få børn og unge til at spise mindre sukker. Og lad os sige, at der kom et forslag op om, at man ikke længere må have gratis bolsjer stående på disken, som man altså kan tage i butikkerne, fordi det frister unødvendigt. Det ville jeg aldrig nogen sinde være med til at lovgive imod, for der må være en grænse. Men det er bare for at anerkende, at der også er nogle principielle overvejelser, når vi går ind og laver den her type regulering. De principielle overvejelser har vi også gjort os i vores parti, men vi er kommet frem til, at hensynet til at få reduceret det her unødvendige overforbrug af en bred vifte af materialer, ikke kun plastik, retfærdiggør det her initiativ.

Så derfor bakker vi op om lovforslaget og glæder os til at drøfte det videre i udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til De Konservatives ordfører og velkommen til Alternativets ordfører, som er hr. Sikandar Siddique.

Jeg har en lille bøn: Når du køber ind, så lad posen være grøn. Så hvad er grønt? Der er kun et svar: Den grønne pose er den, du allerede har. (Ordføreren rapper teksten).

Det er rapteksten fra en valgvideo, som vi har lavet sammen med Jesper »Jokeren« og Szhirley fra Den Gale Pose under valgkampen. Og vores budskab var meget simpelt og meget klart: Vi har mange poser i omløb, stofposer, plastikposer, majsposer – vi har så mange poser, at vi ikke behøver at producere nye. Lad os genbruge de poser, vi har. Og når vi ikke har flere poser, kan vi tænke på, hvad vi så skal have af alternativer. Så på vegne af Jesper »Jokeren«, Szhirley og undertegnede, vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag.

Vores ordfører på området, fru Susanne Zimmer, som også har været meget optaget af mikroplast under valgkampen, kunne desværre ikke være her. Men Alternativet er stor tilhænger af et forbud mod gratis udlevering af bæreposer samt udlevering af tynde plastikbæreposer, de såkaldte knitreposer. Det er vigtigt, at forbuddet omfatter alle bæreposer uanset materiale og størrelse.

Det nuværende plastposeforbrug skal ikke blot erstattes af forbrug af papir- og stofposer. Vi finder det positivt, at lovforslaget indeholder hjemmel til fastsættelse af en minimumspris for bæreposer. Prisen skal være betydelig, så det får en reel effekt på forbruget. Vi er enig med DN i, at provenuet bør bruges til investeringer i håndtering af plastaffald samt omstilling til cirkulær økonomi. Det er væsentlige spørgsmål, som de grønne organisationer rejser i høringssvarene.

Vi stiller os imidlertid kritisk over for, at meget tynde plastikposer uden hank er undtaget fra forbuddet. Er der undersøgelser vedrørende danskernes forbrug af disse poser f.eks. vedrørende madspild og/eller hygiejne, som understøtter dette valg? Det er vores opfattelse, at disse poser primært bruges til at bære 10 stk. frugt eller en allerede emballeret kødbakke med hjem, hvorefter posen smides ud og varerne henholdsvis kommes i et fad eller lægges i køleskabet. På baggrund af dette har plastikposernes funktion af midlertidig opbevaring altså ingen reel betydning i forhold til hverken madspild eller hygiejne. Tak for ordet.

Tak for det til Alternativets ordfører. Undskyld, der var lige en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard, jeg havde overset.

Det er helt okay. Tak for sangen til ordføreren, det var festligt. Jeg vil lige spørge lidt ind til de her helt tynde poser. Jeg kan sagtens følge ønsket om også at få dem væk, men jeg kan bare rent lavpraktisk ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Hvordan skal man eksempelvis fragte ærter eller kartofler eller andre ting, som man køber i løsvægt, hjem på en måde, så man f.eks. ikke risikerer, at jorden kommer hen på andre produkter? Hvordan skal det rent lavpraktisk kunne lade sig gøre? Det samme gør sig gældende, hvis man eksempelvis har købt fisk eller andet, hvor der kan være væske ved, og hvor posen kan have en ret stor betydning for ikke at få det ud over resten af ens varer. Så mit spørgsmål er bare: Hvordan skal det rent lavpraktisk kunne lade sig gøre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er et meget relevant spørgsmål. Jeg tænker, at det vil være overkommeligt at finde svar på de spørgsmål, og jeg er sikker på, at vi i vores videre behandling af både det her forslag og i hele kampen for at bevæge os hen imod et mere klimavenligt samfund, nok skal finde svar på de spørgsmål, du stiller.

Som fru Mette Abildgaard stiller. Ja, værsgo til spørgeren.

