Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2144882_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
201770
Dato
18-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 38:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. januar 2020 fra Foreningen Klip,
jf. L 68 -
bilag 22.”
Svar:
Henvendelsen, der spørges til, vedrører anbringelse uden samtykke. Jeg vil ikke kom-
mentere på de enkelte dele i henvendelsen, men henviser i stedet til mine tidligere
oversendte svar på SOU L 68
spm. 8, 9, 16 og 18.
Jeg kan herudover oplyse, at kommunen skal træffe afgørelse om støtte til forældrene
under en anbringelse, jf. servicelovens § 54, stk. 2. Støtten skal så vidt muligt medvirke
til at løse de problemer, der har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte
forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgi-
velse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Det gælder i dag,
og det ændrer lovforslaget L 68 ikke ved.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2019 er der samtidig afsat midler til
initiativer i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet,
om bl.a. målrettet støtte til forældre under en anbringelse og styrket familiebehandling
i udsatte familier.
Endelig vil jeg understrege, at L 68 naturligvis ikke løser alle udfordringer på området,
selvom jeg mener, det er en fornuftig start. Derfor har regeringen iværksat et ambitiøst
arbejde for at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge, men det ligger uden for
rammerne af lovforslaget og den satspuljeaftale, det udmønter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag