Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der skal på talerstolen, er fra Socialdemokratiet. Hr. Troels Ravn, værsgo.

Tak for ordet. Jeg har set frem til førstebehandlingen af lovforslaget her, for der er rigtig meget politik i det her lovforslag – et lovforslag, som viser, at der er forskel på, hvorledes Folketingets partier prioriterer. Og forslaget viser også, at vi har fået en ny regering og dermed også en ny retning for vores samfund og vores fællesskab.

Lovforslaget indeholder tre elementer. Bo- og arveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder forhøjes fra 2020 til 15 pct., så bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed som for andre aktiver. Der indføres et retskrav på henstand, og henstandsperioden forlænges fra 15 til 30 år for virksomheder, der kan overdrages med skattemæssig succession.

Så er der omkring rentesatsen en ændring af renten ved henstand. Rentesatsen ved henstandsbeløb for bo- og arveafgifter ændres fra den gældende rentesats på 1 pct. årligt over Nationalbankens diskonto, dog mindst 3 pct. årligt, til standardrenten i selskabsskatteloven, og i 2019 udgjorde renten 2,7 pct. Det er nemlig vurderingen, at standardrenten er et bedre udtryk for markedsrenten. Men tilbage til det politiske.

Det her lovforslag er på flere måder et meget vigtigt lovforslag for Socialdemokratiet. Social balance og kampen mod ulighed og store forskelle i menneskers livsvilkår går som en rød tråd igennem vores lovforslag og politik. Og når det gælder skatter og afgifter, har vi et stærkt fokus på, at det er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

Samtidig er det vigtigt for Socialdemokratiet, at vores virksomheder har nogle gode rammevilkår, således at de kan skabe de arbejdspladser og den vækst og udvikling i Danmark, og at der således er et incitament for mennesker til at være iværksættere og tage et initiativ.

Med til at skabe gode rammebetingelser for virksomhederne hører også, at virksomhederne fortsat skal have gode muligheder for at kunne sælge eller lade gå i arv. Og det er netop den balance og hensynet til, hvad der er ret og rimeligt, som lovforslaget her handler om.

Den borgerlige regerings lempelse af bo- og gaveafgiften gav skattelettelser for 1 mia. kr. til de mennesker, der i forvejen har mest. Med nedsættelsen af afgiften til 5 pct. blev de absolut mest velhavende danskere voldsomt økonomisk begunstiget. Og vi siger det helt klart: Vi kan bruge pengene mere fornuftigt og langt mere rimeligt. Vi vil investere i det, der betyder noget for de fleste mennesker, og som også har kæmpe betydning for virksomhederne, for erhvervslivet, i forhold til konkurrenceevne og produktivitet.

Vi vil investere i børn og unge mennesker, i skole, i uddannelse, i opkvalificering, altså i kernevelfærd. Og derfor har vi jo i Socialdemokratiet før valget sagt, at vi ønsker at rulle lempelsen af bo- og gaveafgiften tilbage, og det er så det, vi gør nu med lovforslaget her.

Vi gør det med åbne øjne, med åbent sind, med rank ryg. Vi er glade for at kunne dreje vores samfund og fællesskab i en ny retning, når vi jo eksempelvis investerer massivt i folkeskolen, erhvervsuddannelser og sundhed. Og det er også noget, der i højeste grad kommer virksomhederne til gode. Jeg mener, vi kan bruge pengene bedre. Omvendt skal vi selvfølgelig sikre, at skattevæsenet og skattesystemet ikke står i vejen for, at vores danske familieejede virksomheder har gode vilkår for at skabe vækst og bidrage til samfundet.

Jeg ser bestemt også med alvor på både virksomhedernes og de ansattes bekymring, i forhold til at en arving ikke har mulighed for at lånefinansiere skattebetalingen. Og det er netop også på grund af de bekymringer, der har været rejst, om likviditet, at vi foreslår at fordoble længden af henstandsordningen til 30 år og samtidig sikre virksomhederne adgang til ordningen med et retskrav. På den måde er det muligt for virksomhederne at betale afgiften over en længere periode end i dag og dermed sikre bedre likviditet.

Jeg mener også, det er vigtigt at understrege, at dansk erhvervsliv var i fin form, før Løkke sænkede arveafgiften, og dansk erhvervsliv vil fortsat være i fin form, når vi ruller afgiften tilbage til det tidligere niveau.

I forbindelse med L 76 er det også væsentligt at sige, at der nu er landet en aftale om et kommissorium for en ekspertgruppe, der skal se nærmere på mulige modeller for værdiansættelse af familieejede virksomheder forbindelse med generationsskifte. Ekspertgruppen skal tilvejebringe grundlaget for et robust, objektivt værdiansættelsessystem baseret på en skematisk værdiansættelse.

Så med de ord vil jeg sige, at Socialdemokratiet naturligvis støtter lovforslag L 76.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. Det er jo ikke så overraskende, at Socialdemokraterne støtter deres eget forslag. Men jeg vil dog alligevel stille et spørgsmål. Nu nævner den socialdemokratiske ordfører, at det er meget vigtigt, at man sikrer nogle gode forhold rundtom i landet, og at de bredeste skuldre skal bære mest. Men mener ordføreren ikke, at jobs er vigtige? I private virksomheder er der ansat 850.000 danskere. Det er jobs, som Socialdemokratiet nu sætter på spil med den her skattestigning – en meget markant skattestigning, en skattestigning på en tredobling af skatten. Mener Socialdemokratiet ikke, at folks job er vigtigt, og mener Socialdemokratiet ikke, at det også er at sikre velfærden for danskerne, at de faktisk har et job?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, det er en bekymring eller, kan man sige, rettidig omhu i forhold til skabelse af arbejdspladser, af vækst, som vi er helt enige om. For Socialdemokratiet er det sådan helt grundlæggende vigtigt, at vi har gode arbejdspladser. Det er det, der i sagens natur giver mennesker job, gør, at vi kan være selvforsørgende, gør, at vi hver dag har noget at stå op til.

Så vi deler fuldstændig den ambition om, at vi skal sikre vores virksomheder gode rammevilkår. Og der er intet, absolut intet i det her lovforslag, der indikerer, at vi ikke stadig væk skulle have et erhvervsliv i god form. Det havde vi før 2017, og det vil vi også have med forhøjelsen af gaveafgiften i det her lovforslag.

Spørgeren.

Nu hævede Socialdemokraterne jo også generationsskifteskatten, sidste gang de havde regeringsmagten, da Socialdemokraterne afskaffede formueskattekursen. Nu mener ordføreren, det er vigtigt med jobs, men man vil godt sætte de 850.000 jobs i familieejede virksomheder på spil ved at tredoble beskatningen af de familieejede virksomheder ved generationsskifte. Hvordan hænger det lige sammen? Altså, de 850.000 jobs er over hele landet, og er det Socialdemokraternes mening, at de folk i stedet for skal finde jobs andre steder, altså at de hellere skal over i det offentlige? Hvad er tanken med at prøve at genere de private familieejede virksomheder så meget?

Ordføreren.

Jamen vi har netop en social balance i forslaget her. Vi giver eksempelvis også et retskrav på henstandsordningen og fordobler perioden, så man kan afvikle den her afgift over 30 år. Det betyder rigtig meget i forhold til likviditeten. Vi er jo godt klar over, at likviditeten er et nøgleord i enhver virksomhed, ethvert selskab, og det er vigtigt, at vi sikrer likviditet. Og det gør vi også med det her forslag.

Det kunne jo være fristende at spørge Venstres ordfører, hvad det så er i forhold til den sociale balance og i forhold til det, vi også får finansieret med den her afgift, Venstre vil rulle tilbage. Er det eksempelvis, at kommunerne får 2,7 mia. kr. mere til den generelle velfærd?

Det er jo svært at nå at svare på, når der ikke er flere runder. Men vi går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, som har det næste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er selvfølgelig nemt bare at stille spørgsmål, når der ikke er mulighed for at svare på det. Men jeg kan jo berolige den socialdemokratiske ordfører med, at Venstre har fremlagt et fuldt finansieret finanslovsudspil. Det er ordføreren jo ganske givet også klar over.

Den socialdemokratiske ordfører er bekymret for vilkårene for 850.000 private arbejdspladser i familieejede virksomheder. Så kan jeg ikke forstå, hvad svaret på den bekymring er. For svaret er jo, at Socialdemokratiet vil tredoble afgiften – tredoble den afgift, der skal betales, når en virksomhed skifter ejer, fordi den skifter ejer fra far til datter eller mor til søn. Bekymringens svar fra Socialdemokratiet er, at i stedet for at trække 1 kr. ud skal der nu trækkes 3 kr. ud. Bekymrer det ikke Socialdemokraterne, når der er virksomhedsejere, der siger, at den ekstraskat, der kommer nu, er de penge, der skulle have været investeret i virksomheden de næste 2 eller 3 år? Bekymrer det ikke Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg siger, at vi er fælles om en ambition om at skabe gode rammebetingelser for vores virksomheder, og at det klart er en ambition for Socialdemokratiet, at vi har gode virksomheder, og at vi kan skabe arbejdspladser. Det er grundlaget for vores velfærdssamfund, ligesom det er grundlaget for vores velfærdssamfund, at vi investerer – investerer i uddannelse. Forleden var jeg til et møde med erhvervslivet i Esbjerg, og det gik som en rød tråd gennem vores dialog, at det at have en god folkeskole, det at have gode erhvervsuddannelser, det at kunne rekruttere velkvalificerede medarbejdere er helt nødvendigt for vores virksomheder. Det er det, vi også sikrer med den sociale balance i det her lovforslag. Der er intet, der indikerer, at vi med det her forslag ikke fortsat skal have et erhvervsliv i topform.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det vil sige, at jeg skal forstå, at den socialdemokratiske skatteordfører står og siger, at det, at virksomhederne skal betale 1 mia. kr. mere i skat om året, ikke påvirker rammevilkårene. Helt ærligt, det kan ordføreren da ikke engang selv tro på. Vil ordføreren ikke bare være så ærlig at sige, at det her forslag vil betyde færre investeringer i danske virksomheder?

Ordføreren.

Nej, og netop 1 mia. kr. er en nøglesætning, i forhold til at den borgerlige regering, Løkkeregeringen, gav de mest velhavende mennesker i samfundet 1 mia. kr. i skattelettelser ved at nedsætte bo- og gaveafgiften. Vi ruller den nu tilbage til det niveau, den var på, før den blev nedsat.

Der er absolut intet, der indikerer, at vi spiller hasard med noget som helst. Tværtimod skaber vi et provenu til netop at investere i det, der betyder noget for virksomhederne, nemlig uddannelse og opkvalificering.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Ordføreren nævnte, at det, Socialdemokratiet sagde før valget, var, at man ønskede at rulle lempelserne tilbage, og jeg må kvittere: Det er også det, man gør. Man kan regne med Socialdemokraterne, når det gælder skatteforhøjelser. Det fremgår højt og himmelråbende af det her prospekt fra før valget, »Danmark er for lille til store forskelle«. Så det er fint nok.

Men på siden foran skriver man, at man vil hæve den almindelige bo- og gaveafgift, altså arveafgift til 30 pct. for almindelige mennesker. Står det også ved magt, at Socialdemokratiet vil hæve den fra 15 til 30 pct. for helt almindelige danskere?

Ordføreren.

Det her lovforslag, L 76, omhandler bo- og gaveafgiften, og her står vi fast. Vi hæver bo- og gaveafgiften. Vi ruller den tilbage til det niveau, den var på, før den borgerlige regering sænkede den i 2017. Nu er det jo det første spørgsmål, Venstres spørger har i den her runde. Så kan jeg jo spørge, og så har ordføreren lejlighed til at svare, om ikke Venstre er enig i, at vi også styrker virksomhedernes rammebetingelser ved med vores finanslovsforslag at gå ud og investere massivt i erhvervsuddannelser, i opkvalificering. Og hvad er det, Venstre ønsker at rulle tilbage, når vi eksempelvis i modsætning til den borgerlige regerings nedskæringspolitik giver kommunerne 2,7 mia. kr. mere til kernevelfærd? Er det så i virkeligheden ikke også tiltag, der kommer virksomhederne til gode?

Værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Det blev jeg ikke meget klogere af. Jeg spørger en gang til: Er det fortsat Socialdemokratiets politik at hæve den almindelige bo- og gaveafgift, altså arveafgiften for danskerne, for personer, fra 15 til 30 pct.? Det kan der svares ja eller nej til.

Ordføreren.

Det, jeg forholder mig til med det her lovforslag, L 76, er, at vi forhøjer bo- og gaveafgiften fra 5 pct. til 15 pct., sådan at den får det niveau, fra før den borgerlige regering nedsatte gaveafgiften. Det er det, det her lovforslag handler om. Og så glæder jeg mig over, at vi med lovforslaget her får finansieret et markant løft til vores velfærd. Og det er rigtigt, som spørgeren siger, at Socialdemokraterne kan man stole på. Vi gør det nu, vi lovede før valget, og rigtig mange mennesker har udsigt til at få løftet velfærden: 1.000 flere sygeplejersker, flere pædagoger til vores børn, mere værdig ældrepleje, styrket politi, bedre skattekontrol – en rigtig lang række tiltag, som også samtidig er med til at styrke rammevilkårene for vores erhvervsliv.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Jeg synes, det er lidt sjovt, at ordføreren taler om ulighed, for den her beskatning er jo om noget ulige, idet den ene og alene går efter danske familievirksomheder. Den går ikke efter fonde, den går ikke efter børsnoterede virksomheder, den går ikke efter offentlige virksomheder. Den går alene efter familie- og privatejede virksomheder, som kan have meget, meget svært ved – f.eks. et landbrug – at skulle give virksomheden videre til en søn eller en datter med en så hård beskatning.

Hvad er det, Socialdemokratiet har så grundlæggende imod den danske slægt, de danske familievirksomheder og de danske landbrug, at man prøver at kvæle dem med afgifter?

Ordføreren.

Det er nemlig rigtigt, som spørgeren også indikerer, at for Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi har lighed, at vi sætter ind i forhold til stigende ulighed, og at vi skaber gode livsmuligheder for alle mennesker i vores samfund. Og derfor er der også social balance i det her forslag.

Det er også rigtig godt, at spørgeren nævner landbruget og landmænd, for vi skal nemlig generelt sørge for, at vores erhvervsliv har gode rammebetingelser. Og med landbruget: Jamen vi sikrer nu også landbruget en økonomisk håndsrækning, særlig de unge landmænd, fordi vi nu vil indføre en ny sælgerpantebrevsmodel, og den får også støtte fra regeringen. Det betyder, at f.eks. unge landmænd i fremtiden får mulighed for at finansiere køb af deres landbrug. Det er et rigtig, rigtig godt lovforslag, som den tidligere regering fremsatte, og som vi støtter, og som betyder rigtig meget, også for vores landdistrikter; for at vi stadig væk kan have liv og vækst og aktiviteter i vores landdistrikter – en god pointe.

Marcus Knuth.

De to ting opvejer langt fra hinanden. Men vi kan så kigge på private virksomheder, som ikke er landbrug. Det interessante er, at landene rundt om os, Norge, Sverige osv., jo har fjernet den her afgift, jeg tror endda med socialdemokratiske kræfter i Sverige, fordi man kan se, at den er forkert, og at det er forskelsbehandling.

Hvordan skal vi sikre, at det private erhvervsliv her i Danmark ikke bare flytter over grænsen i en global verden og etablerer sig der, når nu vi har den her afgift, der er ekstremt skævvredet, og som kun findes i Danmark og ikke i vores nabolande? Ordføreren taler hele tiden om, at det her vil give flere penge til skoler og til det ene og det andet, jamen hvis virksomhederne bare flytter ud af landet, hvor skal pengene så komme fra?

Ordføreren.

Som jeg allerede har sagt et par gange i debatten her, er der ikke noget, der indikerer, at vores erhvervsliv mister kræfter eller kommer i dårligere form, tværtimod. Vi vil stadig væk være i topform, også med vores erhvervsliv, også efter at vi hæver bo- og gaveafgiften. Og der er ikke noget, der indikerer en udflytning. Det her er estimeret til at handle om omkring 400 virksomheder. Det er et vigtigt tema at drøfte, bestemt, men med hensyn til netop det omkring rammevilkår bliver vi nødt til at se det i en helhed. Og det at skabe gode rammevilkår for vores virksomheder er også at investere i velfærd.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Vi hører hele tiden det her med, at arvinger til virksomheder skal betale den samme skat som alle andre, og det er jeg da fuldstændig enig i. Men kan vi ikke lige få bekræftet af hr. Troels Ravn, at hvis en arving af en virksomhed trækker penge ud til sig selv i form af enten løn eller udbytte, så betaler personen nøjagtig den samme skat som alle andre? Så det, der er på tale her, er ikke, at vedkommende arving slipper for skat, hvis arvingen trækker penge ud til sig selv, men det er, at der skal betales noget skat på selve virksomheden; det skal trækkes ud af virksomheden. Og de penge er så ikke til rådighed for, at man kan investere i virksomheden og skabe arbejdspladser i Danmark.

Ordføreren.

Jeg anerkender bestemt det perspektiv. Det er også derfor, at vi med alvor ser på både de ansattes og virksomhedernes bekymringer i forhold til at lånefinansiere den her skattebetaling. Og på grund af de bekymringer, der har været rejst omkring likviditet, som er et nøgleord, foreslår vi at fordoble længden af henstandsordningen til 30 år, og samtidig sikrer vi virksomheder adgang til ordningen med et retskrav. Det synes jeg er et rigtig godt og vigtigt element, for vi er fælles omkring rettidig omhu i forhold til likviditet.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen om man skal betale over en 10-årig periode, en 20-årig periode eller en 30-årig periode ændrer jo ikke på det beløb, som skal lægges, og derfor står spørgsmålet jo stadig ved magt. Hvis man trækker penge ud til sig selv via løn eller udbytte, så betaler man den skat, som alle andre gør, altså hvis man ønsker pengene til sit private forbrug. Men hvis man lader pengene stå i virksomheden til investeringer, så er det alligevel sådan, at Socialdemokratiet vil forgribe sig på de penge og sørge for, at de kommer i statskassen, i stedet for at de gør gavn i dansk erhvervsliv.

Ordføreren.

Vi mener, at vi med den her henstandsordning sikrer, at der fortsat er likviditet i virksomhederne, og det er rigtig vigtigt. Hvad er ret og rimeligt? Det er jeg helt sikker på at spørgeren og jeg ser forskelligt på i forhold til det med social balance, i forhold til det med at imødegå stigende social ulighed. Altså, jeg står med rank ryg, åbent sind og åbne øjne og er glad for det her forslag, fordi der er den her sociale balance. Vi får nu finansieret noget. En lang række mennesker får glæde af, at vi nu får finansieret en finanslov, som hæver vores generelle velfærdsniveau – sat op mod, at nogle få mennesker fik en kæmpe skattelettelse af den borgerlige regering.

Hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Jeg kan forstå på ordføreren, at for at finde den her milliard kroner til at hæve velfærden, som man siger, så bliver man nødt til at straffe virksomhederne og tage flere penge op af deres lommer. Altså, ud af de 1.150 mia. kr., der er, kunne man ikke finde steder der og finde pengene andet end ved at straffe virksomhederne – er det korrekt?

Ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt, og jeg tror altid, at spørgerens parti og mit parti vil være uenige om den retorik. Altså, det har jo ikke noget med straf at gøre. Vi har et skatte- og afgiftssystem, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder. Vi sørger for, at vi har et ordnet samfund, hvor vi kan bekæmpe stigende ulighed. Med hensyn til social balance vil jeg igen referere til mit møde i mandags med erhvervslivet i Esbjerg, der efterspørger en god folkeskole, erhvervsuddannelser og velkvalificerede mennesker, så de kan rekruttere de her mennesker. For at vi kan styrke uddannelsesområdet og velfærden generelt, skal vi skaffe en finansiering. Det gør vi ved at hente pengene fra en fuldstændig umulig skattelettelse, man gav til nogle få mennesker, der fik 1 mia. kr. mere. Den milliard kroner fører vi nu tilbage til det, vi tror på, nemlig en styrkelse af den generelle velfærd.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Faktum er, at vi på grund af en dybt forfejlet udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører, bruger mere end 30 mia. kr. om året på ikkevestlig indvandring. Det vil Socialdemokratiet ikke tage et opgør med. Det vil sige, at man fortsætter med at smide milliarder ud til ikkevestlige indvandrere, som kommer til landet, samtidig med at man hæver udgifterne for dansk erhvervsliv. Det er dybt skammeligt, og det er dybt forkasteligt.