Helt fair. Jeg fornemmede ikke rigtig et svar, men en anerkendelse af, at det er en problematik, vi er nødt til at få belyst nærmere. Det kan være, vi skal prøve at spørge ministeren lidt ind til det, måske i løbet af udvalgsbehandlingen, altså hvad der findes af viden på det her område – forsøg eller andet – som kan inspirere os. Jeg tror bare ikke, at vi er klar til at sige, at det ikke skal være en mulighed i dag, når vi ligesom ikke har et alternativ eller har løsningerne klar.

Ordføreren.

Jeg kan godt se de dilemmaer, som ordføreren rejser med spørgsmålene, men som sagt glæder vi os til det videre arbejde, og mon ikke vi overkommer de problematikker, der rejses. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra hr. Carl Valentin.

Tak for ordet. Det er jo fedt at høre rim fra Folketingets talerstol, så jeg vil sådan set bare gerne høre ordføreren, om han anerkender, at der var andre kandidater i folketingsvalgkampen, som også lavede noget fed rapmusik, der satte fokus på klimakrisen.

Ordføreren.

Det var der bestemt. Og hr. Carl Valentin leverede også en raptekst om klima og mange andre emner, som virkelig var fantastisk. Det anerkender jeg helt klart og tydeligt herfra.

Tak. Med konkurrencen om valgvideoer er Alternativets ordfører færdig med sin del af det, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Plastikposer – plastikposer med hank, plastikposer uden hank, tykke plastikposer, tynde plastikposer. I dag behandler Folketinget et lovforslag om plastikposer. Lovforslaget forbyder gratis udlevering af plastikposer med hank. Derudover forbydes udlevering af tynde plastikposer under 30 mikrometer. Dog er plastikbæreposer på under 15 my uden hank undtaget af lovforslaget.

Hvorfor bruger Folketinget tid på det? Er der ikke mere alvorlige problemer at beskæftige sig med? Statsministeren sagde i forbindelse med lanceringen af lovforslaget tilbage i august:

»Der er nu så meget plastik i havene, at det svarer til, at der hvert minut hele døgnet rundt bliver smidt en hel lastbil med plastik direkte ud i vores hav. For mig er plastikforurening blevet symbolet på en verdensbefolkning, som ikke passer ordentligt på sin jordklode,«.

Så derfor skal Danmark forbyde gratis plastikposer. Det er symbolpolitik af værste skuffe.

EU har et letvægtsplastbæreposedirektiv, som også er blevet omtalt tidligere, og det opfylder Danmark allerede, så der er ikke noget krav om, at Danmark har behov for at stramme reglerne.

Nye Borgerlige anerkender, at der er store problemer med plastforurening i havene, og at der skal være fokus på produktionen af plastikaffald og udledningen heraf i miljøet. Men det er ikke de danske forbrugere, som smider deres plastikposer i havet. Vi ved, at en meget stor del af plastikken i verdenshavene stammer fra ti floder, men de er ikke danske, og de er heller ikke europæiske. Jeg har ikke kunnet finde et tal for, hvor meget plastik i verdenshavene der skyldes, at danskerne smider plastikposer eller anden plastik i det hele taget i naturen, det er uden tvivl helt ubetydeligt. Hvis der er problemer med håndtering af affaldet i affaldssektoren, er det der, der bør sættes ind. De danske forbrugere er jo ansvarlige og kasserer deres brugte plastikposer sammen med deres affald.

Plastik er ved at blive et fyord. Det virker, som om at bare noget er plastik, er det er en dårlig ting. Det er en alt for forsimplet tilgang, og jeg tror ikke, at politikerne har tænkt det helt igennem. Mange produkter skal emballeres, for at man kan transportere og opbevare dem, og her er plastik meget brugt. Vi skal have proportionssansen ind i miljødebatten. Hvor stor en del af plastikforureningen i verdenshavene skyldes, at plastikposer eller andet plastikaffald smides i naturen i Danmark? Det vil jeg gerne stille et spørgsmål til ministeren om i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Lovforslaget sætter ikke en minimumspris for bæreposer, men indsætter en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte bestemmelser herom. Så dermed lægger lovforslaget op til, at plastikposer kan blive en pengemaskine, hvis der ikke er nogen kontrol med, hvad ministeren kan fastsætte prisen til.

Lad det nu være op til forbrugerne at bestemme, hvilke plastikposer de ønsker at bruge.

Med henvisning til disse bemærkninger kan Nye Borgerlige ikke støtte lovforslaget. Tak.

Der er korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Jeg undrer mig måske bare lidt over, om det er samme lovforslag, vi drøfter. For ordføreren bliver ved med at tale om, at vi nu indfører et forbud mod at udlevere plastikposer med hank. Og det er jo netop det, vi er flere, som i vores ordførertaler har brugt tid på at understrege, altså at det gælder alle materialetyper og ikke specifikt plastik. Så jeg skal bare lige sikre mig, at det er det samme, vi taler om.

