Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 95 Bilag 1
Offentligt
2138808_0001.png
NOTAT
Høringsnotat
Høring af forslag til lov om ændring af lov om
kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger
om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget
(Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til
mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.)
Lovudkastet blev sendt i offentlig høring til en fast kreds af interessenter den 26. september
2019 med frist til at afgive høringssvar til og med den 25. oktober 2019. Høringen blev
samtidig lagt på Høringsportalen.
Miljø- og Fødevareministeriet har fra andre end offentlige myndigheder modtaget 4
høringssvar til lovudkastet. Der er indkommet høringssvar med bemærkninger fra Landbrug
& Fødevarer, Dansk Golf Union, Dansk Planteværn og Økologisk Landsforening.
I det følgende er refereret til høringsparternes indholdsmæssige kommentarer til forslaget,
og der er i den forbindelse anført Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til
høringssvaret.
Høringssvarene angår lovforslagets 3 hovedområder:
1. IPM-principperne
2. Sprøjtejournalindberetning
3. Tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler
De 3 hovedområder behandles hver for sig nedenfor.
1. IPM-principperne
Landbrug & Fødevarer (L&F)
er enige i, at IPM-principperne er nødvendige for at
imødegå udvikling af pesticidresistens, og for at forebygge udbredelse af ukrudt og
skadevolder samt anvende sprøjtemidler efter behov. Det bemærkes, at IPM-principperne
allerede er godt rodfæstet i rådgivningen og i praksis, og at ikke mindst øget forekomst af
resistens og stadigt færre godkendte sprøjtemidler på markedet er med til at øge fokus på
principperne.
L&F finder det samtidig vigtigt, at der ved implementering af de foreslåede regler holdes fast
i målsætningen om, at det elektroniske IPM-pointskema baseres på faglige spørgsmål, som er
af værdi for landmanden i dennes planlægning og dyrkning af afgrøderne. L&F bemærker, at
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 95 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
det er noteret, at udfyldelse af skemaet er estimeret til at tage ca. 15 minutter. Tiden bør efter
L&F's vurdering understøtte landmandens faglige overvejelser omkring dyrkning af
afgrøderne. Bliver IPM-pointskemaet kompliceret, er det erfaringen fra
sprøjtejournalindberetningen (SJI), at det for mange landmænd vil kræve konsulentbistand
og dermed udløse betydeligt større omkostninger end forudsat i lovforslaget.
L&F anmoder endelig om, at de politisk aftalte kompenserende økonomiske lettelser for
erhvervet kommer på områder, der relaterer sig til pesticidområdet. Dette vil ifølge L&F øge
transparens og landmændenes forståelse for ordningen, og de kompenserende lettelser
foreslås f.eks. at dreje sig om midler til udvikling af præcisionslandbrug og/eller midler til
årlig monitering af diverse skadevoldere til brug for behovsbestemte behandlinger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Formålet med udfyldelsen af IPM-pointskemaet er netop, at det skal give en høj grad af faglig
værdi ift. anvendelse af IPM-principperne i forbindelse med udfyldelsen af skemaet, og at det
samtidig dokumenteres, at brugeren har overvejet anvendelsen af principperne på
virksomheden. Den tid, der går til udfyldelse af skemaet, skal efterlade landmanden med et
indtryk af, om dyrkningen af afgrøderne på bedriften er understøttet af anvendelsen af IPM-
principperne, og give et overblik over, hvor der kan gøres en ekstra indsats. Det er den klare
intention, at modellen for IPM-pointskemaet bliver så enkel som muligt. Endelig har
ministeriet noteret sig ønsket om, at de kompenserende økonomiske lettelser kommer på
områder, der relaterer sig til pesticidområdet. Der vil først foreligge klarhed herom på et
senere tidspunkt.
Dansk Golf Union (DGU)
påpeger, at golfbranchen i mange år har arbejdet efter IPM-
principperne og har sat fokus på bl.a. et bedre kendskab til skadegørere, registreringer af
forekomsten af skadegørere og en effektiv forebyggende indsats. Denne strategi vil
golfbranchen fortsætte bl.a. baseret på den forskning, der foregår i den fælles nordiske
forskningsfond (STERF), og som anvendes som input til greenkeepernes uddannelse. DGU
oplyser, at der desuden foregår en masse små og større forsøg rundt om på de danske
golfbaner i hvilken forbindelse der sker en stor vidensdeling mellem greenkeepere, og samlet
set har det til formål, at golfbranchen bliver dygtigere og bedre til at passe på miljøet. DGU
mener dog ikke, at det vil gøre en afgørende forskel for golfbranchen at registrere anvendelse
af IPM-principperne i et pointsystem. En pligt til registrering frygtes i stedet at ville udgøre
en administrativ belastning, der ikke står i rimelig forhold til, hvad der kan opnås. DGU
henviser til, at golfklubberne allerede i dag er omfattet af belastningslofter for forbruget af
sprøjtemidler, og at der er pligt til at foretage årlige indberetninger af forbruget. Det
fremhæves endvidere af DGU, at golfklubberne ledes af frivillige bestyrelser og i stort omfang
drives af frivillig arbejdskraft, hvorfor der bør holdes igen med at pålægge dem
administrative byrder. Endelig oplyser DGU, at golfbranchen følger udviklingen i landbruget
tæt, og hvis det viser sig, at registrering af anvendelse af IPM-principperne gør en positiv
forskel her, så vil dette senere kunne tages op i relation til golfbranchen, i en forenklet og let
tilgængelig udgave i forhold til registreringsforpligtelsen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Ministeriet vil indledningsvis understrege, at det i første omgang alene er forventningen, at
registreringspligten i forhold til anvendelse af IPM-principperne vil gælde for de traditionelle
jordbrugsvirksomheder, der benytter sig af sædskifte. Det fremgår dog samtidig af
lovforslaget, at gruppen af registreringspligtige vil kunne udvides på baggrund af de opnåede
2
L 95 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2138808_0003.png
erfaringer med ordningen. Der nævnes i den forbindelse f.eks. en mulig udvidelse med den
brugergruppe, der arbejder med gartneridrift. Det er klart, at det også er en mulighed, at
golfbranchen på et senere tidspunkt vil kunne blive omfattet af en pligt til registrering,
såfremt erfaringerne giver grundlag for at udvide ordningen i den retning. Dette vil dog i
givet fald ske på et fagligt underbygget grundlag, og det vil i den forbindelse være helt oplagt,
at der i givet fald skal anvendes et andet og simplere pointskema, der er målrettet branchens
enklere behov. Der er som nævnt ikke taget nogen beslutning om en pligt til registrering i
golfbranchen på nuværende tidspunkt.
Dansk Planteværn (DP)
vurderer, at den danske planteavlssektor i høj grad tilrettelægger
produktionen efter IPM principperne. DP bemærker, at et meget lavt pesticidforbrug kan
medvirke til øget klimaaftryk. Udfyldelse af IPM pointskemaet ses som et fornuftigt værktøj,
men DP påpeger, at skemaet ikke må ses som en facitliste, da det kan skifte mellem årene,
hvad den ideelle behandling er. Derfor finder DP også sanktionsmodellen rationel og finder
det fornuftigt, at pointskemaet gøres tilgængeligt for Landbrugsstyrelsen i forbindelse med
fysisk kontrol. DP finder det relevant at kortlægge erfaringerne fra bedrifterne for at udbrede
best practice og for at anerkende danske planteavleres indsats gennem dokumentation af et
højt niveau af IPM tiltag. DP finder, at omtalen i lovforslaget s. 25 om,
at ”der
bør i henhold
til IPM principperne anvendes nedsatte doser” ved konsekvent brug på bedrifterne,
kan føre
til udeblivende effekt og påpeger, at
der skal anvendes ”en nødvendige dosering”. DP
kvitterer for at indgå i dialog om IPM i den nedsatte IPM følgegruppe.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Ministeriet er opmærksomt på, at pointskemaet ikke kan anses som en endelig facitliste over
opfyldelse af IPM principperne, men som en indikation på anvendelse af principperne, og
sanktionsmodellen er derfor heller ikke rettet mod opfyldelsen, men mod udfyldelsen af
skemaet. Ministeriet kvitterer for ideen om at kortlægge erfaringer med bedrifternes IPM
anvendelse. Da udfyldelsen af skemaet ikke indberettes, er det dog for nuværende ikke
muligt. På s. 25 i lovforslaget er nævnt en række tiltag, der bør tages i anvendelse i
forbindelse med implementering af IPM, bl.a. en række forebyggende tiltag så som valg af
hensigtsmæssigt sædskifte. Her nævnes også, at der bør vælges det plantebeskyttelsesmiddel,
der passer bedst til opgaven. Der bør endvidere anvendes nedsatte doser, mindre hyppig
udbringning, pletsprøjtninger, antiresistensstrategier og lignende. Anvendelsen af nedsatte
doser er således et af en række tiltag, der bør tilstræbes anvendt.
2. Sprøjtejournalindberetning
Dansk Golf Union (DGU)
støtter op om en enklere, klarere og mere sammenhængende
lovstruktur.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Ministeriet kvitterer for opbakningen til forslaget.
Økologisk Landsforening (ØL)
foreslår, at der skal skabes hjemmel i Kemikalieloven til,
at det af sprøjtejournalindberetningen kan fremgå, om bedriften er en autoriseret økologisk
bedrift. ØL påpeger, at det på den måde vil være muligt at trække data om
anvendelsesomfanget i økologisk drift af det begrænsede antal midler, der er godkendt til
3
L 95 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2138808_0004.png
økologi. ØL beskriver, at der er tale om midler baseret på naturens egne stoffer eller
produkter godkendt til fødevarer. ØL nævner, at det på den baggrund vil være nemmere at
tage stilling til, om der er behov for nye administrative redskaber og regler for at styre
anvendelsen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Ministeriet kvitterer for den interessante ide om et redskab til umiddelbart at kunne
identificere de af indberetningspligten omfattede økologers forbrug af sprøjtemidler.
Ministeriet vil inddrage denne mulighed i overvejelserne i forhold til førstkommende revision
af sprøjtejournalbekendtgørelsen, der er planlagt som opfølgning på den vedtagne
lovændring. Det er vurderingen, at den i loven foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i givet
fald kan bruges som hjemmel hertil.
3. Tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler
Dansk Golf Union (DGU)
oplyser, at godkendelse af mindre belastende og effektive
sprøjtemidler til golfbaner længe har været en stor udfordring for golfbranchen. Det
bemærkes, at Danmark har et meget lille "golf-marked", herunder i lyset af den relativt
restriktive pesticidlovgivning. DGU oplever derfor, at nye og effektive sprøjtemidler til
golfbranchen ikke når frem til de danske golfbaner, da disse ikke udgør et tilstrækkeligt stort
marked. Stort set alle tilgængelige sprøjtemidler er baseret på ansøgninger om godkendelse
af midlerne til mindre anvendelser. DGU anfører, at golfbranchen derfor er afhængig af hele
tiden at være på forkant med udviklingen, og her er f.eks. afprøvninger af alternative, mindre
belastende bekæmpelsesmidler en vigtig indsats. På den baggrund er golfbranchen glade for,
at det er muligt at søge om tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter med
henblik på yderligere nedsættelse af pesticidbelastningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Ministeriet har noteret sig DGU's ønske om, at der fortsat gives tilskud til mindre belastende
bekæmpelsesmidler i forbindelse med godkendelsen af disse midler. Ministeriet er samtidig
opmærksom på golfbranchens særlige udfordringer. Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse til tilskud i kemikalieloven vil som beskrevet kunne danne
rammen for ydelse af tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler, såfremt der fortsat
afsættes støttemidler hertil på finansloven.
Dansk Planteværn (DP)
bemærker, at der fra branchens side i disse år investeres massivt
i udvikling af nye biologiske, mindre belastende alternativer, og at den politiske prioritering
anerkendes som en positiv og relevant håndsrækning, til at realisere introduktion af disse
midler på det danske marked, hvorfor det med fordel kunne overvejes at udvide puljen med
forventning om større søgning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Det er som også nævnt af DP op til en politisk beslutning, i hvilket omfang der skal afsættes
støttemidler til dette område.
Økologisk Landsforening (ØL)
foreslår en ændring af afgiftssystemet og gebyrer, så
mindre belastende bekæmpelsesmidler bliver forholdsmæssigt billigere at anvende og giver
4
L 95 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
nogle eksempler på konkrete midler, der anvendes i høje doser. Formålet med en ændring vil
være at flytte forbruget over på mindre belastende midler.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Det nuværende afgiftssystem blev evalueret i 2018, hvor det blev konkluderet, at afgiften har
ført til de forudsatte substitutioner til mindre belastende sprøjtemidler, men at der stadig er
usikkerheder i sammenligningen mellem salgstal og forbrugstal bl.a. som følge af hamstring.
I den politiske tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 er det besluttet at
gennemføre en ny evaluering af reduktionsmålsætningen og af afgiften i 2020 både i lyset af
den nævnte usikkerhed og af en forventet reduktion af godkendte sprøjtemidler samt fortsat
teknologiudvikling.
5