Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her, relaterer sig til det forlig, som den daværende regering indgik med et bredt flertal i Folketinget om et nyt ejendomsvurderingssystem. Formålet med forliget var at sikre, at ejendomsejerne kan få bedre og mere retvisende vurderinger, og at tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger kan genoprettes.

Vi synes, det er meget positivt, at der dengang kunne indgås en bred aftale om først et nyt ejendomsvurderingssystem og siden om fremtidens boligbeskatning. For med aftalen opnås der generelt en forudsigelighed og en tryghed for boligejerne i forhold til deres boligskat. I en årrække har der jo været fejlagtige ejendomsvurderinger, og de borgere, der har betalt for meget i grundskyld, får nu deres penge tilbage. Og det er typisk uden for de største byer, at det vil være tilfældet.

I den forbindelse blev der også indført en ny ejendomsvurderingslov, der trådte i kraft sidste år, men i forbindelse med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er der opstået et behov for tilpasninger af lovgivningen, så administrationen klart afspejler lovgivningen vedrørende de nye ejendomsvurderinger. Samtidig skal de foreslåede ændringer understøtte, at det nye ejendomsvurderingssystem bliver så enkelt som muligt at administrere, og det er det, vi bl.a. gør med dette lovforslag.

Lovforslaget udmønter desuden en politisk forståelse fra november 2019 mellem et bredt flertal i Folketinget om de såkaldte nulskattesager, så boligejere i sagskomplekset, der har betalt for lidt i ejendomsværdiskat, kun skal efteropkræves for de seneste 3 år – dog med den væsentlige undtagelse, at der ikke skal ske efteropkrævning i de tilfælde, hvor ejerne kan dokumentere at have gjort opmærksom på fejlen. Baggrunden for sagen er, at ejerne af en række ejendomme gennem en årrække ikke har betalt korrekt ejendomsværdiskat, fordi vurderingen af deres ejendomme fejlagtigt har været sat til nul, og det retter vi op på nu.

Herudover foreslås det at forenkle skattereglerne ved at indføre samtidighed mellem beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat og grundskyld. I dag danner ejendomsvurderingerne i et givent år grundlaget for ejendomsværdiskat i det samme år og grundskylden i året efter. Samtidighed vil indebære, at både ejendomsværdiskat og grundskyld betales på grundlag af ejendomsvurderingen for det foregående år, samt at ejendomsværdiskatten i langt højere grad vil kunne opkræves på grundlag af en ejendomsvurdering, der er kendt af ejendomsejeren, og det vil skabe bedre gennemsigtighed og overskuelighed for ejendomsejeren.

Så alt i alt er lovforslaget et solidt skridt på vejen mod en genopretning af skatteområdet, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, og det siger derfor sig selv, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Som den foregående ordfører sagde, er det her en opfølgning på forliget om en nyt ejendomsværdisystem, som blev indgået i 2016 mellem den regering, der sad dengang, altså Venstre, og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, og som skulle sikre rammerne for udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem, så ejendomsejerne kunne få bedre og mere retvisende vurderinger. Der havde jo været meget kritik af de ejendomsvurderinger, der var, og derfor var det nødvendigt at finde en løsning på, hvordan vi fik nogle retvisende ejendomsvurderinger. Og det gjorde så, at vi lavede det her forlig, som vi efterfølgende har udmøntet i lov.

Nu, hvor vi nærmer os det tidspunkt, hvor det rent faktisk skal til at virke, kan man så se, at der er nogle ting, der skal rettes til, før ejendomsvurderingssystemet kommer til at virke, og det er jo det, der er konsekvensen af det her lovforslag. Så det er en række forskellige tekniske ændringer i ejendomsvurderingsloven, som skal gøre, at vi får et it-system, der kan fungere, og får de her ejendomsvurderinger til at køre ordentligt. Det er af utrolig stor vigtighed for danskerne, at de kan få nogle retvisende ejendomsvurderinger, og at vi kan regne med dem, der kommer. Og derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt, at vi får brugt rigtig meget energi på at få lavet et godt ejendomsvurderingssystem. Så derfor synes vi jo, det er rigtig positivt.

Derudover er der også en udmøntning af den aftale, der handler om behandling af de såkaldte nulskattesager. For dem, der måske ikke ved det, kan jeg oplyse, at nulskattesagerne er en mængde sager, som man har opdaget, hvor der er boligejere, som enten ikke har betalt grundskyld eller ikke har betalt ejendomsværdiskat i en årrække. Det har kammeradvokaten undersøgt og mener så, at folk er forpligtet til at betale grundskyld 3 år tilbage, betale ejendomsværdiskat 10 år tilbage, men betale renter tilbage for 3 år. Det er jo sådan lidt inkonsistent, og derfor har vi været med til at lave en aftale sammen med regeringen om, at vi går 3 år tilbage med det hele. Det giver også mening, at det er ensartede regler, uanset hvad det er for en skat, vi snakker om, for det var lidt inkonsistent med de 10 år. Så det synes vi er en rigtig positiv løsning.