Så vil jeg måske bare godt lige høre, hvor det er, ordføreren oplever, at der i det her lovforslag eller i lovbemærkningerne står, at det her gøres for at reducere plastik i verdenshavene. For det ser jeg sådan set ikke fremført som et argument i de lovbemærkninger og den tekst, der er fra ministeriet. Der står tværtimod, at det handler om at reducere den anvendelse af ressourcer, der er, når man fremstiller det her, uanset om det er bomuldsposer, for det bruger enormt meget vand, eller om det er plastikposer, hvor man bruger olie. Så hvor er det, ordføreren ser det her med plastik i havet i selve lovforslaget?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig klar over, hvad der står i lovforslaget, og det er det samme lovforslag, vi ser på. Når jeg henviser til plastikforurening i havene, gør jeg det netop med den begrundelse, som vores statsminister gav, da man første gang lancerede, at man ville komme med det her lovforslag. Så derfor synes jeg, det er relevant at forholde sig til det også. Jeg er godt klar over, at det ikke er nævnt specifikt i lovforslaget. Men jeg mener stadig, det er relevant.

Spørgeren.

Jeg er faktisk enig med ordføreren så langt, at der skal være en ordentlig måde at tale om det her på, i forhold til at vi skal være fuldstændig ærlig om, at det her initiativ ikke er rettet mod at forhindre plastik i verdenshavene. For der har dansk plastik en meget, meget lille rolle at spille. Men derfor kan man jo godt gøre det her af de miljøhensyn, der ligger i selve produktionen af emballagen. Når man kigger på miljøvurderingen af lovforslaget, står der jo meget, meget klart, at det her vurderes at have en positiv effekt. Anerkender ordføreren ikke også det?

Ordføreren.

Det er meget muligt, og jeg vil egentlig godt også have det kvantificeret, så det kunne være, vi skulle stille nogle spørgsmål i lovarbejdet om det. Hvad betyder det for Danmark og klimaet og miljøet, og hvad vi ellers kan sætte det op imod, at vi forbyder gratis plastikposer? Jeg tror, det vil være meget, meget små tal, vi taler om. Men jeg synes da bestemt, at det vil være relevant at få nogle tal sat på.

Tak. Og den næste korte bemærkning er fra fru Mai Villadsen.

Tak for det. Ordføreren kalder lovforslaget for symbolpolitik og siger, at man i stedet bør forholde sig til det plastik, der ender i verdenshavene. Jeg mener ikke, det her forslag er symbolpolitik, men jeg er enig i, at vi skal forholde os til plastikken i verdenshavene. Men i den forbindelse vil jeg bare høre ordføreren, om ikke ordføreren mener, at det danske affald faktisk også til tider ender i Asien og på den måde kommer ud i verdenshavene. Det synes jeg i hvert fald at der er rigtig mange journalister, der har været rigtig gode til at kortlægge i den seneste tid.

Ordføreren.

Jo, og det adresserer jeg faktisk også i min tale, hvor jeg siger, at hvis der er problemer med affaldshåndteringen, altså hvis der i håndteringen af det affald, som vores forbrugere gør sig umage med skaffe sig af med på ansvarlig vis, er nogle problemer, efter det er afhentet, som gør, at det ikke bliver håndteret ansvarligt længere nede i leddene, så synes jeg selvfølgelig, det er der, vi skal sætte ind. Men det er jo ikke de danske forbrugeres ansvar, vil jeg sige. Altså, de har jo gjort det, som de skal gøre.

Spørgeren.

Jeg mener bestemt, at de danske forbrugere har et ansvar for mængden af affald i Danmark, og også detailhandelen. Men så vil jeg spørge til noget andet, for jeg er sådan set enig i, at vi skal gøre en masse i forhold til vores affaldshåndtering. Men når der i sommers var adskillige landmænd og jægere, der gik ud og sagde, at de dyr, de ser i naturen i Danmark, har rigtig, rigtig store mængder af plastik i deres maver, herunder også plastposer, bekymrer det så ikke også ordføreren?

Ordføreren.

Jo, men jeg er ret overbevist om, at det ikke er, fordi der er danske forbrugere, der har gået og smidt plastik ud i den danske natur. Hvis du finder plastik i fugle eller andet, er det formentlig, fordi de har spist fisk, som har været i havet, hvor der har været plastik, som kan være kommet alle mulige andre steder fra.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er fru Mette Gjerskov.

Jeg er simpelt hen så overrasket over Nye Borgerliges ordførertale i den her sag. Går Nye Borgerlige ikke ind for genbrug? Går Nye Borgerlige ikke ind for bæredygtighed? Altså, det her forslag handler om, at vi skal genbruge vores poser mere. Det er ikke nok bare at sige, at vi producerer bare alle de der poser, og så samler vi dem bare ind igen. Nej, vi er nødt til at forbruge mindre, og det gør vi ved at genbruge.