Så der er en grund til, at man ikke kan finde pengene, nemlig at man bruger dem på udlændinge. Man kunne også have større ambitioner med hensyn til konsulenter og spare på det, men det gør man heller ikke. Der har man kun sat det til 800 mio. kr., selv om man selv siger, at man kan finde 3 mia. kr. Så pengene er der åbenbart, men man prioriterer bare at straffe erhvervslivet.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg er en smule overrasket. Det er jeg nok egentlig ikke, men jeg mener ikke, at det her omhandler udlændingepolitik, som spørgeren gerne vil dreje det ind på. Altså, det handler heller ikke om straf af et erhvervsliv. Vi har heldigvis i Danmark et erhvervsliv i topform. Vi har rigtig mange gode virksomheder, der hver dag skaber arbejdspladser og vækst til glæde for os alle sammen. Vi har et politisk ansvar for så også at fordele en rigdom i samfundet, som vi alle sammen er med til at skabe, bl.a. ved at sikre, at vi får uddannet vores unge mennesker, at vi har en god folkeskole, og at vi har pædagoger til vores børn, og at vi dermed også får nogle veluddannede mennesker, erhvervslivet kan rekruttere. Det er jo i virkeligheden rettidig omhu i forhold til det, vi kalder rammebetingelser.

Hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det lyder til, at vi nok er nødt til at få debatten ned på et lidt lavere og grundlæggende plan. For når man generationsskifter en virksomhed, er der to parametre, der er vigtige, nemlig hvad det er for en værdi, man bliver beskattet af, og hvilken sats man så skal betale ud fra den værdiansættelse.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at tilbage i februar 2015 fjernede Socialdemokraterne det, der hed formueskattecirkulæret, som gjorde, at man havde forudsigelighed om, hvordan virksomheden blev beskattet? Værdien var forholdsvis lav, og så var der en høj sats. Ordføreren går jo og siger, at det var sådan en ensidig skattelettelse til de allerrigeste, men det, der faktisk skete med det tidligere borgerlige flertal, var jo lidt, at man så i stedet for at genindføre formueskattecirkulæret bare satte satsen ned. Altså, der var en højere værdi, men en lavere sats. Tidligere var det omvendt. Så det passer jo ikke, når ordføreren står og siger, at det bare er sådan en ensidig skattelettelse til de rigeste, man ruller tilbage, og at nu er dansk erhvervsliv præcis lige så sundt, som det altid har været. Nej, man har stillet dem præcis lige så dårligt, som den gamle socialdemokratiske regering gjorde. Kan vi ikke bare lige for historieskrivningens skyld få bekræftet af ordføreren, at i stedet for at genindføre formueskattecirkulæret, satte vi satsen ned? Der kunne man jo bare have gjort det igen.

Ordføreren.

Men jeg er rigtig tilfreds med, at der nu er landet en aftale om et kommissorium for en ekspertgruppe, som skal se nærmere på de mulige modeller for en værdiansættelse af familieejede virksomheder i forbindelse med generationsskifte. Den her ekspertgruppe skal om muligt tilvejebringe grundlaget for et robust, objektivt værdiansættelsessystem baseret på en skematisk værdiansættelse. De familieejede virksomheder er en vigtig del af erhvervslivet i Danmark, og derfor er det vigtigt, at de bliver værdisat så objektivt, gennemsigtigt og præcist som muligt. Det er jo i virkeligheden det, der bliver vores, kan man sige, imødegåelse af den problematik, som spørgeren skitserede i sit spørgsmål.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen det er tom snak, for det koster jo penge at lave en værdiansættelse, som er forudsigelig og lavere, end den var ellers. Man har jo i en finanslov forpligtet sig til at finde 1 mia. kr., og så skulle man bare for eksemplets skyld genindføre det gamle formueskattecirkulære. Så ville det koste en del penge. Det valgte man jo ikke at gøre. Altså, det handler jo om at få penge i kassen. Man har jo ikke givet nogen forudsigelighed. Man har ikke bare rullet den gamle skattelettelse tilbage, næh, man har rullet sin gamle stigning tilbage. Vi annullerede jo den socialdemokratiske stigning fra februar 2015 ved at sænke satsen. Nu har man både en dårlig værdiansættelse og en højere sats. Nu har man stillet dansk erhvervsliv dårligere. Og det undrer mig, at man så kan stå på talerstolen og sige, at det er vigtigt med rammevilkår, og at virksomhederne bliver sunde af det her. Det koster dem 1 mia. kr.

Ordføreren.

Men det her lovforslag indeholder en henstandsordning med et retskrav, og vi siger også nu, at vi går ud med en uvildig ekspertgruppe og ser på den her værdiansættelse. Og så er det faktuelt sådan, at vi skaber et provenu på 1 mia. kr., og vi mener, at vi kan bruge de penge bedre ved at give dem i skattelettelse til de mennesker i vores samfund, som er velhavende allerede; at vi kan bruge de penge på den generelle velfærd med de eksempler, som jeg allerede har nævnt. Så vi gør det her med åbent sind, med åbne øjne, med rank ryg.

Fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Det er jo interessant, at ordføreren synes, at det er tømreren, elektrikeren og bageren, der er de velhavende. Vi skal nok sørge for under udvalgsbehandlingen at få afdækket, hvorvidt det står til troende. Det er jo helt fantastisk at se ordføreren stå der og være helt stolt over at opkræve 1 ekstra mia. kr., altså være stolt over den her kæmpe skattestigning.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Forventer ordføreren, at der kommer flere familieejede virksomheder i Danmark eller færre familieejede virksomheder i Danmark i de kommende år?

Ordføreren.

Der er ikke noget, der indikerer, at vi med det her lovforslag gør det sværere at skabe virksomheder, få solgt virksomheder eller lade virksomheder gå i arv. Det er der ikke noget der indikerer. Det er rigtigt, at jeg er rigtig godt tilpas med, at vi får hævet den generelle velfærd i Danmark med det her provenu, og at tømreren, elektrikeren og maleren får nogle rammevilkår, hvor de kan rekruttere nogle dygtige unge mennesker, der har taget en erhvervsuddannelse, hvor der er noget kvalitet. Den kvalitet skal finansieres.

Når jeg har talt om, at den skattelettelse på 1 mia. kr. gik til de absolut rigeste, er det jo, fordi det er de absolut største virksomheder i Danmark, der har nydt bedst af den skattelettelse, den borgerlige regering gav dem.

Fru Eva Kjer Hansen.

Det er helt fantastisk at skulle høre en kollega sige her i salen, at det er gode rammebetingelser, man skaber for en virksomhed, når man samtidig hæver skatten markant; at en skattestigning på 1 mia. kr. er lig med at skabe gode rammevilkår for dem, det går ud over. Det er simpelt hen en fantastisk formulering.

Jeg vil så gerne spørge ordføreren: Hvis det nu i løbet af de kommende år viser sig, at der er problemer med generationsskifte, og at der bliver færre familieejede virksomheder, vil Socialdemokratiet så gå ind for at justere skatteopkrævningerne på det her felt?

Ordføreren.

Som regeringsbærende parti, hvilket vi forhåbentlig er i rigtig mange år, vil vi jo altid udvise rettidig omhu over for den situation, landet, virksomhederne og befolkningen står i. Og så er det jo helt fantastisk at høre den svada over, at vi hæver afgiften. Vi hæver afgiften til det niveau, den havde før 2017, altså til et niveau, som den borgerlige regering i mange år lod stå. Der er intet, der indikerer, at der blev skabt flere arbejdspladser, fordi man nedsatte afgiften, og der er heller ikke noget, der indikerer, at der bliver skabt færre arbejdspladser, fordi vi hæver afgiften.

Hr. Rasmus Jarlov.

Nu har vi mange gange hørt Socialdemokraterne sige, at det slet ikke er noget økonomisk problem for virksomhederne, at de får en ekstra skatteregning. Lad os lige prøve at gøre det lidt konkret. Vi kan jo tage en virksomhed, det kan f.eks. være en håndværksvirksomhed, der har en omsætning på et par millioner kroner om året, som måske er 10 mio. kr. værd. Man har måske en bygning og et par køretøjer, og så har man en værdi af den indtjening, man får i fremtiden. Det virker som et relativt realistisk eksempel, at sådan en virksomhed kan være 10 mio. kr. værd. Det betyder så, at man skal betale 1,5 mio. kr. i arveskat. Det er ikke penge, som ham, der ejer virksomheden, har. Det, han arver, er nemlig ikke penge, men en virksomhed, og han er nødt til at hive penge ud af virksomheden for at betale arveskatten. Når han hiver penge ud af virksomheden, bliver han også beskattet. Det vil sige, at han er nødt til at hive næsten dobbelt så meget ud af virksomheden, som han skal betale i arveskat.

Det betyder altså, at for en virksomhed, som er ca. 10 mio. kr. værd, kan man komme op på at betale små 3 mio. kr. i arveskat. Vil hr. Troels Ravn virkelig sige om en virksomhed med en omsætning på måske 2 mio. kr. om året, der ligger og kæmper for at have overskud, at det slet ikke er noget problem for dem at betale 3 mio. kr.? Mener man virkelig seriøst, at det ikke betyder noget for virksomhedernes økonomi?

Så er det ordføreren.

Altså, den konservative spørger må jo også have i hukommelse, at det niveau, vi ruller tilbage til, er det niveau, vi havde op til 2017. Vi laver nu en henstandsordning, sådan at du og din virksomhed får mulighed for at betale den her afgift over 30 år. Det får du et retskrav på, og der er en rentesats, der er yderst rimelig. Der er intet i det her, der indikerer, at det skulle være gift for vores erhvervsliv. Og den risiko ville vi heller aldrig nogen sinde løbe med vores lovforslag.

Det her er et socialt afstemt lovforslag, som giver vores virksomheder nogle gode rammevilkår forstået på den måde, at vi nu også får mulighed for at stoppe den nedskæring, som den borgerlige regering stod for, og styrke velfærden i kommunerne med pædagoger, skoler, erhvervsuddannelser og opkvalificering.

Hr. Rasmus Jarlov.

Tak for de floskler. Men stadig væk: Hvis man som virksomhed skal betale 3 mio. kr., mener Socialdemokraterne så helt seriøst, at det ikke er noget økonomisk problem for en virksomhed? Hvordan ville det være for hr. Troels Ravn at skulle betale eksempelvis 1 mio. kr., som er sådan cirka halvanden gang hans årsløn som folketingsmedlem? Ville det ikke være noget økonomisk problem for hr. Troels Ravn? Altså, det er jo helt vildt, at man kan påstå, at så store regninger ikke er en økonomisk udfordring for alle de her små virksomheder. Og svaret på det er ikke at snakke om, at man vil styrke velfærden. Det er at forholde sig til de her tal, der er meget, meget store.

Så er det ordføreren.

Der er indbygget den her henstandsordning i lovforslaget, som sikrer, at der er likviditet i selskabet, i virksomheden, over de her år. Vi forhøjer den fra 15 år til 30 år. Og så siger spørgeren, at det er floskler. Det er lidt interessant, for spørgeren og spørgerens parti har jo været med til at lave besparelserne og nedskæringerne på velfærdssamfundet. Og jeg ved ikke, om spørgeren mener, at det er floskler, at vi tilfører 2,7 mia. kr. mere til kommunerne. Altså, det, at jeg var ude at besøge Varde Kommune og tale med borgmesteren om, at de næste år har 20-30 mio. kr. mere til velfærd, betragter jeg ikke som floskler.

Så er det hr. Hans Christian Schmidt, Venstre.

Tak for det. Jeg sidder jo her og lytter til ordførerens tale, og noget af det, som jeg lægger mærke til, er, at ordføreren siger, at det er de rige, de velhavende, som nu bliver ramt. Jeg har også læst høringssvarene igennem, og jeg hører så, at ordføreren også siger, at der ikke er noget problem for de her virksomheder med at betale den her skat. Det er alligevel sjældent, vi bruger den vending herinde i Folketinget. Vi siger somme tider, at de godt kan overkomme det, men at sige, at det ikke er noget problem, er noget andet. Og når man så ser på høringssvarene, som fra ende til anden kommer fra de folk, som repræsenterer alle de familieejede virksomheder – hvad enten det er i skovene, eller det er ude i landdistrikterne, eller hvorend det er – så gør de altså også opmærksom på, hvilke store problemer det vil give dem.

Kan ordføreren ikke prøve at forklare mig, hvordan ordføreren konkluderer, at virksomhederne er velhavende og rige?

Ordføreren.

Jeg har jo ikke udtalt, at det er de rige og velhavende, der bliver ramt, men jeg har udtalt, at det var de allermest velhavende mennesker i vores land, der fik en skattelettelse af den borgerlige regering på omkring 1 mia. kr., da man nedsatte bo- og gaveafgiften fra 15 til 5 pct. Det var det, jeg sagde.

I det her lovforslag har vi en henstandsordning, vi nedsætter nu en ekspertgruppe om værdiansættelse, og vi går også ud og støtter pantebrevsmodellen. Det er forskellige tiltag, som er med til at bære i den rigtige retning. Derfor er der tale om, at vi her har et lovforslag, som er i balance. Altså, det er niveauet før 2017, vi ruller bo- og gaveafgiften tilbage til. Dansk erhvervsliv var i topform, det er det fortsat, og det vil det også være med det her lovforslag.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Skal jeg så forstå det sådan – nu siger jeg det her, og så får hr. Troels Ravn jo muligheden for at rette mig – at jeg tog fejl, og at det i virkeligheden, dengang den forrige regering gav skattelettelser, var til de rige og velhavende, men at dem, regeringen nu har valgt at tage dem fra, ikke er de rige og de velhavende? Så må jeg jo sige – og det var det, jeg kunne udlede af det, der blev sagt – at så har man rettet bager for smed. Altså, man kan ikke komme efter dem, man mente fik gavn af det, så nu går man bare efter nogle helt andre. Det giver til gengæld mere mening.

Så er det ordføreren.

Jeg tror godt, det er til at forstå, når jeg siger, at det var de absolut største virksomheder, der fik de største gevinster, og de absolut mest velhavende mennesker i vores samfund, der fik de største gevinster, de største skattelettelser, da den borgerlige regering satte bo- og gaveafgiften ned fra 15 til 5 pct. og samtidig skar ned på den generelle velfærd ude i kommunerne og på uddannelserne med sit omprioriteringsbidrag, således at uddannelsesinstitutioner eksempelvis i landdistrikterne blev tvunget i knæ. Det er det, vi nu samlet set gør op med.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Hvis du har en større familieejet virksomhed, er der typisk også virkelig mange ansatte. De mange ansatte er glade for, at de arbejder for en familieejet virksomhed og ikke en kapitalfond. Men skal der så generationsskiftes, er der jo større risiko for, at de ansatte medarbejdere kommer til at arbejde for en kapitalfond. For skal man betale 15 pct. i afgift ved generationsskifte, skal det jo tages af egenkapitalen, og det har man ikke nødvendigvis råd til.

Det er jo noget af det, som man kan se at Dansk Metal og 3F er stærkt bekymrede for, og derfor er jeg nødt til at høre ordføreren: Er det Dansk Metal og 3F og alle os andre i salen, der er på afveje og ikke forstår pointen i, at vi alle sammen bliver lykkeligere og rigere af at lave den her manøvre? Eller kan ordføreren forklare, om det er Dansk Metal og 3F, der er på afveje, når de kommer til regeringen med en skarp kritik?

Ordføreren.

Når spørgeren nu nævner kapitalfonde, skal man ikke rette bager for smed, som den forrige spørger var inde på, for kapitalfonde er forskellige, også i deres måde at drive virksomhed på. Det er ikke bare sådan altid et skræmmebillede, der er, af kapitalfonde. Men der er absolut ikke noget, der indikerer, at der er virksomheder, der vil blive overtaget af kapitalfonde oven på det her lovforslag eller blive udflaget.

Jeg ved ikke præcis, hvad der gør spørgeren mere lykkelig og mere rig, men jeg vil bare sige, at fra mit ståsted – og det er derfor, jeg står her med rank ryg – gør det, at vi nu kan fremlægge en finanslov, hvor vi får finansieret flere sygeplejersker, flere pædagoger, en bedre folkeskole, opkvalificering af medarbejdere, gode rammebetingelser for vores erhvervsliv, at jeg er glad for det her lovforslag, altså fordi det er i balance, både i forhold til at det er de bredeste skuldre, der bærer de største byrder, og vi får finansieret et generelt velfærdsløft.

Hr. Thomas Danielsen.

Vi taler om, at det bliver vanskeligere at opretholde danske familieejede virksomheder på familiens hænder, hvilket jo gør, at man også i nogen grad har hjertet med. Socialdemokratiet plejer at være meget langt fremme i skoene, når det drejer sig om kritik af især udenlandske kapitalfonde, når de kommer ind i Danmark og investerer. Men her er der altså tale om Dansk Metal og 3F, som er ude med en kritik af regeringen.

Derfor må ordføreren jo kunne svare ja eller nej: Har 3F og Dansk Metal fuldstændig misforstået den her sag, eller er det ordføreren, der fuldstændig har misforstået den her sag?

Ordføreren.

Jeg taler ikke om misforståelser, jeg taler om tilgange og om holdninger, om værdier. For mig er det en værdi, for Socialdemokratiet er det en værdi, at det går som en rød tråd gennem vores lovforslag, at vi vil have social balance, at vi skal give mennesker gode livsmuligheder, samtidig med at vi også har et erhvervsliv og virksomheder, hvor det skal kunne betale sig at sætte noget i gang, skabe jobs. Det er det, vi alle sammen er afhængige af.

Jeg ved ikke, hvem det er, der siger, at det med det her forslag bliver vanskeligere at bevare danskejede familievirksomheder på dansk grund og på danske hænder. Men jeg har forståelse for, at der er forskellige holdninger.

Hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren taler om social balance. Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det her virkelig er ude af balance. Det er det ikke mindst i forhold til Danmarks yderområder og lokalområder, hvor der jo er rigtig, rigtig mange små familieejede virksomheder, som i allerhøjeste grad bliver ramt af det her retræteproblem.

Frygter ordføreren ikke, at det her kommer til at koste danske arbejdspladser? Kan ordføreren garantere, at der ikke er en eneste virksomhed, der kommer til at fyre medarbejdere som konsekvens af det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man sådan skal udstede garantier, men i forhold til det, vi kan se, estimere og har tal for, er der absolut ikke noget, der indikerer, at det, at vi tilbageruller en afgift på det niveau, som den borgerlige regering også havde i 2017, skulle betyde, at vores virksomheder får forringede rammevilkår.

Men når spørgeren nu også selv bringer landdistrikterne i spil – og det er vigtigt, at vi har et Danmark i balance, og at vi har virksomheder i landdistrikterne – er jeg rigtig glad for, at vi nu også sikrer, at unge landmænd kan få nemmere ved generationsskifte eller få foden indenfor i et landbrug, så man kan generationsskifte et landbrug med vores sælgerpantebrevsmodel. Så det er igen et eksempel på rettidig omhu.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

Jeg vil sige, at det her er manglende rettidig omhu. Det er jo faktisk sådan, at tre ud af fire private arbejdspladser i landdistrikter og lokalområder i Danmark er inden for familieejede virksomheder.

Er det ikke naivt at forestille sig, at det her ikke kommer til at koste arbejdspladser, og at der ikke er en række af de her virksomheder, der som følge af det her, og fordi de i forvejen er vanskeligt stillede, jævnfør det eksempel, hr. Rasmus Jarlov lige før nævnte, med en tømrervirksomhed, en metalvirksomhed eller en mindre virksomhed med ganske få ansatte, risikerer at få en millionregning i forbindelse med overdragelse til familie, og som vil vælge at lukke virksomheden?

Ordføreren.

Der er det jo, at vi har indbygget elementer, der sikrer likviditeten – henstandsordninger osv. En ekspertgruppe skal se på værdiansættelse.

Jeg kan ikke lade være med igen at fortælle om, at den røde tråd, når jeg møder erhvervslivet, f.eks. i Esbjerg i mandags, er, at man mangler kvalificerede medarbejdere. Man spørger os som politikere, hvordan vi kan sikre, at vi får nogle gode erhvervsuddannelser og en god folkeskole, hvor eleverne får god vejledning og kommer i praktik osv.

Virkeligheden er jo, selv om mine ord bliver mødt med latter fra dele af salen, fordi man muligvis ikke har øje for den sammenhæng, at der er den sammenhæng, at gode rammevilkår også handler om, at vi hele tiden kan rekruttere velkvalificerede medarbejdere.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne spørge ordføreren om det, ordføreren har sagt flere gange, nemlig at det her sådan set bare er: Herregud, det er en lille tilbagerulning til fordums tid, hvor generationsskiftebeskatningen også var 15 pct.

Vil ordføreren ikke også reflektere lidt over, at man jo faktisk også, dengang hvor hr. Benny Engelbrecht var skatteminister, endte med en bekendtgørelse i formueskattecirkulæret, som jo medførte et lignende provenu til statskassen, i forhold til at man kunne sætte værdiskabelsen op på vurderingen af de selskaber, der også stod i en generationsskiftesituation. Den har man jo så ikke tilbagereguleret, men nu kommer man så og tilbageregulerer der, hvor man har prøvet at lempe i forhold til virksomhederne, så vi faktisk ender med både at skulle betale den forhøjede cirkulærebestemte formueskattedel og samtidig skulle tredoble generationsskiftebeskatningen.

Så vil jeg gerne spørge til det her, der hedder kontrolleret konkurs. Er ordføreren ikke betænkelig ved, at det her åbner en ladeport for det, der hedder kontrollerede konkurser, fordi man skatteteknisk kan tjene penge ved at lade sig kontrolleret gå konkurs?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at nogen har hørt mig sige »bare« eller »herregud«. Jeg anerkender debatten; jeg anerkender, at der er forskellige synspunkter på det her. Jeg mener i øvrigt også – som spørgeren siger – at det er rigtig godt at reflektere over tingene. Og det er jo det, vi gør med det her lovforslag, fordi vi kommer hele vejen rundt, og vi ser tingene i en sammenhæng. Og netop i forhold til værdiansættelsen har jeg også haft det med i min tale i dag, at vi sikrer tiltag, sådan at vi også har styr på den del. Man kan ikke sammenligne med tidligere tider på den måde, men udfordringen i dag er jo den, at efter mange års nedskæringspolitik skal vi have et generelt løft, eksempelvis af vores skoler, uddannelser, erhvervsuddannelser, opkvalificering, og vi skal have politi, skattekontrol og flere pædagoger. Vi skal rigtig mange ting, fordi vi har sparet, sparet og sparet, og det har spørgerens parti været med til. Det er den her sammenhæng, det også skal ses i, og det kan da godt være, at det er svært at forstå – der er i hvert fald nogle, der griner ad det nede fra pladserne. Det tror jeg man skal reflektere lidt over.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Når nu ordføreren nævner en lang række ting, der skal være råd til, glemte ordføreren jo sådan set et meget vigtigt element. Og det er jo, at regeringen samtidig med det her vælger at bruge 150 mio. kr. i finansloven på at gøre det gratis for udlændinge at få danskundervisning på landets sprogskoler. Den lille blomst synes jeg måske man glemte – eller skulle man kalde det for en tidsel? Det skulle ordføreren måske også svare på.

Jeg fik ingen svar på mine to spørgsmål: kontrollerede konkurser; intet svar, formueskattecirkulæret; intet svar. Ordføreren sagde, at man var obs på det, eller at man havde undersøgt det osv. Men det er jo fugle på taget, hr. ordfører.

Så er det ordføreren.

Det må spørgeren jo vurdere, og det er han i sin ret til at vurdere. Jeg sagde, at man ikke på den måde kan sammenligne i forhold til tidligere tider. Spørgeren nævnte jo på et tidspunkt Benny Engelbrecht. Jeg taler om, hvad det er, vi står med i dag, og hvad det er, vi tager udgangspunkt i med L 76. Og til en tidligere spørger svarede jeg, at jeg ikke kunne se, hvad det havde med udlændingepolitik at gøre. Men det er jo rigtigt, at vi gør en række indsatser, også i forhold til dem, der er her i Danmark. Flygtninge, indvandrere og migranter, som skal være her en rum tid, gør vi en indsats for at få opkvalificeret, fordi erhvervslivet efterspørger arbejdskraft.

Så er det fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre.

Tak til formanden, og tak til ordføreren for talen. Nogle gange er Google jo ens ven, og hvis man googler »arveafgift«, er det lang tid siden, jeg har set en googlesøgning, hvor der nærmest helt har været røde advarselslamper. Jeg har faktisk ikke rigtig før set så mange hits på noget, hvor så mange advarer, vil jeg sige. Det, som det dybest set handler om, er, at nogle ret tunge fagforeningsforbund simpelt hen advarer om, at regeringens plan for en højere arveafgift vil komme til at koste arbejdspladser. Jeg vil gerne høre, om det ikke er noget, der bekymrer ordføreren.

Ordføreren.

Til gengæld behøver jeg jo ikke at google mit svar eller få inspiration til mit svar. For som jeg har været inde på flere gange i debatten her, er der ikke er noget, der indikerer – heldigvis, for så ville vi ikke have gjort det – at vores erhvervsliv skal tvinges i knæ eller få problemer med det her lovforslag. De bredeste skuldre skal bære de største byrder, og vi skal tænke i rammebetingelser, og det gør vi med det her.

Jeg anerkender, at der er interesseorganisationer, at der er politiske partier, at der er parter derude, der er uenige med os, men vi gør det, vi sagde før valget, og derfor støtter vi selvfølgelig fuldt og helt op om L 76.

Ønsker fru Anne Honoré Østergaard ordet igen? Værsgo.

Så jeg skal forstå det sådan, at ordføreren ikke er bekymret nu, når Dansk Industri, Dansk Håndværk, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, 3F, Dansk Metal og rigtig mange flere siger, at regeringens forslag kommer til at koste arbejdspladser?

Ordføreren.

Ja, spørgeren skal forstå det sådan, at jeg ikke er bekymret, men jeg er glad for, at vi har debatten. Jeg er også glad for, at vi har nogle interessenter, der er tæt på os, og jeg holder hver uge mange møder på mit kontor, hvor nogle af de nævnte er på besøg, og hvor vi udveksler holdninger om det her, og jeg er også rigtig glad for, at mange af de nævnte interessenter, som spørgeren her nævnte, har taget rigtig godt imod vores finanslovsforslag og er enige med os i, at det generelle velfærdsløft er vigtigt, og at det også påvirker virksomhedernes rammebetingelser positivt.

Så er der ikke flere indtegnet til hr. Troels Ravn. Derfor går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Tak. Med dette lovforslag ønsker regeringen at øge beskatningen af de danske familieejede virksomheder med 1 mia. kr. om året eller i umiddelbar virkning: 1,3 mia. kr. om året. Det er en ganske markant skattestigning, faktisk er det en tredobling af skatten. Hvem er de familieejede virksomheder? Jo, det kan både være store hæderkronede virksomheder som Grundfos, Mærsk, LEGO, eller det kan være den lokale kro, håndværker eller landmand. Kendetegnende for de danske familieejede virksomheder er, at de er beliggende rundtom i hele landet, og at de beskæftiger omkring 850.000 danskere i hele landet.

Man kan jo undre sig over, at regeringen ønsker at hæve skatterne for disse virksomheder, som bidrager med vækst og velstand i Danmark. Hvad ønsker regeringen at opnå med denne øgede beskatning? Ønsker man, at virksomhederne skal forlade Danmark? Ønsker man, at virksomhederne skal afvikles og arbejdspladserne nedlægges? Eller ønsker man, at virksomhederne sælges til kapitalfonde? Ja, jeg er godt klar over, at kapitalfondenes forening selvfølgelig har en god kontakt ind til regeringen, men hvad sker der typisk, når kapitalfondene køber danske familievirksomheder? Jo, Rasmus Kristian Feldthusen, professor på Københavns Universitet, siger helt konkret:

»Erfaringerne viser at opkøb fra udlandet af danske familieejede virksomheder indebærer en stor risiko for, at større eller mindre dele af disse flyttes ud af landet. Herved taber såvel lokalsamfund som Danmark ikke bare arbejdspladser, men også udvikling, fordi virksomheden bidrager til økonomisk vækst der, hvor den er etableret«.

De større familieejede virksomheder vil altså få et incitament til at sælge til udenlandske kapitalfonde med tab af arbejdspladser i Danmark. Men den lille lokale kro eller håndværksmester vil ikke have den mulighed. Deres mulighed er blot at fyre deres medarbejdere og lukke virksomheden. Der er ingen tvivl om, at dette lovforslag kommer til at koste arbejdspladser rundtom i hele Danmark. Når regeringen med finansloven samtidig lægger op til yderligere afgifts- og skattestigninger, ja, så er det gift for danske arbejdspladser.

Regeringen vælger yderligere at ændre definitionen på nærtstående familie, som man kan overdrage virksomheden til, med reglen. Det betyder, at man økonomisk straffer barnløse, da de fremadrettet ikke kan få lov til at generationsskifte ordningen til søskende, nevøer eller niecer. Regeringen forlænger henstandsordningen med en påstand om, at det skulle løse de økonomiske udfordringer for de familieejede virksomheder, men faktum er, at pengene skal betales. Det vil banker se på, når de skal give lån til virksomhederne. Så i forhold til finansiering af investeringer vil det fortsat skade virksomheden. For de virksomheder, som ikke enten sælger til en kapitalfond eller lukker virksomheden, men som rent faktisk finder pengene i virksomheden, vil dette kapitaldræn ofte føre til en mangel på investeringer i forskning. Det rammer virksomheden på konkurrenceevnen og vil på sigt koste arbejdspladser i Danmark.

Dertil kommer, at der er usikkerhed om værdifastsættelsen. Siden den tidligere skatteminister hr. Benny Engelbrecht afskaffede formueskattekursen i 2015, steg beskatningsgrundlaget af de familieejede virksomheder, og det skabte samtidig en usikkerhed om, hvor meget skat virksomheden reelt set skal betale. Den usikkerhed blev heller ikke løst med dette lovforslag. Og nu er både beskatningsgrundlaget og procentandelen steget. Kan man så bare hive pengene ud af virksomheden, som man skal betale i generationsskifteskatten? Nej, det kan man ikke. For når den næste generation skal betale afgiften, skal de betale udbytteskat af de penge, som de trækker ud af virksomheden, og derfor skal der trækkes betydelig flere penge ud af virksomheden, end skattesatsen lyder på. F.eks. betød en generationsskifteskat på 5 pct., at i gennemsnit skulle en virksomhed i C-25-indekset, hvis de skulle generationsskifte, betale 53 pct. af egenkapitalen, så kapitaldrænet er altså væsentlig større end generationsskifteskatten.

Socialdemokraterne plejer at skubbe vismændene foran sig i diskussionen om generationsskifte. I 2017 forholdt Det Økonomiske Råd sig kritisk til sænkningen af generationsskifteskatten, men Socialdemokraterne vælger kun at gengive en del af vismændenes udsagn. De glemmer den del, hvor de argumenterer for sænkningen af generationsskifteskatten. Vismændene skriver nemlig:

»Såfremt kapitalmarkederne ikke fungerer hensigtsmæssigt, og det ikke er muligt at lånefinansiere skattebetalingen, kan en lavere arveafgift være gavnlig som følge af en styrket likviditet på tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen«.

Og videre skriver de: »Dette kan i princippet udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende«.

Vismændenes kritik var altså ikke entydig, og man må sige, at rigtig mange mindre erhvervsdrivende oplever, at kapitalmarkederne ikke er velfungerende. Regeringens tidsplan for det lovforslag er 2 dage til udvalgsbehandlingen. Derudover har der været en meget kort høringsfrist. Det må siges at være lovsjusk. Vi kan umuligt nå en tilstrækkelig grundig udvalgsbehandling af denne skattestigning på 2 dage. Jeg synes, at henset til lovkvaliteten burde aftalepartierne overveje en længere tidsplan og overveje en solnedgangsklausul.

I Venstre vil vi gerne sikre væksten i hele Danmark. Vi synes, at det er positivt, at vi har familieejede virksomheder, som bidrager betydeligt til velstand, vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi finder, at regeringens forslag om at hæve skatten for de familieejede virksomheder med over 1 mia. kr. er skadeligt for Danmark, og vi kan ikke støtte lovforslaget.

Tak, siger vi til ordføreren. Der er en enkelt replik, og den kommer fra hr. Troels Ravn.

Tak, og tak for talen. Er det ikke rigtigt, at Det Økonomiske Råd i sin rapport »Produktivitet 2017« slår fast, at den nedsatte afgift kan have negative samfundsøkonomiske effekter ved f.eks. at reducere produktiviteten, fordi virksomhederne ikke tilskyndes til at anvende de mest effektive ledelses- og ejerformer? Og OECD er også klar i sin vurdering fra januar 2019, hvor de skriver, at skattefavoriseringen af generationsskifte inden for familien hæmmer iværksætteri og investeringer. Har ordføreren kendskab til de her citater, og hvordan forholder ordføreren sig til dem?

Ordføreren.

Man skulle næsten tro, at ordføreren ikke rigtig havde fået hørt, hvad jeg sagde, for jeg forholdt mig jo netop til det i talen. Jeg sagde netop, at Socialdemokraterne altid skubber vismændene foran sig i den her diskussion og fremhæver den her rapport fra 2017, men glemmer at læse længere ned på siden, hvor der står:

Såfremt kapitalmarkederne ikke fungerer hensigtsmæssigt og det ikke er muligt at lånefinansiere skattebetaling, kan en lavere arveafgift være gavnlig som følge af en styrket likviditet på tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen.

Lidt længere nede skriver de:

Dette kan i princippet udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende.

Så det er kun en halv sandhed, hr. Troels Ravn her kommer med.

Hr. Troels Ravn.

Men er det ikke rigtigt, at vi netop også med vores element omkring henstand – vi fordobler tiden fra 15 år til 30 år – styrker mulighederne for at bevare den sunde likviditet i virksomheden? OECD siger det helt klart. Det er jo ikke noget med at læse længere ned. De er helt klare i deres vurdering. De skriver, at skattefavorisering af generationsskifte inden for familien hæmmer iværksætteri og investeringer.

Så det er et tosidet sværd.

Ordføreren.

Man må bare sige, at sådan en henstandsordning jo ikke betyder det helt store. Man står over for at skulle betale en regning. Det betyder, at de penge kan man ikke låne ind i virksomheden til at investere for. Og der har været adskillige historier om forskellige virksomheder, der kommer ud og siger, at det koster os i investeringsøjemed. Når det koster en virksomhed i investeringsøjemed, så koster det også i vækst og i arbejdspladser, for det betyder, at vi mindsker konkurrenceevnen for Danmark.

Jeg ønsker, at de danske virksomheder klarer sig godt i den internationale konkurrence, og jeg ønsker, at vi har arbejdspladser i hele landet. Derfor kan Venstre ikke støtte stigningen i generationsskiftebeskatningen.

Tak, siger vi til fru Louise Schack Elholm, og så skal vi give ordet til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak skal du have. Jeg synes, det er vigtigere at starte med baggrunden og gå lidt længere tilbage end 2017, som den socialdemokratiske ordfører gjorde. I februar 2015, som en tyv i natten bogstavelig talt, kom der omkring midnat en pressemeddelelse om, at man ville afskaffe det, der hedder formueskattecirkulæret. Det gjorde, at man fik en mere uforudsigelig værdiansættelse. Før var der en god beregningsmetode, og man kunne få en god værdiansættelse, som var lavere, end hvis den ikke var der. Der kom så ikke noget i stedet for, og der skete det, da der senere kom valgkamp, at de blå partier gik til valg på at ville genindføre det her cirkulære.

Da vi så sad og forhandlede, kom vi til at se på, at vi kunne kigge på værdien, men – hov – vi kunne også kigge på satsen, og det viste sig faktisk, at formueskattecirkulæret typisk favoriserede virksomheder med en høj goodwill, hvilket typisk ikke er de mindre virksomheder. Derfor valgte vi i stedet at bruge pengene på at sætte satserne ned, i en erkendelse af at det både er det, du bliver beskattet af, og det, du bliver beskattet med, altså satsen af det, der er vigtigt. Så vi satte satsen ned. Der var ikke tale om en ensidig skattenedsættelse for dem, man skulle forstå var de rigeste, selv om det også er tømrermestre, murere og alt muligt andet, men mere om en diskussion, om man skulle kigge på værdien eller man skulle kigge på satsen.

Med det her lovforslag rulles den lavere sats også tilbage, men man genindfører ikke det, der hedder formueskattecirkulæret, altså man kigger ikke på en mere forudsigelig værdiansættelse. Nu har man så hverken den lavere værdiansættelse eller den lavere sats – alene bare en højere beskatning, end man ellers havde før 2015. Det er altså dybt skadeligt. Jeg synes, man er nødt til at erkende, at værdiansættelsen af en virksomhed helt naturligt selvfølgelig også er en vigtig del af den her debat, og der siger man jo så fra Socialdemokraternes side, at man har sat gang i en undersøgelse. Jo tak, altså, det er jo fugle på taget, som min kollega også sagde. Det kunne man jo starte med at få på plads. Man havde forpligtet sig til at finde 1 mia. kr., og så siger man, at man vil kigge på værdien senere, men der er løbet jo kørt med det her lovforslag.

Hvad er problemet så med, at man laver en højere sats, altså tredobler den til 15 pct.? Ja, det er, at det giver et kæmpe kapitaldræn i vores virksomheder, og mange virksomheder vil simpelt hen ikke kunne overleve en tredobling af satsen. Mange gange vil det betyde, at man vil dræne egenkapitalen med rigtig mange penge. Jeg vil prøve at give et eksempel på det. Hvis man forestiller sig, at man har en virksomhed med en egenkapital på 52 mio. kr. – som faktisk er en rimelig stor dansk virksomhed – og måske en værdi på 700 mio. kr., der skal betale arveafgift på 15 pct., så er det 105 mio. kr., man skal hive ud af virksomheden. Allerede dér er man oppe på det dobbelte af, hvad der er i egenkapitalen. Men – hov – for at kunne betale de 105 mio. kr. skal man jo have noget udbytte ud, som bliver beskattet med 42 pct., og så er man oppe på 180 mio. kr., man skal hive ud af virksomheden, altså over tre gange så højt som det, der egentlig er egenkapitalen.

Jeg tror ikke, det kræver ret meget logik at tænke, at der nok ikke er ret mange virksomheder, der laver det her generationsskifte; det ville næsten være umuligt. Der er ikke nogen virksomheder, der kan det. Eller det kan godt være, de kan gøre det, men så er det jo rigtigt, som mange andre af spørgerne har sagt, at der i hvert fald ikke er ret mange penge tilbage til måske at lave grøn omstilling, hvis det er det, man gerne vil, eller investere i nyt maskineri, så man kan få en højere produktivitet og altså investere i danske arbejdspladser. Det er jo derfor, at bl.a. 3F og Dansk Metal i deres høringssvar har været modstandere af det her. De kan godt se, at hvis man kigger en tand dybere end bare lige til diskussionen om den højere sats, ender man med, at det her koster danske arbejdspladser. Det er derfor, at selv fagbevægelsen kan se, at det ikke er en god løsning med det her lovforslag.

Det er simpelt hen et dybt skadeligt lovforslag, så derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte det. Så prøver man på at sige, at det trods alt går til nogle gode ting. Det går bl.a. til, at man skal gøre det gratis for udlændinge at få danskundervisning, støtte til KVINFO eller støtte til LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Og det kan være meget fornuftigt, men jeg vil bare sige, at det måske er en rimelig dårlig investering at beskatte vores virksomheder med en tredobling af generationsskiftebeskatningen. Det gør, at der kommer færre arbejdspladser og på sigt måske færre skatteindtægter.

Vi kan i hvert fald fra Dansk Folkepartis side ikke støtte det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren, hr. Dennis Flydtkjær. Der er ingen, der har indtegnet sig i talerkøen, så vi giver ordet til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. I forståelsespapiret blev vi efter valget enige med regeringen om at tilbagerulle lempelsen af bo- og arveafgiften for virksomhedsarvinger. Det betyder konkret, at bo- og arveafgiften rulles tilbage til 15 pct. af handelsværdien, hvilket også allerede er slået fast.

For Radikale Venstre er det overhovedet ikke en diskussion at hæve afgiften, så den flugter med de øvrige bo- og arveafgifter. Det er for os helt naturligt at betale en harmoniseret arveafgift af værdi, man arver, uanset hvilken form det har. Men så er spørgsmålet jo: 15 pct. af hvad? For hvordan vurderes en virksomheds handelsværdi, og hvordan skaber vi sikkerhed i værdiansættelsen for virksomheden, så de ved, hvad det er for en regning, der skal betales, når de går i gang med generationsskiftet? Det er for Radikale Venstre kernen i diskussionen her, som det i øvrigt også er beskrevet meget, meget fint af Dansk Folkepartis ordfører.

Tilbagemeldingerne fra virksomhederne, som har været mange, handler generelt om, at det ikke så meget er procenten, der er problemet, men nærmere usikkerheden i selve værdiansættelsen. For det må da være rimeligt, at når en virksomhed vil generationsskifte, kan familien sætte sig ned med revisor, lave en plan og ikke mindst tænke generationsskiftet ind i virksomhedens budgetter. Usikkerheden svarer til at købe et hus, skrive under på slutsedlen og så først få prisen på huset bagefter.

Der er bred enighed om, både politisk, fagligt og i virksomhederne, at aktie- og goodwillcirkulærerne giver det bedste grundlag for værdiansættelsen. Det er slået fast. Men hvert år generationsskiftes et par håndfulde store virksomheder ved brug af andre værdiansættelsesmetoder end cirkulærerne, og disse virksomheder har meget vanskeligt ved at planlægge skiftet, da de ikke kan forudse, hvilken metode der fra skattemyndighedernes side vil blive anvendt i værdiansættelsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Radikale Venstre gerne vil levere et retskrav til de danske familieejede virksomheder, altså en sikkerhed for, at værdiansættelsen altid tager udgangspunkt i cirkulærerne, således at planlægningen af et generationsskifte kan foregå i ro og mag. Men vi har fået at vide, at et sådant retskrav vil give et mindreprovenu på 500 mio. kr., og derved vil vi ikke kunne levere på den aftale, vi har med regeringen og de øvrige støttepartier om, at der med dette lovforslag skal skabes et merprovenu på 1 mia. kr. til finansiering af finansloven for 2020 og fremover.

Men hvad kan vi så gøre i stedet for at øge de familieejede virksomheders sikkerhed i generationsskiftet? Det foldes dels ud i forslaget her, dels i ændringsforslagene, der er på vej. For det første nedsættes en ekspertgruppe, som i det kommende års tid skal udarbejde et robust værdiansættelsessystem baseret på en skematisk værdifastsættelse, så det bliver muligt ud fra objektive kriterier på forhånd at beregne grundlaget for beskatning ved et generationsskifte frem for ud fra de nuværende regler, der er baseret på skøn. For det andet får alle virksomheder et retskrav på, at de kan afvikle regningen gradvis med en forrentning, der svarer til markedsrenten, hen over en 30-årig periode, hvis det kniber med at finde pengene på egenkapitalen. Så foreslås det, at gyldighedsperioden for et bindende svar fra skattevæsenet til virksomheden udvides fra 6 måneder til 12 måneder. Det giver en længere planlægningshorisont, hvilket også har været et ønske fra virksomhederne. Derudover forbedres skattemyndighedernes vejledning med fokus på at understøtte beregnelighed, gennemsigtighed og derved sikkerhed i planlægningen af et generationsskifte.

Vi er i Radikale Venstre tilfredse med disse ændringer og tilslutter os derfor lovforslaget. Der er dog en enkelt ting, vi allerede har spurgt ind til, og som vi muligvis er interesseret i at stille endnu et ændringsforslag om, nemlig det forhold, at med en tilbagerulning vil de gamle regler for søskendebørns arveret blive genindført. Ved et generationsskifte til søskende, nevøer og niecer vil det betyde, at man betaler den almindelige boafgift på 15 pct. plus tillægsboafgiften på 25 pct. Effektivt er det en sats på 36,25 pct. Det mener vi er både diskriminerende og samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt. Så hvis denne del af forslaget ikke medfører et betydeligt mindreprovenu, vil vi meget gerne undtage søskendebørn fra denne tilbagerulning, således at de nøjes med at betale 15 pct. i afgift ved overtagelse af den familieejede virksomhed.

Der er indtil videre syv, der har indtegnet sig for korte bemærkninger til fru Kathrine Olldag. Og den første, jeg skal give ordet, er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Jeg må indrømme, at jeg jo havde håbet, at Det Radikale Venstre trods alt havde været et lidt stærkere bolværk for de familieejede virksomheder. Jeg ved godt, at Det Radikale Venstre gerne vil have, at afgiften stiger, men jeg havde en forhåbning om, at man kunne få noget igennem på værdiansættelsen, for det var jo, dengang Det Radikale Venstre sidste gang var i regeringen, at man afskaffede formueskattekursen.

Så kan den radikale ordfører her uddybe, hvordan det kan være, man ikke har fået genindført formueskattekursen?

Ordføreren.

Formueskattekursen har vi ikke fået genindført af den simple grund, at vi har taget dialogen med både virksomhederne, men også med de øvrige støttepartier og faktisk spurgt helt ærligt, hvad det er for et værdigrundlag, der ønskes. Skatteministeriet har også haft en praksis i mange år med rent faktisk at anvende aktie- og goodwillcirkulærerne, og derved finder vi det mest formålstjenligt, at det er den måde, vi værdiansætter på, når det nu er den måde, der anvendes hyppigst, og det er den måde, som virksomhederne faktisk selv har ytret ønske om at gøre det på – det gælder både interessegrupper, men også konkrete virksomheder.

Fru Louise Schack Elholm.

Så ordføreren mener simpelt hen, at virksomhederne ikke er interesserede i genindførslen af formueskattekursen? Skal jeg forstå det sådan?

Ordføreren.

Det er der nogle virksomheder der har været. Det kommer jo rigtig meget an på, hvad det er for en karakter ens virksomhed har. Men vi har simpelt hen vurderet, at goodwillcirkulærerne er det, der er flertal for, kan man sige.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Jeg forsøgte at få ud af den socialdemokratiske ordfører, om Socialdemokratiets stilling inden valget – nemlig at den almindelige arveafgift skulle stige til 30 pct. – også stod ved magt her efter valget. Det lykkedes det overhovedet ikke at finde ud af.

Nu spørger jeg Det Radikale Venstre: Ønsker Det Radikale Venstre den almindelige arveafgift – altså bo- og gaveafgiften på 15 pct. – sat op, eller skal den blive, hvor den er?

Ordføreren.

Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi i Det Radikale Venstre har et åbent sind, når det kommer til bo- og arveafgift, og det tror jeg også godt at ordføreren ved. Det har da også været oppe i debatten. I det her efterår har vi tilbragt mange timer sammen med skatteministeren, med at tale om det her forslag. Og en af de ting, der har været fremme, var da også, om vi kunne finde den her milliard på andre bo- og arveafgiftsformer, således at vi kunne fritage virksomhederne i højere grad, men det har vi ikke set mulighed for reelt at kunne finde flertal for.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Betød det svar så, at Det Radikale Venstre ikke ønsker at sætte den almindelige arveafgift op?

Ordføreren.

Ikke i den her omgang i hvert fald.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Det var ikke noget løfte, det var jo en trussel, altså: »Ikke i den her omgang ... «. Okay, vi må så se, hvad næste års finanslov kan byde på. Der tror jeg der er nogen der skal være bekymret over den melding.

I og med at Det Radikale Venstre så ikke stod fast, men accepterede, at de familieejede virksomheder skulle betale, har De Radikale jo forudsat, at det var meget vigtigt med den her værdiansættelse. Det er også det, ordføreren siger. Men jeg tænker bare på det, som finansministeren svarede, da han blev interviewet oven på finanslovsaftalen, på spørgsmålet om, hvad der skulle ske – jeg citerer:

»Formålet med ekspertgruppen er at lave nogle klarere regler. Men også at sikre, at den indeholder det provenu på en milliard kroner, der er forudsat i aftalen,«.

Så De Radikale er enige i, at værdien må blive, hvad den er, men provenuet på 1 mia. kr. er det vigtigste.

Ordføreren.

Det har ordføreren fuldstændig ret i. Det har været et benspænd i diskussionen af det her: Hvordan lander man en løsning, hvor vi både skaffer sikkerheden, men også sikrer provenuet? Så det er fuldstændig rigtigt.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det vil så sige, at det håb, der var nogle der havde, til De Radikales melding forud for finanslovsaftalen om, at man var bekymret for konsekvenserne af det her lovforslag, var der så ikke nogen grund til at have nogen forhåbninger om, for De Radikale accepterede jo ikke bare, at generationsskifteskatten skulle tredobles, men også, at hvis der skulle komme en mere klar værdiansættelse, var det afgørende, at provenuet ville give 1 mia. kr. Til det må jeg sige – som tidligere sagt af flere – at der er rigtig mange virksomheder, som først oplevede, at værdiansættelsen blev forhøjet, og så, at vi satte satsen ned, og nu står man så med den høje værdiansættelse og den høje sats. Der tror jeg ikke De Radikales løfter har hjulpet meget.

Så er det ordføreren.

Hver gang jeg har ytret ønske om, at vi arbejder og knokler for et retskrav til virksomhederne, har jeg i samme åndedrag også sagt, at vi stadig væk har det her benspænd, eller hvad skal jeg sige, det her grundlag i den diskussion, der handler om, at de her penge skal i hus, og derfor er det en del af udgangspunktet. Men retskravet har vi kæmpet for. Det skal der ikke være nogen tvivl om.

Så er det hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg tror, der er rigtig mange danskere, der havde forhåbninger om, at Det Radikale Venstre i hvert fald havde en delvis forståelse for vigtigheden af private virksomheders overlevelse i Danmark og betydningen deraf for den danske økonomi og for arbejdspladser og selvfølgelig dermed også for skatteindtægter.

I hvilket omfang føler ordføreren at Det Radikale Venstre har svigtet de forhåbninger i Danmark?

Ordføreren.

Jeg føler ikke, at vi har svigtet forhåbningerne. Jeg forstår godt, at når man har ønsket et retskrav og vi ikke kan levere på ønsket om et retskrav, føler man sig overset. Men jeg synes faktisk, at med de elementer, som vi har fået lagt ind i det her lovforslag, er vi kommet virksomhederne i møde, så langt vi overhovedet kan komme det. Det var den ene ting. Den anden ting: I øvrigt deler Radikale Venstre Konservatives bekymring for virksomhederne.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er da glad for at høre, at man deler bekymringen, men vi står altså med lovforslaget, som det er, og alle, der har fulgt med i medierne, har jo kunnet se, at der var sådan et håb om, at Radikale Venstre kunne bløde det her op enten ved værdifastsættelsen eller på anden måde, men det er jo ikke sket. Så nu er jeg også bare nysgerrig: Hvad har tilbagemeldingen været fra Det Radikale Venstres bagland, når man ser Det Radikale Venstre gå med til det her?

Ordføreren.

Jamen altså, det her er da en af de ting, vi har hygget os med at diskutere, det er der ikke nogen tvivl, for der er jo også masser af virksomheder – små og mellemstore og bestemt også rigtig store – i vores bagland, og den debat har vi også taget med dem. Men der er faktisk ret stor forståelse i vores bagland for, at det her er så langt, vi kunne komme med de forhåndenværende midler.

Så er det hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Når en masse små og store virksomheder nu får en kæmpe millionregning ekstra, hvis de gennemfører et generationsskifte, kan de jo takke Det Radikale Venstre. Jeg synes jo, man må sige, at Det Radikale Venstre har svigtet her. Man blæste sig op og sagde, at man ville stille hårde krav, ligesom man også stillede hårde krav, da man sagde, at man ikke ville lave en finanslov, som skadede arbejdsudbuddet. Og så tabte man den armlægning med Socialdemokraterne. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at fru Kathrine Olldag ikke havde ønsket den her beskatning, men Radikale tabte, og det var venstrefløjen, der fik sin vilje.

Jeg forstår ikke, hvorfor Radikale lod venstrefløjen vinde den her kamp, for Radikale har jo de afgørende stemmer her. Altså, hele den borgerlige lejr her inklusive Dansk Folkeparti er modstander af det her. Så det er kun, fordi Radikale går ind for det, at der nu er en masse små virksomheder, der får en ekstraregning. Det må da gøre ondt, hvis man er et parti, der påstår at interessere sig for konkurrenceevnen og for de små virksomheder.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi nok bliver nødt til at være enige om at være uenige på det her felt, for jeg føler faktisk, at de elementer, vi har fået ind i det her lovforslag, er en sejr i forhold til det benspænd, som har været lagt ud fra starten af, altså at vi har været enige om, at der skulle findes 1 mia. kr. på det her område. Det her er ulykkeligvis en af de lovpakker, som har en tendens til at flyve på tværs af salen, alt efter hvem det er, der sidder ved roret, om det er blå eller rød blok, og en eller anden dag kunne det da være fantastisk, hvis vi kunne finde en udgave af den her lov, som vi kunne blive enige om på tværs af salen. Men det bliver nok ikke i den her omgang.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg vil sige, at hvis det her er en sejr for erhvervslivet, tror jeg gerne, at erhvervslivet vil have frabedt sig flere sejre. At man skal betale 1 mia. kr. ekstra, er ikke en sejr, det er det altså ikke. Det er en kæmpe byrde for dansk erhvervsliv.

Jeg synes, Radikale skal overveje, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om man vil fortsætte den her kurs, hvormed man skader konkurrenceevnen, skader dansk erhvervsliv, mindsker arbejdsudbuddet – en kurs, der fraviger totalt fra den kurs, som Radikale traditionelt har stået for. Er det også det, vi kan forvente os i de kommende 4 år? For så er der ikke nogen mellem Radikale og venstrefløjen, der beskytter dansk erhvervsliv, og det er alvorligt.

Værsgo.

Det har vi ikke tænkt os. Først og fremmest har jeg svært ved at genkende den kurs, som hr. Rasmus Jarlov sætter op, det er i hvert fald ikke noget, som vi på nogen som helst måde har tænkt os at sætte kompasset efter.

Den anden del om arbejdsudbuddet: Som finansloven ligger, er det tab, der er på arbejdsudbuddet, for Radikale Venstre at se under bagatelgrænsen. Der mener vi ikke at vi har ramt noget kritisk punkt.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det har været svært for Dansk Folkeparti at skulle sidde og heppe på Det Radikale Venstre i forbindelse med en finanslovsforhandling, men det har vi jo vitterlig gjort. Nogle vil måske sige, at vi har udvist en form for naivitet, og når vi nu står med resultaterne, er jeg tilbøjelig til at være enig i det.

For det er jo absurd. Vi har tidligere været inde på fugle på taget, og ordføreren er jo også lidt inde på det og nævner i øvrigt selv fuglen, og det er jo den her meget omtalte ekspertgruppe, som man i Det Radikale Venstre mener at have fået som en form for gulerod, i forhold til at man så kan gå ind og kigge mere på værdiansættelsen, i stedet for at man alene kigger på skøn. Men det er jo en fugl på taget. Det er simpelt hen noget, der bare kommer til at blomstre i tid og omkostninger, men det kommer ikke til at medføre nogen forbedringer for virksomhederne. Derimod var det jo formueskattekursen, som vi også har diskuteret tidligere, som Det Radikale Venstre burde have kigget på, men det valgte man så ikke at gøre.

Så hvad har De Radikale egentlig fået ud af at gå med i det her og høste denne meget dyrekøbte erfaring?

Ordføreren.

Først og fremmest har vi fået en arbejdsgruppe ud af det, som jeg faktisk mener har fået en meget, meget konkret opgave, selv om man i den anden side af salen bliver ved med at kalde det en fugl på taget. For os er det altså en fugl i hånden.

Men vi havde da ganske rigtigt gerne set det, som arbejdsgruppen skal nå frem til det næste års tid, landet allerede i forhandlingerne. Men der vælger vi altså at lægge det ud til fagfolk, for det er jo et kompliceret område, og vi vil gerne have indrammet så præcist og objektivt som overhovedet muligt, hvad det er for nogle kriterier. Og som jeg også har sagt tidligere, handler det her for os ikke om satsen, altså de 15 pct. Det her handler for os om sikkerheden i generationsskiftet, om man kan lægge planer for det eller ej. Det er gået fra 6 til 12 måneder, så der har vi fået en forlængelse af den periode; vi har fået en arbejdsgruppe; vi har fået en henstandsordning og et retskrav på henstandsordningen på 30 år – det er alligevel lang tid til at kunne afbetale på et generationsskifte, og det mener vi at man måske nok burde kunne klare.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er så igen en af de gaver, de fleste virksomhedsejere og familier gerne vil have sig frabedt. I alle deres revisionsprotokoller skal der 30 år frem stå, at de har sat penge til side – et stigende beløb år for år – som er indisponible i forbindelse med andre iværksætterinitiativer og fremdriftsinitiativer inden for virksomheden. Det er jo absolut ikke nogen god ting, som De Radikale har fået ind i den her aftale.

Jeg vil gerne stille et klart spørgsmål, som jeg ikke fået svar på fra Socialdemokraterne, men som De Radikale måske kan svare på: Frygter Radikale Venstre ikke, at der kommer mange af de her kontrollerede konkurser på baggrund af den her tredobling af afgiften?

Fru Kathrine Olldag.

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, er der jo mange ting, man kan frygte i kølvandet på det her forslag, og som fra starten har bekymret os. Kontrollerede konkurser er en af dem; salg til kapitalfonde er en anden; tab af danske arbejdspladser på dansk jord er en tredje. Der er elementer i den her lovgivning, som jeg synes det vil være ekstremt interessant at følge op på om reelt sker, eller om det er tomme trusler fra et erhvervsliv, som måske alligevel gerne vil generationsskifte på de vilkår, vi stiller op nu.

Lad os nu se, hvor galt det går, men jeg deler fuldstændig ordførerens bekymring.

Fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Jeg ville netop have spurgt den radikale ordfører, om hun slet ikke var bekymret over konsekvenserne for familieejede virksomheder og arbejdspladser. Nu kan jeg så forstå på ordføreren, at hun meget gerne vil følge op på, hvad konsekvenserne er. Hvad skal der til? Hvordan skal der følges op? Hvad har Det Radikale Venstre aftalt med ministeren i forhold til at følge, hvad konsekvenserne er af den her lovgivning?

Ordføreren.

Vi har indtil videre ikke lagt nogen, hvad skal man sige, formel evaluering ind i det her lovforslag. Men altså, der er jo ikke nogen tvivl om, at vi allerede har virksomheder og interesseorganisationer, der bider os i haserne og melder ud, hvordan de oplever, at det her muligvis vil ske fremover. Så for mig at se handler det jo om at holde øje med, om det her er en god lov eller ej, om det virker eller ej, og hvad der sker. Og så må vi jo tage den op igen. For jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at tage den op igen.

Fru Eva Kjer Hansen.

Arh, men der må vi lige kunne få et klarere svar. Altså, hvor mange færre familieejede virksomheder skal der til, for at Det Radikale Venstre synes, at det er et problem? Hvordan vil Det Radikale Venstre følge det her? Altså, vil man nøje bede ministeren om inden for bestemte tidsintervaller at se på, hvordan det går med medarbejdere i de familieejede virksomheder, hvordan det går med ejerforholdene, hvor mange der bliver solgt til kapitalfonde og lignende? Altså, hvad er det konkret, Det Radikale Venstre vil gøre i forhold til at følge udviklingen på det her område? Og hvor meget skal der til, for at man faktisk får gjort sin bekymring så stor, at man synes, at der skal ændringer til?

Ordføreren.

Det er nogle af de elementer, jeg faktisk har gjort mig tanker om. Men jeg er simpelt hen ikke nået længere end til at gøre mig tanker om det, må jeg jo blankt tilstå over for ordføreren. Så det er bestemt måder at gøre det på, men længere er jeg ikke nået – for nuværende.

Så er det hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg bliver noget bekymret, når jeg hører ordføreren tale om de her 23.000 virksomheder, der skal generationsskiftes over de næste år. Det vedrører 300.000 medarbejdere, for hvem man sætter adgangen til økonomisk sikkerhed i deres hjem osv. på prøve, og hvor man hellere vil sige: Nå, men så laver vi så en undersøgelse bagefter for at se, hvor galt det er gået. Nuvel, nu er I der, og det håber jeg I ændrer holdning til.

Det, jeg så godt kunne tænke mig at høre lidt om, er: Når vi nu har den her værdiansættelse, hvordan ser ordføreren så på værdiansættelsen for henholdsvis aktive og passive virksomheder?

Ordføreren.

Jeg må simpelt hen stå over med et svar på det. Det har jeg ikke forholdt mig til i den her runde. Det er jeg simpelt ikke skarp nok til at kunne svare på. Jeg er ny ordfører på området, så det har jeg ikke været inde over.

Jeg må erkende, at De Radikale siger, at de ikke er skarpe nok på området – det er dog også noget bekymrende.

Hvorledes ser I så på de virksomheder, som nu er i gang med et generationsskifte? Hvad skal der ske for dem, når I engang får gennemført det her vanvittige forslag?

Ordføreren.

Jeg forstår ordføreren sådan, at han spørger ind til dem, der er i proces med at skifte. Dem, der er i proces med skifte, er jo gået i gang på et tidspunkt, hvor der gælder en anden lovgivning, og de kan jo så gøre det med basis i den lovgivning.

Der er ikke mulighed for en tredje omgang, til gengæld skal jeg give ordet til fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre.

Tak til ordføreren og formanden. Jeg tillader mig lige at læse op fra en hjemmeside, www.radikale.dk, og der står:

»Radikale Venstre vil have flere i arbejde. Vores ambition er, at der altid er mindst 3 mio. i beskæftigelse ...« Lidt længere nede står der: »Og her spiller vores skattesystem en afgørende rolle. For mig ...« – og det er så Morten Østergaard, skal jeg lige sige – »er skat ikke et spørgsmål om ideologi. Skat er et redskab. Og skat, der virker, kan få flere i arbejde.« Og så skriver man: »Vi vil sænke skatten på arbejde, så vi kan skabe mere velstand og flere arbejdspladser.«

Jeg er lidt forvirret nu. For nu vil man hæve skatten til det tredobbelte. Og samtidig er der en række fagforeninger og en række erhvervsorganisationer, der siger, at det her vil koste arbejdspladser. Jeg er forvirret, og jeg kunne godt forestille mig, at der var nogle radikale vælgere, der også var forvirrede. Hvad har ordføreren at sige til det?

Ordføreren.

Nu er arveafgift og skat på arbejde jo to meget, meget forskellige ting. Skat på arv og den indvirkning, som det har på arbejdspladser, er naturligvis noget, som vi har været bekymrede for i hele den her proces. Ikke desto mindre mener vi, som jeg også har sagt, at det er naturligt at lægge procenten på 15, for når vi har en harmoniseret arveafgift på samtlige andre områder, giver det simpelt hen mest mening. Det er sund fornuft for os at se.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Men når det nu så er meget, meget vigtigt for De Radikale, at rigtig mange danskere er i arbejde – 3 millioner – gør det så ikke indtryk, når der er en række fagforeninger og en række erhvervsorganisationer, der siger, at netop det her forslag kommer til at koste arbejdspladser?

Ordføreren.

Jo, og jeg må også indrømme, at da de meldinger kom ind, blev vi jo bekræftet i nogle af de bekymringer, vi havde, om, at det ikke kun handlede om partsindlæg fra erhvervslivet, men at også arbejdstagernes side havde de samme bekymringer. Så for os at se er det jo bare med til at understrege alvoren i det her, som vi er opmærksomme på.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Selv om fru Kathrine Olldag nu synes, at det, der er kommet ud af finanslovsforhandlingerne, er bedre end det, som regeringen oprindelig foreslog, så antager jeg, at De Radikale trods alt ikke ville have gennemført den lovændring, hvis det alene stod til De Radikale. Altså, hvis man havde 90 mandater, eller hvis man dannede et flertal sammen med de blå partier, som ikke ønsker det her, ville man ikke have spillet det på bordet selv, og man ville ikke selv have gennemført det.

Så er spørgsmålet fra mig til den radikale ordfører: Hvad har Det Radikale Venstre egentlig fået til Det Radikale Venstre, som retfærdiggør, at man nu alligevel stemmer for det her? Hvad har man fået i finanslovsforhandlingerne, som opvejer, at man nu skal stemme for noget her, der er imod radikal politik?

Ordføreren.

Jeg har kun 30 sekunder til at opremse alt det, vi oplever vi har fået. Der er jo ikke noget som helst i finansloven, som vi ikke har ejerskab til 100 pct. Rigtig meget af det stod også i vores eget forslag, så for os er der fuld valuta for pengene. Jeg tror, det må være den opsummering, jeg kan nå på de her sekunder.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det kunne måske være rart for de familieejede virksomheder, som nu skal til at betale den her skat, at vide, hvad det så er, pengene går til, og som får De Radikale til at sige: Nu er det det værd, for vi har i stedet fået penge til den nye børnefamilieydelse – eller hvad det nu måtte være, man synes, man har brugt pengene til. Så kan vi ikke få den besked her: Hvad er det i den finanslovsaftale, der gør, at De Radikale synes, at det er okay at stemme for det her?

Ordføreren.

Altså, det er jo bl.a. de besparelser på uddannelser, som den tidligere regering indførte, og som har redet uddannelserne som en mare – det er uddannelsesloftet. Det er løftet om normeringer i daginstitutionerne. Det er hjælpen til folkeskolen, som også har været udsultet. Det er løftet om velfærd ude i kommunerne. Der er vi sådan set fuldstændig enige med Socialdemokratiet, regeringen, i, at man trængte til kunstigt åndedræt efter mange års tørke. Så derfor mener vi faktisk, at det er det værd.

Hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Jeg kunne forstå på ordføreren fra Det Radikale Venstre – i forhold til det svar, der blev givet til fru Eva Kjer Hansen før – at man vil følge op på konsekvenserne af det her lovforslag. Jeg synes, at det svar, der blev givet, var noget løst i fugerne. Jeg har brug for at vide meget, meget konkret: Hvad er det for en opfølgning? Hvornår forestiller Det Radikale Venstre sig den skal komme? Hvor alvorlige skal konsekvenserne være i form af tab af arbejdspladser og lukning af virksomheder, før Det Radikale Venstre vil følge op på det her? Hvornår vil det komme til at ske?

Ordføreren.

Vi kommer simpelt hen til at tale videre i udvalgsarbejdet om, hvordan det her konkret skal ske. Jeg ved, at regeringen også gerne vil følge op på det, så der foregår jo en løbende opfølgning af de her ting i Skatteministeriet og også af skatteministeren selv. Vi kan ikke komme det nærmere her i dag, men vi vil rigtig gerne følge op på det senere.

Hr. Christian Lilleholt.

Er det noget, vi kan forvente inden tredjebehandlingen af det her lovforslag, altså at der sker en opfølgning? Og ligger der en aftale – som vi kan få indsigt i – med regeringen om opfølgning?

Ordføreren.

Der er ikke nogen aftale for indeværende. Jeg ved heller ikke, om vi får en formel aftale. Det bliver vi lige nødt til at kigge på. Men ikke desto mindre er der jo en alvor i det her, som vi da helt klart som politikere bliver nødt til at være opmærksomme på. Så på den måde skal vi nok blive holdt op på det.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Hvis man ser på historikken på det her område fra 2015 til nu, vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte, at vi kan konkludere, at man med det her lovforslag både har fået en højere vurdering og også får en højere sats, hvilket jo gør, at de familieejede virksomheder stilles utrolig dårligt. Ordføreren sagde selv, at det gav en uforudsigelighed og usikkerhed i, hvordan man værdiansætter. Jeg kunne forstå, man så var glad for, at man trods alt fik en ekspertgruppe ind over. Det var så betalingen for at stemme ja til noget, der giver en beskatning på 1 mia. kr.

Men hvorfor er det, at man ikke fik styr på værdiansættelsen, inden det her lovforslag blev fremsat? Hvis det endelig skulle være, hvorfor har man så ikke udskudt det 1 år f.eks., så man havde lidt tid til det? For nu står man jo med dårligt med dårligt på. Hvorfor har man ikke først sørget for at få styr på værdiansættelsen, før man så lavede tredoblingen af skattesatsen? Altså, det virker lidt ulogisk og sådan lidt sjusket, at man nu bare trumfer det her igennem, fordi man mangler pengene, og så ikke har styr på den del, som jeg kunne forstå er vigtig for De Radikale.

Fru Kathrine Olldag.

De facto vil der nok også ske en forskydning på 1 år, inden generationsskiftet sker i praksis. Altså, hvis jeg var virksomhed, ville jeg da også nu vente på arbejdsgruppens beslutning. Med hensyn til det retskrav, som vi har forsøgt at få lagt ind, beskrev ordføreren også i sin egen tale, hvad problematikken er omkring det. Og der har vi jo bare fået den melding tilbage fra skattemyndighederne, at med et retskrav følger der et enormt mindreprovenu, fordi skattemyndighedernes metodefrihed i værdiansættelsen ryger. Og derfor har vi været nødt til at kigge på, hvordan vi så kan øge sikkerheden på andre måder end ved et retskrav.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg kan forstå, det er vigtigt med et retskrav. Men hvorfor har man så ikke bare genindført det gamle formueskattecirkulære, som jo netop var en skematisk tilgang? Man kunne næsten slå op og se: Hvad er værdien af det, jeg skal beskattes af? Det gav noget forudsigelighed. Så var satsen godt nok på 15 pct., som det bliver med det her lovforslag. Så kunne man jo have startet med at genindføre det og så sætte et arbejde i gang og se, om man kunne gøre det bedre eller mere forudsigeligt eller mere simpelt eller kunne ramme det mere jævnt ud over virksomhederne – for det var rigtigt nok, at det var et problem med det gamle cirkulære. Men nu har de jo så ingen af delene. Burde man ikke rent logisk have ventet, til man havde det med, hvordan man skulle lave vurderingerne, på plads, og lavet en værdiberegning af det, før man hævede satserne? Nu står de både med de høje vurderinger og den høje skattesats.

Ordføreren.

Når vi skifter vores værdiansættelsesgrundlag her over til cirkulærerne, handler det jo også om, at det er nye tider, og at virksomhedernes, hvad skal man sige, karakter også ændrer sig. Så derfor lytter vi jo til det, når både virksomhederne, interesseorganisationerne og skattemyndighederne, som de facto sidder og skal regne de her ting ud, alle nærmest med én mund siger, at cirkulærerne er udgangspunktet.

Den næste spørger er fru Mona Juul fra De Konservative. Værsgo.

Tak for det. Der er ikke nogen tvivl om, at vi er meget uenige om generationsskiftebeskatningen, og der står rigtig mange virksomheder derude og tænker: Hvad dælen skal vi egentlig gøre nu her? Har ordføreren regnet på, hvad det – hvis der er rigtig mange virksomheder, der de næste 4 år foreløbig vælger ikke at generationsskifte – egentlig vil betyde og have af konsekvenser for det, I har fremlagt nu?

Ordføreren.

Det har vi i Det Radikale Venstre ikke regnet på. Jeg ved ikke, om Skatteministeriet har, men det må ordføreren spørge dem om.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om man kan tillade sig at gøre det, men nu spørger jeg alligevel: Hvad synes ordføreren ville være det bedste råd til de danske virksomheder de kommende 4 år?

Ordføreren.

Som jeg sagde lige før, ville jeg da vente, hvis jeg havde en bager, eller hvad det nu kan være, jeg gerne vil give videre til mine børn. For arbejdsgruppen kommer jo med en række objektive kriterier, der forhåbentlig kommer så tæt på sikkerhed i værdiansættelsen, som vi overhovedet kan uden et retskrav.

Den næste spørger er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg kommer simpelt hen til at følge op på det, som mine to gode kollegaer – Lars Christian Lilleholt og Eva Kjer Hansen – stillede spørgsmål om for lidt siden. For jeg kan simpelt hen ikke finde ud af, hvad det egentlig er, der er styr på, når det handler om, om man laver en form for opfølgning på det her lovforslag senere eller ej.

Ordføreren.

Som jeg også sagde til de to andre ordførere, har vi ikke nogen formel aftale for indeværende om at følge op; der er ikke nogen skriftlig aftale om det. Der har været mundtlige udvekslinger om det, men jeg kan ikke komme tættere på noget præcist lige nu. Men jeg vil rigtig gerne følge op på det, for det er en sag, vi ser på med stor alvor.

Fru Anni Matthiesen.

Men jeg synes jo egentlig, det er rigtig vigtigt, at det også kommer til at stå i det her lovforslag, hvis det er sådan, at Radikale Venstres ordfører mener, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op. Så kunne ordføreren sige lidt om, om det er en kamp, ordføreren vil kæmpe, så det også kommer til at stå i selve lovforslaget, at der skal ske en opfølgning?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at det hører hjemme i selve lovforslaget. Altså, man kan jo gøre mange ting, også i beskrivelsen eller i noterne til det, og der kan også gøres noget i bekendtgørelsen og i vejledningen. Men lad os lige finde ud af, hvor vi skal indlægge det.

Således er spørgsmålene til den radikale ordfører besvaret, i hvert fald her under førstebehandlingen. Den næste ordfører i rækken er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det. Politik handler om prioriteringer, og et nyt politisk flertal bør derfor også betyde nye prioriteringer. I Socialistisk Folkeparti prioriterer vi velfærd, og vi prioriterer vores uddannelser, vores børn, vores sundhed og psykiatrien – bare for at nævne nogle eksempler. Vores fælles institutioner, som vi betror vores børn og unge og syge og ældre, er alt for længe blevet presset. At prioritere skattesænkninger til én bestemt og ofte ressourcestærk del af befolkningen, når vores fælles institutioner skranter, lader vi andre om.

Det fremsatte lovforslag er en tilbagerulning af den tidligere regerings lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Dengang blev afgiften nedsat fra 15 pct. til 5 pct., og nu sætter vi den op igen. Det er god, socialistisk politik. Lovforslaget imødekommer også kritikken om henstandsordningen, som nu bliver forbedret således, at der indføres et retskrav om henstand med betaling af bo- og gaveafgiften i op til 30 år. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første spørger er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Mange tak. Der var jo ikke ret meget om lovforslaget i ordførerens tale. Den handlede mere om alt muligt andet i finanslovsaftalen.

Det her handler jo faktisk om en tredobling af generationsskifteskatten, en skattestigning på 1 mia. kr. og en umiddelbar virkning på 1,3 mia. kr. Der er 850.000 danskere, der er ansat i de her familieejede virksomheder.

Synes ordførerne, at vi bare skal have lukket de her virksomheder, og at de her job skal forsvinde ud af Danmark, 850.000 danskere; at det er lige meget med deres job? Er det sådan, ordføreren har det? Er det ren socialistisk politik, som ordføreren siger?

Ordføreren.

Nej, og der kommer heller ikke til at være 850.000 arbejdspladser, som forsvinder ud af Danmark på grund af det her lovforslag. Faktisk har Det Økonomiske Råd sagt, at det hverken vil føre til reduceret vækst eller beskæftigelse at genindføre en ensartet bo- og gaveafgift, så selvfølgelig er det ikke tilfældet.

Grunden til, at jeg taler om andre ting end bare det, at man hæver skatten her, er, at er vi ikke bare hæver skatten for sjov. Vi hæver skatten, fordi vi synes, det er vigtigt at prioritere velfærden. Det er derfor, vi gør det, og derfor synes jeg faktisk også, at det er relevant at nævne.

Fru Louise Schack Elholm.

Hvor mange job forventer ordføreren så ryger ud af Danmark, som følge af at man hæver skatten med 1 mia. kr. på de familieejede virksomheder om året? Hvor mange virksomheder tror ordføreren bliver solgt til kapitalfonde, som flytter virksomheden ud af landet? Og hvad er det acceptable niveau for antallet af job, der bliver nedlagt i Danmark som følge af den her lovgivning?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke sige, præcis hvor mange job der vil være tale om, hvis det overhovedet er nogen. Men som jeg netop lige fremlagde, har Det Økonomiske Råd sådan set sagt, at det her forslag ikke vil føre til reduceret vækst eller beskæftigelse. Så jeg vil sige, at jeg sådan set ikke er specielt bekymret. Til gengæld er jeg rigtig glad for, at vi nu på finansloven laver nogle investeringer, som kommer til at have nogle rigtig positive effekter for virksomhedernes rammevilkår. F.eks. styrker vi uddannelsesområdet, som er rigtig, rigtig vigtigt for de danske virksomheder.

De næste spørgsmål til ordføreren kommer fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi sætter skatten op. Det er god socialistisk politik. Det tror jeg vi kan være enige om, men så stopper enigheden også. For ordføreren siger, og det er blevet gentaget rigtig mange gange af dem, der støtter det her forslag, at det her bare er en tilbagerulning af en skattelettelse. Det er det ikke. For det, der er blevet ændret, er, at satsen for, hvilken procent man betaler af en virksomheds værdi, er blevet sat ned. Samtidig er den måde, man vurderer virksomheders værdi på, sat op. Når man så bevarer de høje vurderinger og ruller satsen tilbage, lander man altså et højere sted, end man gjorde før.

Derfor synes jeg, at dem, der støtter det her forslag, er nødt til at være ærlige om, hvad det er man gør: Det er en skattestigning, i forhold til før man lavede ændringer af arvebeskatningen. Det er ikke en tilbagerulning af en skattelettelse.

Der er i øvrigt også det ved det, at dengang satsen blev sat ned, var der nogle andre virksomheder, som kom til at betale mere i skat for at finansiere det. Det var jo ikke penge, der gik til det, som I kalder velfærd, og som på nydansk betyder større offentlige budgetter. Så vær nu ærlige om, hvad I gør: I hæver skatten til et højere niveau, end den var før.

Ordføreren.

Vi tilbageruller jo satsen, men det er rigtigt nok i forhold til værdiansættelsen. Det anerkender jeg fuldt ud, og jeg er sådan set glad for, at vi nu også får et ekspertudvalg, som skal kigge på det.

Hr. Rasmus Jarlov.

[Lydudfald] ... ikke lige det, ekspertudvalget skal kigge på. Men forklar lige for os, hvorfor det er god socialistisk politik, at små virksomheder – og dem er der også nogle af, der er familieejede – skal betale millionbeløb ekstra i arveskat. Hvorfor er det god socialistisk politik, at den lille bager og den lille købmand på landet skal have en millionregning? Er det god socialistisk politik? Der er på ingen måde tale om, at det er nogle af samfundets mest velstillede; nogle af dem, de små selvstændige, er blandt samfundets allerfattigste. Hvorfor skal de betale så meget mere? Hvorfor er det god socialistisk politik?

Ordføreren.

Det er god socialistisk politik, for jeg synes, at 15 pct. sådan set er et meget retfærdigt niveau. Vi har tidligere haft et højere niveau, end vi har nu. Nu får vi det op på 15 pct., og det er nogle penge, som vi kan bruge på at styrke vores velfærd. Der var en masse gode initiativer i finansloven, som jeg nævnte før, og det er sådan set socialistisk politik for mig. Jeg synes, det er vigtigt, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, og jeg synes, det er centralt, at vi får investeret i vores velfærd. Det gør vi med den her finanslov, og derfor synes jeg, det er god politik.

Den næste spørger er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Jamen jeg vil da gerne sige til ordføreren, at til trods for at det var en yderst beskeden og yderst kort ordførertale, så lykkedes det faktisk ordføreren at sige noget, som vi i Dansk Folkeparti var enige i. Og det var jo, at man prioriterer børnene, at man prioriterer sundheden og ikke mindst psykiatrien.

Men der holder enigheden så også op, for det skal finansieres. Og den måde, vi gerne vil finansiere det på, er bl.a., ved at der er vækst i Danmark, ved at der er udvikling og beskæftigelse, ved at der er vareeksport osv. Det sker ikke rigtig med det, som SF lægger op til. Tværtimod kan vi jo se, at det på den her måde er et frontalangreb på mange af de virksomheder, hvor mange tusinde danskere har deres årlige indkomst, og det er folk, der er ansat i de her familieejede virksomheder rundtomkring i alle egne af Danmark.

Har Socialistisk Folkeparti virkelig ikke nogen som helst form for skrupler i forhold til at holde hånden under og forsvare lønmodtagere, som er ansat i de her virksomheder?

Ordføreren.

Vi har ingen skrupler i forhold til at gennemføre det her forslag. Vi er faktisk stolte af det. Vi synes, det er rigtig god politik, og vi mener sådan set sagtens, at erhvervslivet kan klare at betale en skat på 15 pct. i den her sammenhæng. Vi synes ikke, det er så ulidelig højt, som det lyder, når man hører de mange spørgsmål fra højrefløjen i dag. Så vi synes sådan set, det er fornuftig politik, og kan stå fuldstændig på mål for det.

Spørgeren.

Jamen så er det i hvert fald godt, at ordføreren ikke er på håndboldlandsholdet, vil jeg sige, hvis man ønsker at stå på mål på den måde. For der er ikke mange mål, man så redder, vil jeg sige. Det er jo altså i sidste ende lønmodtagerne, som kommer til at betale prisen med færre arbejdspladser, mindre efteruddannelse på virksomhederne, lavere produktivitet, virksomheder, der ikke tager så mange lærlinge ind. Mangel på lærlinge- og praktikpladser er noget, vi igennem mange år har haft problemer med i Danmark, og nu er kurven ved at vende. Det skyldes bl.a. gode vækstbetingelser og ikke mindst højkonjunktur. Men det blæser SF altså åbenbart på. Jeg synes, det er virkelig bekymrende.

Ordføreren.

Nej, SF blæser ikke på erhvervslivets rammevilkår, for der er masser af andre ting, der har betydning for erhvervslivets rammevilkår, end bare skatteprocenten. Det er klart, at hvis man kun ser isoleret på det, så er det da ikke fedt for erhvervslivet at få højere skatter; det er klart. Det er da fedest for erhvervslivet overhovedet ikke at skulle betale noget, med hvis de ikke skulle betale noget, ville vi ikke have penge til at forbedre erhvervslivets rammevilkår på nogle andre områder. Og nu styrker vi f.eks. vores uddannelser, og det synes jeg er fornuftigt. Det har også en betydning. Politik handler om prioriteringer, og jeg synes, at vi prioriterer rigtigt her.

Den næste spørger er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hr. Carl Valentin siger, at den her forhøjelse af bo- og gaveafgiften er god socialistisk politik. Og jeg vil lige prøve at læse op af Wikipedias tekst om socialisme:

»Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskellige udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads.«

Er det det, der er målet med forhøjelsen af bo- og gaveafgiften, altså at de familieejede virksomheder med tiden skal ophøre med at være familieejede og i stedet for komme i arbejdernes direkte ejerskab?

Ordføreren.

Nej, at det er ikke det, der er målet med det her. Men socialisme handler jo også om andet end ejerskab. Socialisme handler f.eks. om en retfærdig fordeling; det handler om økonomisk lighed, det handler om at styrke vores velfærd. Så derfor synes jeg, at det her er socialistisk politik. Det kan godt være, at min definition af socialisme så er lidt bredere end Wikipedias, men ikke desto mindre mener jeg helt klart, at det her ligger inden for rammerne.

Hr. Ole Birk Olesen.

Almindelig omfordeling i et samfund er socialliberalisme, konservatisme og socialdemokratisme – alt muligt. Men hvis man siger, at en politik er socialistisk, så er det, fordi man synes, at produktionsmidlerne skal overgå til fælleseje. Når hr. Carl Valentin direkte siger, at målet med det her er socialisme, og at det er socialistisk politik, spørger jeg derfor: Er det så, fordi hr. Carl Valentin og SF som et socialistisk folkeparti inderst inde drømmer om, at de familieejede virksomheder skal ende med at være fælleseje?

Ordføreren.

Nej, det er ikke derfor. Det er, fordi min definition er socialisme nok er lidt bredere end den, som ordføreren lægger frem her. Jeg nævner det, fordi det her forslag bl.a. sikrer øget omfordeling. Men det er klart, at det da er en del af SF's politik at sikre flere medarbejderejede virksomheder og sådan noget. Det kan man fint finde frem til i vores principprogram, og det tænker jeg at vi kan have en god debat om en anden dag. Men det er ikke det, der er tilfældet med det her lovforslag.

Den næste spørger er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Igen bliver jeg noget bekymret, når ordføreren omtaler, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Forstår ordføreren, hvordan man opstarter en typisk familieejet virksomhed, og hvor lidt de her mennesker rigtig ofte tjener på at drive den her virksomhed?

Ordføreren.

Det tror jeg egentlig at jeg er nogenlunde klar over.

Det er jeg på nationens vegne glad for. Når nu ordføreren har dette vigtige ordførerskab, kan ordføreren så ikke forklare mig, hvordan 15 pct. ikke er ulideligt mange penge at skulle betale i et generationsskifte? I øvrigt vil jeg gerne høre, om ordføreren forstår, hvordan et generationsskifte gennemføres.

Ordføreren.

Det er ikke ulideligt mange penge, for man har tidligere haft den på 15 pct. og har kunnet se, at det sagtens kunne fungere. I øvrigt synes jeg også, at det i forlængelse af dit spørgsmål er relevant at nævne, at Det Økonomiske Råd har sagt, at det faktisk kunne forringe produktiviteten med ordningen, som den var tidligere, fordi der kunne være en tendens til, at det ikke var de dygtigste, der arvede virksomheden og drev den videre, men dem, der lige tilfældigvis var født ind i en familie. Så det kan faktisk være, at man styrker produktiviteten med det her forslag. Det synes jeg også er relevant at have med.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Deler ordføreren Socialdemokratiets og regeringens holdning om, at der kan spares 3 mia. kr. på konsulentydelser?

Ordføreren.

Jeg kan på ingen måde se, hvordan det er relevant i forhold til det her.

Spørgeren.

Det er relevant, for det handler om prioriteringer. Det har ordføreren jo selv sagt. Det er derfor, at jeg bringer det op. Når man nu siger, at man deler holdning med Socialdemokratiet om, at der kan spares 3 mia. kr. på det, men man vælger kun at spare 800 mio. kr., som man har valgt, fordi man har lavet en finanslov, hvor man kun sparer 800 mio. kr., så er der jo en del i overskud, nemlig 2,3 mia. kr. Dem kunne man jo tage ved at spare noget mere på brugen af eksterne konsulenter, og så behøvede man ikke at tage pengene fra familieejede virksomheder. Derfor handler det jo om politik, og det handler om prioriteringer. Derfor spørger jeg: Hvis SF deler regeringens holdning, hvorfor prioriterer man så eksterne konsulentvirksomheder over familieejede virksomheder? Det er jo det, man gør.

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt vigtigt, at vi ikke gør behandlinger af sager i Folketinget til, at man kan stille spørgsmål til enhver politisk sag, det nu kunne være. Men i forhold til det om konsulenter er vi helt klar til at se på at mindske antallet af konsulenter og spare nogle penge dér. Det vil vi rigtig gerne arbejde for fremadrettet, både med regeringen og også med Nye Borgerlige, hvis det skulle være. Det ser jeg ikke noget problem i.

Den næste spørger er fru Mona Juul fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg tænker, at ordføreren har forklaret, hvad socialistisk politik er. Men jeg forestiller mig også, at ordføreren går op i den grønne omstilling. Lige præcis det område synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt i forhold til den her debat, for det, der er vigtigt for virksomheden, er at have råd til den grønne omstilling og sørge for, at der faktisk er midler til innovation, teknologisk udvikling og hele den digitalisering, vi ser foran os. Så hvad tænker ordføreren er vigtigst: den grønne omstilling eller den socialistiske politik?

Ordføreren.

Det er en lidt speciel måde at stille det op på. For jeg mener, at socialisme og grøn omstilling går hånd i hånd, og jeg synes også, det er rigtig fornuftigt, at vi nu har lavet en historisk grøn finanslov, hvor vi faktisk har prioriteret rigtig mange penge til det her område. Så jeg ser på ingen måde et modsætningsforhold mellem at hæve bo- og gaveafgiften og at sikre en grøn politik – tværtimod. Jeg synes faktisk, at vi lige nu viser, at det kan lade sig gøre at gøre begge dele; vi sikrer både en mere retfærdig beskatning og fører en historisk grøn politik. Så det er jeg rigtig stolt af.

Spørgeren.

Jeg har været ude at spørge en hel del virksomheder, og det har ordføreren sikkert også selv. Og det, jeg oplever, er, at man faktisk er meget bekymret for, om man har midlerne til lige præcis den grønne omstilling. Er der nogle tiltag, som ordføreren tænker der skal suppleres med? For jeg kunne forstå på det tidligere spørgsmål, at skatten jo også skal være med til at give flere midler til virksomhederne og skabe nogle bedre rammevilkår. Hvad kunne det f.eks. være?

Ordføreren.

Jeg tror ikke lige, at jeg vil komme med et enkelt konkret tiltag her. Men jeg vil sige, at jeg faktisk synes, det er centralt, når vi kigger på vores virksomheder, at vi forsøger at indrette vores politik sådan, at det altid kan betale sig at træffe de bæredygtige valg. For virksomheder har det jo ofte med at lave prioriteringer og træffe valg med baggrund i profithensyn, og det forstår jeg udmærket, og derfor synes jeg også, vi skal prøve at indrette vores samfund sådan, at det kan betale sig for virksomhederne at blive mere grønne. Det vil vi også arbejde for fremadrettet.

Således en tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Alle spørgsmål er besvaret. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak skal du have. Vores skatteordfører er desværre forhindret, og jeg vil derfor læse skatteordførerens tale op.

Enhedslisten støtter varmt, at man hæver bo- og gaveafgiften ved generationsskifte. Vi opfattede den skattelettelse, som den tidligere borgerlige regering gennemførte som en ren skattegave til nogle af Danmarks absolut rigeste mennesker. 1 mia. kr. vil det koste, hvis vi i 2020 havde fuldt indfaset den lempelse fra 15 pct. til 5 pct., som et snævert borgerligt flertal havde vedtaget. Det var en af de mest uforståelige skattelettelser af alle dem, der blev lavet, mens hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister.

Enhedslisten har været meget stor modstander af skattelettelsen. Det er jo simpelt hen helt modsat de generelle principper i en progressiv skattemodel som den danske, at en arving af et sommerhus til 900.000 kr. skal af med 15 pct. af værdien, der overstiger bundfradraget, som i 2019 er 295.300 kr., mens en arving til en virksomhed med en værdi på 7 mia. kr. skal af med 5 pct. Det har jo intet med rimelighed at gøre – intet overhovedet.

Skattelettelsen blev gennemført efter en massiv lobbykampagne fra netværket Vækst i Generationer, der tæller nogle af Danmarks rigeste virksomhedsejere. Efter det kom frem, at det nye flertal ville rulle skattelettelsen tilbage, har lobbykampagnen fra de store virksomheder kørt for fulde gardiner, og det har medført en masse debat. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at de borgerlige har en rigtig dårlig sag. Lad os prøve at kigge på substansen:

Skattelettelsen har ikke gavnlige samfundsøkonomiske effekter. Skatteministeriets økonomer og vismændene plejer ellers ikke normalt at være nærige med deres antagelser om positive dynamiske effekter, når man sænker skatterne. Men begge parter peger på, at der ikke antages af være nogen samfundsøkonomiske argumenter for at lempe afgiften. Det fik da også daværende skatteminister, hr. Karsten Lauritzen, til at indrømme, at der ikke var et økonomisk argument for at lempe afgiften, men blot et moralsk argument. Tværtimod er det potentielt dårligt for økonomien.

Skatteministeriet har i et svar skrevet: »Den asymmetriske beskatning indebærer et forvridningstab og trækker isoleret set i retning af lavere velstand.« Vismændene har så sent som i deres efterårsrapport fra 2019 skrevet:

»Den nuværende lempeligere beskatning ved arv af virksomheder giver en skattemæssig tilskyndelse til at efterlade arv på én måde frem for andre. Det er uhensigtsmæssigt, da det øger de negative forvridninger, der er ved den samlede beskatning.«

Kort sagt: Der er ikke brede samfundsøkonomiske argumenter for at lempe arveafgiften.

Så er der spørgsmålet om det kapitaldræn, det påfører virksomhederne. Det skulle jo ifølge de borgerlige og de familieejede virksomheder medføre en masse katastrofer, herunder lukning af virksomheder. Nu er det jo sådan, at vi har haft arveafgift i mange år, og Enhedslisten har endnu ikke set den undersøgelse, der dokumenterer, hvordan arveafgiften historisk har aflivet virksomheder på stribe. Hvor er den rygende pistol, hvor er evidensen for, at arveafgiften faktisk medfører alskens ulykker? Det postuleres, men det er på ingen måde bevist. Er det ikke korrekt, at vi tidligere har haft en arveafgift for store overdragelser, der hed 19 pct. op til 1 mio. kr., og 32 pct. for alt derover? Hvad betød den langt højere afgift for generationsskifter tilbage i tiden? Lad os dog få nogle tal og fakta på bordet.

Derudover er det i debatten fremstået, som om arvingen til en virksomhed slet ikke har andre muligheder end at betale lige med det samme ved kasse et, selv hvis ikke de kan. Men det er jo ikke rigtigt. For det første har man muligheden for at lave en skattemæssig succession, og dermed kan afgiften udskydes, indtil virksomheden afstås. For det andet er der mulighed for en henstandsordning på 15 år med de nugældende regler og en ordning, som med dette lovforslag udvides til 30 år, og som man har retskrav på. Dermed er der altså allerede i den nuværende lovgivning og i særdeleshed i forlængelse af L 76 mulighed for, at man kan betale over mange år.

Vi skal ikke lave skattepolitik, der tilgodeser den absolutte elite og erhvervsadelen i Danmark, men vi skal i Enhedslistens optik lave en skattepolitik, der er fair, og som bekæmper uligheden. Så Enhedslisten kan som sagt varmt støtte forslaget, der også indgår i finanslovsaftalen for 2020. Så skulle jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg tror ikke, der nogen sinde har været så mange penge at bruge på en finanslov som den finanslovsaftale, der lige er blevet indgået. Vi står på toppen af en højkonjunktur, der er kæmpe store indtægter til statskassen, der er meget lav arbejdsløshed, og der er et virkelig stort råderum, man kan bruge løs af. Man kunne opnå alt det forbrug, man ønsker at have i den offentlige sektor uden at hæve skatterne.

Alligevel har det politiske flertal valgt at hæve skatterne. Det er ikke nødvendigt, men man ser det åbenbart som et mål i sig selv, at der skal være højere skatter i Danmark. I den her omgang går det meget hårdt ud over de familieejede virksomheder, som skal betale 1 mia. kr. ekstra i skat om året. Det er voldsomt mange penge, og det rammer nogle virksomheder meget koncentreret.

Jeg vil bruge min tale her på at gå imod nogle af de forkerte påstande, som er blevet fremført af venstrefløjen og Socialdemokraterne i forbindelse med den her skat. Det siger sig selv, at Det Konservative Folkeparti er modstandere af at straffe dansk erhvervsliv, modstandere af at hæve skatterne, når det ikke er nødvendigt, så det tror jeg ikke jeg behøver at argumentere ret meget for. Men jeg vil gerne argumentere imod nogle af de forkerte påstande, som er blevet ført frem. Vi har hørt flere ordførere, både fra Socialistisk Folkeparti, fra Enhedslisten og fra Socialdemokraterne, sige, at der er blevet givet skattelettelser til nogle af Danmarks mest velhavende mennesker, og det vil man gerne rulle tilbage.

Der er to forkerte påstande i den ellers ret korte sætning. Den ene forkerte påstand er, at der skulle være tale om, at der udelukkende er blevet givet skattelettelser til nogle af Danmarks mest velhavende mennesker. Familieejede virksomheder findes i alle former. De findes rigtigt nok i store virksomheder, men der er altså også rigtig mange, og det er de fleste af de familieejede virksomheder, som er små, og man kan ikke påstå, at små købmænd, små håndværksvirksomheder, små landbrug skulle tilhøre en del af Danmarks rigeste mennesker. Det er simpelt hen forkert. Det er muligvis god socialistisk politik at hæve skatten, men det kan ikke være god socialistisk politik, at det skal gå ud over nogle mennesker, som ikke har ret mange penge i forvejen. Det er simpelt hen en urimelighed.

Det andet, der er forkert i den korte sætning, som jeg citerede før, er, at der bare skulle være tale om en tilbagerulning af skatten. Det er der ikke. Det er rigtigt, at satsen bliver sat op til et niveau, som den har været på tidligere, men da ændringerne af arvebeskatningen blev lavet fra 2015, skete der jo to ting. Der skete det, at satsen blev sat ned, men stort set samtidig blev vurderingerne sat op. Så man betaler i dag en lavere sats af et højere beløb, end man gjorde, før der blev lavet ændringer af arvebeskatningen. Når man nu helt selektivt vælger kun at kigge på satsen, kan man godt kalde det en tilbagerulning af satsen, men det er altså lidt at gøre vold på sproget, når man overser, at man så også beholder de høje vurderinger, og at man dermed lander på et højere niveau, end man gjorde før.

Der er tale om store regninger, der rammer nogle virksomheder, og det ville ikke være usædvanligt, at en familieejet virksomhed, der skal gå i arv, vil komme til at betale en millionregning, selv om virksomhedens værdi er ganske lille og måske kun kan forsørge en person med det beskedne overskud, som måtte være i sådan en virksomhed. Det er et hårdt slag, og det er ikke nogen undskyldning at sige til de mennesker, at de får lov til at betale det over 30 år. Prøv at tænke på, at man kom til en af os og sagde: Værsgo, her er en regning på 2 mio. kr., men det betyder jo ikke noget, for du får lov til at betale det over 30 år. Hvis man skal betale en millionregning, skal man betale en millionregning, og så er det stort set ligegyldigt, om man kan få lov til at betale det over 30 år, for det er stadig væk en regning, der skal betales.

Jeg synes, det er meget arrogant, at man så letsindigt placerer sådan en regning hos nogle familieejede virksomheder, og at man siger her fra talerstolen, at det ikke udgør nogen økonomisk byrde for de små virksomheder. Det gør det! Det er en kæmpe økonomisk byrde at få en regning på flere millioner kroner, og det går naturligvis ud over de virksomheders økonomi, det går naturligvis ud over deres muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Jeg synes, man skal være ærlig om, hvad man gør. Man har prioriteret her, og man vil gerne have skattelettelser, fordi man går ind for højere skat, og så har man valgt at slå ned på familieejede virksomheder, man gør det på en uærlig måde ved at fortælle, at det ikke har nogen konsekvenser og ved at sige, at det alene handler om nogle af de mest velstillede mennesker i Danmark. Det kan godt være, det lyder godt, men det er forkert.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Dermed byder jeg velkommen til den næste ordfører, som kommer fra Nye Borgerlige. Det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Hvis der er en ting, jeg har lært af mine 6 første måneder herinde i Folketinget, så er det ganske enkelt, at et flertal af politikerne herinde på ingen måde har en snert af respekt for selvstændige erhvervsdrivende. Jeg tror simpelt hen, at man ganske enkelt ser dem som nogle skaffedyr med en eller anden uudtømmelig kasse, man bare kan tage fra. Det er skammeligt, og det er moralsk forkasteligt, og det er direkte skadeligt for Danmark og danskernes fremtid.

