Social- og Indenrigsudvalget
Vedrørende L68
Mariager 14/1 2020
Lovhjemmel på området for indgreb i friheden
Nedenfor er Servicelovens § 58 i sin nuværende ordlyd med det uønskede gennemstreget. Vi vil gennemgå
hvorfor dens ordlyd ikke er tidssvarende, indholdet, det juridiske og begreber som ikke bør være længere.
Vores forklaringer herpå er
skrevet med grønt,
og vi angiver hvad loven i stedet bør indeholde med
fed
skrift.
Det gør vi fordi vi har oplevet i medierne, at regeringen i sine udmeldinger ikke adskiller barnets
rettigheder fra statens magtmonopol om at lave indgreb i barnets ret til frihed og familieliv, jf.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det vil vi hjælpe med i nedenstående.
Servicelovens § 58
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
Beskyttelse af børns ret til frihed og familieliv
Uanset
hvor blødt vi formulerer dette, så gælder bestemmelsen barnets retsbeskyttelse mod statens indgreb i
barnets ret til frihed og familieliv. Det vil støtte op om barnets retsbeskyttelse af kalde bestemmelsen ved
det den omhandler og derved brug af bestemmelsen. Vi ved godt, at staten ikke vil anerkende, at der er
tale om beskyttelse mod statens invasive indgreb i børns liv, men det er reelt hvad bestemmelsen
omhandler, hvilket ordlyden bør afspejle for ikke at vildlede. Desto større indgreb, desto mere klar og
forståelig skal lovhjemlen være.
§ 58.
Er der en åbenbar risiko for
dette er alt for ukonkret og enhver juridisk embedsmand bør også
have vejledt regering efter regering om, at desto mere invasivt et indgreb i borgerens liv staten vil udføre,
desto klarere hjemmel og desto mere konkret og afgrænset bør bestemmelsen være
konkret beviselig
årsag til,
at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af
dette er alt for diffust og åbent for subjektive
vurderinger
kontinuerlig mistrivsel hos
da utilstrækkelig omsorg eller behandling ikke nødvendigvis
betyder at barnet er i mistrivsel og det er jo mistrivsel, der skader et barns udvikling og/eller sundhed
barnet eller den unge,
der skyldes forældermyndighedsindehaver,
for hvis mistrivslen ikke skyldes
forældrene, så skal barnet ikke adskilles fra sine forældre! Denne ændring vil også beskytte børn med
handicaps mod kommuners eskortering af udgiften af de omkostningstunge børn med handicaps!
2)
forældermyndighedsindehavers eller anden omsorgsperson i hjemmets
der skal ikke være
adgang til at negligere børne ret til beskyttelse af dets frihed eller familieliv ved enhver tilfældig
ulykkelig begivenhed med vold involveret, medmindre dette skyldes forælderen
overgreb, som barnet
eller den unge har været udsat for,
3)
uløselige
misbrugsproblemer,
gentagen alvorlig
kriminel adfærd eller andre
uløselige
svære
sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
er kontinuerligt negativt påvirket af,
eller
der
skal ikke ved enhver lejlighed være adgang til at fratage børn deres ret til frihed og familieliv. Dette
kaldes tilfældig frihedsberøvelse og kræver en høj grad af beviser.
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer
1920’erne vil gerne have deres nedsættende børnesyn
tilbage
behov
hos barnet eller den unge,
der ikke via servicelovens § 52a kan opnås i hjemmet,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
Børnedomstolen
afprøve om barnets ret til frihed og familieliv kan tilsidesættes for at sikre barnet eller
Børnedomstole med retsprocessuelle retsgarantier, juridisk kyndige dommere med speciale i
menneskerettigheder og psykologfagkyndige med speciale i udsatte børn, uden politikere, vil udgøre en
beskyttelse af barnet retsbeskyttelse mod statens invasive indgreb i barnets ret til frihed og familieliv
og
den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om
det
er bevist ved tilstrækkelige forsøg, jf. Servicelovens § 52a,
at problemerne ikke kan løses under
barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2.
Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde
bestemmelsen i stk. 1 er opfyldt,
og
barnets eller den unges
trivsel eller udvikling afgørende
taler for det, kan børn og unge-udvalget
beslutte
Børnedomstolene træffe afgørelse om,
da barnet ikke er myndig og først ved 21 år har
færdigudviklet evnen til at forudse konsekvenser af sine beslutinger fuldt og helt. Der er gode grunde til
1