Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2120706_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 11240
Til Folketinget
Finansudvalget
Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2020.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 7. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvor mange virksomheder der berøres af regeringens forslag om at tredoble bo- og gaveafgiften, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2120706_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder der berøres af regeringens
forslag om at tredoble bo- og gaveafgiften ved generationsskifte?
Svar
Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere hvor mange generationsskifter, der vil
blive påvirket af tilbagerulning af den nedsatte bo- og gaveafgift ved overdragelse af en
erhvervsvirksomhed. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det er vanskeligt at vurdere hvor
mange virksomhedsejere, der vil vælge en overdragelse indenfor familien frem for fx et
salg til eksterne, overdragelse til en fond eller en afvikling af virksomheden.
Det skønnes
i rapporten ”Familievirksomheder i Danmark”
af Bennedsen mfl., at ca.
23.000-24.000 virksomheder står overfor et generationsskifte i de kommende 10 år. Om
der vil blive valgt et generationsskifte indenfor familien afhænger af en række forhold,
herunder præferencerne hos den nuværende ejer og dennes børn. En spørgeskemaunder-
søgelse angivet i rapporten blandt nuværende virksomhedsejere indikerer, at 15-20 pct.
planlægger et generationsskifte indenfor familien. På dette grundlag skønnes det, at ca.
400 erhvervsvirksomheder årligt vil blive påvirket af afgiftsforhøjelsen. Det skal dog un-
derstreges at tallet er forbundet med stor usikkerhed.
Det bemærkes, at tilbagerulningen af den nedsatte bo- og gaveafgift ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder generelt ikke forventes at have negative konsekvenser for væksten
eller beskæftigelsen i Danmark.
I De Økonomiske Råds rapport
Produktivitet 2017
fremgår, at den nedsatte afgift ved
overdragelse af erhvervsvirksomheder kan have negative samfundsøkonomiske effekter. I
rapporten fremhæves, at afgiftsnedsættelsen
”kan reducere produktiviteten eksempelvis ved at
virksomhederne ikke anvender de mest effektive ledelses-
og ejerformer.”
Ved at genindføre en ensar-
tet afgift sikres det, at fx et salg til eksterne købere ikke fravælges alene af skattemæssige
hensyn.
Side 2 af 2