Skatteudvalget 2019-20
L 76 Bilag 4
Offentligt
2116123_0001.png
2. december 2019
J.nr. 2018 - 7976
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Ensartet
bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget
henstandsperiode).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
agroSkat
agroSkat
anfører, at i og med at
Skattestyrelsen eller skifteretten ef-
terfølgende kan ændre de værdier,
der lægges til grund ved bo- og ga-
veafgiftsberegningen, burde der
også efterfølgende kunne anmodes
om henstand eller henstand med et
større beløb, end der i forbindelse
med indgivelsen af gaveanmeldel-
sen eller boopgørelsen er anmodet
om.
Det kan bekræftes, at der også i
disse situationer vil være adgang til
henstand.
Det henvises endvidere til, at hen-
standsordningen vil omfatte både
bo- og tillægsboafgift, men ikke
gaver til bl.a. søskende og søsken-
debørn, som er indkomstskatte-
pligtige. Det foreslås at udvide
henstandsordningen til også at
gælde skattepligtig indkomst af ga-
ver fra søskende og indkomstskat-
tepligtige gaver og boafgift af arv
til nære medarbejdere.
Henstandsordningen gælder som
efter de eksisterende regler for bo-
og tillægsboafgift samt gaveafgift.
Det er ikke hensigten at udvide
henstandsordningen til at omfatte
indkomstskattepligtige gaver, dvs.
gaver, der falder udenfor boafgifts-
loven og dermed ikke bliver berørt
af den foreslåede forhøjelse af bo-
og gaveafgiften.
Det anføres videre, at det i relation
til boafgiftslovens § 36, stk. 3,
burde præciseres, at medarvinger
og gavegiver ikke hæfter for den
betaling, der er givet henstand
med, og i relation til § 36, stk. 4, at
der burde kunne foretages struk-
turændringer (fusion, aktieombyt-
ning m.m.) af selskaber og omdan-
nelse af en personligt ejet virksom-
hed til et selskab, uden at afgiften,
der er givet henstand med, forfal-
Bestemmelserne i § 36, stk. 3 og 4,
bl.a. om hæftelse og efterfølgende
dispositioner er uændrede i for-
hold til de gældende regler og skal
således administreres i overens-
stemmelse med hidtidig praksis.
Det vil afhænge af en konkret vur-
dering, om virksomheden kan an-
ses for afstået. Der vil blive stillet
et ændringsforslag om efterføl-
gende dispositioner og om delvis
Side 2 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der. Endelig anføres det, at hen-
standen burde kunne bevares del-
vist, hvor der blot sælges en del af
en virksomhed.
afståelse, så det udtrykkeligt frem-
går, at henstanden ved delvis afstå-
else kan opretholdes forholdsmæs-
sigt.
DA
DA
har oplyst, at sagen falder
uden for DA´s virkefelt, og at man
under henvisning hertil ikke øn-
sker at afgive bemærkninger.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
er modstander af ar-
veafgift og bo- og gaveafgift ved
generationsskifte og anfører, at
det, såfremt der fra politisk side
ønskes en ensartet sats, bør være
den laveste, dvs. 5 pct. Der henvi-
ses endvidere til, at arveafgiften al-
lerede er afskaffet i Sverige og
Norge.
Regeringen ønsker at tilbagerulle
nedsættelsen af bo- og gaveafgif-
ten, som blev gennemført under
den tidligere regering, der indebæ-
rer en meget stor skattelettelse til
nogle af landets rigeste og bl.a.
blev finansieret af store besparel-
ser på unges uddannelser. Der er
imidlertid efter regeringens opfat-
telse brug for flere
ikke færre
investeringer i uddannelse.
Derfor har regeringen med dette
lovforslag foreslået at genindføre
en ensartet bo- og gaveafgift på 15
pct., der således bringes tilbage til
niveauet inden nedsættelsen af af-
giften i 2017 (med virkning fra
2016). Afgiften vil dermed igen
blive den samme for overdragelse
af erhvervsvirksomhed som for
andre aktiver.
Det betyder, at afgiften i mindst
mulig grad vil påvirke, om en virk-
somhed overdrages til f.eks. eks-
terne købere eller generationsskif-
tes inden for familien. Det vil un-
derstøtte en mere hensigtsmæssig
investerings- og erhvervsstruktur.
Forslaget skønnes derfor ikke at
Side 3 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
føre til reduceret vækst eller be-
skæftigelse og vil samtidig trække i
retning af at mindske indkomstfor-
skellene.
Værdiansættelse
Dansk Byggeri anfører, at værdian-
sættelsen bør ske ud fra en mere
skematisk værdiansættelsesmodel,
dvs. en klar, forudsigelig og velde-
fineret værdiansættelse.
Det foreslås desuden, at der indfø-
res en form for forsigtighedsprin-
cip tilsvarende det, der kendes fra
ejendomsvurderingerne. Som kon-
kret forslag anføres en objektiv og
skematisk værdiansættelse opgjort
som egenkapitalen tillagt goodwill
beregnet efter goodwillcirkulæret
og med et forsigtighedsnedslag.
Værdiansættelsen i forbindelse
med generationsskifte kan i langt
de fleste tilfælde ske ud fra de rela-
tiv simple og skematiske retnings-
linjer i aktie- og goodwillcirkulæ-
rerne.
Beregningsmodellerne i cirkulæ-
rerne tager imidlertid udgangs-
punkt i virksomhedens historiske
resultater og vil derfor ikke nød-
vendigvis indikere en markeds-
værdi for en virksomhed, som må
forventes ikke at have samme
fremtidige vækst og afkast, som
den historisk har haft. Værdiansæt-
telsen vil i givet fald skulle ske ud
fra de mere komplicerede metoder
i Skattestyrelsens værdiansættelses-
vejledning.
For at sikre gennemsigtighed for
virksomhederne forudsætter en til-
sidesættelse af værdien beregnet
efter cirkulærerne, at Skattestyrel-
sen kan konkretisere og under-
bygge, hvorfor en værdiansættelse
efter cirkulærerne ikke anses for
udtryk for virksomhedens handels-
værdi.
Regeringen har stor forståelse for
behovet for forudberegnelighed og
gennemsigtighed ved værdiansæt-
telsen i forbindelse med generati-
onsskifte og har været i dialog med
erhvervslivet for at sikre, at alle
Side 4 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
aspekter og forslag tages i betragt-
ning. Som bekendt forhandles der
lige nu finanslov, hvor forslaget
om bo- og gaveafgiften, herunder
hensynet til forudberegnelighed og
gennemsigtighed i relation til vær-
diansættelsen, også indgår.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv
(DE) anfører, at det
er problematisk med en kort hø-
ringsfrist på kun 5 dage.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men skyldes, at loven skal
træde i kraft allerede den 1. januar
2020.
Generelt
DE bemærker, at der er brug for
ro og sikkerhed om skatteforhold,
og der opfordres derfor til, at der
søges en bred aftale, således at reg-
lerne ikke bliver ændret igen, når
der kommer en ny regering.
Endvidere mener DE, at der er en
reel risiko for, at der kun sker me-
get få virksomhedsoverdragelser
de kommende år, hvis de foreslå-
ede regler indføres, da virksomhe-
derne formentlig vil sidde på hæn-
derne og håbe på, at en ny regering
vil lempe reglerne igen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om baggrunden for forslaget om
en ensartet bo- og gaveafgift.
Værdiansættelse
DE anfører, at det er ærgerligt, at
der ikke er lyttet til erhvervslivets
ønske om at indføre et retskrav på
værdiansættelse efter en fast mo-
del. Der henvises til, at DE er
kommet med flere forslag, der ville
gøre en ny generationsskiftemodel
mere robust og sikre, at der ikke
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om værdiansættelse.
Side 5 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ville være noget synderligt prove-
nutab ved at indføre et retskrav på
værdiansættelse.
Henstand
DE anfører, at den eksisterende
henstandsordning kun har været
benyttet i under en håndfuld til-
fælde de seneste år. Som anført i
lovbemærkningerne medfører en
henstandsordning et mindre likvi-
ditetstræk, men gælden vil fortsat
være der og gøre det svært for
virksomhederne at skaffe finansie-
ring. DE finder, at den fastsatte
rente er meget høj, og der med
fordel kunne være indført en rente
på diskontoen plus 1 pct. som ved
anden gæld til det offentlige.
Efter den foreslåede henstands-
ordning forrentes henstandsbelø-
bet med en markedsrente ved lån.
Renten skal beregnes efter nær-
mere regler på grundlag af et sim-
pelt gennemsnit af den af Dan-
marks Nationalbank opgjorte kas-
sekreditrente for ikkefinansielle
selskaber i månederne juli, august
og september i det forudgående
indkomstår.
Denne rente vurderes at være ud-
tryk for markedsrenten, og dermed
vurderes henstandsordningen at
være provenuneutral. En lavere
rente vil således indebære et min-
dreprovenu.
Dansk Skovforening
Dansk Skovforening
anfører, at den
nedsatte bo- og gaveafgift har væ-
ret medvirkende til, at familieejede
virksomheder har fået bedre mu-
ligheder for at bidrage med inve-
steringer i virksomhederne og ska-
belse af arbejdspladser.
Endvidere spørger Dansk Skov-
forening, om regeringen mener, at
det ved fjernelsen af 1 mia. kr. år-
ligt fra de familieejede virksomhe-
der sikres, at de har gode og stabile
vilkår for at drive virksomhed i
Danmark og for at kunne bidrage
med investeringer og arbejdsplad-
ser. Dansk Skovforening anfører,
Regeringen lægger stor vægt på, at
der er gode rammebetingelser for
dansk erhvervsliv. Tilbagerulnin-
gen af nedsættelsen af bo- og gave-
afgiften vurderes ikke at have ne-
gativ betydning for vækst og be-
skæftigelse i samfundsøkonomien
som helhed, men vil indebære en
mere ensartet beskatning på tværs
af overdragelsesformer. Derfor vil
forslaget betyde, at beskatningen i
mindre grad har betydning for,
hvordan en virksomhed vælges
overdraget. Denne vurdering un-
derstøttes også af fx De økonomi-
ske råd.
Side 6 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at ensartede regler for alle virk-
somheder ikke fører til ensartede
konsekvenser.
Der henvises til, at der i de danske
skove i gennemsnit er bundet
96.000 kr./ha med et overskud på
1.150 kr./ha før betaling af renter
svarende til en forrentning på 1,2
pct. før renter.
Det anføres, at en forøgelse af bo-
og gaveafgifterne vil forringe skov-
brugets økonomiske situation og
dermed forringe skovenes mulig-
heder for at levere arbejdspladser,
optimeret CO
2
-oplagring, øget
biodiversitet m.v. Videre anføres,
at tidligere tiders høje generations-
skifteafgifter har ført til øget hugst
af værdifuldt træ på ejendommene
og efterfølgende delsalg fra skov-
ejendommen for at ejerne kunne
betale afgifterne.
Den foreslåede forhøjelse af bo-
og gaveafgifterne skal ifølge Dansk
Skovforening ses i sammenhæng
med den nye ejendomsvurderings-
lov, hvor der fremover kun skal
fastsættes en ejendomsværdi i for-
bindelse med generationsskifter
til brug for bo- og gaveafgiftsbe-
regningen.
Dansk Skovforening mener, at en
øget generationsskifteafgift vil
have effekter, der er i direkte mod-
strid med regeringens intentioner
på miljø-, klima-, biodiversitets- og
friluftsområdet.
Forslaget om at forbedre adgangen
til henstand ved at indføre et rets-
krav på henstand og forlænge hen-
standsperioden, så afgiften altid
kan betales gradvist over 30 år, vil
desuden betyde, at likviditeten
alene påvirkes i mindre grad.
Endelig bemærkes, at regeringen
har valgt at prioritere uddannelse
netop af hensyn til den vigtige
rolle, det spiller, i forhold til at
sikre gode rammebetingelser for
dansk erhvervsliv.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Dansk Byggeri.
Side 7 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Henstand
Dansk Skovforening bemærker, at
det ikke er korrekt, når det i forsla-
get anføres, at en gradvis afdrags-
ordning over 30 år, hvorved likvi-
ditetsbelastningen i forbindelse
med generationsskifter begrænses,
ikke forventes at have nævnevær-
dige konsekvenser for erhvervsli-
vet. En forrentet afdragsordning
over 30 år vil ifølge Dansk Skov-
forening forringe virksomhedernes
mulighed for konsolidering og ska-
belse af yderligere arbejdspladser
særligt i skovbrugsvirksomheder,
hvor der er meget lavt afkast i for-
hold til de meget store bundne
værdier.
Det kritiseres desuden, at renten er
fastsat ud fra en markedsrente
uden sikkerhedsstillelse og herved
bliver højere og for de virksomhe-
der, der vil kunne stille sikkerhed,
indebærer det en højere rente end
den, som kan opnås gennem de al-
mindelige kreditinstitutter. Det an-
føres, at disse virksomheder såle-
des formentlig i stedet for hen-
stand vil optage almindelige kredit-
foreningslån til betaling af bo- og
gaveafgiften.
Henstandsordningen med et rets-
krav på henstand og en forlænget
afdragsperiode på op til 30 år vil
betyde, at den forhøjede bo- og
gaveafgift kun påvirker likviditeten
i mindre grad. Henstandsordnin-
gen må således især forventes at
være af betydning for de generati-
onsskifter, hvor det ikke vil være
muligt for arving eller gavemodta-
ger at stille sikkerhed for evt. lån-
tagning til betaling af bo- og gave-
afgiften.
I de tilfælde, hvor der er midler,
som kan stilles til sikkerhed for
låntagning, vil behovet for at
kunne benytte henstandsordnin-
gen ikke i samme grad være til-
stede. Det er baggrunden for, at
renten fastsættes til en markeds-
rente uden sikkerhedsstillelse.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Dansk Erhverv.
Danske Advokater
Bo- og gaveafgift
Danske Advokater anfører, at for-
slaget, uanset den foreslåede hen-
standsordning, vil medføre forrin-
gede likviditetsvilkår, hvilket for-
ventes at have betydning for gave-
modtagers/arvingens mulighed for
at understøtte virksomheden i kri-
sesituationer.
Forslaget om at genindføre en ens-
artet bo- og gaveafgift på 15 pct.
indebærer, at bo- og gaveafgiften
bringes tilbage til niveauet inden
nedsættelsen af afgiften i 2017, der
blev gennemført med virkning fra
2016.
Side 8 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Der henvises til, at begrundelsen
for indførelsen af 5 pct.-afgiften
var at kompensere for ophævelsen
af den dagældende formueskatte-
kurs, samt at tilbagerulningen af 5
pct.-afgiften og en fastholdelse af,
at formueskattekursen er ophævet,
således samlet set vil være et be-
byrdende tiltag.
En ensartet bo- og gaveafgift ved
overdragelse af erhvervsvirksom-
hed og andre aktiver vil betyde, at
afgiften i mindst mulig grad vil på-
virke, om en virksomhed overdra-
ges til f.eks. eksterne købere eller
generationsskiftes inden for fami-
lien. Det vil understøtte en mere
hensigtsmæssig investerings- og er-
hvervsstruktur. Forslaget skønnes
derfor ikke at føre til reduceret
vækst eller beskæftigelse og vil
samtidig trække i retning af at
mindske indkomstforskellene.
Afgiften vil fortsat skulle beregnes
på grundlag af handelsværdien,
som i langt de fleste tilfælde vil
kunne fastsættes efter de såkaldte
aktie- og goodwillcirkulærer. Dog
fastsættes værdien efter mere avan-
cerede værdiansættelsesmetoder,
hvis det kan godtgøres, at værdien
efter cirkulærerne ikke afspejler
handelsværdien.
Tidligere kunne værdien typisk
fastsættes til den såkaldte formues-
kattekurs, der dog blev ophævet i
starten af 2015. Baggrunden var, at
Skattestyrelsen (det daværende
SKAT) havde gjort opmærksom
på, at formueskattekursen kunne
ligge særdeles langt fra handelsvær-
dien, særligt for aktier i selskaber
med store immaterielle aktiver,
samt at avancebeskatning kunne
undgås, hvis fx en gavemodtager
boede i udlandet. Endelig havde
Skatterådet fastslået, at der stort
set altid var et retskrav på at be-
nytte formueskattekursen selv i til-
fælde, hvor det kunne fastslås, at
handelsværdien var meget højere.
Side 9 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Regeringen har stor forståelse for
behovet for forudberegnelighed og
gennemsigtighed ved værdiansæt-
telsen i forbindelse med generati-
onsskifte og har været i dialog med
erhvervslivet for at sikre, at alle
aspekter og forslag tages i betragt-
ning. Som bekendt forhandles der
lige nu finanslov, hvor forslaget
om bo- og gaveafgiften, herunder
hensynet til forudberegnelighed og
gennemsigtighed i relation til vær-
diansættelsen, også indgår.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Dansk Byggeri.
Værdiansættelse
Det anføres, at så vidt DA ser det,
er der tale om en ændring af prak-
sis vedrørende værdiansættelse af
unoterede kapitalandele, da det
ikke i lovbemærkningerne anføres
som det var anført i bemærknin-
gerne til L 183
at det påhviler
skattemyndighederne at godtgøre,
hvis en værdiansættelse efter de så-
kaldte aktie- og goodwillcirkulærer
ikke vil give et retvisende udtryk
for handelsværdien, og at en vær-
diansættelse efter en anden metode
derfor konkret vil være mere retvi-
sende.
Der er i forslaget ikke lagt op til
ændring af praksis. Det vil således
stadig påhvile skattemyndighe-
derne at godtgøre, hvis en værdi-
ansættelse efter aktie- og goodwill-
cirkulærerne ikke vil give et retvi-
sende udtryk for handelsværdien,
og at en værdiansættelse derfor vil
skulle ske efter en af de mere kom-
plicerede værdiansættelsesmetoder
i Skattestyrelsens værdiansættelses-
vejledning.
Henstand
Det påpeges, at den rente der p.t.
skal anvendes på 2,7 pct. af mange
ikke vil opleves som en konkur-
rencedygtig rente. I og med at af-
giftssatsen er den samme ved gave
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv
og Dansk Skovforening.
Side 10 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og ved arv er det DA´s forvent-
ning, at mange skatteydere ikke vil
udløse en afgift på 15 pct. her og
nu, for blot at betale en rente over
de næste 30 år, når afgiften om 30
år fortsat vil være uændret på 15
pct. En transaktion vil derfor i
praksis blive gennemført ved ud-
stedelse af gældsbreve.
Det anføres, at ved gaver kan ga-
vegiver og gavemodtager aftale,
hvem der skal betale gaveafgiften.
Som boafgiftslovens § 36 er for-
muleret, er den rettet mod den si-
tuation, at gavemodtager betaler.
Skatteministeriet opfordres til at
belyse baggrunden herfor.
Det vil ikke være til hinder for an-
vendelse af henstandsordningen, at
gavegiver betaler gaveafgiften for
gavemodtageren.
DA opfordrer til, at det belyses,
om aktiver i virksomhedsskatte-
ordningen kan omfattes af retskra-
vet på henstand. DA spørger desu-
den, om der med henvisningen til
”en erhvervsvirksomhed, der op-
fylder betingelserne i KSL § 36,
stk. 1” blot henvises til det almin-
delige skatteretlige virksomhedsbe-
greb.
DA anfører, at det ikke umiddel-
bart fremgår af lovforslaget eller
bemærkningerne hertil, om et rest-
beløb under henstandsordningen
forfalder ved arvingens død.
Virksomhedens aktiver, der efter
reglerne i virksomhedsskatteloven
er omfattet af virksomhedsordnin-
gen, vil være omfattet af retskravet
på henstand, hvis betingelserne i
KSL § 33 C, stk. 1, er opfyldt.
Det fremgår af boafgiftslovens §
36, stk. 5 - der ikke ændres ved
lovforslaget
at afgår arvingen, le-
gataren eller gavemodtageren ved
døden, inden afgifterne er betalt,
forfalder afgifterne til betaling.
Ikrafttrædelsen
DA anfører, at indholdet og ræk-
kevidden af § 3, stk. 1, om ikraft-
træden ikke er nærmere beskrevet
Ifølge § 3, stk. 1, træder loven i
kraft den 1. januar 2020. Den for-
højede afgift har således virkning
Side 11 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og giver anledning til følgende
spørgsmål: Er det afgørende, at en
gave er givet inden 1. januar 2020?
Er det afgørende, om gaveanmel-
delsen er indsendt inden 1. januar
2020? Er det afgørende, om af-
døde er afgået ved døden før eller
efter 1. januar 2020
eller er det
afgørende om en boopgørelse er
indsendt til skifteretten? Er det af-
gørende, om skifteretten opkræver
afgiften før eller efter 1. januar
2020?
Såfremt lovforslagets § 3, stk. 2,
ikke ændres til at omfatte hele § 1,
opfordres der til, at der i lovbe-
mærkningerne gives en vejledning
til den nærmere forståelse af § 3,
stk. 1, herunder i tilfælde som
nævnt ovenfor.
for gaver ydet fra og med den 1.
januar 2020 eller senere og for ud-
lodninger fra boer vedrørende per-
soner, der er afgået ved døden den
1. januar 2020 eller senere, og for
personer, for hvilke der er afsagt
dødsfaldskendelse eller dødsfor-
modningsdom den 1. januar 2020
eller senere.
Den foreslåede henstandsordning
med retskrav på henstand og for-
længet henstandsperiode har ifølge
§ 3, stk. 2, virkning for gaver ydet
fra og med den 1. januar 2020 og
for udlodninger fra boer vedrø-
rende personer, der er afgået ved
døden den 1. januar 2020 eller se-
nere, og for personer, for hvilke
der er afsagt dødsfaldskendelse el-
ler dødsformodningsdom den 1.
januar 2020 eller senere.
FSR
Danske Reviso-
rer
FSR
Danske Revisorer
anfører, at
en forhøjelse af bo- og gaveafgif-
ten til satsen på 15 pct., der var
gældende før lovændringen i 2017,
i mange tilfælde vil have betydning
for virksomhedens likviditet. Den
forlængede henstandsperiode kan
kun i begrænset omfang anses som
en afbødning af likviditetsbelast-
ningen for virksomhederne.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv
og Dansk Skovforening.
Værdiansættelse
Der opfordres til, at det bekræftes,
at de relativt simple og skematiske
regler også finder anvendelse ved
overdragelse mellem hovedaktio-
nær og selskab, når der ikke er tale
om en virksomhed, der skaber ikke
uvæsentlige immaterielle aktiver,
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 12 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
samt at det fortsat er Skattestyrel-
sen, der skal konkretisere og un-
derbygge, hvorfor en værdiansæt-
telse efter cirkulærerne ikke kan
anvendes til fastsættelse af han-
delsværdien og derfor ikke kan
lægges til grund for skatte- og af-
giftsberegningen.
DI
DI
anfører, at en vedtagelse af lov-
forslaget vil have alvorlige negative
konsekvenser for de titusinder af
familie- og ejerledede virksomhe-
der, der står over for et generati-
onsskifte og for de mange ansatte i
virksomhederne.
Det er ifølge DI stærkt kritisabelt,
at forslaget beskrives som en tilba-
gerulning. DI mener, at den sats-
lempelse, som foreslås ophævet
ikke kan ses isoleret fra den stram-
ning, der fulgte med formueskatte-
kursens afskaffelse i februar 2015.
I forbindelse med forslaget til fi-
nanslov for 2016 blev merprove-
nuet ved formueskattekursens op-
hævelse opgjort til 600 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd. Den sats-
lempelse, som efterfølgende blev
vedtaget i 2017
med virkning fra
1. januar 2016
var først og frem-
mest en kompensation herfor.
Den ”normaltilstand”, som forsla-
get giver indtryk af at ville vende
tilbage til, er derfor i virkeligheden
en tilstand, som kun eksisterede
fra og med 5. februar 2015 til og
med 31. december 2015. Både før
og efter denne korte periode var
vilkårene for generationsskifte af
en virksomhed mere gunstige, end
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om baggrunden for forslaget om
en ensartet bo- og gaveafgift.
Side 13 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de vil være fra 1. januar 2020, hvis
lovforslaget vedtages.
Værdiansættelse
DI anfører, at de værdiansættelses-
cirkulærer, der har afløst 1982-cir-
kulæret (formueskattekursen),
alene er vejledende, og at skatte-
myndighederne kan vælge at se
bort fra disse vejledende regler.
Det anføres, at virksomheder ikke
uden et retskrav på en skematisk
værdiansættelse forud for et gene-
rationsskifte kan beregne bo- og
gaveafgiften og dermed de økono-
miske konsekvenser, det vil få for
virksomheden. Der henvises til, at
betalingen af bo- og gaveafgiften
skal ske med midler fra virksomhe-
den, der først vil have betalt 22
pct. i skat af overskuddet og deref-
ter typisk 42 pct. i udbytteskat. Det
anføres, at det derfor er altafgø-
rende, at den foreslåede satsforhø-
jelse suppleres med en genindfø-
relse af et retskrav på skematisk
værdiansættelse.
DI foreslår, at retskravet kunne
være på værdiansættelse efter ak-
tie- og goodwillcirkulærerne. DI
bemærker, at værdiansættelsen i
langt de fleste sker efter cirkulæ-
rerne, men at virksomhedernes ud-
fordring er, at de ikke på forhånd
ved, om de er blandt de få, hvor
værdiansættelsen ikke sker efter
cirkulærerne. Det anføres, at et
retskrav derfor vil fjerne usikker-
heden for alle, men kun have pro-
venumæssige konsekvenser i de få
tilfælde, hvor cirkulærerne ikke af-
spejler handelsværdien.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv og Danske Advo-
kater om værdiansættelse.
Side 14 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI bemærker i forhold til omtalen
af de mere komplicerede værdian-
sættelsesmetoder i Skattestyrelsens
værdiansættelsesvejledning, som
finder anvendelse, når cirkulærerne
ikke kan benyttes som udtryk for
handelsværdien, hvor det fremgår,
at værdiansættelsesmetoderne
”svarer til dem,
erhvervslivets råd-
givere anvender”, at når meto-
derne anvendes med henblik på
salg af en virksomhed, udsættes
metoderne for den ultimative test
på markedet. Der henvises til, at
hvis begge parter ikke er enige om,
at prisen er udtryk for handelspri-
sen, bliver der ingen handel.
DI bemærker, at det i den offent-
lige debat har været refereret, at
det efter Skatteministeriets vurde-
ring vil være forbundet med et
provenumæssigt tab på op mod
500 mio. kr., hvis der indføres
retskrav på værdiansættelse efter
cirkulærerne. DI mener, at det i
forhold til provenuvirkningen ved
afskaffelse af formueskattekursen
synes urealistisk højt. Henset til de
betydelige forskelle mellem formu-
eskattekursen og værdien efter cir-
kulærerne bør provenutabet ved et
retskrav på værdiansættelse efter
cirkulærerne ifølge DI kun være
omkring halvt så stort som prove-
nutabet ved retskrav på værdian-
sættelse efter formueskattekursen.
Skatteministeriet anslår, at et rets-
krav på de to cirkulærer vil med-
føre et mindreprovenu på ca. 0,5
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
(2020-niveau). Skønnet tager ud-
gangspunkt i den provenuvurde-
ring, der blev foretaget ifm. ophæ-
velsen af formueskattekursen. Her
blev det med stor usikkerhed vur-
deret, at ophævelsen ville medføre
et merprovenu på 0,7 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd (2020-ni-
veau).
Provenuvurderingen er baseret på,
at et retskrav på anvendelsen af de
to cirkulærer vil kunne medføre en
væsentlig undervurdering af virk-
somhedernes immaterielle aktiver,
sådan som det også var tilfældet
med formueskattekursen. Hertil
kommer, at virksomhederne kan
nedbringe afgiftsgrundlaget ved at
reducere deres regnskabsmæssige
Side 15 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
resultat og egenkapital i årene
umiddelbart op til et generations-
skifte. Endelig vil avancer kunne
føres ud af landet ved overdragelse
til et familiemedlem i udlandet til
en kurs væsentligt under handels-
værdien.
For at minimere de provenumæs-
sige konsekvenser forslår DI, at
retskravet reserveres til de tilfælde,
hvor overdragelsen af virksomhe-
den sker med skattemæssig succes-
sion. På den måde kan værdien op-
gjort efter cirkulærerne alene an-
vendes til beregning af bo- og ga-
veafgiften, men ikke til beregning
af en eventuel avanceskat. En så-
dan successionsbetingelse vil ifølge
DI udgøre et effektivt værn mod,
at retskravet anvendes til at gene-
rationsskifte virksomheder ud af
Danmark udenom dansk avance-
skat. DI foreslår videre, at det kan
overvejes, om adgangen til værdi-
ansættelse efter cirkulærerne bør
gøres betinget af, at virksomheden
ikke umiddelbart efterfølgende
sælges af arvingen, f.eks. inden for
en to-årig periode. DI mener, at
med de foreslåede tilpasninger og
betingelser bør et retskrav kunne
indføres med et provenutab på
maksimalt 300 mio. kr. og sand-
synligvis mindre.
Forslaget, hvorefter en betingelse
om, at retskrav på anvendelse af
cirkulærerne skal gælde, hvis der
sker overdragelse med skattemæs-
sig succession, vil indebære, at der
ved overdragelse her i landet i
visse tilfælde vil kunne fastsættes
et afgiftsgrundlag, der er betydeligt
lavere end handelsværdien
og
dermed det afgiftsgrundlag, der vil
skulle fastsættes, hvis arvingen
ikke er fuldt skattepligtig til Dan-
mark, hvilket ikke umiddelbart
vurderes muligt af hensyn til EU-
retten.
Passivpost ved overdragelse med succes-
sion
DI opfordrer til, at der indføres
”fuld passivpost” ved generations-
skifte med skattemæssig succes-
sion. DI nævner, at passivposten i
Efter gældende regler kan der ved
gaveafgiftsberegningen ved gave-
overdragelse med succession enten
optages en passivpost opgjort efter
Side 16 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dag alene udgør omkring halvdelen
af den udskudte avanceskat. Det er
DI´s opfattelse, at de færreste er
bekendt med, at dette har som
konsekvens, at der i dag skal svares
bo- og gaveafgift af den del af
virksomhedens værdi, der er ud-
skudt avanceskat. Indførelsen af
fuld passivpost vil reducere bo- og
gaveafgiften med op mod 25 pct.
alt efter værditilvæksten under den
hidtidige ejer.
KSL § 33 D, eller kursværdien af
den udskudte skat kan fratrækkes i
afgiftsgrundlaget. Der ændres ikke
i disse regler med forslaget.
Henstand
DI kvitterer for forslaget om, at
der indføres et retskrav på hen-
stand med afdragsvis betaling over
en 30-årig periode. Det anføres, at
ordningen vil sætte en øvre grænse
over den likviditetsmæssige belast-
ning ved generationsskiftet. DI sy-
nes dog ikke, at ordningens vilkår
er favorable og anbefaler tre kon-
krete forbedringer:
For det første at det sikres, at hen-
standsordningen ikke står i vejen
for at opnå bankfinansiering. Hvis
det er tilfældet, låses virksomhe-
dens investeringsmuligheder fort-
sat
henstandsordning eller ej. DI
opfordrer til dialog med den finan-
sielle sektor om, hvordan dette
konkret kan sikres.
For det andet at renten fastsættes
til samme niveau som foreslået i
lovudkastet vedrørende beskatning
ved overdragelse af erhvervsvirk-
somheder til erhvervsdrivende
fonde. Heri foreslås den såkaldte
stifterskat forrentet med en rente-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv
og Dansk Skovforening om hen-
stand.
Side 17 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sats på 1 procentpoint over Natio-
nalbankens diskonto dog mindst
med 1 pct. p.a.
For det tredje at der til henstands-
ordningen knyttes et antal afdrags-
fri år (klippekort), som kan anven-
des under forudsætning af, at virk-
somheden de pågældende år ikke
udbetaler udbytte. Det kan f.eks.
være 10 års afdragsfrihed. Det an-
føres, at det vil gøre det muligt at
generationsskifte i virksomheder,
der befinder sig i en investerings-
og ekspansionsfase, hvor alt over-
skud bør geninvesteres i virksom-
heden, og hvor det er uhensigts-
mæssigt, hvis ejeren er tvunget til
at kræve udbytte for at betale den
skyldige bo-/gaveafgift. Optimalt
bør arveskatten ifølge DI først for-
falde i takt med, at midlerne bliver
taget ud af virksomheden via ud-
bytte eller salg
altså således, at
der er en art succession i den skyl-
dige skat.
Den maksimale afdragsperiode er
efter forslaget 30 år. Vælges der en
kortere afdragsperiode, kan perio-
den efterfølgende begæres forlæn-
get til 30 år med virkning for det
resterende afgiftsbeløb.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen har ikke
bemærkninger til lovforslaget.
EjendomDanmark
EjendomDanmark
påpeger indled-
ningsvis, at det er højst uhensigts-
mæssigt og stærkt kritisabelt, at
lovforslaget sendes i høring med få
dages høringsfrist.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Ejendomsselskaber
EjendomDanmark anfører, at lov-
forslaget indeholder indførelse af
Der er med forslaget tale om en
forhøjelse af bo- og gaveafgiften
for de erhvervsvirksomheder, der i
Side 18 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en ensartet beskatning ved genera-
tionsskifter i virksomheder, dog
ikke erhvervsvirksomheder, der
beskæftiger sig med ejendomsdrift.
Der henvises til, at denne slags
virksomheder ikke har adgang til at
foretage generationsskifter i skatte-
mæssig forstand, jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 34, selvom der
er tale om aktive erhvervsvirksom-
heder i en branche, der beskæftiger
op mod 100.000 kr. danskere.
Det anføres, at der ved generati-
onsskifte af virksomheder, der be-
skæftiger sig med ejendomsdrift,
både skal betales aktieavanceskat
og boafgift. Videre anføres det,
den reelle generationsskiftebeskat-
ning af familieejede virksomheder,
der beskæftiger sig med ejendoms-
drift, snarere er i omegnen af 45-
50 pct. og ikke 15 pct., som lov-
forslaget opererer med. Dette dræ-
ner ifølge EjendomDanmark virk-
somhederne for kapital, og det
skaber ikke en ”ensartet beskat-
ning på tværs af overdragelsesfor-
mer”, sådan som det ellers er hen-
sigten med lovforslaget.
EjendomDanmark anbefaler, at fa-
milieejede ejendomsvirksomheder
ligestilles med andre virksomheder
ved generationsskifte.
dag er omfattet af den nedsatte af-
gift. Der er med forslaget således
ikke lagt op til at ændre reglerne
om, hvilke selskaber der er omfat-
tet af adgangen til succession, her-
under heller ikke definitionen på
de såkaldte ”pengetanksselskaber”.
Værdiansættelse
EjendomDanmark anfører, at det
er væsentligt for planlægningen af
et generationsskifte, at værdiansæt-
telsen er klar, entydig og til at for-
udse. Det bemærkes, at det kan
undre, at der ikke med lovforslaget
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om værdiansættelse.
Side 19 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er skabt klarere rammer for værdi-
ansættelser.
Henstand
EjendomDanmark mener, at den
foreslåede henstandsordning er
hensigtsmæssig og anbefaler, at der
indføres lignende regler for ejen-
domsvirksomheder.
Det bemærkes dog, at en hen-
standsordning på 30 år vil betyde,
at henstanden løber fra et generati-
onsskifte til det næste, og at der
derfor i realiteten er tale om ved-
varende statslig prioritet i virksom-
heden. Dette kan være uhensigts-
mæssigt og kan få betydning for
f.eks. virksomhedens kreditvurde-
ring.
Det anbefales derfor, at konse-
kvenserne af en forlænget hen-
standsordning overvejes nøje.
Adgangen til overdragelse med
skattemæssig succession, hvorefter
beskatningen udskydes til det tids-
punkt, hvor aktierne overdrages til
en ekstern køber, er betinget af, at
virksomheden ikke i overvejende
grad består af passiv kapitalanbrin-
gelse (”pengetank”). Baggrunden
er, at likviditetshensynet dermed
ikke på samme måde gør sig gæl-
dende, da sådanne virksomheder
typisk vil kunne sælges eller belåne
aktiver mhp. at tilvejebringe likvi-
ditet til at betale skatten. Adgangen
til henstand skal tilsvarende sikre,
at likviditeten i forbindelse med
generationsskifte kun påvirkes i
mindre grad og er derfor ligeledes
afgrænset til overdragelser, hvor
betingelserne for succession er op-
fyldt.
Økonomiske og adfærdsmæssige konse-
kvenser
EjendomDanmark er tvivlende
over for vurderingen af, at forsla-
get hverken vil reducere vækst eller
beskæftigelse.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
European Energi
European Energy anfører, at der
med lovforslaget opstår en meget
stor asymmetri mellem Danmark
og dets nabolande. Når afgiften i
Sverige (0 pct. skat), Norge (0 pct.
skat), England (0 pct. skat for virk-
somheder) og Tyskland (0 pct. ved
7 års ejerskab) er så meget lavere,
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om baggrunden for forslaget om
en ensartet bo- og gaveafgift.
Side 20 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil familieejede virksomheder og
iværksættere ifølge European
Energy søge derhen, hvor afgiften
er lavest.
Det påpeges, at selskabsskattesat-
sen til sammenligning netop over
tid er blevet reduceret for at være
konkurrencedygtig med selskabs-
skattesatsen i Danmarks nabo-
lande.
Det nævnes videre, at en flytning
af ejere og virksomheder ud af
Danmark ikke er i Danmarks inte-
resse, men en konsekvens som
følge af EU´s fri bevægelse af ka-
pital. Det bemærkes, at den tids-
mæssige afstand fra København til
Malmø ikke er længere end mellem
København og Roskilde.
European Energy anfører, at flere
familievirksomheder af likviditets-
mæssige årsager vil blive solgt til
udenlandske kapitalinteresser. Det
anføres, at det likviditetsbetingede
tvangssalg vil ske uafhængigt af,
om vi i Danmark foretrækker
dansk eller udenlandsk ejerskab,
fordi der er flere udenlandske ka-
pitalfonde, og de typisk tilbyder en
højere pris end danske købere. Vi-
dere anføres det, at det ikke er gi-
vet, at en udenlandsk ejer har
samme ambition og langsigtede in-
teresse for et datterselskab i Dan-
mark som en dansk ejer.
Det påpeges videre, at forslaget vil
have meget negativ virkning på
Danmarks ønske om at skabe nye
Det er vigtigt for regeringen at
sikre gode rammevilkår for er-
hvervslivet. Med forslaget sikres
en mere ensartet beskatning af
overdragelsesformer. Forslaget
vurderes ikke at have betydning
for vækst og beskæftigelse i Dan-
mark. Det anføres også af De øko-
nomiske Råd. Der henvises i øvrigt
til kommentaren til høringssvaret
fra Dansk Byggeri.
Side 21 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
globale virksomheder, som opnår
mere end 1.000 ansatte.
Videre nævnes det, at iværksættere
i 2020 er mere mobile end tidli-
gere, og at Danmark bliver mindre
attraktiv for danske iværksættere
sammenlignet med Danmarks na-
bolande, herunder også for iværk-
sættere, der overvejer børsnote-
ring.
Henstand
De virksomheder, der overdrages,
vil ifølge European Energy, som
følge af den samlede erhvervsskat-
tebyrde, blive drænet for kapital på
grund af afgiften og den likvidi-
tetsbetingede hævning ved genera-
tionsskiftet. Det anføres, at når
egenkapitalen i en virksomhed
drænes med mellem 25 pct. og 75
pct., vil det nedsætte virksomhe-
dens vækstmulighed.
Henstandsordningen med en 30
årig henstandsperiode løser ifølge
European Energy ikke problemet,
da den skyldige afgift vil fremgå af
regnskabet og begrænse virksom-
hedens og den nye ejers kreditvær-
dighed og finansieringsmuligheder
ved udvidelse af virksomheden.
Det er vurderingen, at indførelse
af retskrav på henstand over en
periode på op til 30 år vil betyde,
at likviditeten vil blive påvirket i
mindre grad i forbindelse med
overdragelsen.
European Energy foreslår derfor,
at der ved overdragelse af virk-
somheder, der er omfattet af reg-
lerne for succession, gives mulig-
hed for, at den nye ejer kan etab-
lere et holdingselskab før gennem-
førelse af generationsskifte. Den
nye ejer skal kunne vælge at lade
Bo- og gaveafgift er en afgift, der
påhviler arvinger og gavemodta-
gere personligt som en privat ud-
gift. Det vil således ikke være mu-
ligt at oprette et holdingselskab og
lade selskabet afholde afgiften.
Side 22 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den generationsskiftende virksom-
hed overgå til det nystiftede hol-
dingselskab i stedet for at indtræde
personligt som ejer. Det nystiftede
og personligt ejede holdingselskab
vil herefter skulle bære omkostnin-
gerne til betaling af afgiften på 15
pct. Afgiften skal afregnes 100 pct.
ved generationsskiftet eller ved, at
holdingselskabet opnår en hen-
standsordning med betaling over
10 år med en markedskonform
rente, hvor den nye ejer stiller per-
sonlig sikkerhed. Dette forslag vil
have en meget gunstig likviditets-
effekt for de generationsskiftende
familier, og samtidig slipper staten
for at være långiver i 30 år.
Værdiansættelse
European Energy anfører, at en
værdiansættelse bør baseres på de
resultater, der er skabt under gam-
mel ledelse og ikke de resultater,
som forventes i fremtiden, da usik-
kerheden herom er stor. Det anfø-
res, at de historiske resultater be-
skrives bedst ved det allerede fast-
lagte goodwillcirkulære, hvor kun
historiske resultater indgår. Videre
anføres det, at levetiden af good-
will i 2019 med de hurtige ændrin-
ger af de internationale markeds-
betingelser og konkurrenceforhold
er blevet kortere end tidligere. En-
delig anføres det, at ved en fastlæg-
gelse af levetid for goodwill på fem
år, vil virksomheder og familier
kunne planlægge et generations-
skifte i god tid.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om værdiansæt-
telse.
Side 23 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finanstilsynet
Finanstilsynet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
FH (Fagbevægelsens
Hovedorganisation)
FH anfører, at der med forslaget
sikres en ensartet beskatning af
arv. Det er ifølge FH rimeligt og
samfundsøkonomisk ansvarligt, og
det undgås herved at favorisere fa-
milien frem for eksterne købere,
hvorved der i højere grad tages
hensyn til, hvad der er bedst for
virksomheden.
FH mener ikke, at skatten på arv
er for høj i Danmark, og synes det
er rimeligt, at virksomhedsarvinger
betaler en skat, der svarer til skat-
ten ved anden arv.
Det bemærkes, at lovforslaget vil
medføre mindre ulighed, og at det
samtidig bidrager med et væsent-
ligt skatteprovenu, der kan priori-
teres til investeringer i fremtidig
vækst og velstand.
Det anføres, at afgiftsforhøjelsen
vil medføre en likviditetsmæssig
belastning, men at denne udfor-
dring håndteres via retskravet om
henstand med en forlænget tilba-
gebetalingsperiode fra 15 til 30 år.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Heartland
Heartland
anfører, at bo- og gaveaf-
giften skal betales af midler, der
trækkes ud af virksomheden enten
løbende eller i forbindelse med ge-
nerationsskiftet, samt at disse mid-
ler dermed allerede vil være blevet
beskattet med 54 pct.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om henstand.
Side 24 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvis lovforslaget vedtages er det
ifølge Heartland vanskeligt at se,
hvorledes virksomheden efter et
generationsskifte kan konkurrere
med udenlandske konkurrenter.
Der henvises til, at f.eks. i Dan-
marks nabolande Sverige og Norge
kan virksomheder overdrages til
næste generation uden betaling af
afgifter.
Det anføres, at ville der kunne ska-
bes likviditet i virksomheden til et
generationsskifte inden for fami-
lien, er det forventeligt, at forhøjel-
sen af bo- og gaveafgiften ikke vil
resultere i en samfundsøkonomisk
gevinst. Der henvises til, at kapital-
drænet vil forringe selskabets kon-
kurrenceevne over for udenland-
ske konkurrenter. Resultatet vil
være en lavere indkomst til beskat-
ning og reduktion af antallet af ar-
bejdspladser. Videre anføres det, at
skulle virksomheden blive overdra-
get til en udenlandsk konkurrent,
må det efter al sandsynlighed for-
ventes, at der vil ske udflytning af
arbejdspladser.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra European
Energy.
Fondseje
Det vurderes, at en fond vanskeligt
vil kunne videreføre en virksom-
hed som Heartland. Der kan i øv-
rigt heller ikke peges på en interna-
tional orienteret tøjvirksomhed i
Danmark eller udlandet, der med
succes er drevet af en fond.
Forslaget om adgangen til overdra-
gelse til en erhvervsdrivende fond
uden beskatning på overdragelses-
tidspunktet skal styrke virksom-
hedsejeres muligheder for at gen-
nemføre et smidigt generations-
skifte af deres virksomhed og der-
med skabe incitament til flere
fondsstiftelser. Formålet er såle-
des, at overdragelse til fonde kan
Side 25 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
være et attraktivt alternativ til an-
dre modeller for generationsskifte.
Værdiansættelse
Det anføres, at den nuværende
værdiansættelsesmetode medfører
en betydelig usikkerhed og risiko
for årelange drøftelser med skatte-
myndighederne. Der børe derfor
ifølge Heartland indføres retskrav
på værdiansættelse efter goodwill-
cirkulæret eller en genindførelse af
den ophævede formueskattekurs,
så der er sikkerhed for, hvorledes
værdiansættelsen skal beregnes.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om værdiansæt-
telse.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
(L&F) påpe-
ger, at det er problematisk med en
høringsfrist på kun fem dage.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Bo- og gaveafgift
L&F er meget kritiske over for
forslaget og synes, at det er bekla-
geligt, at regeringen ikke har lyttet
til de bekymringer, som erhvervs-
organisationer, lønmodtagerorga-
nisationer og erhvervslivet har gi-
vet udtryk for.
Den eksisterende model for ned-
sættelse af afgiften til 5 pct. (i
2020) indebærer ifølge L&F særde-
les fornuftige forbedringer af ram-
mevilkårene for generationsskifte
af danske familieejede virksomhe-
der. L&F ser derfor med stor be-
kymring på, at regeringen vælger at
tilbagerulle den gradvise nedsæt-
telse, som Folketinget vedtog i
2017, og anfører, at nedsættelsen
Der henvises til kommentarerne til
høringssvar fra Dansk Byggeri og
Dansk Erhverv om baggrunden
for forslaget om en ensartet bo- og
gaveafgift.
Side 26 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
var en kompensation for afskaf-
felse af formueskattekursen.
Det anføres, at bekymringerne i
landbruget især skyldes, at erhver-
vet har en høj gæld og en lav egen-
kapitalforrentning, samt at land-
brugsvirksomhedernes værdier er
bundet i driftsmidler, bygninger og
jord. Videre anføres det, at ved be-
taling af bo- og gaveafgiften bliver
mange af virksomhederne derfor
nødt til at bortsælge eller belåne
dele af virksomheden for at over-
leve. Der henvises til, at finansie-
ringsevnen er ganske enkelt lav,
hvorfor selv små merbelastninger
kan vælte forretningen, hvilket ef-
terlader sårbare virksomheder og
landbrugsvirksomheder, der i yder-
ste konsekvens vil være nødt til at
lukke.
L&F mener ikke, at en øget er-
hvervsbeskatning på ca. 1,3 mia.
kr. årligt harmonerer med regerin-
gens ønske om, at der skal være
gode og stabile vilkår for at drive
virksomhed i Danmark, herunder
for de familieejede virksomheder,
der bidrager med investeringer og
arbejdspladser i hele Danmark.
L&F deler heller ikke opfattelsen
af, at lovforslaget ikke vurderes at
have nævneværdige konsekvenser
for erhvervslivet.
L&F mener, at bo- og gaveafgiften
for familieejede virksomheder bør
fastholdes på det nuværende ni-
veau og på sigt afskaffes helt.
Side 27 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Værdiansættelse
Det bemærkes, at lovforslaget an-
giver, at værdiansættelse af virk-
somheder fortsat vil skulle ske til
handelsværdien, samt at det i langt
de fleste tilfælde vil det kunne ske
ud fra de relativt simple og skema-
tiske retningslinjer i de såkaldte ak-
tie- og goodwillcirkulærer. L&F
anfører, at dette retskrav eller ej
ikke gælder i landbrugserhvervet
og slet ikke efter vedtagelsen af
ejendomsvurderingsloven.
L&F anfører, at i mange familie-
ejede landbrugsvirksomheder ud-
gør formuen hovedsageligt fast
ejendom, og værdiansættelsen af
ejendommen derfor bliver beskat-
ningsgrundlaget, der dermed har
en central rolle, i forhold til om ge-
nerationsskiftet finansieringsmæs-
sigt kan gennemføres. Videre an-
føres det, at da væsentlige dele af
landbrugserhvervet som nævnt er
præget af høj gæld og en lav egen-
kapitalforrentning, er der ikke me-
get kapital at gøre godt med og
derfor ikke økonomisk råderum til
uforudsete udsving. Udfordringen
er ifølge L&F, at den periodiske
offentlige vurdering af landbrugs-
ejendomme er afskaffet med den
nye ejendomsvurderingslov. Det
anføres, at ved generationsskifte er
parterne overladt til at anmode om
en ad hoc vurdering, der kan rekvi-
reres løbende og efter behov. Det
skaber ifølge L&F en enorm usik-
kerhed for hele beskatningsgrund-
laget af generationsskiftet, som af
sikkerhedsmæssige årsager bør
være langt mere forudberegneligt.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om værdiansæt-
telse.
Side 28 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
L&F anfører, at med en forhøjelse
af bo-og gaveafgiften øges behovet
for en forudberegnelig værdiansæt-
telse af landbrugsejendomme, da.
landbruget ellers risikerer at blive
ramt dobbelt af såvel øget beskat-
ning som af usikre ejendomsvur-
deringer. Det vil ifølge L&F dels
medføre et kapitaldræn for virk-
somheden, dels vanskeliggøre
fremtidens generationsskifter.
L&F foreslår, at der indføres peri-
odiske og skematiske ejendoms-
vurderinger af landbrugsejen-
domme. Det anføres, at vurde-
ringsgrundlaget bør inddrage af-
kast/forrentning på samme måde,
som gælder for andre erhvervs-
ejendomme, da landbrugs- og
skovejendomme herved ikke vær-
diansættes højere, end afkast/for-
rentning kan bære. Videre anføres
det, at der i vurderingen desuden
bør indgå faste elementer af væ-
sentlig betydning for vurderingen.
Der henvises til, at det f.eks. er op-
lysninger fra offentlige registre,
grund- og bygningsareal samt hen-
synet til hektarpriser ved salg eller
forpagtning og forrentningskrav.
Dette er ud fra et stærkt behov for
at have retssikkerhedsmæssig kon-
trol samt muligheden for at kunne
beregne beskatningsgrundlaget i
forbindelse med generationsskifte-
planlægningen, der ofte sættes i
gang flere år før den endelige over-
dragelse.
Spørgsmålet om en evt. genindfø-
relse af periodiske vurderinger vil
blive drøftet med forligskredsen
bag
Forlig om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem
i foråret 2020, hvor den
nødvendige finansiering også skal
drøftes.
Side 29 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Henstand
Det bemærkes, at der i lovforslaget
foreslås at give retskrav på hen-
stand med betaling af bo- og gave-
afgiften. Et sådan retskrav vil
ifølge L&F ikke være til gavn og
vil ikke være en kompensation for
den forhøjede bo- og gaveafgift.
Årsagen er Ifølge L&F primært
den høje rente. Der henvises til, at
uanset om der gives henstand, skal
bo- og gaveafgiften betales, samt
at en ung landmand, der opnår
henstand, vil formentlig i højere
grad opleve det som en hæmsko.
Det anføres, at selvom afgiften
kan fordeles over de næste 30 år,
vil bankerne
der skal bistå med
at finansiere generationsskiftet
se
på et regnskab, der kun har større
udgifter i form af renter de næste
30 år. Lånerestriktioner og krav til
sikkerhedsstillelse vil derfor ifølge
L&F være skærpet, og den unge
landmand undgår kun likviditets-
problemet ved at tilføre yderligere
kapital, som han ikke har. Det an-
føres, at henstandsordningen der-
for ikke vil have nogen værdi i
praksis. L&F er derfor heller ikke
enige i, at henstandsordningen be-
grænser likviditetsbelastningen i
forbindelse med generationsskiftet,
som det fremgår af bemærknin-
gerne.
