Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 63 Bilag 7
Offentligt
Ændringsforslag til L 63
–Forslag
til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og
emballageafgiftsloven (Forbud mod gratis udlevering af bæreposer og forbud mod udlevering
af tynde plastikbæreposer)
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
miljøministeren,
tiltrådt af …..
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 51 a, stk. 1,
indsættes efter >>med hank<<: >>af andet materiale end
plastik<<
[Præcisering af ændringsforslag nr. 3]
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 51 a, stk. 1,
ændres >>stk. 4<< til: >>stk. 5<<
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 51 a
indsættes efter stk. 1. som nyt stykke:
>>Stk. 2.
Bæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelse over 30 mikrometer må ikke
udleveres gratis på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 5.<<
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
[Udvidelse af forbud mod gratis udlevering til også at omfatte bæreposer af plastik uden hank med
en vægtykkelse over 30 mikrometer]
4)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 51 a, stk. 3,
der bliver til stk. 4, ændres >>stk. 2<< til: >>stk. 3<<
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
5)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 51 a, stk. 4,
der bliver til stk. 5, ændres >>forbuddet i stk. 1<< til:
>>forbuddene i stk. 1 og stk. 2<<
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
6)
Nr. 3
affattes således:
>>3. I
§ 110, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter >>§ 50 a, stk. 1 eller 2,<<:>>§ 51 a, stk. 1 -3,<<.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
1
L 63 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra miljøministeren
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Bæreposer af plastik med og uden hank foreslås reguleret særskilt i nyt stk. 2 samt i det oprindeligt
foreslåede stk. 2, som bliver nyt stk. 3. Da bæreposer af plastik reguleres særskilt, præciseres stk. 1 til kun at
omfatte bæreposer af andet materiale end plastik.
Med den foreslåede ændring vil stk. 1 dermed alene regulere bæreposer af andre materialer end plastik, f.eks.
poser af papir, stof m.m. Bæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelser over 30 mikrometer
reguleres særskilt i stk. 2.
Til nr. 2
Som følge af det foreslåede nye stk. 2 ændres nummeringen af de efterfølgende stykker.
Med den foreslåede ændring konsekvensrettes henvisningen til stk. 5.
Til nr. 3
I det fremsatte lovforslag er alle bæreposer, uanset materiale, med hank omfattet af bestemmelsen i § 51 a,
stk. 1, om forbud mod gratis udlevering på salgssteder for varer eller produkter. Det fremsatte lovforslag
tager udgangspunkt i emballageafgiftens definition af bæreposer, som alene er bæreposer med hank.
Bæreposer af plastik uden hank med en vægtykkelse over 30 mikrometer er således ikke omfattet af
bestemmelsen i det fremsatte lovforslag.
I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget og spørgsmål under udvalgsbehandlingen er det fundet
hensigtsmæssigt også at forbyde gratis udlevering af bæreposer af plastik uden hank med en vægtykkelse
over 30 mikrometer.
Med den foreslåede ændring vil bæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelse over 30
mikrometer være reguleret samlet i stk. 2.
Til nr. 4
Som følge af nyt stk. 2 ændres nummeringen af de efterfølgende stykker.
Med den foreslåede ændring konsekvensrettes henvisningen til stk. 3.
Til nr. 5
Salgssteder, der udelukkende sælger varer fritaget for afgift (genbrugsbutikker), jf. momsloven, må kun sælge
brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit.
Som følge af det foreslåede nye stk. 2 vil forbud mod gratis udlevering af bæreposer være reguleret i både stk.
1 og stk. 2. Lovforslaget undtager genbrugsbutikker fra kravet om betaling i stk. 1. Med den forslåede
ændring i ændringsforslagets nr. 3 bliver bæreposer af plastik over 30 mikrometer reguleret særskilt i stk. 2,
hvorfor bestemmelsen i § 51 a, stk. 4, der bliver til stk. 5, udvides til at omfatte både stk. 1 og stk. 2.
Med den foreslåede ændring vil genbrugsbutikker være undtaget fra kravet om betaling i forbindelse med
udlevering af bæreposer uanset om bæreposen er lavet af plastik eller andre materialer, f.eks. papir, stof m.v.
Til nr. 6
Som konsekvens af at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 51 a, ændres der også i miljøbeskyttelseslovens § 110,
stk. 1, nr. 1, sådan at der henvises til § 51 a, stk. 1 - 3, således, at også det nye stk. 2 omfattes af bestemmelsen,
og at eventuel overtrædelse heraf kan straffes efter lovens almindelige bestemmelser herom. Det betyder, at
overtrædelse kan straffes med bøde, og at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.
2