Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80 Bilag 10
Offentligt
2136601_0001.png
17. januar 2020
D20-380727
Uddannelse i relation til Dyrevelfærdsloven
Dyrenes Beskyttelse ønsker, at der i forslag til Dyrevelfærdslov (L 80) indføres en mulighed for
(dvs. bemyndigelse til) at fastsætte krav til uddannelse af medhjælpere i landbruget.
I § 21, stk. 3, skal personer, der er tilknyttet landbrugsmæssigt hold af dyr (uden at være
ansvarlige for driften), og som håndterer dyr i virksomheden, ikke eksplicit undtages for mulig
fastsættelse af uddannelseskrav for disse.
Al erfaring taler for, at uddannelse, viden, indsigt og oplysning er vejen frem til at sørge for, at de
personer, der passer og håndterer dyr, har de fornødne kompetencer til at sikre den bedst mulige
dyrevelfærd.
Godt landmandskab/management er en fundamental forudsætning for at kunne sikre bedst mulig
dyrevelfærd og dyrebeskyttelse.
Gevinster:
Det er en stor fordel og gevinst for besætningsansvarlige/driftsansvarlig at have dygtige
medarbejdere/medhjælpere, da god dyrevelfærd også er forudsætning for at sikre dyrenes trivsel
og sundhed.
Der er al mulig grund til at antage, at dette også vil indvirke gunstigt på produktionsøkonomien,
f.eks. vil en tidlig og korrekt håndtering af syge/tilskadekomne dyr sikre hurtig restitution af nogle
dyr, mens tidlig og indiceret aflivning af andre dyr vil sikre en hurtig løsning, således at ressourcer
brugt på uhelbredeligt syge dyr kan spares, idet dyrene samtidig udfries af deres lidelser m.v.
Der vil således kunne opnås bedre økonomi, fordi medhjælpere uddannes i hurtigere at spotte
og forstå sygdom m.v., som så kan behandles tidligere.
I den forbindelse skal man nok så vigtigt være opmærksom på, at medhjælpere uddannet i
dyrevelfærd også vil være bedre klædt på til at reagere kompetent og rettidigt i forbindelse med
evt. udbrud af alvorlige og smitsomme husdyrsygdomme, korrekt forebyggelse og håndtering af
MRSA/resistensproblematikker samt hygiejnetiltag generelt m.v. Her taler vi om forhold, som kan
have vidtrækkende og store konsekvenser for erhvervet som sådan.
Kommunikation:
Der er basis for en række misforståelser/uhensigtsmæssigheder (i dialogen ml.
besætningsansvarlig og medhjælper), som følger:
Medhjælpere misforstår/glemmer instruktioner fra besætningsansvarlig.
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
[email protected]
dyrenesbeskyttelse.dk
 L 80 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 17/1-20 fra Dyrenes Beskyttelse om uddannelse i relation til dyrevelfærdsloven
2136601_0002.png
Besætningsansvarlig får ikke udtrykt sig tilstrækkeligt konkret og deltaljeret om
dyrevelfærdsmæssige forhold.
Der er et afhængighedsforhold ml. besætningsansvarlig og medhjælpere, som kan påvirke
rettidig udveksling af nødvendig information i relation til dyrevelfærd.
Samtidig skal man erindre sig, at der er mange medarbejdere fra udlandet (mere end hver tredje)
med et uddannelsesniveau på dyrevelfærdsområdet, som generelt er lavt.
For så vidt angår udenlandsk arbejdskraft, kan der endvidere være sproglige barrierer (dansk vs.
engelsk) samt kulturelle forskelle i synet på dyrevelfærd, som kan medføre uhensigtsmæssige
situationer, som f.eks.:
Syge dyr forsøges holdt i live for næsten enhver pris
Tærskelen for afhjælpning af dyrevelfærdsmæssige brist er forskellig
Fordele ved uddannelse:
Ved at uddanne de medhjælpere, som passer dyrene i praksis, undgås misforståelser el.
mangelfuld overførsel af viden og instruktioner fra den besætningsansvarlige.
Det kan være en stor og krævende byrde - og forpligtelse - at pålægge besætningsansvarlig
denne opgave, uden støtte og hjælp til formålet. Derfor vil det også kunne opfattes som en
håndsrækning til besætningsansvarlig at få bibragt medarbejdere den fornødne viden og indsigt
under ordnede forhold.
Herved opnås også, at besætningsansvarlig og medhjælpere får samme referenceramme i.f.t.,
hvad
’dyrevelfærd’
er. Uddannelse for medhjælpere vil således
være ”hjælp til selvhjælp” for den
besætningsansvarlige.
Der er ganske kort tid til rådighed i menneske/dyr-kontakt i landbruget.
’De
få minutter’ er af stor
betydning for at sikre god dyrevelfærd. En forudsætning herfor er oplyste og kompetente
medarbejdere, der på ganske kort tid skal træffe de rigtige valg og dispositioner.
Man skal huske på,
at vi hele tiden bliver klogere på, hvad der skaber ”god dyrevelfærd”, og at
den viden gerne skal ud og omsættes i praksis.
Ny teknologi:
Medhjælperne skal kunne læse og forstå de data, som ny teknologi vil kunne generere og se de
dyrevelfærdsmæssige perspektiver i det (den forventede fortsatte digitalisering vil understøtte
behovet for uddannelse af personale).
Endvidere vil uddannelse af medhjælpere i landbruget kunne medvirke til at højne fagets status,
også til gavn for dyrevelfærd.
Eksempler:
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 17/1-20 fra Dyrenes Beskyttelse om uddannelse i relation til dyrevelfærdsloven
2136601_0003.png
Der stilles krav om uddannelse (i form af kompetencebevis) for personale, der håndterer dyr i
relation til transport og på slagteri. Tilsvarende er der krav om kurser til medarbejdere vedr.
medicinanvendelse/-resistens.
Derimod er der i størstedelen af dyrets liv ingen uddannelseskrav til det personale (i.e.
medhjælpere), som i praksis passer og håndterer dyr i besætningerne. Dette forekommer
paradoksalt og urimeligt.
Senest er der afskaffet krav om uddannelse til medhjælpere i minkproduktionen i 2018, der
bestod i et 8 timers-kursus, som f.eks. kunne forestås af praktiserende dyrlæge:
”Kursus for perso er, so beskæftiger sig ed pas i g af leve de i k, jf. § 5, stk. 1
Kurset skal have en varighed af mindst 8 timer (ekskl. pauser) og som minimum omfatte nedenstående
emner, idet de dyrevelfærdsmæssige aspekter inddrages i alle relevante sammenhænge under de 4 punkter:
1) Lovgivning, herunder optegnelser over døde mink og medicinanvendelse.
2) Indhusningssystemer, herunder burstørrelser i forhold til antal mink, redekasser og adgang til halm og
rør/hylde m.m. (beskæftigelse og berigelse af burmiljøet).
3) Pasning og håndtering af levende mink, herunder fodring, korrekt håndtering af syge og tilskadekomne
mink samt aflivning. Hvad er passende behandling af syge og tilskadekomne dyr, herunder opfølgning
efter iværksættelse af behandling? Hvornår bør dyrlæge tilkaldes og hvornår er aflivning nødvendig?
4) Smittebeskyttelse, herunder forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger, smitsomme sygdomme og
vaccination.”
Jf.
BEK. nr 1510 af 10/12/2015
1
1
Bekendtgørelse om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i
minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning
af pelsdyr i pelsdyrfarme
3