L&F bemærker, at det i lovforsla-
get foreslås at ændre rentesatsen,
som henstandsbeløbet forrentes
med til standardrenten (markeds-
renten) i selskabsskattelovens § 11
B, stk. 2. I lyset af det gældende
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om henstand.
Side 30 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
renteniveau i 2019 bemærkes det,
at ændringen reelt kun er en ned-
sættelse af renten fra 3 pct. til 2,7
pct. p.a. Det anføres, at det i for-
hold til det eksisterende renteni-
veau er højt. For et erhverv som
landbruget, der primært er realkre-
ditfinansieret, vil de høje renter
ifølge L&F ikke opfattes som et
kompenserende tiltag i forhold til
forhøjelsen af afgiften.
Det bemærkes, at rentesatsen med
L 218 2012/2013 blev nedsat fra 1
pct. p.a. over Nationalbankens dis-
konto, dog mindst 6 pct. p.a., til 1
pct. p.a. over Nationalbankens dis-
konto, dog mindst 3 pct. p.a. Det
anføres, at baggrunden for nedsæt-
telsen netop var, at det kan være
omkostningstungt eller vanskeligt
at låne penge i banken ved over-
dragelse af fast ejendom, selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed og hoved-
aktionæraktier m.v. til betaling af
bo- og gaveafgifter, og at ejerkred-
sen derfor er nødsaget til at reali-
sere aktier til ugunst for driften af
virksomheden. Endvidere var hen-
sigten at gøre henstandsordningen
mere attraktiv.
På baggrund af ovenstående fore-
slår L&F i stedet, at renten fastsæt-
tes til diskontoen plus 1 pct.
L&F bemærker, at som reglerne er
udformet i dag, er der mulighed
for at opnå op til tidsubegrænset
henstand med betaling af bo- og
gaveafgiften, når betalingen vedrø-
rer fast ejendom og skov. Med for-
slaget fjernes denne mulighed.
Den gældende henstandsordning
foreslås ophævet, fordi den stort
set ikke har været anvendt.
Side 31 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Der henvises til, at det med lov-
forslaget i stedet foreslås, at adgan-
gen til at vælge henstand skal
gælde personligt ejede selskaber,
når der er tale om en virksomhed
eller en andel heraf, der er omfat-
tet af kildeskattelovens § 33 C sva-
rende til betingelserne for overdra-
gelse med succession.
Som konsekvens kan der ifølge
L&F ikke gives henstand med be-
talingen af bo- og gaveafgiften på
den del af gaven, der vedrører
stuehuset, da det ikke er omfattet
af § 33 C, stk. 1. Da stuehuset er
en integreret del af overdragelsen,
og da stuehuset ikke kan udskilles
fra ejendommen, vil hele generati-
onsskiftet ifølge L&F være me-
ningsløst, hvis stuehuset ikke er
omfattet.
Under hensyn til at landbrugsvirk-
somheder ikke bør stilles (endnu)
ringere, foreslår L&F at udvide §
33 C, stk. 1, således at retskravet
på henstand omfatter hele ejen-
dommen, inkl. stuehus.
Det beror på en konkret vurde-
ring, hvilke aktiver, herunder ejen-
domme, der indgår i virksomhe-
den. Dette vil også gælde for land-
brugsvirksomheder.
Lederne
Lederne
er imod lovforslaget om at
øge bo- og gaveafgiften for fami-
lieejede virksomheder. Det vil
medføre en stor skattemæssig om-
kostning, som kan dræne de be-
rørte virksomheder for likviditet
og dermed skade væksten og be-
skæftigelsen.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om baggrunden
for forslaget om en ensartet bo- og
gaveafgift.
Side 32 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Henstand
Det anføres, at henstandsordnin-
gen ikke i tilstrækkelig grad udgør
en reel hjælp i forhold til likvidi-
tetsproblemerne, da renten i hen-
standsordningen i lyset af det nu-
værende renteniveau er særdeles
høj.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om henstand.
SEGES
Virkningstidspunktet for dødsboer
SEGES bemærker, at reglerne om
nedsat boafgift fortsat vil kunne
anvendes efter den 1. januar 2020
ved udlodning fra boer, hvor af-
døde er afgået ved døden i årene
2016-2019.
Det anføres, at mange boer i prak-
sis vil blive afsluttet inden 1 år fra
dødsfaldet. Vider anføres det, at
for boer der skiftes privat, vil sene-
ste skæringsdag i boet være 1-års-
dagen, mens skæringsdagen i boer,
der skiftes ved bobestyrer, senest
er 2-årsdagen, medmindre retten
meddeler tilladelse til udsættelse.
I langt de fleste tilfælde vil reglerne
om nedsat boafgift således ifølge
SEGES have udspillet deres rolle
ved udgangen af 2021, idet der dog
vil være boer, som afsluttes senere.
Dette kan bekræftes.
SEGES spørger, om Skattemini-
steriet kan bekræfte, at reglerne
om nedsat afgift finder anvendelse
på boer efter personer, der er af-
gået ved døden i 2016, 2017, 2018
Dette kan bekræftes.
Side 33 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og 2019, uanset hvornår skærings-
dagen ligger.
Der spørges, om Skatteministeriet
kan bekræfte, at ved skifte af uskif-
tede boer efter personer, som er
afgået ved døden i 2016, 2017,
2018 og 2019, finder reglerne om
nedsat boafgift anvendelse, uanset
hvornår skiftet foretages. Der
spørges endvidere, om Skattemini-
steriet kan bekræfte, at dette gæl-
der, uanset om skiftet sker i
længstlevende ægtefælles levende
live eller ved længstlevende ægte-
fælles død.
Dette kan bekræftes.
Arv og gave med nedsat afgift til sø-
skende og søskendes børn og børnebørn
SEGES bemærker, at reglerne om
nedsat bo- og gaveafgift også har
fundet anvendelse ved arv og ga-
veoverdragelse til søskende og sø-
skendes børn og børnebørn, hvor
arvelader/gavegiver ikke har af-
kom. Det anføres, at ved udlod-
ning fra et dødsbo medfører det,
at der ikke skal betales tillægsboaf-
gift, og ved gave, at gaven ikke er
skattepligtig indkomst for modta-
geren, men omfattes af reglerne
for nedsat afgift. Der henvises til,
at søskende og søskendes børn og
børnebørn med forslaget ikke læn-
gere vil kunne modtage arv, uden
at der skal betales tillægsboafgift
og gaver, uden at gaven bliver ind-
komstskattepligtig. Det anføres, at
konsekvensen for denne person-
kreds således ikke er, at der skal
betales en afgift på 15 pct. af vær-
dien af virksomheden, men ved
Det indgår ikke i forslaget, at sø-
skende og søskendes børn og bør-
nebørn kan blive omfattet af den
almindelige afgiftssats på 15 pct.,
når arvelader/gavegiver ikke efter-
lader sig afkom, hvilket heller ikke
var tilfældet inden nedsættelsen af
bo- og gaveafgiften fra 2016.
Side 34 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
arv, at der samlet vil skulle betales
36,25 pct. i afgift og ved gave vil
ske en indkomstbeskatning på som
regel 52 pct.
Videre anføres det, at der har vist
sig at være et behov for, at perso-
ner, som ikke efterlader sig egne
livsarvinger (afkom), på denne
måde kan overdrage til nevøer og
niecer på samme vilkår, som til
livsarvinger. SEGES opfordrer
derfor til, at det overvejes, om sø-
skende og søskendes børn og bør-
nebørn kan blive omfattet af den
almindelige afgiftssats på 15 pct.,
når arvelader/gavegiver ikke efter-
lader sig afkom.
Henstand
SEGES finder det positivt, at det
foreslås at indføre et retskrav på
henstand, og renten i den foreslå-
ede henstandsordning fastsættes til
markedsrenten.
Det anføres, at land- og skovejen-
domme i langt de fleste tilfælde
har et stuehus på ejendommen.
SEGES beder Skatteministeriet
bekræfte, at der er retskrav på at få
henstand med den del af bo- og
tillægsboafgift og gaveafgift, som
vedrører et stuehus på en land-
brugs- og skovejendom, der er ud-
lejet.
Det bemærkes, at der for stuehuse,
som ejeren anvender til beboelse
for sin husstand, ikke vil være ad-
gang til succession, samt at der
ikke, som henstandsreglen er fore-
slået formuleret, vil kunne gives
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra L&F.
Side 35 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
henstand i afgiften på en gave ved-
rørende stuehuset, når dette udgør
boligen for ejeren. Det er ifølge
SEGES uhensigtsmæssigt, da af-
giften på stuehuset også belaster
virksomheden. Og da stuehuset
ikke kan udskilles fra ejendom-
men, vil det ikke være muligt at
skaffe midler til at betale afgiften
gennem et frasalg af stuehuset.
Der opfordres derfor til, at der i
forhold til landbrugs- og skovejen-
domme gives retskrav på henstand
på bo- og tillægsboafgift og gave-
afgift vedrørende hele ejendom-
men.
Værdiansættelse
Det bemærkes, at der i forslaget
alene henvises til værdiansættelse
af selskaber og goodwill, hvorimod
værdiansættelse af aktiver ved
overdragelse af personligt drevne
virksomheder er uomtalt. Særligt
bemærkes, at værdiansættelse af
fast ejendom ikke er omtalt.
SEGES bemærker, at enkle og
klare regler, så der er stor forudbe-
regnelighed i værdiansættelsen, er
af stor betydning ved generations-
skifte af virksomheder. Der opfor-
dres derfor til at arbejdet med en
ny vejledning om værdiansættelse
af fast ejendom, herunder land-
brugsejendomme, fremmes samt at
hensynet til forudberegnelighed
vægtes højt.
De nye ejendomsvurderinger for
erhvervsejendomme mv., herunder
landbrugsejendomme, skal foreta-
ges pr. 1. januar 2021, og vil såle-
des blive udsendt i forlængelse af
udsendelsen af de nye ejerbolig-
vurderinger.
Arbejdet med vurderingsmodel-
lerne for erhvervsejendommene er
endnu ikke færdigudviklet. Dette
arbejde vil fortsætte i den kom-
mende tid sideløbende med udar-
bejdelsen af administrationsgrund-
laget og vejledninger m.v.
Side 36 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SFL § 5, stk. 1, nr. 11
Der opfordres til, at skatteforvalt-
ningslovens § 5, stk. 1, nr. 11, bi-
beholdes, da bestemmelsen i en år-
række stadig har relevans.
Bestemmelsen ophæves med virk-
ning for udlodninger fra boer ved-
rørende personer, der er afgået ved
døden den 1. januar 2020 eller se-
nere, og for personer, for hvilke
der er afsagt dødsfaldskendelse el-
ler dødsformodningsdom den 1.
januar 2020 eller senere.
Skatterevisorforeningen
(SRF)
Skatterevisorforeningen
(SRF) anfører,
at ved indførslen af den nu ned-
satte boafgift, som nu rulles til-
bage, og hvor henstandsordningen
skal forbedres som kompensation
for forhøjelse af boafgiften, er det
valgt, at arvinger, legatarer og ga-
vemodtagere og de udlod-
dede/overdragne aktiver skulle op-
fylde betingelserne for succession.
Der henvises til, at med den fore-
slåede ændring er det ikke længere
en betingelse, at arvinger og legata-
rer opfylder de betingelser for at
succedere, der følger af dødsbo-
skatteloven. Det betyder ifølge
SRF, at den kreds af arvinger og
legatarer, der får adgang til at an-
vende afdragsordningen, er større
end den kreds, der var berettiget til
nedsat boafgift.
Baggrunden for den valgte af-
grænsning af arvinger, legatarer og
gavemodtagere, der kan vælge at
anvende henstandsordningen, er
hensynet til et så enkelt regelsæt
som muligt.
Kredsen af aktiver, der berettiger
til anvendelse af afdragsordningen,
vil ifølge SRF med forslaget også
blive udvidet. Der henvises til stk.
5 i aktieavancebeskatningslovens §
34, hvilket betyder, at udlodninger
af aktier i et selskab, der udøver
næring med køb og salg af værdi-
Det er forenklingshensyn, der er
baggrunden for den valgte af-
grænsning af de virksomheder,
herunder i selskabsform, som hen-
standsordningen kan vælges for.
Side 37 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
papirer eller ved finansieringsvirk-
somhed eller ved næringsaktier el-
ler andelsbeviser kan opnå afdrags-
ordning, endda også selvom der er
tale om pengetanke. Dette vil ikke
være muligt, hvis der i stedet hen-
vises til dødsboskattelovens be-
stemmelser, som det blev gjort ved
L 183
og disse dødsboer ville
ikke have haft adgang til den ned-
satte boafgift.
Prøvelse af hvorvidt betingelserne er op-
fyldt
SRF anfører, at der efter den fore-
slåede formulering af boafgiftslo-
vens § 36, stk. 1, kan vælges en af-
dragsordning på den del af bo- og
tillægsboafgift og gaveafgift, der
hviler på de nævnte aktiver.
