Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 112, Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald) stillet den 30. april 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget
efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 11
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget hænger sammen med forhandlingerne om
klimahandlingsplanens affaldsområde, hvad angår organiseringen af affaldsområdet?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet på den måde, at der spørges til udmøntningen af det udvidede
producentansvar for emballage. Det fremgår af lovforslaget, at udmøntningen af reglerne for udvidet
producentansvar for emballage vil tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af
affaldssektoren samt organisering af de øvrige udvidede producentansvarsordninger. Derudover skal
affaldsdirektivets minimumskrav til producentansvar følges. Det vil derfor også gælde eventuelle
fremtidige ændringer af organiseringen.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk