Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2098520_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 04-11-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPAHB
Sagsnr.: 1908758
Dok. nr.: 1003172
Folketingets Finansudvalg har den 07. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(L 1) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren opgøre, hvor mange flere sygeplejersker der vil blive ansat på de
danske sygehuse som følge af finanslovsforslaget? Ministeren bedes herunder
redegøre for, om det er realistisk at ansætte flere sygeplejersker i en tid, hvor
ledigheden blandt sygeplejersker er så lav, som den er.”
Svar:
Regeringen har lagt op til at løfte sundhedsområdet med 300 mio. kr. i 2020 og 600
mio. kr. årligt i 2021-2023, hvilket muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere
sygeplejersker. Dette er oveni løftet fra økonomiaftalen, som er markant større end i
de seneste fire års økonomiaftaler på sundhedsområdet.
Regeringen har dermed sikret de økonomiske rammer for, at målsætningen om flere
sygeplejersker på vores sygehuse kan realiseres. Vi vil sætte os sammen med Danske
Regioner med henblik på en forpligtende aftale om realisering af målet.
Det er rigtigt, at ledigheden blandt sygeplejersker er lav, hvilket den også har været
historisk. Imidlertid er arbejdsstyrken af sygeplejersker steget hvert år siden 2003.
Det er heller ikke sådan, at de hænder, vi i øjeblikket savner fx på vores sygehuse,
udelukkende skal rekrutteres fra gruppen af ledige sygeplejersker. Der er flere andre
muligheder fx at rekruttere nyuddannede sygeplejersker, blive bedre til at fastholde
sygeplejerskerne i job, tiltrække sygeplejersker ansat i andre sektorer og at flere
sygeplejersker på deltid går op i tid osv.
I regi af en task force skal vi i fællesskab med KL og Danske Regioner de kommende
måneder drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og an-
sætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Hammershøj Bentsen