Med ophævelsen af de gældende
regler skal der ikke længere foreta-
ges en skønsmæssig vurdering af,
om betingelser er opfyldt, idet
skønselementet erstattes af objek-
tive kriterier. Derudover sker med
forslaget ingen ændring i de eksi-
sterende regler.
Det bemærkes, at der ikke er ind-
sat nogen bestemmelse om, hvor-
vidt det skal efterprøves, om akti-
verne opfylder de nævnte betingel-
ser. Det anføres, at det muligvis
hænger sammen med, at det i be-
mærkningerne beskriver betingel-
serne som objektive. De anførte
betingelser
1 pct. reglen og sær-
ligt den helt centrale pengetanksre-
gel
er ikke ukomplicerede og kan
næppe kaldes objektive. Der læg-
ges op til, at valget af afdragsord-
ning på bo- og tillægsboafgifter
blot skal meddeles skifteretten
samtidig med indsendelse af boop-
gørelse, og valget af afdragsord-
Side 38 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ning på gaveafgifter blot skal med-
deles Skattestyrelsen samtidig med
indsendelse af gaveblanketten.
Det virker ifølge SRF ikke hen-
sigtsmæssigt, såfremt der ikke skal
ske en prøvelse af, hvorvidt de
overdragne aktiver opfylder betin-
gelserne for afdragsordningen. Der
henvises til, at succession er valg-
fri, så man kan ikke gå ud fra, at
der i øvrigt sker en prøvelse af suc-
cessionsbetingelserne, samt at en
sådan prøvelse under alle omstæn-
digheder ikke er sket, når boopgø-
relsen eller anmeldelsen af gaveaf-
gift indsendes. Det anføres, at så-
fremt hverken skifteretten eller
Skattestyrelsen bliver tillagt nogen
kompetence til at efterprøve om
betingelserne er opfyldt, så vil det
være arvingerne, legatarerne og ga-
vemodtagerne, der selv skal vur-
dere, om betingelserne er opfyldt.
Opgørelse af det beløb, der omfattes af af-
dragsordningen
SRF bemærker, at der ikke er ind-
sat nogen bestemmelse om, hvor-
dan det opgøres, hvilken bo- og
tillægsboafgift, der hviler på de
omfattede aktiver.
Da boopgørelsen både består af
aktiver, der er berettiget til hen-
stand og af aktiver, der ikke er be-
rettiget hertil, vil det skulle opgø-
res, hvor stor en del af den bereg-
nede boafgift, der hviler på de akti-
ver, der er berettigede til en af-
dragsordning. Der henvises til, at
der blev taget højde for dette ved
Forslaget indeholder ingen ændrin-
ger i forhold til de gældende regler
for så vidt angår opgørelsen af det
beløb, der omfattes af en hen-
standsordning efter boafgiftslo-
vens § 36.
Side 39 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indførslen af den nedsatte boafgift
ved L 183.
Det er en opgørelse/opdeling, der
ifølge SRF i praksis giver anled-
ning til en del udfordringer, og
hvor Skattestyrelsen med L 183 fik
prøvelsesadgangen med klagead-
gang til Landsskatteretten. Det vir-
ker ikke hensigtsmæssigt, at det
overlades til arvingen eller legata-
ren at opgøre, hvor stor en del af
bo- og tillægsboafgift, der hviler på
det aktiv, der berettiger til afdrags-
ordningen.
Meddelelse om anvendelse af afdragsord-
ningen
SRF nævner, at valget af afdrags-
ordning skal meddeles henholdsvis
skifteretten og Skattestyrelsen. Det
fremgår imidlertid ikke, hvem der
skal administrere ordningen. Det
anføres, at for bo- og tillægsboaf-
gift er det skifteretterne, der bereg-
ner og opkræver, men at det så
også er skifteretten, der skal admi-
nistrere afdragsordningen og stå
for rykkerprocedure mv., såfremt
afdragsordningen ikke overholdes.
Videre spørges, hvad konsekven-
sen er af en misligholdelse af en
afdragsordning, og om der vil være
mulighed for henstand ved en ny
gave eller arv, eller om der skal
være en sanktionsmulighed.
Efter forslaget skal valg af hen-
stand for boafgifter meddeles skif-
teretten samtidig med indsendelse
af boopgørelsen, jf. lov om skifte
af dødsboer, og valg af afdragsord-
ning for betaling af gaveafgift skal
meddeles told- og skatteforvaltnin-
gen samtidig med indsendelse af
gaveanmeldelsen. Der sker med
forslaget ingen ændring i de gæl-
dende regler for administration af
henstanden ved skifteretten hen-
holdsvis skattemyndighederne
Hvis en afdragsordning eventuelt
bortfalder, udelukker det ikke i sig
selv, at der kan vælges henstand
ved en senere arv eller gave, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Manglende tilretninger i boafgiftslovens §
36, stk. 3-5.
SRF anfører, at der i boafgiftslo-
vens § 36, stk. 3, hjemles hæftelse
Det fremgår af forslaget til § 36,
stk. 1, at der ydes henstand i form
Side 40 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for både henstand og afdragsord-
ning. Da udgangspunktet vel bli-
ver, at der ikke længere er en hen-
stand, foreslås det, at stk. 3 rettes.
af en afdragsordning.
Der vil blive stillet et ændringsfor-
slag, hvor ordlyden justeres.
Det anføres, at der i § 36, stk. 4,
hjemles, at såfremt de aktiver, for
hvilke der er givet henstand eller
afdragsvis betaling, afhændes, så
forfalder de resterende afgifter til
betaling 4 uger efter afhændelsen
med sidste rettidige betaling 14
dage senere. Også her omtales
både henstand og afdragsordning,
hvilket foreslås rettet.
Videre anføres det, at § 36, stk. 4,
ikke indeholder anvisning af, hvor
man skal anmelde, at man har
solgt aktivet, og hvor man skal be-
tale. Er det Skattestyrelsen eller
skifteretten.
Det skal meddeles til den myndig-
hed, der står for opkrævning af
boafgift henholdsvis gaveafgift.
Det bemærkes, at der i § 36, stk. 5,
anføres ordet henstand, og at der
vel er tale om, at det er restgælden
eller den resterende afgift, der for-
falder til betaling. Der står ikke no-
get om forfaldstidspunkt eller be-
talingsfrist. Det bør præciseres,
hvornår der er forfalds- og beta-
lingstidspunkt.
Der er ikke foreslået ændringer i §
36, stk. 5, hvor de gældende regler
er uændret.
SMVdanmark
SMVdanmark
(SMV) anfører, at
tilbagerulningen af bo- og gaveaf-
giften vil give udfordringer for de
anslået mere end 20.000 virksom-
heder, der står over for et generati-
onsskifte inden for en kort år-
række.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
om baggrunden for forslaget om
en ensartet bo- og gaveafgift.
Side 41 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det anføres, at ved at øge skatten
for generationsskifte bliver det
sværere og mindre attraktivt for
næste generation at tage over. I
værste fald vil tilbagerulningen af
afgiftsnedsættelsen ifølge SMV be-
tyde, at langt flere virksomheder
risikerer at komme på udenlandske
hænder.
Henstand
SMV hilser forslaget om retskrav
på tilbagebetaling over 30 år vel-
komment. Det anføres dog, at
med det lave renteniveau på nuvæ-
rende tidspunkt er en minimums-
rente på 3 pct. ikke særlig attraktiv,
og det forslås, at minimumsrenten
sættes til 0 pct., så renten altid er
diskontoen plus 1 pct., dog så den
ikke kan være negativ.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv
om henstand.
Vestre Landsret
Landsretten ønsker ikke at udtale
sig om forslaget.
Vækst i Generationer
Vækst i Generationer
(ViG) anfører,
at forslaget vil tredoble bo- og ga-
veafgiften for erhvervsaktiver (ge-
nerationsskifteskatten) og vil få al-
vorlige konsekvenser for tusindvis
af små og store familieejede virk-
somheder over hele landet.
ViG er bekymrede over, at regerin-
gen tilsyneladende ikke har lyttet til
den kritik, der har været af forsla-
gets konsekvenser på det nuvæ-
rende regelgrundlag. Der henvises
til, at advarslerne ikke blot kom-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri,
Dansk Skovforening og Dansk Er-
hverv om baggrunden for forslaget
om en ensartet bo- og gaveafgift.
Side 42 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mer fra eksperter og et samlet er-
hvervsliv (DI, Dansk Erhverv,
Landbrug & Fødevarer, Dansk
Byggeri, SMVdanmark, TEKNIQ
Arbejdsgiverne m.fl.), men at også
Dansk Metal og 3F har fremhævet
vigtigheden af bl.a. en skematisk
værdifastsættelse af virksomhe-
derne. Endvidere henvises til, at en
række medarbejdervalgte bestyrel-
sesmedlemmer, der repræsenterer
mere end 6.000 ansatte i Danfoss,
Linak og FOSS, har understreget
betydningen heraf over for skatte-
ministeren.
ViG mener, at det er uholdbart, at
regeringen
til trods for disse
massive advarsler og klare anbefa-
linger
tredobler en beskatning,
som virksomhederne hverken har
retssikkerhed omkring eller mulig-
hed for at forudberegne.
Værdiansættelse
Der er ifølge ViG overordnet set
to alvorlige problemer, som alle-
rede i dag skader væksten og be-
skæftigelsen i Danmarks familie-
ejede virksomheder.
1. De nuværende værdiansættel-
sesregler betyder, at familie-
ejede virksomheder ikke har
nogen retssikkerhed eller for-
udberegnelighed for værdian-
sættelsen af virksomheden. Det
er derfor i praksis umuligt at
forberede sig grundig på gene-
rationsskiftet, hvilket ellers har
stor betydning for virksomhe-
dens vækst og fastholdelse af
arbejdspladser.
Regeringen har stor forståelse for
behovet for forudberegnelighed og
gennemsigtighed ved værdiansæt-
telsen i forbindelse med generati-
onsskifte og har været i dialog med
erhvervslivet for at sikre, at alle
aspekter og forslag tages i betragt-
ning.
Som bekendt forhandles der lige
nu finanslov, hvor forslaget om
bo- og gaveafgiften, herunder hen-
synet til forudberegnelighed og
gennemsigtighed i relation til vær-
diansættelsen, også indgår.
Der henvises endvidere til kom-
mentarerne til høringssvar fra
Side 43 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2. Mange virksomheder rammes
af højere kapitaldræn med 6
pct. i skattesats i dag, end de
gjorde med 15 pct. i skattesats
før stramningen af værdiansæt-
telsesreglerne i 2015. Jo højere
kapitaldrænet er, des mindre vil
virksomheden kunne investere
i eksempelvis digital produk-
tion, medarbejderudvikling og
grøn omstilling.
Det anføres, at regeringen med
forslaget kraftigt forstærker de
store problemer, som SR-regerin-
gen skabte i 2015 med den pludse-
lige og afskaffelse af det såkaldte
formueskattekurscirkulære, der
havde garanteret faste og sikre
værdiansættelser af familieejede
virksomheder siden 1982.
Det anføres, at før afskaffelsen af
formueskattekurscirkulæret i 2015
havde virksomhederne et fast og
velfungerende retskrav på en ske-
matisk værdiansættelse, og i dag er
der ingen sikkerhed for virksom-
hederne ved værdiansættelsen.
Det anføres, at retssikkerhed (gen-
nemsigtighed og forudberegnelig-
hed) i den skattemæssige værdian-
sættelse ved generationsskifte er et
enten-eller. Enten er der faste reg-
ler og retssikkerhed. Eller også er
der skønsadgang og retsusikker-
hed.
Der er ifølge ViG i dag ingen rets-
sikkerhed, da Skattestyrelsen har
fri adgang til at producere egne be-
regninger, hvis man ”synes”, at
Dansk Byggeri og Dansk Erhverv
om værdiansættelse.
Side 44 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
disse vil være mere rigtige. Der
henvises til, at et konkret eksem-
pel, som Skatteministeriet er be-
kendt med, viser, at Skattestyrel-
sens vurdering kan være fire gange
højere end den reelle værdi, som
virksomheden konkret er handlet
til få uger forinden. Det anføres, at
der formentlig findes mange til-
fælde med endog større, fiktive
forskelle.
Videre anføres det, at efter Skatte-
styrelsens gæt har den enkelte virk-
somhed den fulde bevisbyrde for,
at gættet er forkert, samt at der
ikke findes eksempler på, at en
virksomhed har kunne løfte denne
bevisbyrde i en sag mod Skattesty-
relsen.
Kort sagt har ingen virksomhed
ifølge ViG nogen sikkerhed imod,
at Skattestyrelsen på papiret man-
gedobler virksomhedens reelle
værdi
og deraf også kapitaldræ-
net ved et generationsskifte. Det
anføres, at i de tilfælde, hvor det
sker, vil en virksomhed alene
kunne tilbagevise værdien ved at
sælge virksomheden til en lavere
(i.e. den reelle) pris.
Det anføres videre, at det nuvæ-
rende beskatningsniveau selv med
fornuftige værdiansættelser forår-
sager et betydeligt kapitaldræn i fa-
milieejede virksomheder ved et ge-
nerationsskifte, samt at det påvir-
ker driften, væksten og fastholdel-
sen af arbejdspladser. Det er der-
for ifølge ViG nødvendigt, at virk-
somhederne kan forberede sig
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne til L 183, hvorved bo- og ga-
veafgiften for overdragelse af er-
hvervsvirksomhed blev nedsat, på-
hviler det skattemyndighederne at
godtgøre, hvis værdiansættelsen ef-
ter aktie- og goodwillcirkulærerne
ikke giver et retvisende billede af
virksomhedens handelsværdi, og
værdiansættelsen derfor skal fore-
tages efter de mere komplicerede
metoder i Skattestyrelsens værdi-
ansættelsescirkulære.