Nu skal jeg fortælle jer en lille hemmelighed. Det er faktisk de selvstændige erhvervsdrivende, der driver og finansierer det her cirkus. Lad os nu vise dem lidt respekt, for det er åbenbart ikke nok, at de konstant skal flås af stigende afgifter og skatter. Nej, selv når de ønsker at overdrage deres virksomhed til næste generation, skal de også straffes. Til det er der bare at sige, at Nye Borgerlige siger nej og nej. Det vil vi ganske enkelt ikke være med til.

Så bliver jeg også nødt til at kigge lidt over på vores borgerlige venner, og til dem vil jeg bare sige, at vi deler jeres bekymring. Vi synes også, det her er den forkerte vej at gå, men vi stiller også spørgsmålet: Hvorfor fjernede I den dog ikke, da I havde magten – ikke kun ved generationsskifte, men arveafgiften i det hele taget? Det er jo en forfærdelig dødsskat, og den er skadelig. Det hører jeg ofte fra de borgerlige partier selv. For hvis man havde fjernet arveafgiften, skulle den socialdemokratiske regering jo til at indføre en helt ny skat, og det er langt vanskeligere at indføre en ny skat end bare at justere på allerede eksisterende.

Den her handler om 1 mia. kr. i ekstra udgifter til erhvervslivet, og det kan vi lige lægge oven i de andre øgede omkostninger, som man her fra Folketinget har lagt på erhvervslivet. Der må jeg bare sige, at desværre har de borgerlige partier heller ikke været garant dér, for man har stemt for over en ½ mia. kr. i ekstra omkostninger til erhvervslivet.

Men der er lang tid til næste valg, og i Nye Borgerlige har vi et håb om, at vi i fællesskab kan finde de borgerlige takter frem, også selv om vi lige har været vidne til, at Venstre og Konservative rent faktisk har overhalet den socialdemokratiske regering i afgiftsstigninger. Det er dårlige tider for det borgerlige Danmark, det er dårlige tider for erhvervslivet, når et Folketing på den måde lægger øgede afgifter ud på det erhvervsliv, som finansierer Danmark. Så lad os mødes i borgerlig forsoning og sammen få fjernet arveafgiften, ikke kun for virksomheder, men også for borgere. Og vi vil ikke stå alene: Norge, Sverige, Portugal, Slovakiet, Østrig, Canada, Israel, Mexico, New Zealand, Ungarn, Estland, Luxembourg, Serbien, Australien – en lang række lande har ingen arveafgift.

Så må jeg ikke ønske alle i Folketinget og især mine borgerlige kollegaer en rigtig god juleferie, når vi når så langt, og lad os nu finde, når vi kommer tilbage efter nytår, de borgerlige dyder frem, så vi står som en stærk fælles borgerlig stemme. Ligegyldigt hvad vil Nye Borgerlige i hvert fald altid stå for dette, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte et lovforslag, som giver øgede udgifter til erhvervslivet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg har lige to ting. For det første spurgte hr. Lars Boje Mathiesen, hvorfor vi ikke havde afskaffet generationsskifteskatten. Det går Det Konservative Folkeparti ind for; det ville vi også gerne have gjort. Hvorfor gjorde I det så ikke, for I havde jo flertallet? Der kan jeg sige, at hr. Lars Boje Mathiesen har jo også flertallet nu. Altså, han kan gå sammen med os og de andre borgerlige partier – og f.eks. Enhedslisten. Så har man jo et flertal, og så kan man afskaffe generationsskifteskatten. Hvis hr. Lars Boje Mathiesen nu indvender, at Enhedslisten jo ikke går ind for at afskaffe generationsskifteskatten, så det flertal kan ikke blive enige om at gøre det, så tror jeg også, han vil kunne forstå, hvorfor generationsskifteskatten ikke blev afskaffet af det borgerlige flertal.

Den anden ting er, at jeg godt kunne tænke mig at få uddybet, hvad hr. Lars Boje Mathiesen mente med det sidste, han sagde, om, at vi havde overgået Socialdemokraterne i skatter og afgifter. Vi afskaffede en lang række afgifter, da vi sad i regering. Vi lavede nogle ikke kæmpestore, men dog alligevel betydelige skattelettelser. Hvordan mener hr. Lars Boje Mathiesen at vi har overgået Socialdemokraterne? Det forstod jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Hvis vi tager det sidste først, så var det jo Konservative og Venstre, som ønskede at øge cigaretafgifterne til 60 kr. Det er mere, end hvad den socialdemokratiske regering gør. Så ja, der overgik man altså den socialdemokratiske regering.

Lad os sige, at den tidligere VLAK-regering havde gået til Dansk Folkeparti og sagt: Ved I hvad, vi skal have nogle stramninger på udlændingepolitikken, og vi ved, at når der kommer stramninger på udlændingepolitikken, så sparer det penge. Over 33 mia. kr. brugte man på forfejlet ikkevestlig indvandring. Hvis man var gået til Dansk Folkeparti og havde sagt, ved I hvad, vi vil godt være med til nogle af de der stramninger, det giver et provenu til staten, og skal vi ikke bruge det på at sænke arveafgiften for ganske almindelige danske statsborgere? så tror jeg, at Dansk Folkeparti havde sagt ja tak. Det er jeg overbevist om.

Hr. Rasmus Jarlov.

Okay, så der var en enkelt skat, hvor hr. Lars Boje Mathiesen kunne påpege, at bl.a. mit parti gik ind for, at den skulle være højere, end Socialdemokraterne mener. Det var en lille smule selektivt, når vi så samtidig ville gå ind for, at det ekstra provenu, der kommer fra det, skulle gå til at sænke andre afgifter. Så lad nu være med hele tiden at lave et forkert billede af, hvad andre partier mener. Lad være med at opstille nogle uenigheder, som ikke er der. Vi går ind for lavere skat, vi går ind for et lavere skattetryk, og vi har igen og igen fremsat forslag om at sænke skatterne.

Den der strategi med at tvinge Dansk Folkeparti til noget er blevet prøvet, og jeg tror, at hr. Lars Boje Mathiesen vil finde ud af, at herinde i Folketinget får man vedtaget de ting, der er flertal for. Og der har ikke været flertal for at afskaffe skatten ved generationsskifte.

Ordføreren.

Nu forholdt jeg mig til det lovforslag, som jeg har behandlet, og der var det Konservative og Venstre, som ville hæve afgifterne mere end den socialdemokratiske regering. Sådan er det. Derudover her Konservative jo også stemt med den socialdemokratiske regering om at hæve en lang række omkostninger for f.eks. bankvæsenet på hybridkapital, hvilket ikke var et krav fra EU. Man har øget udgifterne for nogle, der eksporterer biler. Det kostede også lige 100 mio. kr. Så Konservative har lagt stemmer til væsentlig øgede udgifter for erhvervslivet. Så man kan bare gå tilbage og se, hvad man har stemt.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Vi behandler nu regeringens socialistiske lovforslag om at øge beskatningen ved generationsskifte i familievirksomheder. Og så kunne man jo godt have en længere snak om forskellige retfærdighedsopfattelser mellem folk, der er socialister, og folk, der ikke er socialister. Vi ville nok ikke komme så langt med det, fordi vi bare står helt forskellige steder: Socialister synes, at størstedelen af samfundets produktion skal tages fra dem, der producerer, og hvor pengene skal ende i statskassen. Mens vi, der ikke er socialister, synes, at størstedelen af samfundets produktion skal blive hos dem, der har produceret, sådan at de kan gøre godt med de penge på den måde, som de synes er bedst. Og dér står socialister og ikkesocialister over for hinanden og bliver nok aldrig enige.

Det, man burde kunne blive enige om, er, om det gør noget godt for en samfundsøkonomi, at man opsuger penge ude fra virksomheder, der kunne benytte de penge til at investere i ny produktion, nye maskiner, som gør produktionen mere produktiv, og i flere arbejdspladser, og så i stedet bruger dem på flere pædagoger, fordi kommunerne ikke menes selv at kunne beslutte, hvor mange pædagoger det er bedst at have, på at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen, integrationsydelsen i form af en ny ydelse, som man midlertidigt har, indtil man hæver den permanent. Og der tror jeg, det er svært at opstøve mennesker med forstand, som vil sige, at samfundet bliver rigere af, at vi tager pengene, som kunne være investeret ude i virksomhederne, og bruger dem på de ting, som socialisterne i Folketinget hellere vil bruge dem på; det tror jeg er svært.

Man kan forestille sig en virksomhed, der har godt gang i forretningen, og som er ejet af en familie. På det tidspunkt, hvor den ældre generation efterhånden ikke har lyst til at eje virksomheden længere, men har lyst til at gå på pension, skal virksomheden overdrages til sønnen eller datteren, og så beslutter man simpelt hen bare, at der skal lægges et kæmpe beløb i bo- og arveafgift ved den lejlighed. Og man skal ikke alene betale bo- og arveafgiften. Fordi de arvinger, der er, i de fleste tilfælde ikke råd til selv at betale bo- og arveafgiften, skal de også have penge ud af virksomheden, både til bo- og arveafgiften, men også til at betale den skat, som skal betales af, at de får penge ud af virksomheden til at betale bo- og arveafgiften.

Så det er altså et ret stort beløb, og det beløb kan så ikke være til rådighed for den satsning, som virksomheden gerne ville gøre i forhold til en ny produktionsform, investeringer i forskning, som kunne gøre produktet, man producerer, bedre, eller i forhold til det at ansætte nogle flere medarbejdere i en periode for at se, om det kan generere et overskud, som berettiger ansættelsen.

Der er og bør ikke være nogen tvivl om, at det røde flertal i Folketinget anvender pengene på en måde, som ikke er lige så gavnligt for økonomien, som det ville være, hvis virksomhederne havde fået lov til at beholde pengene. Og af den grund stemmer Liberal Alliance imod det her socialistiske lovforslag.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og dermed har alle ordførerne fra partierne været på. Og nu er det således skatteministeren, der bedes komme til talerstolen. Velkommen.

Tusind tak for det, formand. Og tusind tak for debatten her, som jo ikke overraskende har vist, at det her forslag er et forslag, som der er, kan man roligt sige, blokvis uenighed om i Folketinget. Og det hænger jo sammen med, at synspunkterne allerede har været fremført før, ikke mindst under valgkampen og jo faktisk allerede dengang, da den tidligere blå regering, og højrefløjen i øvrigt, valgte at give nogle historisk store og også skæve skattelettelser.

Men som sagt er det nok ikke forbigået nogens opmærksomhed, at Danmark har fået en ny regering og også et nyt politisk flertal, som senest med den her finanslov, som lige er blevet vedtaget – i hvert fald i aftaleform – jo klart har signaleret, at vi ønsker at sætte velfærden først. Vi ønsker at styrke unges uddannelser, vi ønsker også eksempelvis at styrke hjælpen til psykisk sårbare og psykisk syge, og ikke mindst ønsker vi at genskabe tilliden til vores skattevæsen.

Og samtidig ønsker vi, hvad der jo altså er helt afgørende, også at styrke rammerne for en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, der giver dansk erhvervsliv muligheder for endnu mere vækst og fremgang, og som sikrer, at Danmark tager et stærkere internationalt ansvar for den fælles kamp mod de voldsomme klimaforandringer, som vi står over for lige nu.

Det var det mandat, som vælgerne ved folketingsvalget gav regeringen og partierne, der jo netop som sagt har aftalt næste års finanslov; for 2020. Og derfor er der kun grund til at være stolt af den finanslovsaftale, som nu er faldet på plads. Den sætter nemlig en ny retning for Danmark, der er mere retfærdig, og som jo også vedstår sig sit bidrag til – og ikke mindst ansvar for – løsningen af nogle af de store udfordringer, som landet står over for, og som det internationale samarbejde, vi er en del af, også står over for.

Det, vi sagde før valget, gennemfører vi nu. Vi har meget klart sagt, at vi vil tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser, som blev givet til helt særligt velstillede grupper i vores samfund. Det har ikke været sådan helt vildt diskuteret her i dag, men regningen for de her skattelettelser, som den tidligere regering jo altså gav, blev betalt med store besparelser på velfærden og ikke mindst de unges uddannelser. Og det er det, vi ændrer nu.

I en tid, hvor konkurrencen hele tiden skærpes, er der brug for flere og ikke færre investeringer i uddannelse. Det er helt afgørende for, at vi kan skabe vækst og flere arbejdspladser både nu og her og i fremtiden i Danmark. Alene i 2020 koster det 700 mio. kr. at stoppe VLAK-regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Derfor tilbageruller vi den tidligere regerings milliardskattelettelse til nogle af landets rigeste familier, og vi genindfører en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., så afgiften bringes tilbage til det niveau, den befandt sig på, inden den altså blevet sænket der i 2017.

Det betyder eksempelvis, at vi får mulighed for, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at vi kan indføre minimumsnormeringer, og at vi som sagt kan styrke indsatsen for personer, der desværre er ramt af og må leve med psykiske lidelser. Desuden investerer vi i uddannelse, så danske virksomheder og lønmodtagere rustes endnu bedre til kampen om vækst og arbejdspladser

Så man kan sige, at den finanslovsaftale, vi står med, hvori det her er et centralt element, kort og godt sætter en ny retning, som er både mere retfærdig og også mere ansvarlig for Danmark. Vi genindfører som sagt en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., og det vil betyde, at afgiften bliver ens for alle, ligesom før afgiftsnedsættelsen i 2017. Det vil sikre, at beslutningen om, hvorvidt en virksomhed skal overdrages til f.eks. eksterne købere eller skal generationsskiftes inden for familien, i mindre grad påvirkes af selve afgiften.

Det er jo økonomisk set sundt, når ønsket er en hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur, der understøtter væksten og beskæftigelsen i et samfund som helhed. Samtidig vil ophævelsen af den favorable afgift for overdragelse af virksomheder trække i retning af en mere ligelig indkomstfordeling.

At den tidligere regerings nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed var den forkerte vej at gå for dansk økonomi, bakkes jo altså også op af uafhængige økonomer. Det Økonomiske Råd slår i deres rapport, som hedder »Produktivitet 2017«, fast, at den nedsatte afgift kan have negative samfundsøkonomiske effekter, f.eks. ved at reducere produktiviteten, fordi virksomhederne ikke tilskyndes til at anvende de mest effektive ledelses- og ejerformer.

OECD er også klar i deres vurdering fra januar 2019, hvor de skriver, at skattefavoriseringen af generationsskifte inden for familien hæmmer iværksætteriet og investeringer, citat slut. En af deres centrale anbefalinger for dansk økonomi er derfor, at den nedsatte afgift bør rulles tilbage, og det er den anbefaling, vi følger op på med det her lovforslag. Men det er samtidig vigtigt, at afgiftsforhøjelsen ikke trækker tæppet væk under virksomhederne, og derfor giver vi nu et retskrav på henstand, så afgiften altid kan betales gradvist over 30 år. Det vil sikre, at likviditeten kun påvirkes i mindre grad.

Endelig er der jo et spørgsmål om værdiansættelsen af virksomheden, der også har fyldt en del i debatten her i salen i dag. Og jeg vil gerne understrege, at vi fra regeringens side jo selvfølgelig har stor forståelse for, at der er behov for forudsigelighed ved et generationsskifte, så virksomhederne får de bedst mulige rammer for at planlægge et generationsskifte. Derfor nedsætter vi jo, som det også har været fremført i dag, et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til lige nøjagtig det her spørgsmål, altså vedrørende værdifastsættelsen.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den debat, der har været i dag, og jeg ser selvfølgelig frem til, at vi kan behandle forslaget i Skatteudvalget. Jeg står til rådighed, og det gør ministeriet også, for at vi kan sikre en god debat omkring forslaget her. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er naturligvis en række korte bemærkninger til ministeren, og den første bemærkning kommer fra Louise Schack Elholm fra Venstre. Værsgo.

Det er jo ikke nogen overraskelse, at Socialdemokratiet og ministeren og regeringen ønsker at hæve skatten på danske familieejede virksomheder, der beskæftiger 850.000 danskere i hele landet. Hvordan mener ministeren at det her kan gavne Danmark og de 850.000, hvis job sættes på spil, når man hæver afgiften så betydeligt som 1 mia. kr. – 1,3 mia. kr. i umiddelbar virkning og 1 mia. kr. efter tilbageløb? Hvad vil ministeren sige til de danskere, der mister deres job som følge af den her afgiftsstigning?

Ministeren.

Regeringens erhvervspolitik handler om at investere i fremtiden. Og derfor bruger vi de her penge til at investere i uddannelse, således at danske virksomheders kamp for vækst og beskæftigelse bliver styrket, ikke bare nu og her, men også på lang sigt, ved at man får bedre uddannet arbejdskraft. Når jeg er rundt at besøge danske virksomheder, er det noget af det, de peger på: Der er behov for mere arbejdskraft, der er behov for mere kvalificeret arbejdskraft. Det er det, vi sikrer nu. Det er sådan set fair nok, altså, det har stået klart længe, at vi er uenige om det her. Vi vil hellere bruge pengene på ungdomsuddannelser, og I vil hellere bruge pengene på store skattelettelser, og særlig meget store skattelettelser til nogle meget store virksomhedsejere. Det er jo det, der er virkeligheden i det her.

Fru Louise Schack Elholm.

Vi går sådan set op i, at danskerne har et job. Og 92 pct. af alle danske virksomheder er familieejet, så det her er jo en generel sænkning af Danmarks konkurrenceevne. Når man kombinerer det med regeringens øvrige finanslovsudspil, hvor man sænker hovedaktionærfradraget og indfører en række ekstra afgifter på en række forskellige ting, så bliver Danmarks konkurrenceevne forværret. Og ministeren burde jo om nogen vide, hvordan det har en betydning for Danmarks velstand, at vi rent faktisk er konkurrencedygtige.

Så hvad vil ministeren sige til danske virksomheder, som står her og tænker: Skal vi så flytte ud af landet? Skal vi sælge til en kapitalfond? Synes ministeren, det er bedre, at det er kapitalfonde, der ejer de danske virksomheder, end at de er familieejede?

Ministeren.

Det er jo lidt, som om man tror, at Jorden går under. Det er bare underligt, at det, vi har rullet tilbage, var det, der gjaldt, da man selv havde regeringsmagten. Altså, det er jo det, vi gør. Derfor kan man sige, at vi så tilmed – modsat af, da man selv havde regeringsmagten – finder en bedre måde, synes jeg i hvert fald, at bruge pengene på, nemlig til at investere i unges uddannelse. Og det er det, der er den afgørende forskel.

Vi har sagt lige fra starten, at vi var imod den her skattelettelse, fordi vi hellere vil bruge det på, at vi kunne sikre, at unge kunne få en bedre uddannelse og dermed være klar til at træde ind på det arbejdsmarked, som er præget af en hård kamp hver eneste dag for at sikre, at man kan få vækst og fremgang. Men det kræver, at uddannelserne bliver bedre.

Den næste spørger er fru Eva Kjer Hansen, Venstre. Værsgo.

Tak. Hvor er det trist at skulle høre ministeren stå og være stolt af at skabe ringere vilkår for de familieejede virksomheder, der immer væk står for 850.000 arbejdspladser.

Det, jeg vil spørge ministeren om, er, om ministeren her i dag vil give tilsagn til den radikale ordfører om, at man nu nøje vil følge med i, hvordan det går med ejerformerne, altså om der bliver færre familieejede virksomheder, og hvordan det går med beskæftigelsen inden for de familieejede virksomheder. For Det Radikale Venstre gav jo udtryk for, at de ønsker at følge de her nøje. Derfor spørger jeg, om ministeren vil give tilsagn om det, og om det vil blive indarbejdet i lovforslaget.

Ministeren.