Grunden til, at man ikke har opdaget det tidligere, er jo, at skattevæsenet ikke har haft styr på sagerne – man har ikke haft styr på, at folk ikke har betalt grundskyld eller ejendomsværdiskat. Og der har faktisk været sager med folk, der har kontaktet skattevæsenet og gjort opmærksom på, at det har de ikke betalt, og det er der ikke bliver reageret på. Og det er selvfølgelig utilfredsstillende, at man så bagefter kommer med en stor regning til dem. Derfor er der også lavet en undtagelse, der siger, at kan du bevise, at du har haft fat i skattevæsenet og har gjort dem opmærksom på, at der er et problem, så har du sådan set handlet i god tro, og så skal du ikke opkræves bagudrettet, men kun fremadrettet.

Så vi synes, det er en rigtig god løsning, der er på 0-skattesagerne her, og på den baggrund kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag omhandler jo en række forskellige tilpasninger af ejendomsvurderingsloven; jeg tror, der er 15 tiltag i alt i lovforslaget, hvor man sådan overordnet kan sige, at de har til formål at gøre det mere retvisende, at gøre reglerne mere gennemskuelige og ejendomsvurderingerne mere ensartede. Det siger vel egentlig også, at det simpelt hen er nødvendigt, for at man kan administrere det her system, og det er jo alle sammen formål, der er svære at være imod, så derfor kan vi støtte langt størsteparten af alle de her tilretninger. Jeg vil derfor heller ikke gå i dybden med dem her i førstebehandlingen, men jeg vil kun lave nogle nedslag på nogle af de punkter, som man kan sige der kan være lidt spørgsmål til eller der kan være lidt kød på.

Det første jeg vil nævne, handler om den del om klager og retssager, hvor det jo foreslås med lovforslaget, at man, hvis man klager og får ret – altså at man står til at få en lavere vurdering end den, der ellers er sat – gælder den i 6 år. For at man kan få sat den ned, skal der, i forhold til det, man får ret i, være et udsving på 20 pct., for at det slår igennem. Det, der så er problemet her i lovforslaget, altså det, man prøver at løse, er det, man kalder ringe i vandet – altså, hvordan det måske påvirker naboen eller dem, som har sammenlignelige ejendomme i området; hvordan slår det igennem i forhold til dem?

Noget af det, som jeg i hvert fald godt kunne tænke mig at få klarlagt, er, hvad man så gør efter de 6 år. Falder det så bort, og skal man så klage igen? Der kunne jo godt være forhold, man har klaget over, som efter 6 år ikke har ændret sig. Jeg er med på, at man foreslår 6 år, fordi der er den her grundværdikurve; der nulstiller man efter 6 år, og så kigger man på nye nabosalg, som kan have påvirkning på vurderingen. Men den ting, som man har klaget over, kan jo godt være et tiltag, som påvirker værdien i nedadgående retning, og som også er der efter 6 år. Jeg synes måske ikke, at man sådan retssikkerhedsmæssigt skal tage kampen hvert sjette år og klage igen og igen.

Så er der også en anden del, som måske er et lidt mere tænkt eksempel, men som sagt er det jo over 20 pct. af værdien, der skal flyttes ved en klage, for at det bliver til noget. Det giver god mening, men hvis nu naboen siger, at det kun har en effekt på 19 pct., så retter man ikke ejendomsvurderingen ind. Det kan også være en klage, der kommer fra et andet sted i byen, hvor det også kun er 19 pct., og så er man faktisk oppe på 38 pct., men begge to falder bort, fordi de er under 20 pct. Så der kan faktisk være forskellige klager, som spiller ind på samme tid, men som alle sammen falder bort, hvis de ligger under de 20 pct., og der synes jeg, det er svært lige at se, hvordan man håndterer det. Altså, umiddelbart ser det ud, som om man ikke håndterer det – i hvert fald i lovforslaget – for der kan godt være nogle eksempler, som man senere hen kan støde på, hvor folk kommer i klemme i forhold til det her, men det kan vi jo prøve at få afklaret i udvalgsbehandlingen.

Så er der noget om de her nulskattesager, som Venstres ordfører også var inde på. Kort fortalt handler det om 1.200 boligejere, som i op til 10 år ikke har betalt ejendomsværdiskat. Det er i øvrigt ret kritisabelt, fordi skattevæsenet faktisk har vidst det. I de 10 år, hvor der var det her problem, har der været borgere, der har skrevet ind om, at de ikke betalte deres skat, og alligevel er der ikke sket noget. Og så ender det jo på politikernes bord, som efter 10 år skal prøve at råde bod på det.

Tidligere har det været sådan, at man normalt skulle betale for op til 3 år tilbage, altså at man kunne gå 3 år tilbage i tiden, og så var der det, der hed burdeviden, hvor man så kunne gå op til 10 år tilbage. Umiddelbart er det måske fair nok, som kammeradvokaten også har konkluderet, for man bør vel vide, at man i Danmark betaler ejendomsskat. Det foreslås så med det her forslag, at man kun går 3 år tilbage, eller 0 år, hvis man kan dokumentere, at man faktisk har gjort skattevæsenet opmærksom på det. Jeg synes egentlig ikke, at det er en god løsning. Det er det selvfølgelig for de 1.200 boligejere, men jeg synes også, man skal tage hensyn til alle andre boligejere og alle andre danskere, som jo i dag er pressede, fordi der er så mange problemer med skattevæsenet, og som nu igen ser, at der er nogle, der slipper for at betale det, de skal.

Jeg synes jo, løsningen oprindelig burde have været, at man fik det til at ligne resten af skatteområdet, altså hvor man som udgangspunkt går 3 år tilbage, men at man kan gå op til 10 år tilbage, hvis der er med forsæt eller grov uagtsomhed, for sådan er det på alle andre områder. Forskellen er jo, om det skal være burdeviden, eller om det skal være grov uagtsomhed, og jeg tror faktisk ikke, der er nogen, der groft har prøvet på at spekulere i det her. Det, at folk har sendt henvendelser ind, viser jo, at det åbenlyst ikke har været grov uagtsomhed eller med forsæt, så de ville jo naturligvis slippe med 3 år. Men så er man ude over, at man laver sådan en særregel, hvor der er folk, der slipper for at betale det, de faktisk skulle.

Jeg synes egentlig også, det er lidt spøjst, når man ser på bemærkningerne i lovforslaget, hvor man skriver:

»Regeringen har med forslaget lagt vægt på, at boligejere skal betale den korrekte boligskat, og at der ikke skal gøres forskel på boligejere.«

Så kommer forslaget efterfølgende, hvor man så gør forskel på boligejerne, og det synes jeg egentlig er lidt selvmodsigende. Altså, det er lidt selvmodsigende, at man bruger sådan en sætning i et lovforslag, som går stik imod det, som man faktisk finder som løsning, for nu skal danskerne så igen se, at der er nogle boligejere, der slipper billigere end andre. Og det kunne man altså have undgået, hvis man bare havde fået ejendomsværdiområdet til at ligne resten af skatteområdet, hvis man sagde, at det som udgangspunkt var 3 år eller op til 10 år, hvis det var med forsæt eller med grov uagtsomhed. Jeg synes ikke, vi skal ind og lave flere af den her slags særregler.

Så afslutningsvis kan jeg sige, at vi kan støtte langt de fleste tiltag, men er ikke tilhængere af den her løsning, som er fundet i forhold til nulskattesagerne, så den del støtter vi ikke. Og så havde vi lidt afklarende spørgsmål omkring klager og retssager, og det forventer vi ret klart at vi støtter, når vi kommer til tredjebehandlingen, men der kan være nogle ting, vi lige skal have undersøgt i udvalgsbehandlingen. Det var ordene.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det her lovforslag er jo den foreløbige kulmination på en lang proces, hvor vi har lavet en, synes vi, rigtig god aftale om ejendomsvurderinger. Det er også et lovforslag, der i sin udmøntning kommer til at flytte nogle meget, meget store summer, ikke mindst fra statskassen og ud til de mange boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat i en meget lang periode. Ca. 800.000 boligejere vil måske ikke lige i år, men i løbet af de kommende år få en julegave fra Folketinget i form af tilbagebetalt boligskat. Nu bor jeg selv i et af de områder i landet, der er allerhårdest ramt, og jeg skal hilse fra mine naboer og alle mine venner og sige fra os alle, at vi glæder os rigtig meget.

I forhold til nogle af de kommentarer, som Dansk Folkepartis ordfører havde, vil jeg blot tilføje, at vi i hvert fald i Radikale Venstre er fortalere for aftalen om nulskatteordningen. Det er jo en delaftale, vi bakker varmt op omkring. I det hele taget støtter vi det her lovforslag, og vi glæder os som sagt rigtig meget til udmøntningen. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Med lovforslaget ønsker regeringen at justere og præcisere den ejendomsvurderingslov, der efter aftale med en række partier, dog ikke Socialistisk Folkeparti, trådte i kraft i 2018. Derudover skal lovforslaget løse de såkaldte nulskattesager, så de boligejere, der har betalt for lidt i ejendomsværdiskat, nu kan efteropkræves for de seneste 3 år. Med disse efterfølgende ændringer af lovgivningen kan SF som udgangspunkt godt støtte forslaget.

Vi har dog nogle opklarende spørgsmål. Der foreslås en bagatelgrænse på 5 pct. for, hvornår en vurdering skal ændres som følge af nye oplysninger fra ejeren. Vil indberettede oplysninger fra borgerne blive gemt fra år til år, hvis de falder under bagatelgrænsen, således at de, hvis der efterfølgende tilføjes nye oplysninger fra borgerne, indgår i vurderingen af, hvorvidt de samlede oplysninger under et påvirker vurderingen med mere end bagatelgrænsen på 5 pct.? Og vil denne ændring have betydning for værdifastsættelsen af en almindelig bolig, der er beboet af ejeren? SF ser frem til at få svar på disse spørgsmål og deltage i det videre udvalgsarbejde.

Tak for det. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Rune Lund, der er skatteordfører for Enhedslisten, har ikke mulighed at deltage i salen på nuværende tidspunkt, og derfor læser jeg hans tale op.

Lovforslaget er en udløber af forliget om ejendomsvurderinger fra 2016 og den seneste aftale om nulskattesager. Enhedslisten er ikke med i nogen af de to forligskredse. Dette lovforslag indeholder en række elementer vedrørende ejendomsvurderingen, og der er en hel stribe af tekniske tilpasninger af den gældende lovgivning i lovforslaget, som skal gøre livet lidt nemmere for det ejendomsvurderingssystem, som er ved at blive udviklet. Det drejer sig bl.a. om kategorisering og indeksering af ejendomme, regler om anvendelse og udnyttelse og justeringer i forhold til plandata og plangrundlag i særlige tilfælde.

Overordnet set er det fornuftigt, og det kan vi støtte. Vi er i Enhedslisten også interesserede i at få ejendomsvurderingssystemet til at fungere. Vi er derimod ikke begejstret for den løsning på nulskattesagerne, som en forligskreds, hvor Enhedslisten ikke er med, er blevet enige om. Der står i lovforslaget, at det som noget nyt endvidere foreslås, at der ikke skal kunne ske afledt ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat for indkomståret 2018 eller tidligere i de tilfælde, hvor ejeren kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at denne senest den 31. december 2018 har rettet henvendelse til det daværende SKAT eller til skatteforvaltningen og gjort opmærksom på den fejlagtige eller manglende vurdering, eller at der helt eller delvis mangler at blive ansat ejendomsværdiskat.

Her synes vi i Enhedslisten, at et grundlæggende princip er, at man er ansvarlig for, at man har tjekket sine skattepapirer, og vi mener, at det, man her er kommet frem til, er for lempeligt. Når man i lang tid kan se af sin årsopgørelse, at man ikke betaler noget i ejendomsværdiskat og man bor i et hus, burde alarmklokkerne jo ringe. Det svarer til, at man bliver sat markant lavere i indkomstskat, end hvad man egentlig skal betale, og at man ikke reagerer på det.

At man sætter en frist, den 31. december 2018, forekommer os at være meget lempeligt, hvis man i f.eks. 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 ikke har reageret, selv om man har betalt 0 kr. i ejendomsværdiskat, men først gør det så sent som for knap et år siden og stadig kan fritages for at betale skyldige beløb, synes vi lugter lidt af, at folk med rette kan spekulere i: Går den, så går den. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte dette lovforslag. Tak.

Der er ingen kommentarer. Vi går videre til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Rasmus Jarlov, der er ordfører, er forhindret, hvorfor I må nøjes med mig i dag.

Ejendomsværdiskat og grundskyld er to ord, der kan få enhver boligejer til at se totalt opgivende ud. Det ene beløb går til staten, det andet til kommunen, og det eneste, der er fælles for dem, er, at de fleste på forhånd ofte giver fortabt. For hvordan er det nu lige man beskattes, hvorfor er det nu lige at det er skatteforvaltningen, der vurderer, og hvordan er det de vurderer ens værdi af hjemmet? Ejendomsvurderingen er i sandhed noget, der snakkes om og rystes på hovedet af.

Jeg tænker, at der er mange folketingsmedlemmer, der ligesom mig med mellemrum får henvendelser om netop vurdering og skat af bolig og ejendomme. Derfor er det også den fornøjelse, at man nu langt om længe i 2020 skal i gang med de første nye ejendomsvurderinger, der er baseret på forliget i 2016. Et forlig, der har til hensigt at sikre bedre og mere retvisende vurderinger og også skabe mere tillid. Desværre har der jo også i forbindelse med udviklingen af det nye system vist sig behov for en række tilpasninger, og det er derfor, vi står her i dag. Jeg har lyttet mig til, at det jo både handler om, at administrationen skal afspejle lovgivningen, og at vi skal undersøge systemet, så det bliver så enkelt som muligt at administrere – det er jo klart, at det også er vigtigt.

Det handler også om at forenkle skattereglerne ved at lave samtidig beskatning af ejendomsværdiskatten og grundskylden. Det kan jeg også kun sige ja tak til. Det handler også om at reducere restskat og overskydende skat og endelig, som flere ordførere også har bemærket, at finde en løsning på de såkaldte nulskattesager, hvor en flok boligejere ikke har fået betalt deres skat i løbet af en række år. Om det så er af ond vilje eller ej – uanset hvad – har vi set eksempler på, at der i hvert fald er nogle, der har forsøgt at komme af med deres skattekroner, uden at det er lykkedes.

Alt i alt er Det Konservative Folkeparti naturligvis positivt indstillet og synes, at det lyder rigtig godt. Det er et par enkelte ting, som vi godt lige vil have på plads hen ad vejen, f.eks. er der i høringssvaret jo også danske skatteadvokater, der mildt sagt er bekymrede over, at vurderingerne bliver unødvendigt komplicerede på grund af forskellige metoder til værdiansættelse af ellers identiske ejendomsgrunde. Der bliver talt om lappeløsninger. Advokatrådet er også ude og kalder klageadgangen for borgerne for et skrækscenarie set ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Den kritik i høringssvarene skal vi selvfølgelig lige have lyttet til og fundet en løsning på i udvalgsarbejdet. Det er selvfølgelig afgørende for Det Konservative Folkeparti at få lejlighed til at dykke ned i det og at høre ministerens svar på nogle af de kritikpunkter, så vi kan give den endelige opbakning. Det skal jo i hvert fald ikke ende med, at boligejerne fortsætter med at være opgivende og ryste på hovedet. Vi mener faktisk, at vi skylder alle en ordentligt gennemtænkt ny lov om ejendomsvurderinger, hvor der er en sammenhæng mellem lov og system. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen bemærkninger, så vi går videre. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Ejendomsvurderingssystemet har sejlet rundt i en årrække, og jeg synes, at når vi snakker om en nulløsning, skulle vi måske lige have en historisk gennemgang; det her starter jo faktisk helt tilbage i år 2010, hvor fejlen skete. Og det var også dér, skattevæsenet blev opmærksom på fejlen.

Nu har jeg ikke siddet i Folketinget i mange år, men jeg kan som borger ganske enkelt ikke forstå, at man kan blive gjort opmærksom på et problem i 2010, og så er det først her nu, i 2019, at man er ved at løse det og man finder en generel løsning på det – 9 år! Altså, hvis skattevæsenet tilbage i 2010 blev gjort opmærksom på, at der ikke var sket de nødvendige indbetalinger, hvorfor sætter man så ikke nogen til at lave en manuel vurdering og så indtaste det her manuelt? Hvorfor lader man det køre? Og fordi man har ladet det køre, ligger der en regning på 100 mio. kr.

Nu er der så nogle partier, der har indgået forlig, som dækker 35 mio. kr. af det – vupti, 65 mio. kr. er tabt! Det skal give grund til selvransagelse. Hvorfor har der ikke været nogle kontrolsystemer, som har fanget det her, når man nu var opmærksom på det?

Så handler det også lidt om, om man grundlæggende tror på, at de ændringer og det it-system, vi er ved at lave nu i ejendomsvurderingssystemet, kommer til at løse de her problemer. Har man tillid til det?

Det har jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg kan håbe, at jeg på et tidspunkt får det, men set i lyset af den historik, der er omkring det her, skal der meget til, at man får den tillid igen, og der skal også meget til, at borgerne derude får den tillid igen. Og jeg synes ikke, at det er den rette vej at gå, at man laver et forlig, som sætter pistolen for panden af de her borgere, og siger: Accepter det her, og så kan du ikke klage, når fejlen ligger i et system, hvor der i 9 år ikke er blevet handlet på det. Derfor er vi kritiske over for det her.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter lovforslaget. Det følger af en aftale, som vi lavede tilbage i 2016, som havde til formål, at vores skatteopkrævning på ejendomsområdet skulle være mere retvisende og mere rimelig.

Man kan jo politisk diskutere, om det egentlig er rigtigt at opkræve boligskatter på den måde, som vi gør det i dag, om det kunne gøres anderledes, og om der overhovedet skal være boligskatter. Men så længe man har boligskatter, bør de i hvert fald opkræves rimeligt og ordentligt og med styr på processen. Det var det, som aftalen for 2016 gik ud på. Inden vi kommer ind i det nye vurderingssystem her, kunne vi f.eks. konstatere, at 800.000 boligejere, som nu skal have penge tilbage, betalte for meget i ejendomsskat. Vi kunne også konstatere, at det, når man nu havde en bestemt skattebyrde på boligejerne, var meget uheldigt, at det lige præcis var folk i enfamiliehuse, der skulle betale en uforholdsmæssig stor del af skattebyrden, sammenlignet med folk, der bor i lejlighed. Hvorfor skulle de egentlig det? Hvad havde de gjort? Men sådan var det dengang. Vurderingen af lejlighederne var langt under niveau, mens vurderingen af huse enten var realistisk eller over niveau.

Nu får vi en mere retvisende vurdering, og det betyder f.eks., at hvor der var udsigt til, at folk, der bor i hus, skulle betale mere og mere i ejendomsskat, bliver deres betaling mere afdæmpet, men til gengæld tager folk, der bor i lejlighed, uanset om de er lejere eller ejere, en større og mere retvisende del af den samlede skattebyrde. Lovforslaget her skal lave nogle justeringer, der får alt det her til at virke, og det er derfor, vi støtter lovforslaget.

Tak. Så skal jeg lige høre, om fru Susanne Zimmer, Alternativet, vil på som den sidste? Ja. Værsgo.

Tak for det. Det indstilles at stemme for, og det gør vi, selv om Alternativet ikke var med i forliget om ejendomsvurderingssystemet, men de dele, der implementeres med forslaget, er dele, der ikke umiddelbart vurderes at gå imod vores værdier.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet for korte bemærkninger til fru Susanne Zimmer, og så er det skatteministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke for, hvad man vel roligt kan kalde en overvejende positiv modtagelse af lovforslaget her, som jo handler om en tilpasning af reglerne på ejendomsvurderingsområdet. Jeg vil bare takke for modtagelsen af lovforslaget, men også for den gode dialog, vi rent faktisk har om håndteringen af ejendomsområdet generelt. Det er der flere der har været inde på, men virkeligheden er jo den, at det her lovforslag er blevet til efter mange års arbejde, og nu er vi klar til næste år at tage de nye ejendomsvurderinger og det nye ejendomsvurderingssystem i brug, når udsendelse af vurderinger af landets ejerboliger påbegyndes.

Det markerer – og det er en stor dag – begyndelsen på afslutningen af en særlig situation, hvor ejendomsvurderingerne har været suspenderet siden 2013. Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem har bl.a. budt på kvalificering af millioner af ejendomsspecifikke data til brug for vurderinger samt udvikling af nye modeller for værdiansættelse af ejendomsværdier og grundværdier. Det er helt afgørende, at vi med udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem kan udsende bedre og mere retvisende vurderinger, så vi kan få genskabt tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger.

Det her lovforslag er som sagt en vigtig brik for at nå det her mål og er også, synes jeg, blevet ganske positivt modtaget under høringsprocessen. Det er vigtigt at huske på, at der er tale om en meget omfattende og kompleks opgave her, hvor vi skal sikre genopretningen af de facto et helt forvaltningsområde. Derfor har det her lovforslag også været en del tid undervejs med de første drøftelser i forligskredsen helt tilbage i april måned i år. I oktober blev dele af det nye ejendomsvurderingssystem så testet på boligejerne, da der blev sendt tilbud om at modtage en vejledende vurdering ud til ca. 80.000 ejere. Ca. 24.000 ejere valgte så at modtage en vejledende vurdering, og ud af dem er der ca. 12.000 ejere, som har besvaret det medsendte spørgeskema. De umiddelbare tilbagemeldinger fra boligejerne har i overvejende grad været meget positive, så det er rigtig godt.

De fleste elementer i lovforslaget vedrører som sagt vurderingen af ejerboliger, og de første nye vurderinger kan udsendes her fra andet halvår af 2020. Her har der løbende været et arbejde for at foretage kvalitetssikring af vurderingsmodellerne, og det arbejde har vist, at der er behov for at justere den lovgivning, der tilbage i 2017 blev vedtaget som udmøntning af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem. F.eks. har det vist sig, at særlig grundværdiansættelsen af etageejendomme til beboelse er udfordret af manglende data. På samme måde har arbejdet med etableringen af den føromtalte tilbagebetalingsordning vist, at der er behov for at justere lovgivningen tilbage fra 2017, så lovgivningen klart afspejler administrationen af ordningen.

Der arbejdes selvfølgelig tilsvarende med at kvalitetssikre vurderingsmodellerne for erhvervsejendomme m.v., som der skal udsendes vurderinger for i forlængelse af ejerboligvurderingerne. Her er arbejdet ikke helt så langt fremme, men det er klart, at der også her kan blive behov for at justere lovgivningen yderligere, når arbejdet er afsluttet.

Endelig indeholder lovforslaget, som det også har været fremme, en løsning for de såkaldte nulskattesager. Jeg er glad for, at et bredt flertal på tværs af Folketingets partier er enige om, at de boligejere, der har betalt for lidt i ejendomsværdiskat i udgangspunktet, skal kunne efteropkræves ejendomsværdiskat for de seneste 3 år med den undtagelse, at der ikke skal ske efteropkrævning i de tilfælde, hvor ejeren kan dokumentere, at man rent faktisk har gjort opmærksom på fejlen. Det synes jeg er en både god og også helt fair løsning, som vi har fundet, og den bliver så udmøntet med lovforslaget her.

Det foreslås herudover, at reglerne om genoptagelse af ejendomsvurderinger fremadrettet justeres, så de i højere grad kommer til at ligne reglerne på skatteområdet i øvrigt.

Som jeg startede med at sige, er det her lovforslag en vigtig brik i forhold til at sikre, at der, som vi jo alle sammen har ønsket, kan sendes mere retvisende, gennemskuelige og ensartede vurderinger ud fra andet halvår af 2020. Men det er samtidig vigtigt at sige, at de nye ejendomsvurderinger skal ses i sammenhæng med de nye boligskatteregler. Det er jo reelt to sider af samme sag.

Jeg vil derfor i samarbejde med forligskredsen have stort fokus på at sikre, at også arbejdet med implementeringen af de nye boligskatteregler kommer godt i mål. Hvad angår beskatningen, indeholder lovforslaget også forslag om såkaldt samtidighed mellem beskatningsgrundlagene, og det betyder, at både ejendomsværdiskat og grundskyld skal betales på grundlag af ejendomsvurderingen fra det foregående år. Det betyder, at ejendomsværdiskatten i langt højere grad vil kunne opkræves på grundlag af en ejendomsvurdering, der på forhånd er kendt af ejendomsejeren. Det er en vigtig pointe.

Herfra vil jeg endnu en gang bare sige tak for den brede opbakning til det her jo altså meget, meget vigtige lovforslag og for den gode proces, der har været om det på tværs af regeringsskift igennem flere år og særlig intensivt her de senere måneder. Det håber jeg vi kan fortsætte med. At genoprette tilliden eksplicit til hele ejendomsområdet er en vigtig opgave, vi er i gang med her.

Tak til ministeren. Så er der to, der har indtegnet sig for en kort bemærkning, og den første er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg vil spørge, om ministeren kan forklare, hvorfor der ikke er blevet reageret på det her, når man nu blev opmærksom på fejlen tilbage i 2010. Vi skriver altså 2019 nu. Det har jo betydet, at fælleskassen er gået glip af rigtig mange millioner.

Ministeren.

Der er sandelig også blevet reageret på det. Jeg tror, at de, som lige kiggede op på mig, da du sagde det, kan bekræfte, at er der noget, det her Ting har brugt tid på i de senere år, så er det det her område. Jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, at det, vi her taler om, jo er et de facto nedbrud af et helt forvaltningsområde. Det er ikke noget, man bare lige løser med et fingerknips eller på en eftermiddag.

Det har været en kæmpe udfordring, og det tager tid. Det er det, regeringer på tværs af skellet her i midten har brugt måneder og år på, og derfor er jeg glad for, at vi nu er kommet hertil, hvor vi kan foretage de sidste tilpasninger af det lovgrundlag, som skal til, for at vi kan få boligområdet og her ejendomsområdet ordentligt på plads.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Med al respekt er det jo en bortforklaring. Jeg spørger til, hvorfor skattevæsenet ikke har været klar. Man siger, at man var klar over det her i 2010. Må jeg så spørge: Har man ikke gjort siddende ministre opmærksom på, at der var et problem her, i 2010 eller senere, således at nogle ministre har kunnet handle på det her før nu? Man har jo lige indgået det her forlig, her i efteråret 2019. Det er 100 mio. kr., der er mistet. Nu laver man så et forlig, hvor man får de 35 mio. kr. tilbage. Det vil sige, at det er 65 mio. kr., der er pist væk.

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg følger den tidslinje, som hr. Lars Boje Mathiesen her fremlægger. Jeg tror, at hvis hr. Lars Boje Mathiesen gerne vil læse lidt mere om de udfordringer, skatteområdet står med, eksempelvis på ejendomsområdet, kan man jo eksempelvis læse adskillige rigsrevisionsberetninger. Man kunne også prøve at kigge i den meget fine bog, som bl.a. Jørgen Grønnegård Christensen har skrevet, som handler om, hvorfor skattevæsenet er havnet, hvor skattevæsenet er havnet; den hedder »Overmod og afmagt«. Man kan også kigge lidt i den og se, at det er noget, der har stået på i mange år, og at det ikke er, fordi der ikke har været gjort politiske forsøg på at tage fat på det.