Skattestyrelsen skal konkret under-
bygge den værdi, som efter styrel-
sens opfattelse bedre udtrykker en
retvisende ansættelse af handels-
værdien.
Denne praksis ændres der ikke ved
med dette lovforslag.
Side 45 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
længe og grundigt på generations-
skiftet.
Det anføres, at det foreliggende
forslag tredobler kapitaldrænet og
derfor også nødvendigheden for
virksomhederne af at kunne plan-
lægge generationsskiftet. Derfor er
ViG enige med Dansk Metal, 3F
og DI i, at forslaget på det nuvæ-
rende regelgrundlag kan få alvor-
lige konsekvenser for tusindvis af
familieejede virksomheder i lokal-
samfund over hele landet.
ViG er dybt bekymrede over, at
regeringen helt og aldeles ignorerer
de bekymringer på trods af, at der
er givet en offentlig forsikring om
at ville lytte. Det henvises til, at det
foreliggende forslag er den anden
forøgelse af kapitaldrænet i fami-
lieejede virksomheder, der foreta-
ger et generationsskifte, på få år.
Det anføres, at udover at fjerne
virksomhedernes retssikkerhed og
forudberegnelighed, så hævede
stramningen i 2015 det gennem-
snitlige kapitaldræn i danske fami-
lieejede virksomheder med 50 pct.
Videre anføres det, at det forelig-
gende forslag afskaffer den kom-
pensation for SR-regeringens
stramning, som VLAK-regeringen
og Dansk Folkeparti vedtog i 2017
med det formål at ”sikre markant
bedre vækst- og investeringsfor-
hold for de ca. 23.000 familieejede
virksomheder, der står over for et
generationsskifte i de kommende
år” og ”bidrage til at sikre de ca.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv og Dansk Skov-
forening.
Side 46 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
300.000 arbejdspladser i familie-
ejede virksomheder, der bliver be-
rørt.”
Det nuværende forslag kan ifølge
ViG kun forventes af få de stik
modsatte effekter: Familieejede
virksomheder får markant dårli-
gere forhold for vækst og investe-
ringer.
Der henvises til, at flere medier
har rapporteret, at regeringens po-
litik har skabt panik i familieejede
virksomheder, der i rekordtal for-
søger at redde arbejdspladser, in-
den det foreliggende forslag træder
i kraft. Det anføres, at forslaget
dog stadig vil ramme de mange tu-
sinde virksomheder, som ikke når
at gennemføre et generationsskifte
i tide
eller som bliver tvunget til
at gøre det efter ikrafttrædelsen.
Forslaget efterlader ifølge ViG
danske familievirksomheder med
konsekvenserne af SR-regeringens
stramning i 2015 uden VLAK og
Dansk Folkepartis kompensation i
2017, hvilket i praksis betyder, at
kapitaldrænet i den enkelte virk-
somhed bliver tre gange højere,
end virksomheden har planlagt ef-
ter, hvis generationsskiftet skulle
være foretaget i 2020.
Af ovenstående årsager er det
ifølge ViG umuligt for den enkelte
familievirksomhed at forudberegne
værdien af unoterede aktier, men
for børsnoterede virksomheder er
denne værdi fastsat af aktiemarke-
det, og det er derfor ifølge ViG
muligt at bruge C25-selskaber som
Side 47 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
et illustrativt eksempel på, hvad
det foreliggende forslag betyder
for den enkelte virksomhed.
Der henvises til, at Novo Nordisk
den 25. november 2019 er ca. 700
mia. kr. værd på aktiemarkedet.
Det anføres, at det foreliggende
forslag betyder, at det ville koste
en ejerfamilie 105 mia. kr. i skat at
beholde ejerskabet af virksomhe-
den, og derved videreføre udvik-
lingen og arbejdspladserne som
hidtil.
Endvidere anføres det, at ejeren af
en familievirksomhed som regel
ikke har andre indtægtskilder end
virksomheden, samt at det derfor
også er i virksomheden, at pen-
gene til generationsskifteskatten
skal findes og trækkes ud.
Der henvises til, at når ejeren træk-
ker penge ud af virksomheden, be-
skattes det med 42 pct. i udbytte-
skat, samt at ejeren, for at have
105 mia. kr. tilbage at betale gene-
rationsskifteskatten for, i alt skal
trække ca. 181 mia. kr. i udbytte.
Det bemærkes, at muligheden for
at betale det beløb skal ses i for-
hold til Novo Nordisks nuværende
aktiver. Det anføres, at virksomhe-
den har en egenkapital (den ind-
skudte og opsparede) på ”blot” ca.
52 mia. kr., samt at langt de fleste
familievirksomheder er små og
mellemstore virksomheder, og be-
løbene derfor i det typiske kon-
krete tilfælde vil være langt mindre,
men at forholdene vil være de
Side 48 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
samme: Skatteregningen fra et ge-
nerationsskifte kan kræve over tre
gange mere kapital, end virksom-
heden har.
Videre anføres det, at kapitaldræ-
net på det nuværende regelgrund-
lag vil variere enormt og uforudsi-
geligt fra virksomhed til virksom-
hed.
Der henvises desuden til et andet
eksempel gennemregnet af TEK-
NIQ Arbejdsgiverne med de mest
anvendte metoder og virksomhe-
dens faktiske regnskabstal, der vi-
ser, at kapitaldræn på ”blot” 82
pct. af egenkapitalen for en almin-
delig metalvirksomhed med ca. 50
ansatte svarer til 11 gange det be-
løb, som den virksomhed gennem-
snitligt investerer i materielle an-
lægsaktiver hvert år.
Regneeksemplerne bekræfter
ifølge ViG det billede, som en lang
række beretninger fra konkrete
virksomheder i de seneste måne-
der har vist. Kapitaldrænet bliver
så højt, at det i praksis vil være
umuligt eller uholdbart for mange
virksomheder at videreføre fami-
lieejerskabet.
Forslaget vil ifølge ViG tvinge
virksomheder og arbejdspladser til
at lukke eller blive solgt. I bedste
fald vil forslaget bremse den nød-
vendige og samfundsgavnlige in-
novation, der er i tusindvis af fa-
milievirksomheder i lokalsamfund
landet over.
Side 49 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ViG anfører, at familieejede virk-
somheder er rygraden i dansk er-
hvervsliv, og at forslaget risikerer
at sætte dem op til et årti bagud i
forhold til konkurrenter i eksem-
pelvis Norge og Sverige, der begge
har afskaffet generationsskifteskat-
ten helt.
Der henvises til, at flere andre
lande helt har afskaffet afgiften,
imens andre igen har ordninger,
der som i Danmark betyder, at ka-
pitaldrænet i familieejede virksom-
heder ved et generationsskifte re-
duceres. Det gælder blandt andet
Tyskland og England.
ViG mener, at Danmark ligesom
Norge og Sverige bør understøtte
det samfundsgavnlige familieejer-
skab og fjerne generationsskifte-
skatten. Det anføres, at det eksem-
pelvis har vist sig at skabe gode re-
sultater i Sverige, hvor flere virk-
somheder begynder forberedel-
serne i god tid og ender med at
kunne gennemføre generations-
skiftet.
Der henvises desuden til, at et stu-
die fra Grækenland på samme
måde viser, at en lempelse af reg-
lerne betød, at familieejede virk-
somheder ikke længere oplever en
nedgang i investeringer omkring et
generationsskifte, samt at forsk-
ning fra andre lande viser, at let-
tere adgang til generationsskiftet
øger ejerledede virksomheders in-
vesteringer, imens strammere lov-
givning omvendt sænker virksom-
hedernes investeringer og vækst.
Side 50 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bemærkes, at regeringen imid-
lertid har gjort klart, at den om-
vendt vil tredoble generationsskif-
teskatten, uanset hvad konsekven-
serne må vise sig at være for tu-
sindvis af virksomheder og ar-
bejdspladser.
På den baggrund mener ViG, at
det er nødvendigt, at: 1) Genskabe
retssikkerheden ved værdiansættel-
sen. 2) Afbøde de værste konse-
kvenser af kapitaldrænet. Begge
dele kan ifølge ViG gennemføres
med enkle og kendte redskaber fra
gældende ret og almindelig praksis.
Den skattemæssige værdiansæt-
telse skal ifølge ViG basere sig på
et datagrundlag, når der ikke er tale
om et salg mellem to uafhængige
parter, der kan basere sig på faktu-
elle, historiske data eller rumme
antagelser og skøn om fremtiden.
Det er ifølge ViG en grundlæg-
gende præmis for almindelig rets-
sikkerhed, at datagrundlaget base-
rer sig på virksomhedens fakta og
ikke på Skattestyrelsens antagelser
om fremtiden, der anses at kunne
føre til vidtløftige beregninger, og
som det altid vil være umuligt for
den enkelte virksomhed at tilbage-
vise. ViG anfører, at der ingen
grund er til at antage, at dette prin-
cip i sig selv over tid vil føre til en-
ten lavere eller højere værdiansæt-
telser for en given population af
virksomheder. Det anføres endvi-
dere, at det derfor ikke har prove-
numæssige effekter
medmindre
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri
og Dansk Erhverv om værdiansæt-
telse.
Side 51 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det er opfattelsen, at Skattestyrel-
sen med sikkerhed omvendt vil
bruge en metodefrihed til systema-
tisk at hæve værdiansættelserne.
Der henvises til, at med det nugæl-
dende lovgrundlag skal den skatte-
mæssige værdiansættelse som ud-
gangspunkt afspejle den konkrete
virksomheds handelsværdi og
denne værdi skal afspejle, hvilken
købesum en gennemsnitlig ny ejer
af virksomheden kan forvente at få
forrentet og afdraget indenfor en
rimelig årrække. Det anføres, at li-
gesom en bolig ikke skal vurderes
ud fra en antagelse om, at en særlig
køber vil betale en flere gange hø-
jere pris på grund af affektions-
værdi, så skal en virksomhed ikke
værdiansættes ud fra en antagelse
om, at der findes en særlig køber,
der på grund af unikke forhold vil
betale mere end den gennemsnit-
lige markedspris for en virksom-
hed.
Et regelsæt om den skattemæssige
værdiansættelse bør derfor ifølge
ViG basere sig på den konkrete
virksomheds faktiske historiske
indtjening fremskrevet i en valgt
årrække og i lyset af det aktuelle
renteniveau.
Endelig bør reglerne ifølge ViG
være baseret på enkelthed og for-
sigtighed, og værdiansættelsen bør
kunne ske på grundlag af umiddel-
bart tilgængelige oplysninger og
uden store omkostninger til data-
grundlag og rådgivere.
Side 52 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det understreges, at ligesom tilfæl-
det var med formueskattekursreg-
lerne, der var baseret på det nugæl-
dende lovgrundlag, er der intet til
hinder for, at der administrativt
kan fastsættes skematiske regler
for værdiansættelse. Det anføres
desuden, at derudover kan det gæl-
dende lovgrundlags sigte efter den
konkrete handelsværdi ændres ved
ny lov.
Det anføres, at de af Ligningsrådet
godkendte cirkulærer 2000-09 (ak-
tiecirkulæret) og 2000-10 (good-
willcirkulæret) i vidt omfang opfyl-
der de relevante hensyn, samt at
cirkulærerne er baseret på to grun-
dige arbejdsgrupperapporter med
bred repræsentation og sagkund-
skab. Det bemærkes, at cirkulæ-
rerne indeholder vejledende regler
for værdiansættelse baseret på
virksomhedens historiske regn-
skabstal og udvikling, samt at de i
hovedtræk indebærer, at en virk-
somhed, der ikke har en faktisk
kendt handelsværdi, kan værdian-
sættes til dens regnskabsmæssige
værdi ifølge seneste årsrapport til-
lagt en goodwill-værdi, der afspej-
ler virksomhedens indtjenings-
evne.
Videre henvises til, at cirkulærerne
indeholder visse skønselementer,
men giver dog en rimelig grad af
forudberegnelighed, da værdian-
sættelsen sker på et kendt og fast
talgrundlag og efter enkle princip-
per. Hvis cirkulærerne justeres, så
der består ret til at anvende disse
beregningsregler, når virksomhe-
dens faktiske handelsværdi ikke er
Side 53 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kendt, vil der ifølge ViG etableres
formel og dermed reel retssikker-
hed.
Det bemærkes, at et nyt regelsæt
skal indeholde et rimeligt værn
imod omgåelse, da det i modsat
fald vil underminere sig selv. Det
er imidlertid ifølge ViG en illusion
at antage, at målet kan nås ved blot
at forfine kvaliteten af de antagel-
ser (læs: gætterier), der gøres på
tidspunktet for værdiansættelse, da
antagelserne aldrig vil blive opfyldt
af den efterfølgende virkelighed.
Derudover anføres det, at bestræ-
belserne på at ”ramme” de få vil
blive til et retssikkerhedsproblem
for de mange.