Jeg tror, at det vil være svært direkte at indarbejde det i lovforslaget, og det tror jeg også at fru Eva Kjer Hansen ved. Men jeg og regeringen vil også i forlængelse af det ekspertudvalg, som vi nu nedsætter, og som godt nok handler om værdiansættelse, selvfølgelig følge det her område.

I forlængelse af det, som Det Økonomiske Råd siger, og som OECD siger, tror vi ikke på, at det her vil have nogen væsentlig konsekvens for beskæftigelsen. Det er jo det, der bliver sagt.

Derfor har OECD jo rent faktisk anbefalet, at man ruller det, man gjorde under den tidligere regering, tilbage. Det er det, vi gør nu. Vi bruger pengene på at investere i uddannelse af vores unge og uddannelse af dem, der går på videregående uddannelser, og vi investerer i forskning. Det tror vi er en langt bedre fremtid – også for dansk erhvervsliv. Det er vi sådan set glade for at de også selv synes er rigtig godt.

Fru Eva Kjer Hansen.

Det er jo herligt at høre ministeren mene, at det ingen konsekvenser har, at man nu laver en skattestigning på 1 mia. kr.

Hvad vil ministeren gøre for at imødekomme Det Radikale Venstre og sørge for en afrapportering? Er det halvårlig afrapportering, i forhold til hvordan det går med ejerforhold og medarbejderstaben? Eller hvordan har ministeren tænkt sig at imødekomme Det Radikale Venstres krav og ønske på det her område?

Jeg spørger jo, fordi vi simpelt hen er interesseret i at kunne følge, hvad konsekvenserne af regeringens politik er.

Ministeren.

Den er Folketinget jo altid velkommen til at spørge til, og fru Eva Kjer Hansen ved også godt, at det må man gerne.

Men det er jo klart, at der, når man har lavet en finanslovsaftale og man har lavet et forståelsespapir, hvor der står, at man ønsker at rulle det her tilbage, så deraf følger et tæt samarbejde, eksempelvis om det her. Så selvfølgelig er en dialog om det her og et samarbejde om det her. Det kommer vi selvfølgelig til at følge og diskutere løbende. Det er klart.

Den næste spørger er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. I forlængelse af det kunne jeg godt tænke mig at spørge om noget. Det vil sige, at det, vi hører, er, at der er indgået en mundtlig aftale mellem regeringen og bl.a. Radikale Venstre om, at man vil følge op på lovgivningen her, som man vedtager.

Ministeren.

Nej, det er der ikke. Vi har lavet et ekspertudvalg, som skal se på værdiansættelsen og på, hvad den kan føre til. Det er det, vi har lavet en aftale om. Det kan man se på Skatteministeriets hjemmeside. Det er lavet i dag. Men det er da klart, at man som led i regeringens økonomiske politik da drøfter konsekvenserne af de valg, der træffes, og at man drøfter, hvordan dansk økonomi udvikler sig i ly af, at der er lavet en finanslovsaftale. Det håber jeg virkelig ikke er ubekendt for folk, som de sidste 14 ud af 18 år har siddet i regering her i Danmark. Det håber jeg ikke.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Det må De Radikale så selv følge mere op på, for det, som Radikales ordfører stod og sagde på talerstolen, var i hvert fald anderledes. Ministeren sagde, at det er de særlig velstillede grupper i vores samfund, som nu skal til at betale mere. I forlængelse af det vil jeg egentlig gerne spørge ministeren, om ministeren ikke kan bekræfte, at langt, langt de fleste af de her familieejede virksomheder jo er små eller forholdsvis mindre virksomheder, og at de jo også kommer til at blive ramt rigtig hårdt, og at det også kan få den konsekvens, at der bliver færre arbejdspladser her i landet.

Ministeren.

Vi deler som sagt ikke den bekymring. Vi læner os op ad det, som både OECD og Det Økonomiske Råd har sagt. Det Økonomiske Råd anbefaler jo så også, at man laver en henstandsordning, som vi jo så giver et retskrav på og forlænger til 30 år. Det betyder, at der i hvert fald dér er en likviditetsmæssig sikkerhed for, at man kan betale den her forøgede afgift tilbage. Men det er jo klart, at når den tidligere regering nedsatte procenten, som man gjorde, så er der en markant forskel på, om det er den lille virksomhed, eller det er den meget, meget store virksomhed, som går i arv. Derfor er det, at det her er skævt.

Den næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ministeren siger, at det ikke går ud over virksomhedernes konkurrenceevne, og at det ikke går ud over beskæftigelsen. Det kunne jeg godt lige tænke mig at få uddybet lidt – ikke ved at ministeren henviser til nogle andre, der også mener det, men ved at ministeren forklarer os, hvordan det ikke går ud over konkurrenceevnen og beskæftigelsen i virksomheder.

Hvis en lille virksomhed, eksempelvis en håndværker, som har en omsætning på måske et par millioner kroner og en værdi på måske 10 mio. kr., skal hive 2-3 mio. kr. ud af virksomheden for at betale den her arveskat, hvordan går det så ikke ud over den virksomheds konkurrenceevne og beskæftigelsen? For det forekommer umiddelbart mere logisk at sige, at det nok går ud over konkurrenceevnen, hvis man får en millionregning og er en lille virksomhed.

Ministeren.

Altså, eksemplerne kan vi altid diskutere, og dem kan vi også diskutere i udvalgsarbejdet. Men jeg vil dog alligevel sige, at det, som førende samfundsøkonomer, der har beskæftiget sig med det, har sagt – og de svar, der er blevet givet fra ministeriets side under den tidligere regering, som også Enhedslistens ordfører brugte i sin tale – synes jeg bare nuancerer det billede, som Rasmus Jarlov her benytter – pænt sagt.

Jeg tror bare, at vi er nødt til også at erkende, at vi nogle gange bare er politisk uenige. Altså, vi har sagt lige fra starten, at vi mener, det var en meget skæv skattelettelse, som især gav meget store summer, hvis man skulle sende store virksomheder i arv. Det er jo fair nok, at I vil det; sådan er politik jo. Vi har bare en anden holdning. Vi synes, at de penge skal bruges på unges uddannelse frem for at fortsætte de besparelser, som I gennemførte. Og for bare lige at sige, at det ikke er småpenge, vi taler om: Hvis vi skulle fastholde de besparelser, som I gennemførte på uddannelserne, så skulle vi finde 700 mio. kr. Altså, der skulle spares 700 mio. kr. hvert år. Og det er det, vi bruger de her penge til.

Tak til ministeren. Jeg erindrer lige om det med, at direkte tiltale fra talerstolen ikke er noget, der anvendes i Folketingssalen.

Det er den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Måske er det for abstrakt for ministeren at forholde sig til, at der findes nogle rigtige virksomheder, som skal betale de her beløb. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg kan stille spørgsmålet på en anden måde, men jeg kan jo prøve med at spørge: Hvis nu skatteministeren selv fik en regning på 2-3 mio. kr., som han skulle betale af sin privatøkonomi, ville det så gå ud over hans privatøkonomi, eller ville det være ubetydeligt for skatteministerens egen privatøkonomi? Altså, der er jo mange små virksomheder, hvor ejeren har en meget mindre indtægt, end skatteministeren har i løn, og hvor man får en regning på 2-3 mio. kr., så hvordan ville det være for skatteministeren selv at få en regning på 2-3 mio. kr. – ville det ud over hans økonomi, eller ville det være ligegyldigt?

Ministeren.

Jamen svaret giver jo sig selv. Selvfølgelig: Når man hæver en afgift, som vi gør her, og fører den tilbage til 2017, så er det klart, at der er nogle, der skal betale en højere afgift. Det ved hr. Rasmus Jarlov selvfølgelig også godt. Den tidligere regering fik et mindreprovenu ved at sænke afgiften, og det gav man så som skattelettelser. Og ja, ja, det er fint, det må man gøre. Vi får ved at hæve afgiften selvfølgelig et merprovenu, som vi så bruger på at investere i unges uddannelse, for vi tror, det er bedre for dansk økonomi nu og her og på langt sigt. Det er derfor, vi gør det.

Den næste spørger er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det var da godt, at hr. Rasmus Jarlov endelig fik trukket det svar ud af skatteministeren, at det selvfølgelig kommer til at gå ud over de virksomheder, som skal lægge den her forhøjede arveafgift. Det er dejligt, at man en gang imellem kan få skatteministeren til at sige rigtige ord, som kan forstås.

Der er også nogle, der vinder på det. Jeg står her med en overskrift fra Dagbladet Børsen, som lyder: »Kapitalfonde kan vinde på højere arveafgift: »Det giver nogle opkøbsmuligheder««. Det er klart, det er også et resultat af det. Er det det, der er målsætningen? Det ligner jo en tanke, når nu man ved, at kapitalfondenes nye direktør er skatteministerens gamle ven og allierede gennem årtier, nemlig tidligere folketingsmedlem og tidligere minister fra Socialdemokratiet hr. Henrik Sass Larsen, som var udset til at være finansminister, og som har været med til at udvikle den her politik og nu sidder derovre, hvor de eneste mennesker, som nyder godt af den her beslutning, sidder. Har det spillet ind?

Ministeren.

Det lyder, som om det er lige før, at hr. Ole Birk Olesen har tænkt sig at følge i hr. Henrik Sass Larsens fodspor og måske ser nye jobmuligheder, men det ved jeg ikke – nok om det. Der er jo ikke de hensigter. Vores hensigter er helt enkle, nemlig at vi mener, at der er brug for at bruge pengene anderledes. Vi mener, det er bedre for dansk økonomi, at vi kan investere i uddannelse, at vi kan løfte vores velfærd, at vi kan sikre, at der er penge til en markant grøn omstilling, som giver dansk erhvervsliv nye muligheder, at vi kan løfte arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det er det, vi bruger pengene på, og det tror vi er bedre end at give en skattelettelse i særlig grad til nogle af de største virksomhedsejere i Danmark. Det er jo det, diskussionen hele tiden har handlet om, nemlig at den er og var skæv, og at regningen blev betalt gennem besparelser på velfærden og på uddannelserne. Jeg ved godt, at Liberal Alliance synes, det er fint. Det er vi bare uenige i.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo lidt mærkeligt at sige sådan noget med, at det lidt lyder, som om hr. Ole Birk Olesen vil have et job hos kapitalfondene. Det lød da overhovedet ikke sådan. Det er da i skatteministerens fantasi, at sådan noget foregår. Skatteministeren må have en meget levende fantasi.

Men spørgsmålet består jo: Er skatteministeren enig i, at det her formentlig betyder, at flere virksomheder vil overgå fra at være familieejede til at være ejet af kapitalfonde? Og vil det ifølge skatteministeren være en glædelig udvikling?

Ministeren.

Socialdemokratiet og regeringen har en interesse i at have en stabil erhvervsstruktur. Der spiller kapitalfonde selvfølgelig også en rolle. Det ved man, hvis man kigger på, hvad de laver. De er involveret i en masse virksomheder og er også med til at understøtte ganske mange arbejdspladser. Jeg føler mig ret overbevist om, at store dele af fremtidens erhvervspolitik og vækstmuligheder ligger i det, der er det samlede udkomme af den øvelse, som vi har startet nu, hvor vi jo i høj grad styrker rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Eksempelvis ved at investere i unges uddannelse, eksempelvis ved at løfte arbejdsmarkedsuddannelserne, eksempelvis ved at sikre et spor, som nu allerede er internationalt berømmet, når det handler om grøn omstilling af vores samfund.

Den næste spørger er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi behandler jo her en udmøntning af finansloven – en finanslov, som hæver ydelser til de udlændinge, som bl.a. er på integrationsydelsen. Altså, man sikrer, at der er gratis danskundervisning for udlændinge. Jeg tror, det er 150 mio. kr. Man sikrer, at udlændinge kan få dagpenge efter 1 år i Danmark, og det er virkelig ikke småpenge, som man har med at gøre i den her finanslov, som skatteministeren også rigtigt siger.

Derfor er man så nødsaget til at hæve beskatningen på familieejede virksomheder med 1 mia. kr., hvilket gør, at der kommer færre investeringer og færre arbejdspladser. Og i øvrigt er det ikke bare en skattestigning til de allerrigeste, for det skyldes jo, at den tidligere socialdemokratiske regering fjernede formueskattecirkulæret, hvilket gjorde, at vurderingerne steg voldsomt. Nu får man så også en meget højere beskatning, og det får så ikke nogen konsekvenser.

Men kan ministeren ikke bare bekræfte koblingen og sige, at de her penge er til alle de udlændingelempelser, man har lavet i finansloven. Det er virkelig ikke småpenge; det giver jeg ministeren ret i. Det er dyrt at lave sådan nogle tiltag, og derfor er man nødt til at lave sådan en skattestigning.

Ministeren.

Det her bliver lavet, fordi vi er uenige i den prioritering, den tidligere regering havde. Vi er uenige i det, som Dansk Folkeparti også var med: at give særlig de store virksomhedsejere, hvis de sender virksomheden i arv så at sige, en meget, meget stor skattelettelse.

Vi har jo, også hr. Dennis Flydtkjær, oplevet, hvad det var for en kampagne, der blev sat i værk, inden det her kom til verden. Altså, det er jo ikke første gang, man har gjort det her forsøg. Og hvem var det, der kørte den kampagne? Og hvem er det, der kører kampagnen nu? Det er jo dem. Og det er vi bare uenige i, og derfor er vores synspunkt, at i stedet for i særlig grad at giver nogle udvalgte store virksomheder en meget, meget stor skattelettelse, hvis de bliver sendt i arv, mener vi, at pengene er bedre brugt på at investere i unges uddannelse, løfte vores forskningsbevillinger, styrke det grønne, sikre, at dansk erhvervsliv kan få nye vækstbetingelser, og sikre nye arbejdspladser her. Det mener vi er en bedre prioritering.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt med på, at vi prioriterer forskelligt; Socialdemokraterne prioriterede udlændingelempelser i finansloven – og vi havde nok prioriteret noget andet. Spørgsmålet er, om der overhovedet var tale om den her store skattelettelse, som man siger. For tilbage i 2015 fik man rigtig mange millioner kroner i kassen, fordi man hævede vurderingen for virksomhederne ved at fjerne formueskattecirkulæret. Altså, man øgede beskatningerne for virksomhederne; vi sænkede så satsen for at annullere det igen. Hvor er den store skattelettelse henne i det? Vi brugte de penge, vi fik ind på den stigning, som Socialdemokraterne vedtog, til at sænke satsen. Det er da ikke nogen stor stigning.

Jeg vil også bare opponere imod, at det kun skulle være store virksomheder, der får noget ud af det her, for det er også landbruget, tømrermesteren eller en lille engrosvirksomhed, og det kan være alt muligt andet. Det er ikke kun en kæmpe virksomhed, der får noget ud af de her generationsting. Det er sådan set alle familieejede virksomheder.

Ministeren.

Derfor gør vi jo også, som Det Økonomiske Råd anbefaler, altså indfører en henstandsordning eksempelvis for netop at sikre, at der kan komme ro om arvebeskatningen på det her område. Det er den henstandsordning og særlige retskrav med til at sikre.

Samtidig ved hr. Dennis Flydtkjær jo også, at regeringen lige nøjagtig i dag har sikret flertallet for, at vi kan få gennemført forslaget om sælgerpantebreve som en anden hjælp til eksempelvis unge landmænd. Så derfor er der jo mange initiativer i gang, som er med til at understøtte, at vi fortsat kan have et stærkt og levedygtigt dansk erhvervsliv.

Den næste spørger er fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre. Værsgo.

Tak til formanden. Og tak til ministeren for talen. Nu kan jeg knap nok huske, hvilken gang her inden for de sidste par uger det er, vi står her i salen sammen. Men vi har i hvert fald været i gang med at tale om forsimplingsudvalg, og vi har talt om skat på mobiltelefoner og meget andet. Og i den forbindelse har ministeren samtlige gange forsikret mig og alle andre om, at der bliver lyttet, der bliver hørt på, der bliver set til erhvervslivet, fagorganisationer og mange andre. Og så er jeg lidt forvirret her. For lige netop i forbindelse med det her forslag om en højere afgift på generationsskifte er der jo en række fagforeninger, en række fagforbund, en række erhvervsorganisationer, der kraftigt advarer mod netop det her forslag. Tror ministeren, at de føler sig hørt i det her tilfælde?

Ministeren.

Det er helt klart min opfattelse. Og det er jo derfor, at vi har gennemført det, som også Det Økonomiske Råd har anbefalet, altså et retskrav på en henstandsordning og jo altså med en markedsrente over 30 år, som er med til at give tryghed omkring den, hvad kan man sige, øvelse, man skal igennem, hvis man vil sende en virksomhed i arv.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Jeg må indrømme, at jeg stadig væk er lidt forvirret. For i forhold til de artikler, man læser, og de mennesker, man taler om, er det jo fra den her uge. Så derfor er jeg lidt forvirret, når en række fagforbund, en række fagforeninger og en række erhvervsorganisationer siger, at det her vil koste arbejdspladser, at det her vil gøre ondt på danskejede familievirksomheder. Mener ministeren så virkelig, at de føler sig set, hørt og lyttet til?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald kunnet notere mig, at flere af dem, der har udtalt sig, honorerer regeringen for, at vi har valgt at give et retskrav på en henstandsordning i op til 30 år. Så er der også flere af de fagforbund, som har været fremme i debatten, som jo i særlig grad er glade for, at regeringen gør op med de store besparelser, som den tidligere regering gennemførte på uddannelsesområdet, og som jo ikke mindst rammer mange uddannelser i vores såkaldte udkantskommuner, som rammer vores ungdomsuddannelser, og som jo har været kimen til, at dansk erhvervsliv har efterspurgt større investeringer i uddannelse. Det er det, vi honorerer nu. Og der må jeg sige, at på bundlinjen står jo bare en politisk uenighed: Vi vil hellere bruge penge på uddannelse, og andre vil hellere bruge dem på nogle store skattelettelser til nogle helt særlige store virksomhedsejere. Og det er jo fair nok, men der står valget.

Tak til ministeren. Den næste spørger er fru Ulla Tørnæs fra Venstre. Værsgo.

Tak. Nu sagde ministeren her til slut, at der på bundlinjen sådan set står en politisk uenighed. Det kan jeg bekræfte. Vi er dybt, dybt uenige om de prioriteringer, som ligger til grund her, og jeg tror, ministeren skal se det sådan, at Venstres engagement her virkelig bunder i en politisk uenighed, men også en bekymring for de 850.000 arbejdspladser i de familieejede virksomheder. Derfor bliver jeg nødt til at spørge ministeren, når nu ministeren siger, at det bunder i en politisk uenighed, om ikke ministeren trods alt er enig i, at for os og også for den nuværende regering er det vigtigt at sikre, at vi kan fastholde og allerhelst udbygge antallet af arbejdspladser i Danmark?

Ministeren.

Det giver sig selv, og det er også det, der er regeringens politik. Det er derfor, at vi har lavet, hvad der vel kan siges at være en af verdens mest ambitiøse klimaplaner. Der er imponerende opbakning fra de store lokomotiver samt små og mellemstore virksomheder til de nye klimapartnerskaber med løft af forskningsindsatsen og løft af uddannelsesindsatsen. Alt det her handler jo om, at vi skal sikre, at dansk erhvervsliv har de bedst mulige vækstbetingelser, også fremover.

Fru Ulla Tørnæs.

Men kan ministeren så garantere, at der ikke vil være en eneste af de 850.000 arbejdspladser, som bliver nødsaget til enten at flytte ud af landet eller lukke forårsaget af de ændringer, der lægges op til med lovforslaget her?

Ministeren.

Ministeren kan garantere, at regeringen gør alt, hvad den overhovedet kan, for at sikre de bedst mulige vækst- og udviklingsmuligheder for dansk erhvervsliv. Det er derfor, vi foretager nogle ret store prioriteringer, som understøtter det, som dansk erhvervsliv også lever af, nemlig uddannelse, forskning, den grønne fremtid og opkvalificering af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet. Det er det, der er regeringens dagsorden, og det er deri, den politiske uenighed jo selvfølgelig også består, og det tror jeg også vi er enige om.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål til ministeren.

Da der heller ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.