Hvad har Nye Borgerlige imod genbrug? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det er såmænd ikke så svært at forstå. Vi er da ikke imod genbrug, eller at folk genbruger deres poser, men det må være noget, som befolkningen selv beslutter sig for, i stedet for at vi skal lovgive omkring poser med og uden hanke.

Spørgeren.

Så det vil sige, at det er helt fint, at vi helt automatisk bare får udleveret poser, uden at man tænker over det, og så står vi med en masse poser, som man bare kyler ud, fordi man ikke kan bruge dem til noget efterfølgende. Det synes jeg er en meget mærkelig indstilling. Og jeg synes også, det er en mærkelig indstilling det her med, at når der ender plastik i maven hos dyr, så er det nok noget, der kommer andre steder fra. Altså, vi har jo pattedyr i Danmark, som ikke spiser fisk, der er kommet fra verdenshavene, og de pattedyr har fået plastik i maven her i Danmark på grund af plastaffaldet.

Ordføreren.

Jamen som jeg siger: Befolkningen må selv træffe sin beslutning om, hvad den vil. Jeg er sikker på, at den også vil være ansvarlig i forhold til brug af plastikposer.

Når spørgeren siger, at folk ikke tænker sig om, når de står og skal have en plastikpose eller ikke have en plastikpose, så er jeg ikke sikker på, at det er rigtigt. Altså, befolkningen kan også godt tænke, uden at vi politikere pålægger det herfra.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe.

Jamen jeg blev overhovedet ikke overrasket over den ordførertale, for den har vi jo hørt så mange gange før ved diverse paneldebatter. Det er altid de fattige landes problem og skyld, men det synes jeg er en smule ansvarsforflygtigende. For når vi nu ved, at vores eget plastikaffald rigtig ofte ender et helt andet sted end i Danmark – nogle år er det helt op mod 50 pct. af vores plastikaffald, der bliver eksporteret, måske først til Tyskland, man så videre til et tredje land – mener Nye Borgerlige så slet ikke, at vi har en andel i det store globale affaldsproblem, der lige nu viser sig som store plastikøer i havene, i maverne på dyr, som store tårne på lossepladser i tredjeverdenslande osv.? Er vi fuldstændig uden skyld og ansvar for den, synes jeg, meget usunde affaldsøkonomi, som vi ser lige nu?

Ordføreren.

Altså, som sagt, hvis affaldshåndteringen i Danmark ikke agerer ansvarligt og sørger for at få skaffet plastikposer væk på den måde, som nu er den rigtige måde at gøre det på, så er det, vi må kigge på. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi skal pålægge forbrugerne det, når de agerer ansvarligt i forhold til den måde, som de skiller sig med deres affaldsposer på.

Spørgeren.

Jeg synes, det er sådan et sjovt svar, for nogle gange, når jeg hører Nye Borgerlige, så kommer de jo virkelig som »folkets røst«. Men her er det en sand bureaukrat, der tale: Hvis håndteringen ikke er helt i orden, må vi jo se på det.

Altså, sagen er, at der er rigtig meget af vores affald, der ender med pludselig at blive til nogle andres problem derude, men det er så et problem, man slet ikke vil forholde sig til, fordi de danske forbrugere bare skal have lov til at blive ved med at købe og smide væk. Jeg kunne godt tænke mig at høre – hvis vi lige løfter os op over det her buzzword, altså affaldshåndtering – om Nye Borgerlige ikke synes, at det er et problem, at vores affald ender som store tårne på lossepladser i tredjeverdenslande.

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er mærkeligt at kalde det bureaukratisk, fordi jeg taler om, at vi vil sætte ind dér, hvor vi i Nye Borgerlige og sikkert også mange andre vil mene er det mest effektive og mest relevante sted at sætte ind.

Om jeg synes, det er et problem, at dansk plastik ender i store affaldsbunker i tredjeverdenslande? Jo, selvfølgelig synes jeg det. Og så skal vi se på, hvordan vi kan undgå det, men det er ikke et spørgsmål om, at løsningen er, at man ikke kan udlevere en gratis plastikpose med hank.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. For så vidt angår letvægtsplastikposer, opfylder vi, som flere ordførere allerede har sagt, de regler, der gælder for letvægtsplastikposer inden for EU, og det gør vi ved at belægge plastik med en afgift, og det er rigtig godt.

