Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 14, L 68 A Bilag 14, L 68 B Bilag 14
Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget
Vedrørende L68
Mariager 3/1 2020
Konferencen om tvangsfjernelser den 17/12 2019
På konferencen om tvangsfjernelser den 17/12 2019 på Christiansborg lød Socialordførerne
nysgerrige på hvad der foregår ved tvangsfjernelser. Det vil ikke blive belyst af kommunernes
landsforening eller Ankestyrelsen. Da vi i Foreningen Klip kan bidrage med viden om praksis, stiller vi
os gerne til rådighed. At vi ikke inddrages i undersøgelser og at det kun er myndigheder, der
undersøger myndigheder, er yderst ensidigt. Siden jura ikke bliver overholdt i praksis i
anbringelsessager, er det nødvendigt med den anden side for at få belyst området. Tydeligvis er
børn med handicaps overrepræsenteret i anbringelsessager. Så meget, at Social- og
Indenrigsministeren i sit svar til min henvendelse af 27/11 2019,
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L68/spm/1/svar/1616908/2121378.pdf
redegør, at alle
anbragte børn har særlige behov. Det virker mærkeligt, da vi i Foreningen Klip
–
Forældre til
anbragte børn, ikke har hørt om nogle anbragte børn har modtaget psykologhjælp grundet det
traumatiske i at blive clean cut adskilt fra deres forældre, eller fra omsorgssvigt forud for en
anbringelse. Det ville ellers være passende, når nu man som myndighed gør så stort et indgreb i
familielivet og på børns psyker og påfører barnet traumer for livet ved adskillelse fra dets forældre.
Myndigheder taler altså om foranstaltninger, myndigheden ikke har den fjerneste idé om hvad
indeholder og derfor kan myndigheder ikke belyse dette område, i tilstrækkelig grad.
Folketingets forståelse af handicaps
Servicelovens bestemmelser om specialinstitutioner og -skoler afspejler Folketingets forståelse af
hvad handicaps er og Folketingets naive tiltro til, at kommunerne ønsker børns bedste. Der er tale
om en forsimplet stillingtagen til handicaps i kommunerne, som noget man kun har brug for en
pædagogisk indsats overfor. Har barnet brug for anden faglighed, tilbyder kommunen få andre
fagligheder og ofte har disse ikke tilstrækkelige kompetencer til at kunne udvikle på barnets
potentiale.
Når børn ikke modtager en relevant indsats overfor det handicap de har, så lever Danmark ikke op til
sin forpligtelse om at udvikle ethvert barns potentiale, jf.
Handicapkonventionen, artikel 30, 2.
afsnit,
hvorefter:
”
Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at gøre det muligt for personer
med handicap at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle potentiale,
ikke alene til gavn for dem selv, men også til berigelse af samfundet.”
I præamblen til Handicapkonventionen har FN redegjort for, at rettigheder til at inkludere
mennesker med handicaps i samfundet sker, i erkendelse af, at samfundet ikke kan undvære de
ressourcer mennesker med handicaps besidder. Alligevel har man politisk negligeret dette i
Serviceloven, der overordnet finder at ethvert specialtilbud er godt nok til alle handicaps. Dette er
afprøvet ed ri ge resultat til age i 9 ’er e. ”Special”til udde e i deholder ge eralister:
Pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut og talepædagog. Forældre skal være taknemmelige for
”special”tilbuddet,
der ofte ikke har den ringeste indsigt i barnets udfordringer, klart melder ud ikke
1