Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 10, L 68 A Bilag 10, L 68 B Bilag 10
Offentligt
2122920_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Mariager 11/12 2019
Retssikkerhed for forældre til anbragte børn
I lovforslaget L68 omtales retssikkerhed for forældre til anbragte børn. Overskriften fik Foreningen
Klip
–
Forældre til anbragte børn til at tænke på at sikre forældermyndighedsudøvelse under
anbringelsen. Det viste sig imidlertid ikke at omhandle dette, men være en erkendelse af, at der sker
fejl i de fleste anbringelsessager og der derved er anbragt børn, der aldrig burde have været anbragt.
Dette udgør også et brud på børnenes retssikkerhed, jf. Grundlovens § 71, Børnekonventionens
artikel 9 og Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og 8, da børn også er rettighedssubjekter og
derved også har krav på retsgarantier og et familieliv samt privatliv, for ikke at blive vilkårligt
frihedsberøvet og uberettiget frarøvet deres familie og uden en prøvelse med retsprocessuelle
retsgarantier indover til at sikre børnenes ret til deres familier. Disse menneskerettigheder skal
forestille at blive varetaget i Servicelovens § 58, hvorefter:
”
§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller
den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er
fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3,
nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at
pro le er e ikke ka løses u der ar ets eller de u ges fortsatte ophold i hje
et.”
Servicelovens
§ har alt for vide ra
er, idet e ”å e ar risiko for” udgør
en formodning hos et
Børn- og Ungeudvalg. At Ankestyrelsen og Byretten skal efterprøve en formodning hos et udvalg, er
fuldkommen hul i hovedet at kalde retssikkerhed for familier indstillet til tvangsadskillelse fra deres
kære. Det er yderst krænkende, at der ikke er krav om beviser for mistrivsel eller skade, men at der
kan sidde socialrådgivere og indstille familier til adskillelse, som de ofte aldrig har mødt forinden. At
der sker tvangsfjernelser af børn i trivsel med begrundelsen, at det er åbenbart for et Børn- og
Ungeudvalg, er carte blanche til at tvangsfjerne børn vilkårligt og en alt for stor magt at pålægge en
administrativ myndighed, der tvangsfjerner børn på baggrund af formodninger!
Vi er alt for mange familier, der har fået tvangsfjernet vores børn på resolut absurde grundlag, der på
ingen måder berettiger det invasive indgreb en tvangsfjernelse er for et barn og dets forældre.
Åbenlyse midlertidige vanskeligheder i familier, misbruger Børn- og Ungeudvalg til at skille familier ad
en hel barndom igennem. Prøvelser i Ankestyrelse eller Byretter er illusoriske, da alt bunder i hvad
Børn- og Ungeudvalg har formodet om en familie!
Fostre i mødres maver bliver indstillet til tvangsfjernelse og tvangsadoption, hvor spædbarnet bliver
taget ud af dets mors arme lige efter fødslen, på formodninger om hvordan denne mor vil klare
opgaven. Det er ikke barnets tarv. Udeblivende forebyggende foranstaltninger pågår og børn
1
 L 68 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 11/12-2019 fra Foreningen Klip
2122920_0002.png
tvangsfjernes uden at familier får den lovsikrede forebyggende indsat, som vi har krav på i medfør af
vores menneskerettigheder.
Vi kan bare klage? Ombudsmanden må ikke gå ind i tvangssager vedrørende børn, og de øvrige
myndigheder klapper hinanden på ryggen over formodninger om os forældre til anbragte børn.
Aktindsigter udebliver, statusser til at følge med i vores børns liv udebliver og ødelægger vores
mulighed for at oppebære relationen til vores børn, og dialog lukkes ned til alle omkring vores børn og
med vores børn. Har et Børn- og Ungeudvalg truffet afgørelse på deres formodninger om ens familie,
så står man som forældre helt uden adgang til ens barn og bliver oftest frataget alle ens rettigheder
som forældermyndighedsindehaver. Udmattelseskampen om at få adgang til egen sag og børn, få en
meget forsinket status på ens barn og den manglende juridisk korrekte prøvelse og administrering af
anbringelsessager, gør at mange forældre til anbragte børn bliver sygemeldt. De psykiske overgreb på
vores børn og den manglende retssikkerhed for os og vores børn, med de illusoriske tilsyn, tager så
hårdt på os forældre, at vi til sidst går i stykker indeni.
Vi forældre til anbragte børn bliver knust af at se vores børn blive drevet overgreb mod fra
forvaltningernes side ved omplaceringer på omplaceringer, der retraumatiserer vores børn igen og
igen og gør vores børn mere og mere tilknytningsforstyrrede. Barnets mulighed for at have en stabil
og kontinuerlig relation til en tryg og omsorgsfuld voksen er afgørende for resten af barnets videre liv.