For plastik kan man opfatte som en negativ eksternalitet, og den måde, som det er klogt at forholde sig til negative eksternaliteter på, er at belægge dem med afgift. Det er nemlig mere ubureaukratisk end en konkurrerende metode. Derfor bør det her med afgifter i forhold til negative eksternaliteter sådan helt generelt være vores tilgang til forurening og til andre ting, vi ikke ønsker, fordi det holder bureaukratiet nede. Her har vi en lang række undtagelsesbestemmelser, som gør, at vi bliver nødt til at oprette et plastikpose- eller emballagebæreposebureaukrati for at håndtere hele situationen. Altså, dels er noget af forslaget en overimplementering af EU's regler, dels er noget af det unødigt bureaukratisk, så vi kan ikke støtte forslaget.

Men jeg tror også, at forslaget handler om noget andet, for plastik er et symbol på alt, hvad der er i vejen her i verden. Sådan fortolker jeg i hvert fald fru Zenia Stampes ordførertale. Plastik er et symbol på nogle plastikøer i oceanerne, som muligvis eksisterer og muligvis ikke eksisterer. Jeg ser i hvert fald både artikler i medierne, der har det ene synspunkt, og artikler, som har det andet synspunkt. Plastik er et symbol på de store mængder af plastik, som bliver sendt ud i verdenshavene fra to floder i Afrika og otte floder i Asien, og sådan som jeg hørte ordførertalen, er plastik også et symbol på forbrugerisme i al almindelighed, og jeg tror, at det i høj grad er det, som lovforslaget her handler om, og jeg fornemmer, at Det Radikale Venstre sådan set indfanger stemningen blandt mange af de partier, som støtter lovforslaget, meget godt. Radikale Venstre er jo et parti, der normalt vender sig meget, meget skarpt imod symbolpolitik, men her lader det altså til, at det kommer lidt an på, hvad symbolpolitikken er et symbol på. For hvis symbolpolitikken er et symbol på de rigtige ting, er den god nok.

Nu har vi jo hørt flere lyriske indslag her fra talerstolen, og derfor er det ironisk, at jeg sådan set også har forberedt et, og det er lidt ældre. Det er nemlig fra Johan Herman Wessels digt om bageren og smeden, der slutter: Den bager græd gudsjammerligt, da man ham førte væk. Det er jo, fordi den her historie om bageren og smeden er en frygtelig historie om den symbolpolitiske henrettelse af en bager, der ikke har gjort noget, og dermed også en advarsel mod symbolpolitik.

Så vi støtter altså ikke lovforslaget. Vi mener, at det her med afgiftsbelæggelse af negative eksternaliteter er det, der er vejen frem. Det forhindrer simpelt hen utrolig meget bureaukrati, og hvis man tilrettelægger det rigtigt, forbedrer det sådan set også affaldshåndteringen. Det er jo derfor, vi har afgifter, pant, på flaskeemballage, og det virker sådan set meget godt. Vi må se, hvad der kommer. I 2013 udgav jeg en bog om bl.a. fanatisme, og noget af det mest tossede, jeg var i stand til at komme i tanke om dengang for 6 år siden, var en emballagefri forretning. Men nogle gange overgår virkeligheden fantasien, for selv om det var det skøreste, jeg overhovedet kunne forestille mig for 6 år siden, så lyder det jo, som om det kan være her, inden der er gået ret lang tid, og så er virkeligheden mere skør end min fantasi. Men vi stemmer altså ikke for, og hermed tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg er desværre nødt til at starte med at overbringe ordføreren den negative og triste nyhed, at han simpelt hen har tabt dagens lyriske konkurrence med et brag. Det var et godt citat, det var ikke det, men det var bare fremførelsen, der måske haltede lidt i forhold til tidligere sang.

Jeg har egentlig et meget simpelt spørgsmål til ordføreren, for ordføreren fremhæver, at måden at regulere det her på, altså de her negative eksternaliteter, er ved afgifter. Jeg vil egentlig bare helt kort spørge, om ordføreren så bakker op om statsministerens forslag om at fordoble afgiften på plasten.

Ordføreren.

Vi har ikke noget imod afgifter på negative eksternaliteter, men de skal beregnes på en eller anden saglig facon, som jeg ikke kan tage stilling til. Men afgiftsbelæggelse af negative eksternaliteter er en god og ubureaukratisk ting, som vi støtter som princip.

Den næste for en kort bemærkning er fru Mette Gjerskov.

Tak. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan ordføreren kan mene, at det her er bureaukratisk. Det er jo meget enkelt. Butikkerne skal opkræve 4 kr. for en pose. Punktum. Folk står alligevel med deres pung fremme og deres dankort. Jeg ved ikke, hvad der er særlig bureaukratisk i det. Det er, som om ordføreren kun mener, at vi skal bekymre os om affaldshåndtering, altså at vi håndterer det rigtigt. Det skal vi jo ikke kun. Vi skal også sørge for, at der kommer mindre affald. Er ordføreren ikke enig i, at vi skal fremme genbrug, så vi får mindre affald? Og så skal vi selvfølgelig håndtere affaldet rigtigt.