Nu ser det heldigvis ud til at lykkes, og jeg håber på, at vi sammen kan bevæge os fremad herfra.

Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det var egentlig noget andet, jeg ville spørge om, men jeg må bare sige, at svaret til hr. Lars Boje Mathiesen jo er sniksnak. Altså, det handler generelt ikke om ejendomsvurderinger, hvor det jo er rigtigt nok, at der sker noget, men konkret om nulskattesagerne, hvor man altså har siddet på hænderne i 10 år. Og det er jo ikke en beskyldning mod den siddende skatteminister. Man er jo først kommet i 2019 til politikerne og har sagt, at her er et regelgrundlag, vi ikke kan finde ud af at administrere, men man skal jo komme længe før, og det behøver man jo ikke at bortforklare med alle mulige søforklaringer, for det er jo ikke den nuværende skatteminister, vi skyder på; det er jo det underliggende system – at det jo er helt galt, at man sidder i næsten 10 år og venter på det og ikke reagerer på det. Altså, det må man jo bare erkende ikke er godt nok.

Det, jeg egentlig ville spørge til, handler også om nulskattesagerne. Der står i lovforslaget, at regeringen med forslaget har lagt vægt på, at boligejerne skal betale den korrekte skat og der ikke skal gøres forskel på boligejerne, og det er jeg sådan set enig i er et godt udgangspunkt. Men vil ministeren ikke bare bekræfte, at det jo er det stik modsatte, der sker med det her? Her bliver der jo netop en forskelsbehandling, fordi en stor del af de her 1.200 boligejere slipper for at betale den korrekte boligskat. De får nogle andre regler, end resten af de danske boligejere har haft. Så den fine klamamse, hvor man siger, at der skal være ens regler for alle, er det stik modsatte af det, man laver her.

Ministeren.

Nej, jeg mener, at det her med nulskattesagerne er udtryk for, at vi også her har taget et ansvar. Jeg synes, vi har fundet en løsning, som er holdbar og afbalanceret, og som afspejler, at man jo altid kan diskutere, hvem det er, der er årsagen til, at vi er havnet her – hvem skulle have været opmærksom på hvad – og jeg synes, at det, vi her har fået, er en afbalanceret løsning. Vi kan gå 3 år tilbage plus renter, og hvis man beviseligt kan dokumentere over for skattemyndighederne, at man altså nærmest har forsøgt at banke på deres dør for at få lov til at betale sin skat, bliver man trukket ud af ordningen. Det synes jeg er rimeligt, og jeg synes, det er udtryk for, at vi også her tager et godt fælles ansvar.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men forskelsbehandlingen er jo, at der ikke er andre på skatteområdet, der kan sige, at de inden for den sidste 10-årige periode har gjort skattevæsenet opmærksom på, at de havde en forkert skattebetaling og så slipper for at betale skat 10 år tilbage. Så der er jo ikke den her lighed. Og problemet er sådan overordnet set, at vi har en tillidskrise lige nu i forhold til skattevæsenet med alle de skandaler, der har været. Folk har jo en samfundskontrakt på den måde, at vi alle sammen betaler den skat, vi skal; så kan man være uenig i, om den er for høj eller lav, men alle skal betale det, de skal. Her er der så nogen, der slipper 10 år tilbage. Altså, er ministeren ikke enig i, at det er et brud på den generelle samfundskontrakt, som jo i forvejen er under pres, og at det her så bliver et skridt i den forkerte retning, fordi der er nogen, der kan slippe for at betale skat i 10 år?

Ministeren.

Jeg er helt enig med hr. Dennis Flydtkjær i, at vi skal have genoprettet tilliden til vores skattevæsen. Jeg tror, at en meget central del af det er, at vi eksempelvis får hele bolig- og ejendomsområdet op at køre igen. Altså, du har trukket stikket på et helt forvaltningsområde; det har været genstand for ufattelig mange diskussioner rundtomkring. Fru Mona Juul sagde det selv, nemlig at det er noget, der bliver diskuteret, og derfor er der behov for, at vi får det her genoprettet. Og nulskattesagerne er også en oprydningsopgave – det synes jeg er vigtigt at huske på – og derfor er jeg glad for, at vi bredt har fundet sammen her i Folketinget og kan få løst den del af oprydningsopgaven. Man kan roligt sige, når vi ser på vores skattevæsen, at der kommer flere og vi kommer til at bruge mere tid på det, men jeg er glad for, at vi i hvert fald her har fundet sammen i en bred aftale for at løse den her opgave.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg skal dog for god ordens skyld understrege, at reglen om ikke at bruge »du« også gælder for ministre.

Men der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.