Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 75 , L 75 A , L 75 B
Offentligt
2126733_0001.png
18. december 2019
J.nr. 2019 - 6303
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 75 - Forslag til Lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftslo-
ven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti
m.v. og opkrævningsloven (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 16. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
L 75a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 28: MFU spm. om, hvor stor omsætning danske forretninger mister, ved at grænsehandelen med cigaretter firedobles, til skatteministeren
2126733_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor omsætning danske forretninger mister ved, at græn-
sehandelen med cigaretter firedobles? Ministeren bedes oversende en opgørelse, der viser
omsætningstabet målt alene på cigaretter samt på cigaretter og andre grænsehandlede va-
rer.
Svar
Grænsehandlen med cigaretter skønnes at stige fra 250 mio. stk. til ca. 940 mio. stk. ved
den fulde afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 60 kr. for 20 stk. cigaretter i 2022.
Grænsehandlen med røgtobak skønnes at stige fra ca. 200 mio. gram til ca. 275 mio.
gram.
På baggrund af ovenstående skønnes værdien af grænsehandlen med cigaretter at stige
med knap 1,2 mia. kr., mens værdien af grænsehandlen med røgtobak skønnes at stige
med omkring 80 mio. kr. Værdien af den øgede grænsehandel skønnes at fortrænge en til-
svarende omsætning i Danmark.
Skatteministeriet har ikke konkrete skøn for grænsehandlen med de øvrige afgiftsbelagte
tobaksvarer, der dog formodes at være begrænsede. Afgiftsforhøjelserne skønnes dog
også at medføre en øget tilskyndelse til grænsehandel med disse produkter.
Skatteministeriet har ikke grundlag for at skønne over en eventuel afledt stigning i græn-
sehandlen med andre varer som følge af øget grænsehandel med tobaksvarer og en even-
tuel afledt nedgang i omsætningen i Danmark som følge heraf. Skatteministeriet følger
dog løbende udviklingen i grænsehandlen.
Det bemærkes, at skønnene er forbundet med betydelig usikkerhed, jf. SAU L 75
svar
på spm. 27.
Side 2 af 2