Ordføreren.

Genbrug er en god ting, men afgiftsbelæggelse af negative eksternaliteter har også den her effekt. Der er jo nogle dispensationsmuligheder i forhold til at udlevere gratis emballage, og i samme sekund der er dispensationsmuligheder, så ved fru Mette Gjerskov også godt, at der skal være et bureaukrati, der kan sortere i, hvad der har dispensation, hvad der ikke har dispensation, ansøgninger om dispensation osv. osv. Sådan er det med undtagelser. De skaber bureaukrati.

Spørgeren for sin anden bemærkning.

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle bureaukratiske dispensationsordninger, ordføreren taler om. Det er ikke nogen, som jeg har fundet i det her lovforslag i hvert fald. Men det kan ordføreren måske give os et svar på.

Men jeg vil egentlig gerne have svar på mit spørgsmål, nemlig om ikke ordføreren er enig i, at vores opgave for at få en mere bæredygtig verden, for at få et mere bæredygtigt Danmark er mere genbrug og mindre affald.

Ordføreren.

Jo, men sådan som jeg altså læser bemærkningerne til lovforslaget, står der, at tynde plastikbæreposer under 15 mikrometer uden hank foreslås ikke forbudt, da det vurderes osv. osv. Så der er jo nogle undtagelser. Det er selvfølgelig klart, at så skal der også føres regnskab med, hvad der falder ind under det, og hvad der ikke falder ind under det. Det er bare sådan, bureaukrati fungerer.

Tak, og den næste korte bemærkning er fra fru Zenia Stampe.

Det var en sjov oplevelse her, for jeg startede faktisk med at sidde sådan lidt i mine egne tanker, fordi jeg tænkte, at nu siger hr. Henrik Dahl sikkert det samme, som Nye Borgerlige har sagt, og så var det alligevel et andet spor, hr. Henrik Dahl valgte, men det viste sig også at være et forudsigeligt spor, nemlig at det var noget med De Radikale, der var galt. Der havde jeg jo lige glemt, at hr. Henrik Dahl, som er uddannet sociolog, altid lige laver en lille sociologisk analyse af os andre.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er: Mener hr. Henrik Dahl ikke, at de store affaldsmængder, som vi producerer i Danmark, og som vi også eksporterer til andre lande, er et problem? Og hvad skal vi i så fald gøre for at nedbringe dem?

Ordføreren.

Jo, men det er jo ikke det, som det her lovforslag handler om, fordi de her store affaldsbjerge, som ender i Asien, og som vi har diskuteret flere gange, er jo ikke udelukkende sat sammen af de materialer, som er nævnt i det her lovforslag. Derfor må man – og det synes jeg jo er en fin idé – lave et andet lovforslag en anden gang, der handler om det. Jeg kan ikke på stående fod sige, hvor stor en brøkdel af de samlede mængder affald, der lige præcis består af gratis udleverede poser i Danmark. Det er måske nogle, men lovforslaget handler jo ikke engang om plastikposer. Så skal vi snakke om det her, så lad os da få et selvstændigt lovforslag og se på, hvordan vi håndterer det her på en bedre måde.

Spørgeren.

Det var et klassisk svar. Det er altid det svar, vi får fra Liberal Alliance, når vi sidder og diskuterer klima, for det betyder jo altid så lidt: Vi er jo et lille land, eller det er bare plastikposer – det gør ikke nogen forskel. Det er altid kinesernes skyld eller nogle andres, som har mange flere og større problemer. Det er det klassiske svar fra Liberal Alliance.

Men jeg vil så bare gerne spørge: Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi så gøre for at nedbringe de store mængder af affald, som vi producerer i Danmark? Det er jo ikke nok bare at sige, at det her ikke er godt nok, og at det er et lille hjørne. Hvad vil man så? Har Liberal Alliance en politik på det område?

Ordføreren.

Nu skal vi jo lige være saglige. Lovforslaget her handler om at udlevere emballage uden beregning. Hvis de store mængder af dansk plastikaffald, som befinder sig i Asien, for 90 eller 95 pct.s vedkommende bestod af materiale, der tidligere er blevet udleveret gratis i detailhandelen, så ville det her lovforslag jo handle om affaldsbjergene i Asien, som vi sender derud. Jeg har bare ikke fantasi til at forestille mig, at alle de mængder af affald, som ordføreren spørger ind til, på et tidligere tidspunkt i deres livscyklus har været gratis udleveret emballage, og derfor handler lovforslaget jo ikke om det.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Carl Valentin.

Ligesom fru Mette Abildgaard havde, har jeg også en dårlig nyhed til ordføreren, nemlig at der allerede findes et emballagefrit supermarked – det har vi f.eks. på Nørrebro. Det hedder LØS market, og der har folk deres egne bøtter med, som de putter tingene i. Og jeg tror sådan set ikke, at det er et udtryk for fanatisme, som ordføreren taler om – det er sådan set bare et udtryk for, at folk er ekstremt bekymrede over klima- og miljøkrisen og ønsker at gøre noget selv, og det vil jeg sådan set til enhver tid billige. Jeg vil så sige – til enhver tid – at det ikke altid bare kan være den enkeltes ansvar, men at det også er vores ansvar som politikere. Og derfor vil jeg høre ordføreren, hvordan han kan mene, at det er symbolpolitik at vedtage en politik, som nu sikrer mindre plastaffald, og at man bruger færre poser i Danmark.

Ordføreren.

Det, jeg sagde i min ordførertale, var, at jeg bemærkede, at den radikale ordfører eksplicit brugte ordet symbol og sagde, at den her lovgivning, som er i L 63, er et symbol, fordi den omhandler noget, der er et symbol, nemlig forbrugerisme. Så det, jeg knytter an til, er den eksplicitte anvendelse af ordet symbol, som vi for nylig alle sammen har hørt fru Zenia Stampe bruge, og som hr. Carl Valentin også senere kan finde på Folketingets tv og høre blive brugt.

Spørgeren.

Symbolpolitik karakteriserer jo politik, som ikke rigtig har nogen reel effekt, men bare skal symbolisere et eller andet. Og her behandler vi et lovforslag, som faktisk har en meget reel effekt og kommer til at have betydning for Danmarks udledning, så jeg kan ikke helt forstå ordførerens bemærkning.

Ordføreren.

Symbolpolitik handler jo ikke kun om forslag, der har nul effekt – det handler også om forslag, der har en meget lille effekt. Det, jeg siger i den sådan knap så polemiske del af min tale, er, at vi bare gerne ville se, at man gik ad den vej, der hedder afgiftspålæggelse af negative eksternaliteter, fordi der er mindre bureaukrati og registrering i det.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke flere i ordførerrækken, så vi giver ordet til miljøministeren.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne starte med at sige tak for den utrolig brede opbakning til det her lovforslag. Det glæder mig virkelig, og jeg synes, det er et meget klart signal om, at vi allesammen kan mærke, at der er et grønt momentum i Danmark, at danskerne gerne vil en mere bæredygtig vej. Det er jo lige præcis det, det her lovforslag handler om, nemlig at vi skal begrænse vores forbrug, at vi skal væk fra den her brug og smid væk-kultur. Og vi har jo ikke uendelige ressourcer til rådighed, og derfor skal vi selvfølgelig heller ikke bruge ressourcer, som vi ikke har brug for at bruge.

Vi skal bruge ressourcerne klogt, og vi skal bevare produkters og materialers værdi så længe, det overhovedet er muligt, så vi producerer mindst muligt affald. Det er i virkeligheden i modsætning til det, vi gør i Danmark nu, for hvis man kigger på os, er vi faktisk rigtig gode til en bestemt ting, nemlig til at smide ud. Vi er gode til at skrotte og kassere. Vi er faktisk så gode til det, at vi har fået en europarekord i at producere affald, nemlig ca. 800 kg husholdningslignende affald pr. indbygger om året. Jeg tror, det vil komme bag på mange danskere, at det er sådan, for vi har en fornemmelse af, at vi er de grønne dukse, men lige præcis på det her område er vi det faktisk ikke.

Derfor er det her lovforslag et skridt på vejen til at reducere vores affaldsmængder. Regeringen foreslår, at man forbyder udlevering af gratis bæreposer i butikkerne. Når vi får tilbudt gratis bæreposer, tager vi måske også imod flere poser, end der er behov for – i hvert fald når der i Danmark bliver udleveret de her ca. 445 millioner poser om året. Det gør, at jeg tænker: Okay, det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Så vi skal tænke os bedre om, og det tror jeg at det her kan være med til.

Forbuddet mod gratis udlevering af bæreposer gælder, som det allerede har været debatteret i salen, alle bæreposer med hank uanset materiale og størrelse. Det gælder altså ikke kun plastikbæreposer. Så det handler generelt om, at vi skal reducere vores brug af bæreposer. Vi betaler jo allerede nogle steder, og der var nogle, der var inde på, at branchen sådan set er med på det, og at mange allerede er begyndt at opkræve en pris for poserne. Det er selvfølgelig kun godt. På den konto er der sådan set allerede sket rigtig meget, og vi skal gøre endnu mere.

