Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
og
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELE FO N +453 2698888
MOB IL +4 541238861
JCH@HUMA NR IGHT S.DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 19/02689 -2
12. NOV EMBER 2019
HØRING OV ER UDKAST T IL LOVFO RSLAG OM ÆNDRING AF
REGLERNE FO R FREMMED KRIG ERES BØRNS ERHVERV ELSE
AF STATSBORG ERS KAB, VANDELSKRAV FO R BIP ERSONER,
FORTABELSE AF DANSK INDFØDSRET M .V .
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 15. oktober
2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse
af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk
indfødsret m.v.).
Instituttet har i høringssvaret valgt at fokusere på forslaget om ændring
af indfødsretslovens § 1. De øvrige dele af forslaget rejser generelle
spørgsmål om børns adgang til at få dansk statsborgerskab, som
instituttet ikke i denne sammenhæng kommer nærmere ind på.
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.
1. SAMMENFATNING
Institut for Menneskerettigheder finder, at gennemførelsen af forslaget
om, at børn af danske forældre ikke bliver danske statsborgere fra
fødslen, hvis børnene fødes i et konfliktområde omfattet af et dansk
indrejse- eller opholdsforbud, vil stride mod Danmarks internationale
forpligtelser.
Den foreslåede ordning vil stride mod princippet om familiens
statsborgerretlige enhed, ligesom den vil stride mod princippet om, at
børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres
angribelige handlinger, således som dette princip navnlig er kommet til
udtryk i Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at forslaget ikke
fremsættes for Folketinget.