I stedet kan værnet imod omgåelse
ifølge ViG sikres ved at give Skat-
testyrelsen en særlig adgang til at
efterprøve en cirkulæreberegning,
hvis der indenfor fx to år sker salg
af virksomheden til tredjemand.
Det anføres, at i så fald vil han-
delsværdien være kendt, og Skatte-
styrelsen kan da på sagligt grundlag
efterprøve, om de forhold, der har
betinget værdien ved det faktiske
salg, også var til stede ved genera-
tionsskiftet og derfor kan be-
grunde en væsentligt anderledes
værdi end ifølge cirkulærebereg-
ningen.
En sådan værnsregel vil ifølge ViG
sikre, at ejerfamilierne og Skatte-
styrelsen i de langt overvejende til-
fælde, hvor ejerskabet bliver i fa-
milien, ikke skal bruge unødven-
dige ressourcer på teoretiske anta-
gelser og regnestykker, men at
Side 54 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteforvaltningen kan efterprøve
generationsskifter, der blot er for-
beredelse til eksternt salg.
ViG bemærker, at Skattestyrelsen
flere gange har redegjort for, at
langt de fleste værdiansættelser i
forvejen sker efter disse cirkulærer,
og ViG mener derfor ikke, at der
med det foreslåede værn bør være
noget til hinder for at sikre virk-
somhedernes forudberegnelighed
og retssikkerhed ved at give rets-
krav på anvendelse af de regler. De
skitserede hensyn kan ifølge ViG
formelt sikres ved, at værdiansæt-
telsescirkulærets pkt. 17, der blev
ophævet i 2015, genindføres fx i
følgende justerede affattelse:
”Værdiansættelsen for unoterede
aktier skal ske efter aktiernes han-
delsværdi. Ofte vil der ikke kunne
fremskaffes oplysninger om han-
delsværdien ud fra stedfundne om-
sætninger, eller omsætningerne har
fundet sted under forhold, som
bevirker, at den anvendte overdra-
gelseskurs er uegnet som udtryk
for handelsværdien. I så fald vil en
kurs udregnet efter de af Lignings-
rådet fastsatte retningslinjer for
værdiansættelse af aktier, TSS-Cir-
kulære 2000-09, kunne anvendes
ved værdiansættelsen. Beregningen
sker med anvendelse af de forhold,
der var kendt på afgiftstidspunktet.
Hvis der indenfor to år efter af-
giftstidspunktet konstateres en fak-
tisk handelsværdi, og det må læg-
ges til grund, at handelsværdien på
afgiftstidspunktet afveg væsentligt
fra den da beregnede værdi, kan
Side 55 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteforvaltningen ændre den be-
regnede værdi.”
ViG anfører, at de familieejede
virksomheder efter det forelig-
gende forslag
som anført oven-
for
vil blive ramt af større kapi-
taldræn end før 2015. Der henvi-
ses til, at den situation kun har ek-
sisteret i perioden efter stramnin-
gen i 2015 og kompensationen i
2017. Det var et uholdbart regel-
grundlag, der fik generationsskiftet
i dansk erhvervsliv til at gå i stå,
selvom Danmark i disse år har hi-
storisk mange ejere, der står over
for at skulle på pension.
Der henvises endvidere til, at kom-
pensationens intention derfor var
at lette adgangen til generations-
skifte for familieejede virksomhe-
der. Den intention blev i hørings-
svar eksplicit bakket op af Danske
Rederier, DI, Dansk Byggeri,
Dansk Skovforening, Danske Ud-
lejere, EjendomDanmark, Finans-
Danmark, FSR
danske revisorer,
SEGES og Landbrug & Fødeva-
rer. Endvidere bemærkes, at ingen
høringssvar til lovforslaget kritise-
rede intentionen om at lette gene-
rationsskifter i familieejede virk-
somheder.
Det anføres, at det foreliggende
forslag vil have den stik modsatte
effekt: Det vil blive markant svæ-
rere at gennemføre et generations-
skifte og fastholde familieejerska-
bet i den enkelte virksomhed.
Forslagets styrkede adgang til an-
vendelse af henstandsordningen
Side 56 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ændrer ifølge ViG i praksis ikke på
denne konsekvens. Det anføres, at
det ingen betydning har for virk-
somhedens langsigtede udvikling
og økonomiske situation, om der
kan optages et lån i banken eller et
lån af staten, samt at et kapitaldræn
på fx 10 mio. kr. ikke bliver én
krone mindre af, at det fordeles
hen over flere år.
Enhver forhøjelse af generations-
skifteskatten vil ifølge ViG betyde,
at de ramte virksomheder har
færre midler til at investere i fx
produktionsmaskiner og medarbej-
derudvikling, som skaber vækst og
arbejdspladser. Kort sagt bliver det
ifølge ViG med forslaget tre gange
sværere for virksomhederne at
skabe vækst og arbejdspladser
–og
forslaget til justeringen af hen-
standsordningen gør det ikke let-
tere.
Det er ifølge ViG uforståeligt, hvis
de konsekvenser også er regerin-
gens reelle intention. Derfor bør
der ifølge ViG indføres ændringer
i forslaget, som sætter et fornuftigt
loft over kapitaldrænet i den en-
kelte virksomhed. Der peges på, at
dette kan gøres på flere måder.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvar fra Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv og Dansk Skov-
forening, hvor det fremgår, at for-
slaget ikke skønnes at føre til redu-
ceret vækst eller beskæftigelse og
samtidig vil trække i retning af at
mindske indkomstforskellene.
1) Der peges på, at der i dag kun er
mulighed for fradrag i generations-
skifteskatten for omkring halvde-
len af den udskudte avanceskat.
Det anføres, at det betyder, at ge-
nerationsskifteskatten i dag også
rammer den del af virksomheden,
der er udskudt avanceskat, selvom
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra DI.
Side 57 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
generationsskiftet gennemføres
med skattemæssig succession.
Dette bør ifølge ViG rettes op, så
der i stedet indføres fuld passiv-
post ved generationsskifte med
skattemæssig succession.
2) Endvidere anføres, at der i for-
bindelse med de nye boligvurde-
ringer indføres et såkaldt forsigtig-
hedsprincip. Der henvises til, at
det med Skatteministeriets egne
ord skal det sikre, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vur-
dering, kommer boligejeren til
gode. Det betyder helt konkret, at
det beløb, boligejeren skal betale
skat af, generelt sættes 20 procent
lavere end den offentlige vurde-
ring.
Der henvises til, at selv med et
retskrav på en skematisk vurdering
vil der også altid være sådan en
usikkerhed ved vurderingen af en
virksomhed. Der er derfor ifølge
ViG ingen begrundelse for, at
usikkerhedsprincippet bør gælde
for skatteyders boligvurdering
uden at gælde for værdiansættelse
af skatteyders erhvervs-aktiver.
Derfor bør det skattepligtige beløb
ifølge ViG også her generelt sættes
20 procent lavere end værdiansæt-
telsen.
3) Værdiansættelsen af en virksom-
heds goodwill skal afspejle de vil-
kår, som den gennemsnitlige fami-
lieejede virksomhed er præget af.
Derfor skal goodwill ifølge ViG
sættes til en levetid på 3-5 år (sva-
rende til en beskatning af ca. to års
Side 58 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
overskud). 3-5 års levetid er rime-
ligt i en tid, hvor de fleste erhverv
oplever store omvæltninger og dis-
ruption.
4) Familievirksomheden er ifølge
ViG oftest ejerens eneste indtægts-
kilde. Det anføres, at det skaber en
ekstra stor belastning af økono-
mien i den enkelte virksomhed, at
det rent teknisk er ejeren, der sva-
rer skatten, når det i praksis er
virksomheden, der skal finansiere
beskatningen. Der henvises til, at
det gælder uanset, om hele beløbet
trækkes ud på én gang, betales
med henstand eller om ejeren for-
inden generationsskiftet sparer op.
Der peges på, at i alle tilfælde beta-
les der 42 pct. i udbytteskat, inden
det resterende beløb kan betales i
generationsskifteskat. Derfor skal
der eksempelvis trækkes 17 mio.
kr. ud af en virksomhed for, at der
efter udbytteskat er 10 mio. kr. til
at betale generationsskifteskatten.
Det anføres, at dette ekstra kapital-
dræn kan rettes op ved at afgiften
rent teknisk kan afholdes af virk-
somheden.
Ekspertudvalg
ViG anfører, at det er umuligt at
forudsige det præcise omfang af de
ødelæggelser, som forslaget vil for-
årsage. Det anføres, at der er
mange åbne spørgsmål omkring
generationsskifter, der som mini-
mum bør undersøges, inden man
gennemfører så dramatisk en
stramning, som dette forslag læg-
ger op til.
Side 59 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
1) Det bør ifølge ViG undersøges,
hvilke regler der gælder i andre,
lignende lande. Der henvises til, at
en række OECD-lande helt har af-
skaffet beskatningen, og at andre,
ligesom Danmark, har indført ord-
ninger, der begrænser de ødelæg-
gende kapitaldræn i familieejede
virksomheder. Regeringen bør
ifølge ViG undersøge, hvilke
lande, der har den slags ordninger,
hvordan de er indrettet, og hvilken
betydning de har haft for væksten
og investeringerne i landets fami-
lieejede virksomheder.
2) Samtidig bør det ifølge ViG un-
dersøges, om andre lande, der sta-
dig beskatter generationsskifter,
har mere velfungerende eller mere
lempelige værdiansættelsesregler,
end de regler, som har skabt pro-
blemer i Danmark siden 2015.
3) Der henvises til, at familievirk-
somheder oftest er små og mel-
lemstore virksomheder, der i hø-
jere grad end andre ejerformer lig-
ger uden for de større byer, hvilket
har stor betydning for, om der er
et reelt marked for virksomheden.
Det anføres, at det eksempelvis for
en lokal håndværksmester eller
maskinfabrik ikke altid vil være
muligt at finde en køber. Det anfø-
res, at i første halvdel af 2019 var
129 opkøb af danske virksomhe-
der
heraf blev ca. halvdelen solgt
til udlandet. Det bemærkes, at det
er en stor stigning ift. 2018, men at
det langt fra svarer til det antal af
familievirksomheder, hvor den nu-
værende ejer snart skal på pension.
Regeringen er for så vidt enig i, at
det kan overvejes, om der er be-
hov for at se nærmere på proble-
matikkerne i relation til generati-
onsskiftebeskatning. Regeringen er
således ikke afvisende over for tan-
ken om, at der skal ses nærmere
på, om der bør nedsættes et ek-
spertudvalg, der kan se på reglerne
for værdiansættelse.
Side 60 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Videre anføres det, at mange virk-
somheder derfor intet alternativ
har til familieejerskabet. Hvis de
ikke kan finansiere tredoblingen af
generationsskifteskatten, vil forsla-
get ifølge ViG her tvangslukke ar-
bejdspladserne i de virksomheder.
Omfanget af dette problem bør
ifølge ViG undersøges.
4) Det anføres, at generationsskif-
teskatten også beskatter værdien af
den forventede fremtidige indtje-
ning, samt at virksomhederne skal
betale skat af penge, de ikke har
tjent endnu. Det bemærkes, at det
betyder, at særligt virksomheder i
vækst i høj grad rammes af endnu
højere kapitaldræn på trods af, at
de ikke har mere kapital til rådig-
hed. Ifølge ViG kan forventningen
om vækst altså det paradoksalt be-
tyde, at væksten aldrig realiseres,
fordi forventningen alene hæver
generationsskifteskatten op til det
uoverstigelige. Det bør ifølge ViG
undersøges, i hvor høj grad gene-
rationsskifteskatten på den måde
systematisk forhindrer de idéer,
som skal understøtte Danmarks
vækst og beskæftigelse i fremtiden.
5) ViG anfører, at familieejede
virksomheder skaber 850.000 ar-
bejdspladser i Danmark, at familie-
ejerskabets værdier styrker medar-
bejdernes jobtilfredshed og fast-
holdelsen af medarbejderne, og at
forskning viser, at familievirksom-
heder investerer mere i sine ansatte
end andre. Særligt uden for de
større byer løfter de danske fami-
lievirksomheder ifølge ViG et
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Skovfor-
ening.
Side 61 af 62
L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2116123_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
enormt ansvar for, at der er jobs
og aktivitet. Det anføres, at det
groft sagt kan have stor betydning
for 6 ud af 10 privatansatte i Dan-
mark, om deres arbejdsplads er lo-
kalt og familieejet, eller ejet af en
international kapitalfond i Shan-
ghai. Derfor bør det ifølge ViG
undersøges, hvad det betyder for
de berørte arbejdspladser, hvis tre-
doblingen af generationsskifteskat-
ten betyder, at arbejdspladser sæl-
ges ud fra familieejerskabet. Det
anføres, at hvis først den enkelte
virksomhed lukker, så vil virksom-
hedernes kultur, knowhow og
samarbejdsrelationer ikke være
mulige at genskabe. Derfor er ViG
enige med blandt andre DI i, at
der bør nedsættes et ekspertud-
valg, der skal undersøge disse kon-
sekvenser, inden effekterne af det
foreliggende forslag træder i kraft
og forårsager potentielt uoverskue-
lige ødelæggelser i dansk erhvervs-
liv.
Østre Landsret
Landsretten ønsker ikke at udtale
sig.
Side 62 af 62