Derfor foreslår vi også et forbud mod de tynde plastikbæreposer. Det er også nogle af dem, som ordføreren for Socialdemokratiet var inde på i forbindelse med det om pizzeriaer og takeaway. Det er jo en type poser, som typisk kun bliver brugt en gang og så smidt ud, fordi de er så skrøbelige og nemt går i stykker. Så dem skal vi væk fra. Undtagelsen er så, og det var det, som Alternativet var lidt inde på, de her helt tynde poser, som er uden hank, og som er beregnet til stadig at kunne bruges af hensyn til hygiejnen og i forhold til at forebygge madspild. Dem lægger vi op til at vi stadig skal kunne bruge af netop de grunde.

Så bliver der spurgt ind til prisen. Det er rigtigt, at lovforslaget indeholder en hjemmel til at fastsætte en minimumspris for bæreposer, og jeg forventer at sætte minimumsprisen til 4 kr. Det er en pris, som jeg tror vil være med til at få os til at tænke os om, inden vi siger ja tak til en ny pose – og jo så forhåbentlig ændrer det mønster, sådan at man rent faktisk har den der pose med hjemmefra og husker den, inden man skal ud af døren.

Som jeg indledningsvis sagde, skal vi gøre op med hele engangskulturen, brug og smid væk-samfundet. Alle produkter kræver ressourcer, så vi skal kun bruge, hvad vi reelt har brug for, og vi skal bruge tingene igen og igen. Jeg oplever, at danskerne er klar, jeg kan heldigvis høre, at partierne – i hvert fald de fleste – er klar, og virksomhederne er også klar. Så jeg glæder mig til den fortsatte lovbehandling og ser frem til, at vi kan vedtage det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Fru Mette Abildgaard.

Jeg vil egentlig bare høre ministeren – jeg nævnte det også i min tale – hvordan man definerer en bærepose. Det er helt fair, hvis ministeren siger, at den skal hun lige hjem og tygge lidt over, og så må der komme et skriftligt svar. Men jeg ville egentlig bare høre, om ministeren allerede nu har et svar på det, for så kunne vi spare den proces. Hvordan håndterer vi det, der de facto er bæreposer, men hvor hanken af størrelsesmæssige grunde er fjernet og man bærer det på en anderledes måde?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes sådan set, det er et godt spørgsmål. Vi har selv prøvet at lave en sådan rimelig overskuelig oversigt over det, og jeg tænker, at for en god ordens skyld sender vi selvfølgelig den over. Men spørgsmålet går jo specifikt på de der store sådan lidt mere affaldssæklignende poser. I forhold til det lovforslag, der ligger her, vil det være afhængigt af tykkelsen, hvorvidt det vil være forbudt eller ikke forbudt. Men jeg synes, det er noget af det, som vi faktisk skal dykke ned i i den videre udvalgsbehandling og prøve at få nogle helt konkrete svar på – det er måske noget af det, som ikke har været helt afdækket – og så på den baggrund tage stilling til, om vi er godt nok dækket ind.

Den næste korte bemærkning er fra fru Marie Bjerre.

Jeg efterlyste i min ordførertale kommentarer til den her meget, meget vide hjemmel, som lovforslaget lægger op til i forhold til prissætning på bæreposer. Og jeg vil gerne takke ministeren for at konkretisere det noget mere, nemlig ved at ministeren regner med, at en bærepose skal koste minimum 4 kr.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om, hvad der så vil ligge til grund, hvis ministeren senere gerne vil hæve prisen. Er det sådan, at der eksempelvis skal laves en markedsanalyse? Tak.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Ja, det var netop et forsøg på at konkretisere, hvad det egentlig vil sige. Og det er jo noget af det, der har været vigtigt for mig, nemlig at det ikke bare er det her med, at en minimumspris skulle være en enkelt øre, sådan at man i virkeligheden kunne omgå forbuddet rimelig nemt, men at der reelt skal være knyttet en minimumspris til det her forslag, sådan at vi sikrer, at det også får den effekt, vi gerne vil have. Der kan man sige, at udgangspunktet så er, at man skal betale de her 4 kr., og det vil jo gælde uanset posens størrelse, eller hvilket materiale den er lavet af. Og det er jo det, vi har skullet tage højde for.

Så er der også noget andet, vi har skullet tage højde for, nemlig de EU-regler, der er, altså at det ikke reelt er et EU-forbud. Altså, lad os sige, at man satte prisen til, hvad ved jeg, 100 kr. – der er nok også et spænd derimellem – men så ville det i hvert fald blive betragtet som et reelt forbud mod poser. Derfor vil man ikke kunne sætte prisen så højt. Så der er jo nogle rammer, som man kan sige prisen skal ligge indenfor, og vi er så landet på de her 4 kr.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.