L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at der fortsat skal være en tidsbegrænsning på varigheden af forbud, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. november 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0037-0070

1296981

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november

2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at der fortsat skal være en tidsbegrænsning på varigheden af forbud, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 28 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der

indebærer, at der fortsat skal være en tidsbegrænsning på varig-

heden af forbud, og at forbuddets varighed som udgangspunkt

skal være mellem 1 og 5 år, og vil ministeren redegøre for sin

holdning til et sådant ændringsforslag?”

Svar:

Et ændringsforslag, som indebærer, at forbud som udgangspunkt gives på

tid fra 1 til 5 år kan formuleres på følgende måde:

Ændringsforslag

til

lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere)

(L 9)

Af (…):

Til § 1

Nr. 3

udgår.

[Ændring af udgangspunktet for forbuddets varighed]

Til § 2

stk. 2

ændres »§ 1, nr. 1-3« til: »§ 1, nr. 1 og 2«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger til nr. 1

Det følger af straffelovens § 236, stk. 4, at forbud gives på tid fra 1 til 5 år

regnet fra endelig dom eller indtil videre.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, 2012-

2013, A, L 141 som fremsat, side 67, at udgangspunktet er, at forbud gives

tidsbegrænset, og at tidsubegrænset forbud kun anvendes i særligt grove til-

fælde, hvor der er grundlag for at antage, at der stadig efter mere end 5 år

efter endelig dom vil være nærliggende fare for ny lignende kriminalitet.

Med ændringsforslaget udgår nyaffattelsen af straffelovens § 236, stk. 4, så-

ledes, at udgangspunktet fremover fortsat vil være, at et forbud gives på tid

fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

Bemærkninger til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring i lovforslagets ikrafttrædelsesbestem-

melse som følge af, at lovforslagets § 1, nr. 3 udgår.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, har en række kon-

krete sager med dømte seksualforbrydere, der efter udstået straf har begået

nye overgreb, vist, at der er behov for at styrke indsatsen på området.

En del af den styrkede indsats består i, at et forbud fremover som udgangs-

punkt skal gives indtil videre, dvs. uden tidsbegrænsning.

Domstolene skal dog fortsat efter en konkret vurdering af karakteren af det

begåede forhold og sagens øvrige omstændigheder, herunder den dømtes

personlige forhold, kunne beslutte at tidsbegrænse forbuddet i 1-5 år. Det

vil navnlig være relevant, når der er tale om mindre alvorlige lovovertræ-

delser, der ikke er begået mod børn, tiltalte ikke tidligere er dømt for lig-

nende kriminalitet, og tiltaltes personlige forhold taler for, at forbuddet tids-

begrænses.

Det er vigtigt at understrege, at et tidsubegrænset forbud ikke indebærer, at

forbuddet aldrig ophører. Det indebærer derimod, at forbuddet først ophø-

rer, når en domstol har vurderet, at der ikke længere er grund til at opret-

holde forbuddet, herunder at der ikke længere er fare for, at den dømte

seksualforbryder vil begå ny lignende kriminalitet.

Som anført i de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 2 og 3 vedrørende

lovforslaget, finder jeg det hensigtsmæssigt, at det fremover er udgangs-

punktet, at domstolene vurderer, om der ikke længere er grund til at opret-

holde forbuddet, fremfor at forbuddet som udgangspunkt ophører efter en

nærmere fastsat periode.

Jeg kan derfor ikke støtte et ændringsforslag, der indebærer, at udgangs-

punktet er, at forbud gives tidsbegrænset for en varighed af mellem 1 og 5

år.