Desværre kan vi se, at 40 procent af anbragte børn ikke får en 9. klasses afgangseksamen, hvilket vi i
Foreningen Klip er overbeviste om skyldes at forvaltninger har klippet relationen mellem barn og
forælder. Traumatiseringen af barnet fylder så meget i den unges liv senere, at 75 procent af tidligere
anbragte ikke har en videregående uddannelse når de er 30 år. Når vi ved at anbringelser med
sikkerhed giver tilknytningsforstyrrelse, angst, PTSD, depression, sorg, psykiske problemstillinger mv.
så vil vi på det stærkeste anmode Folketingets partier om at sikre beskyttelsen af barn og familier
bedre end det nuværende carte blanche til at tvangsfjerne uskyldige børn og pådrage dem skade
herved, udelukkende på baggrund af formodninger. Ydermere børn børn med handicaps have en
særlig beskyttelse mod at blive berøvet deres kærlige forældre på baggrund af kommunens
økonomiske incitamenter hertil. Tallene fra Social- og Indenrigsministeren viser, at der ingen ændring
er sket i ør
ed ha di aps ulighed for at leve ed deres fa ilie side
’er es
tvangsinstitunalisering af børn med handicaps. Det er en meget mørk og dyster tid i vores historie,
som vi bestemt bør skamme os over og bør fjerne enhver risiko for at gentage.
Vi ser i Foreningen Klip, at tvangsfjernelser er kommet ud af kontrol, og vi har en regering, der melder
klar krigsførelse mod eget folk, ved at erkende målsætning om at tvangsanbringe minimum 50.000
børn, hvilket er hvert 19. barn i Danmark. Vi i Foreningen Klip kan ikke få øje på det gavnlige eller gode
argument for at tvangsfjerne børn til skade for barnet og forældre, og Socialdemokratiets målsætning
og lovforslag om forringelse af retssikkerheden for familier indstillet til tvangsfjernelse mangler da
også fuldkommen realitet i sig. Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag, har ikke ville mødes med
Foreningen Klips medlemmer og ved derfor intet om os. Socialdemokratiets ministre har dog ikke
holdt sig for gode til at udtale deres formodninger om os, som nogle der hverken kan vaske tøj, lave
mad eller skabe struktur i en hverdag med børn. Vi i Foreningen Klip kender ingen forældre til
anbragte børn, som ikke kan de ting. Vores børn er også anbragte på baggrund af politikeres
formodninger, og det skal stoppes. Formodninger udgør ingen retssikkerhed.
Børn- og Ungeudvalg, ledet af primært Socialdemokratiske formænd for Børn- og Ungeudvalgene,
træffe afgørelser baseret på økonomiske incitamenter, jf. Servicelovens § 176? Det er kun et årti
siden, at kommunerne fik indført refusion på området, grundet kommunerne ikke handlede i
børnenes tarv grundet økonomi, og samtidig har Folketinget presset kommunerne ved at nedlægge
amterne, der varetog opgaven med børn med handicaps. Vi familier har i høj grad brug for en gedigen
2
 L 68 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 11/12-2019 fra Foreningen Klip
retssikkerhed mod kommunernes vilkårlige tvangsfjernelser af vores børn baseret på formodninger og
økonomiske incitamenter.
Børnedomstole og bevisførelse
De nuværende Børn- og Ungeudvalg i kommunerne har formentlig været et godt bud på en prøvelse i
en svunden tid med bedre styr på kommunernes forvaltning af støtte til handicappede børn. Der er
nødt til at blive oprettet særlige Børnedomstole til at sikre børns og forældres rettigheder
processuelt, juridisk korrekte afgørelser og af mennesker, der ikke er svøbet ind i at skulle varetage
kommunens økonomi samtidig. Refusionsreglen i Serviceloven § 176 skal omhandle hjemmeboende
børn, så børn med handicap ikke er bedre stillet væk fra deres forældre og derved ingen chance har
for at blive hjemgivet.
Menneskerettighedsdomstolen vil næppe sige god for Servicelovens § 58s ordlyd og carte blanche til
at tvangsfjerne børn på formodninger hos de kommunale folk, der før har vist sig at lade børn seksuelt
misbruge for at spare penge, jf. Brønderlevssagen og Tøndersagen. Fremsendt bevismateriale til
Social- og Indenrigsudvalget har bevist, at der ingen grund er til at have tiltro til en lødig
sagsbehandling. En tiltro til kommunalt ansattes lødighed og dømmekraft samt gode intentioner er
derfor fuldkommen skudt forbi. Ordlyden i loven skal afspejle, at der skal beviser på bordet for at
tvangsfjerne børn, da familier har ret til beskyttelse efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8,
jf. artikel 6. Bevisførelse og retsprocessuelle garantier er hvad vi tilbyder, hvis nogen har stjålet en
cykel, hvorfor et så invasivt indgreb på et lille barn, som tvangsfjernelse fra dets forældre bør være
omgærdet af mindst lige så god beskyttelse.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
–
bestyrelsesmedlem i Foreningen Klip
–
Forældre til anbragte børn
Vejrmøllegården 20
9550 Mariager
Tlf: 60677647
3